Atuagagdliutit - 22.05.1968, Qupperneq 4

Unge grønlandske fåreholdere, der er kalåtdlit savautigdlit inQsugtut Islandime
på uddannelse i Island. ilfniartut.
Danmarkimut tikitdlutit ajornartorsiuteKalisagaluaruvit takor-
nariauvdlutitdlunit nalornissulisagaluaruvit sågfiguk:
POK
Grønlandsk rådgivnings- og konsulentvirksomhed
St. Kannikestræde 10, København K.
angmassarpon: ataus. — tatdl. nal. 13—20. telf. BY 5160
kalåtdlinut ajornartorsiutilingnut sujunersuissarfik takornaria-
nutdlo agdlagfenarfik.
Sweet Dublin
den irske tobakstype..! I irlandimiut tupautåt
SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI
tassa tauna
irlandimiut
whiskey-
anik
akulik..!
506 D
m
mild, sød og
med herlig
smag og duft..
sakukitsoK, Kasi-
lingitsoK, mamar-
toK tipigigsordlo
det er den med
irsk whiskey..!
Landbrug — højt mod nord
Island har et betydeligt landbrug, som har gennemgået en meget stor ud-
vikling i de senere år. Landet er i dag selvforsynende med kød- og mælke-
produkter.
Tekst og foto:: Jørgen Fleischer.
Trods sin nordlige beliggenhed har
Island et betydeligt landbrug. Syd-
spidsen af landet ligger på samme
breddegrad som Fiskenæsset og nord-
spidsen tangerer polarkredsen. Island
ligger således langt nordligere end
fåreavlerdistrikterne i Sydgrønland,
men Island har en række fordele, der
gør landet bedre egnet til landbrug
end Grønland. Dels er Island mere
fladt, og dels er sommermånederne et
par grader varmere end det sydligste
Grønland, takket være Golfstrømmen.
Dertil kommer de varme kilder, der
udnyttes i landbruget og specielt i
gartnerier.
Landbrug i europæisk forstand fin-
des ikke i Island. Der er ingen korn-
avl. Dertil er sommeren for kølig. Men
Island er selvforsynende med kød og
mælkeprodukter og delvis selvforsy-
nende med grøntsager. Det var ikke
tilfældet for 15 år siden, da landbru-
get endnu blev drevet efter primitive
metoder. Men så kom der skub i me-
kaniseringen inden for landbruget. De
dyrkede arealer blev fordoblet og går-
dene, der bestod af gamle tørvehuse,
blev afløst af moderne bygninger.
Landbruget har gennemgået en stor
udvikling i de senere år. Ved krigens
slutning var der 130 traktorer i Island.
I dag findes der 6000 traktorer eller
mere end én traktor til hver gård og
dertil forskelligt maskineri. Landbru-
get er i dag overmekaniseret, og afsi-
desliggende gårde er nu affolket på
grund af overmekaniseringen.
STATSTILSKUD FOR
MEJERIPRODUKTER
— Island er selvforsynende med
mejeriprodukter og alle mejerier er
andelsforetagender, udtaler redaktøren
af landbrugsbladet Gisli Kristjånsson.
Der produceres 100 mili. liter mælk
om året. Størsteparten, eller 90 pct.
af mælkeproduktionen går til hjemme-
markedet og resten eksporteres. Ad-
skillige tusinde liter mælk flyves så-
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30 - KBHV. K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER UDSØGTE TÆPPER
FRA IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT. OVER HELE
VERDEN
, SKRIV OG FA ET UDVALG
UDEN FORBINDENDE
ledes i sommemånederne fra Reykja-
vik til Narssarssuan.
Island producerer 12.000 tons kød
om året, hovedsagelig lammekød. Is-
lændingene spiser selv 10.000 tons og
resten eksporteres til England. Vær-
dien af landbrugsprodukter beløb sig
til ca. 300 miil. danske kroner i 1966-
67. Over halvdelen af dette stammede
fra mejeriprodukter. Hvert år slagtes
der 8—900.000 lam og får. Landbruget
får store statstilskud. Således får de
islandske bønder 2—3 kr. i tilskud pr.
et kilo kød. Ved levering til slagte-
rierne får de islandske bønder 150 kr.
for et lam med en gennemsnitsvægt
på 13 kg. Til sammenligning kan næv-
nes, at iåreholderne heroppe får ca.
