Atuagagdliutit - 22.05.1968, Síða 10

Landsrådets plan om at
oprette et erhvervsfond
Det er tanken at udstyre fondet med så store midler, at renterne vil kunne
afkaste en så betydelig sum, at modtagerne af legater eller præmier virke-
kelig kan mærke, at det ikke kun er en klatskilling, de Har modtaget — De
forste forslag angående præmieringsordningen.
Tekst og foto: HANS JANUSSEN
Landsråds formand. Erling Høegh har til Radioavisen oplyst, at landsrådet har
planer om at oprette et erhvervsfond, hvis renter skal komme driftige erhver-
vere indenfor de tre grønlandske hovederhverv: fiskeriet, fåreavlen og fanger-
erhvervet til gode.
landsråde aningau-
ssauteKarfingmik
pilersitsigssamårtoK
erKarsautiginenarpoK aningaussauteKarfik ima amerdlatigissu-
nik aningaussautcKåsassoK erniait ima amerdlatigissåsavdlutik
aningaussanik kajumigsautinigdlunit tunineKartut malugisinau-
ssamingnik, aningaussamimnåungitsunik, pigssarsissåsavdlutik
— nersornausissarnigssaK pivdlugo sujunersutit sujugdlit
agdl., åssil.: Hans Janussen
landsrådip sujuligtaissuata Erling Høeghip Radio-avisimut ouautigå inutig-
ssarsiortut aningaussautetcarfidnik landsråde pilersitsigssamårtoK, aningau-
ssaut eKarfingme pigine Kartut erniait nunavtine inutigssarsiutinik pingårneru-
ssunik pingasunik: aulisarnermik, savautenarnermik piniarnermigdlo ingerdla-
tanartut pikoringnerussut iluaKUtigisinauniåsangmatigik.
FORSLAGET BEHANDLES I
EFTERÅRSSAMLINGEN
Det er landsrådsmedlem Peter Heil-
mann, Godthåb, der er fremkommet
med forslaget, som har vakt stor til-
sluning i forretningsudvalget, og for-
slaget vil blive behandlet i efterårs-
samlingen. Det er tanken at foreslå
fondet udstyret med forholdsvis store
midler, så renterne vil kunne afkaste
en så betydelig sum, at modtagerne
af legater eller præmier fra fondet
virkelig kan mærke, at det ikke kun er
en klatskilling, de har modtaget.
Peter Heilmanns forslag danner bag-
grund for afslaget på Nanortalik kom-
munalbestyrelses anmodning om at
måtte anvende 10.000 kr. af disposi-
tionsbeløbet til en lokal præmierings-
ordning til gavn for unge, driftige fi-
skere. Landsrådsformanden mener, at
kommunerne har brug for deres penge
til mange andre formål, og at lokale
præmieringsordninger dels ikke bliver
ensartede, dels ikke batter så meget
som en landsomfattende ordning vil
kunne gøre.
DET KAN IKKE NYTTE
NOGET AT FORTVIVLE
Kontorchef J. A. Nolsøe, Bolig- og
Erhvervsstøttekontoret i Godthåb, har
også syslet med tanken om en lignende
ordning for at stimulere interessen for
og foretagsomheden inden for fiskeri-
erhvervet.
— Hvad er baggrunden for Deres
forslag til effektivisering af fiskerier-
hvervet?
— I disse år hører vi så mange
pessimistiske udtalelser om fiske-
riet i de grønlandske farvande. Vi
ved ganske vist, at fiskebestanden
ikke er, hvad den har været, og at
markedet er sløjt. Så galt er det vel
heller ikke, selv om man ikke skal
være blind for de vanskeligheder,
der er. Man må indstille sig på
fremover at hente fisken, hvor den
er med store fartøjer. løvrigt må
man ikke glemme, at pr. krog har
de store linebåde fisket mere end
man har regnet med, og fiskebe-
standen ved Grønland er stadig ri-
gere end andre steder i Nordatlan-
ten.
— Fiskeriet er Grønlands hoveder-
hverv og det eneste erhverv man kan
bygge den fremtidige udvikling på.
Derfor synes jeg, det er rigtigt, at man
på enhver tænkelig måde søger at sti-
mulere interessen for erhvervet. Nok
er interessen til stede hos nogle folk,
men man har ikke hele befolkningen
med.
— De store anlægsarbejder, der ka-
ster gode penge af sig, trækker mange
dygtige folk, som der i høj grad er
Kontorchef J. A. Nolsøe
brug for i eksportproduktionen, ind i
givtige småerhverv, som Grønlands
fremtid ikke kan bygges på. For at
skabe en større interesse om fiskerier-
hvervet må man støtte tanken bag de
forslag, som landsrådsmedlem Peter
Heilmann og kommunalbestyrelsen i
Nanortalik fremkom med.
FÆRØERNE SOM FORBILLEDE?
— Hvad kan man gøre for at skabe
større interesse for fiskeriet?
— Jeg synes, at man kan lære af
forholdene på Færøerne. Både pressen
og radio gør meget ud af fiskeristof på
Færøerne. Interessen for erhvervet er
meget stor. Både unge og gamle følger
meget nøje med i størrelsen af enkelte
fartøjers fangster. Så at sige i alle
blade står der, hvor meget de enkelte
både har fanget, og hvor mange penge
de har fået ved salg af fangsterne.
Når dygtige folk har præsteret noget
godt, glæder hele befolkningen sig
over det.
— Ud over en intensivering af det
oplysningsarbejde, der i dag gives i
presse, radio og oplysningsudvalg vil
jeg gerne stille følgende forslag til
overvejelse og diskussion, idet jeg me-
ner, de vil kunne bidrage til at stimu-
lere interessen for erhvervet og måske
føre til en positiv kappelyst blandt fi-
skerne til gavn for produktiviteten.
1) Resultaterne af alle større far-
tøjers indhandling offentliggøres
f. eks. én gang ugentlig med næv-
nelse af bådens navn og eventuelt
også ejerens, og fartøjernes sam-
lede resultater nævnes én gang må-
nedligt. Af praktiske grunde er man
nok nødt til at holde sig til fartøjer
over en vis størrelse, f. eks. 30 fod.
2) De bedste inden for de forskel-
lige fartøjsstørrelser fra 30 fod og
opefter belønnes én gang årligt med
et pengebeløb og eventuelt også
med et hæderstegn af en eller an-
den art — f. eks. en kunstgenstand
lavet til formålet af en grønlandsk
kunstner, en slags fiskeriets „Bodil"
eller „Oskar".
3) God pasning af fartøj og red-
skaber præmieres.
4) Banebrydende indsats (benyt-
telse af nye redskaber, anskaffelse
af nye fartøjstyper o. lign.) beløn-
nes.
j REGARD
Ipflt Danmarklme tunineicarner-
pårtat nårtunigssamut nåpautlpi-
lungnutdlo IgdlersOtauvoK.
pQt silarssuarme pltsaunerpåt sS-
I nerpåtdlo, USA-me sanSt.
| REGARD
I Danmarks mest solgte mærke.
Verdens bedste og tyndeste
hygiejne-gummi fremstillet 1
I USA.
— Beskytter mod svangerskab og
• sygdomme.
sujunersut ukiaro
OKatdlisigineKåsaoK
Nungme landsrådimut ilaussortap
Peter Heilmannip sujunersut sarKU-
miussarå forretningsudvalgimut ilau-
ssortanit agsut ilalerneKarsimassoK,
sujunersutdlo ukiaro atautsiminigssa-
me OKatdlisigineKartugssauvoK. er-
KarsautigineKarpoK aningaussauteicar-
figssaK ima amerdlatigissunik ani-
ngaussalerneKåsassoK aningaussat er-
niait ima amerdlatigissåsavdlutik ani-
ngaussanik kajumigsautinigdlunit tu-
nineKartut malugisinaussamingnik —
aningaussamimnåungitsunik — pig-
ssarsissåsavdlutik.