45—50 kr. for hvert slagtelam.
Statstilskuddet gør sig også gælden-
de for mejeriprodukternes vedkom-
mende. Ved levering til mejerierne får
bønderne samme pris for mælken som
forbrugerne giver. Eksporten af smør
og mælk foregår også med tilskud fra
staten.
Island har måttet importere smør
fra Danmark i 1958, men siden har
man haft en smørpukkel, som imid-
lertid er reduceret ved hjælp af stats-
tilskud til forbrugerne.
Det islandske landbrug er bebyrdet
med en stor gæld. Under normale ti-
der mærkes det ikke så meget, men
i dårlige år har bønderne svært ved
at betale afdrag.
LANDBRUGET DRIVES
SOM ANDELSSELSKABER
Landbruget i Island drives som an-
delsselskaber. Det største selskab er
Kooperativt Slagteriforbund, der ejes
af 2500 bønder i Sydisland. Dette store
andelsforetagende driver i dag mange
virksomheder, bl. a. en rullefabrik, et
garveri og 11 supermarkeder, der
handler med kødprodukter.
— Selskabet blev stiftet i 1907 af ca.
500 bønder, og den første opgave var
at bygge et slagteri i Reykjavik, for-
tæller direktøren for andelsselskabet,
Jon Bergs. Efterhånden blev der byg-
get flere slagterier i produktionsområ-
derne, og nu har selskabet i alt 8 slag-
terier. Desuden driver selskabet et
pølsemageri, en konservesfabrik for
kødprodukter og siden 1930 har sel-
skabet haft en fabrik, der fremstiller
gulvtæpper af uldvarer. Fornylig har
selskabet bygget et garveri, det mest
moderne i Island.
Opbygningen af dette foretagende
har kostet store summer. Kapitalen er
dannet lidt efter lidt, og overskuddet
deles ud til andelshaverne. Andelssel-
skaber i Island betaler samme skat
som aktieselskaber.
SÆRLIG BETYDNING
FOR GRØNLAND
Island har en særlig betydning for
fåreavlen i Grønland. Det var de gam-
le islændinge, der startede husdyrav-
len i Sydgrønland for snart 1000 år
siden, og størsteparten af Grønlands
nuværende fårebestand stammer fra
Island. Da fåreavlsstationen blev op-
rettet i Julianehåb i 1915, købte staten
175 får fra gården Sveinsstadir i Nord-
island, og det var det norrønne mar-
Direktør Jon Bergs
Ulden sorteres på en stor islandsk uld- merKut ingmikértiterneKartut Islandime
vaskeri. savat merKuinut salivfigssuarme.
EN ROBUST MEDARBEJDER
Scheid pitsåussutsip tungåtigut avdlanit sagdliuvoK,
pingårtumigdlo pitsaoKutigalugit mångersaivdluarsl-
naunine, ingerdlavdluartarnine atuiniklninilo. suliv-
figssuarmik tåussumfnga avKusfniOtinik tusåmassåu-
ssuteKartumik suleKateKarnivtigut avKusfniortut trom-
Itnik tamanut nalerKåtunik pigssaKartipavtigit.
Scheid er foran i kvalitet og udmærker sig især ved
fremragende tromleegenskaber, stor driftssikkerhed
og god økonomi. Gennem et nært samarbejde med
dette verdenskendte specialfirma for fremstilling af
vejtromler er vi i stand til at levere tromler til et-
hvert formål.
FORLANG TILBUD OG PROSPEKT
SHEID VIBRATIONSTROMLE type 25.3
er udstyret med en luftkølet Deutz dieselmotor, der udvikler 22 hk ved
2000 o/m. Vibrator: Lodret rettede svingninger. Vægt med vandballast: 5000
kg. Kørehastigheder frem og bak: indtil 8 km/t. Udvendig venderadius: 4,5 m.
PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S
KBHVN. Herlev: (01) 94 70 66
Sønderlundsvej 218
Telegramadr.:
CEMENTINDUSTRI
Telex: 5565