Peter Heilmannip sujunersuteKar-
nerminut tungavigisimavå Nanorta-
lingme kommunalbestyrelsip aningau-
ssat kommunimut atortitagssat ilait
10.000 kr. Kinutigisimagaluarmagit
kommunime aulisartut inusugtut, pi-
korigsut kajumigsausemeKartamig-
ssåine atorniardlugit. landsrådip su-
juligtaissua isumaKarpoK kommunit
aningaussautitik sujunertanut avdlar-
pagssuarnut atorfigssaKartikait, åma-
lo kommuneKarfikutårtunik kajumig-
sausissarnigssat åssigiårtunaviångit-
sut kisalo nuna tamåkerdlugo atortu-
mik årKigssussinermit angnikineru-
ssunik pigssarsiviusinaussarumårtut.
ernumalertariaKångilaK
boligstøttimit igdlutårtomermut i-
nutigssarsiutinutdlo ikiorsissarnermut
agdlagfingme Nungmitume pissortau-
ssok J. A. Nolsøe sujunersutigineKar-
tumut erKainartumik årKigssussisso-
Karnigssånik åma encarsauteKartarsi-
mavoK, taimailiornikut aulisarnermik
inutigssarsiuteKarnermik soKutigissa-
KarneK aulisarnermigdlo ingerdlatsiu-
maneK angnerulersinauniåsangmata.
— aulisarnermik inutigssarsiuteKar-
nerup pitsaunerussumik ingerdlåne-
Karnigsså pivdlugo sujunersuteKar-
ningnut suna pissutigaiuk?
— ukiune måkunane tusartuar-
parput Kalåtdlit-nundta imartaine
aulisarneK pivdlugo OKauserine-
Kartartorpagssuit isumavdluarpa-
långemssut. ilisimagaluarparput
aulisagkat Kanganit ikingneruler-
simassut, tunissatdlo silarssuarme
akigissait mingnerulersimassut. pi-
ssutsitdle ajuvigsutut OKautigine-
Karsindungitdlat, afornartorsiutit-
dle arajutsisimaniartariaKaratik.
angatdlatit angisut atordlugit uki-
une aggersune ungasingnerussune
aulisagkat piniarneKartarnigssåt i-
limagissariaKarpoK. puigortariaKå-
ngilardle narsorsat atorneuartut
amerdlåssusé najorKutaralugit ni-
ngitagarssutit angisut aulisagarta-
rissartagait nautsorssutigineKartu-
nit amerdlanerussut, Kalåtdlit-nu-
nåtalo erxå Atlantikup avangnåne
aulisarfingnit avdlanit aulisaga-
KarnerussoK.
— aulisarneK Kalåtdlit-nunåne i-
nutigssarsiutit pingårnerssaråt, inu-
tigssarsiutituauvordlo ukiune tug-
dlerne ineriartortineKarsinaussoK. tai-
maingmat isumaKarpunga erKortussoK
atorneKarsinaussut tamaisa iluaKuti-
galugit inutigssarsiut soKutigineKaler-
siniarneKåsagpat. inuit ilaisa soKuti-
gigaluarpåt, inugtaoKataussutdle ta-
maisa issigalugit taimatut OKarneK a-
jornaKaoK.
— nuname sanaortugkat angnerto-
rujugssuit aningaussarsivdluarfiussar-
tut inuit pikorigsut nunanut avdlanut
tunissagssanik niorKutigssiornerme a-
torfigssaKartineKardluaraluartut nu-
namut niutitarpait, inuit tamåko ang-
nertungitsunik Kalåtdlit-nunåta suju-
nigssånut isumavdluarnauteKångika-
luartunik aningaussarsivdluautau-
ssartunigdle ingerdlataKalertardlutik.
aulisarnermik inutigssarsiuteKarne-
rup soKutigineKarnerulemigsså angu-
niardlugo landsrådimut ilaussortap
Peter Heilmannip Nanortalingmilo
kommunalbestyrelsip sujunersutaisut
itut lilalertariaKarput.
Savalingmiunisut
årKigssussineKåsava?
— aulisarneK soKutigineKarneruler-
siniardlugo KanoK iliortOKarsinauva?
— isumaKarpunga Savalingmiune
pissutsit iliniarfigineKarsinaussut. Sa-
valingmiune avisit radiulo aulisarner-
mut tungassunik sangmissalerujug-
ssuput. ilåtigut tamåna pissutigalugo
inutigssarsiumut soKutigissaKarneK
taimak angnertutigaoK. inusugtut u-
torKaitdlo angatdlatit angnerussut a-
tausiåkåt pissaisa KanoK angnertuti-
ginerinik malingnauvdluartorujugssu-
put. avisine tamangajangne agdlauti-
gineKartarput angatdlatit atausiåkåt
KanoK pissaKartigisimassut, pissatdlo
tunineKarnerine aningaussat KanoK a-
merdlatigissut pigssarsiarineKarsima-
ssut. inuit pikorigsut angnertumik i-
luanårsimagångata taimak pissoKar-
nera inugtaoKataussut tamarmik nuå-
nårutigissarpåt.
— atuagagssiatigut, radiukut Kåu-
marsainermilo udvalgitigut uvdlune
måkunane avåmut tusartitagkat ang-
nertusilerneKarnerisa saniatigut imåi-
tunik sujunersuteKarumagaluarpunga
isumaliutigissagssanik oKatdlisigissag-
ssanigdlo, isumaKarama inutigssarsiu-
tip soKutigineKarnerulerneranut ila'
pigtutåusassut, imaKalo aulisartut
ingmingnut unangmerujornerånut ni-
orKutigssiornerup angnertunerulerne-
ranik kinguneKartumut pissutausi-
nausassut.
1) angatdlatit angnerussut ta-
marmik tunissait sordlo sapåtip a-
kuneranut atausiardlutik sarKU-
miuneKartåsåput angatdlatip ima-
Kalo pigingnigtup ante ilångutdlu-
git, angatdlatitdlo pissait atautsi-
mut katisimassut Kåumåmut atau-
siardlune nalunaerutigineKartåså-
put. ingassagtajårumanane angat-
dlatit peKatautineKartut angissu-
siat åmut kigdleKartitariaKarpoK,
sordlo isigkanik 30-nik takissusi-
lingnut.
2) angatdlatit åssigingitsunik a-
ngissusigdlit isigkanik 30-nit ag-
dliartortut angussivdluarnerssait
ukiumut atausiardlune aningau-
ssanik imaKalo nersornåumik sar-
KumitineKarsinaussumik tunine-
Kartåsåput.
3) angatdlatit aulisarnermilo a-
tortut pårivdluarneKarnere åma
nersornautisissutigineKartåsåput.
4) maligagssiuisimaneK (aulisar-
nerme atortunik nutånik atugaKar-
neK, aulisariutinik nutånik ilusi-
lingnik pigssarsineK åssigissaitdlo)
kajumigsautisissutigineKartåsaoK.
Handelsuddannet mand
Ugift dansker søger stilling på Grønland ca. juli — august, helst indenfor
handelsbranchen, men andet også interesse. Bolig må kunne anvises.
Kendskab til grønlandske forhold fra min nuværende stilling. Eventuelle
tilbud med gageforslag til min ferieadresse:
Svend Erik Cwiek, Skovvejen 15, Juelsminde, Danmark.
HOV!
DENPERDÆK 10 °/o RABAT
LASTVOGNSDÆK 825 X 20 14 ply ........... kr. 398,00
IiASTVOGNSDÆK 900 X 20 14 ply ........ kr. 460,00
Asger Simonsen . Industrivej . 4662 Hårlev
Telegramadresse: KVIKMEKANIK HÅRLEV.
1
KAGER
Småkager - blandede kager - brune kager - nøddekager - lagkagebunde
sandkager og andre skærekager.
kagérKat - kågérkat åssigingitsut akulertt - kågérxat kajortut - nøddekage
(KåKortarialik) - lagkagiliagssat - sandkagit - kågitdlo avdlat avgugagssat
Pepræsentatlon: B. INGERSLEV PETERSEN, Rømersgade 11, København K.
to