Atuagagdliutit - 22.05.1968, Qupperneq 18

Søger De lån i
GRØNLANDSBANKEN
Skemaer udleveres på kæmnerkontorerne på pladser
udenfor Godthåb.
N. B. Der gives kun lån til personer bosatte i Grønland.
Grønlandsbanken A/S
taorsigagssarserusugpit
Grønlandsbankimit?
Nup avatåne imersugagssat pineKarsinåuput kæmnerip
agdlagfine.
NB. inuit Kalåtdlit-nunåne najugaKavigsut kisimik taor-
sigagssarsisinåuput.
Grønlandsbanke A/S
Lektor Gudmundur Thorlåksson under-
viser i geografi på universitetet og se-
minariet i Reykjavik. Han var under kri-
gen lærer på seminariet i Godthåb.
Thorlåksson var med i en videnskabelig
ekspedition til Thule og nåede ikke
hjem, da krigen brød ud.
lektor Gudmundur Thorlåksson Reykja-
vikime universitetime seminariamilo ill-
niartitsissQssox. sorssungnerup nalåne
tåuna NQngme illniarfigssuarme ilfniar-
titsissOvoK. Thorlåksson ilisimatOnut
Thulip erKånut ilisimassagssarsiortunut
ilausimavoK sorssungneKalermatdle ava-
långitsdrsimavdlune.
Islands universitet er en meget smuk bygning, der blev ind-
viet i 1940. Siden 1911 har Island haft sit universitet. I dag
er der ca. 1000 studerende på universitetet. Mange udlæn-
dinge — også en grønlænder — studerer for tiden på Islands
universitet.
Islandip universitetia kussanaxaox 1940-me sananexarsima-
ssok. 1911-mitdle Island universiteteKarsimavoK. uvdlumikut
universitetime ilfniartut 1000 migssåinfput. nuname avdla-
miorpagssuit — åma kalåleK atausex — måna Islandip uni-
versitetiane ilfniartOput.
byggeriet begynder allerede i gymna-
sie-tiden, og adskillige studenter har
store lejligheder, som de selv har byg-
get.
KUN MEGET FÅ HAVNEPIGER
Moralen i Island synes ikke at være
så slap, som det er tilfældet i Grøn-
land. Spiritusmisbrug i samme omfang
som heroppe kendes ikke. Der er ingen
rationering. Man kan købe al den spi-
ritus, man har lyst til, men i dyre
domme. Derimod kan man ikke få en
pilsner i Island. 01 er simpelthen for-
budt. Island har ingen barakpiger, og
havnepiger er næsten et ukendt be-
greb. Børn født uden for ægteskab er
heller ikke et problem som i Grøn-
land.
— Omkring 25 pct. af børnene i Is-
land bliver født uden for ægteskabet,
men barnets forældre gifter sig i de
allerfleste tilfælde med hinanden, for-
tæller rektor Magnusson. Ca. 3 pct. af
pigerne her på skolen får børn uden
for ægteskabet. Skolen ser meget large
på den slags. Pigerne bliver ikke ud-
vist af skolen, fordi de skal have barn.
De får midlertidigt fri fra skolen i 2-3
måneder, men fortsætter skolegangen,
når fødslen er overstået. Der findes
også gifte blandt eleverne på gymna-
siet.
— Jeg har indtryk af, at moralen er
blevet mere sløj end tidligere. Der fin-
des unge mennesker, som begynder at
drikke i en meget ung alder, men de
bliver ikke drankere. Mange af de
unge er nok lidt ufornuftige, men de
bliver hurtig ansvarsbevidste. Jeg har
tillid til den islandske ungdom. Den
er dygtig og stræbsom og har en op-
rigtig vilje til at præstere noget.
TVUNGEN DANSKUNDERVISNING
Ungdommen i Island er læselysten
og higer efter kundskaber. Island er et
af de lande, der i forhold til indbyg-
gerantallet udgiver flest bøger. Uden-
landske bøger, og især danske, læses
meget i Island.
— Ungdommen i Island føler sig
knyttet til Skandinavien og især til
Danmark, udtaler rektor Magnusson.
Alle større børn i Island kan læse
dansk, der er obligatorisk fag i alle
skoler i 12-13 års alderen. Der er nogle
i Island, der har den opfattelse, at det
er mere fornuftigt at lære engelsk i
stedet for dansk. Men det er mit ind-
tryk, at islændinge, der har været i
Danmark er glad for at kunne sproget.
Dansk er ganske vist et obligatorisk
fag, men der er nogle, der foretrækker
norsk eller svensk og reglen er den,
at børnene i det mindste skal lære ét
skandinavisk sprog.
— Jeg synes iøvrigt at børn skal
begynde at læse på deres eget sprog,
fortsætter rektor Magnusson. For 50
år siden var der tvungen dansk un-
dervisning allerede fra 10 års alderen.
Nu har man forsøgsvis indført under-
visning i dansk og engelsk efter natur-
metoden for børn i 10 års alderen.
På spørgsmålet, om der er dansker-
had i Island, svarer rektor Magnusson:
— Måske har vi stadigvæk komplek-
ser overfor danskerne, men fortiden er
nu glemt. Det er mit indtryk, at ung-
dommen er glad for danskerne og sy-
nes, at de er et hyggeligt folk.
Laurits Møller
& Sønner
AmaUegade 48, København K.
Kolonial — Cigarer — Tobak
nerlssagssal — sikit ~ tupat
Et land uden
boligproblemer
Island har en dygtig og stræbsom ungdom. Boligproblemer er så godt som
ukendt i Island, fordi de unge bygger egne huse for de penge, de tjener i
skoleferien.
Tekst og foto: Jørgen Fleischer.
Det islandske folk er ikke ukendt med de problemer, der i mange tilfælde
præger udviklingslandene. Men på ét område er Island enestående i forhold til
andre samfund, der gennemgår en voldsom udvikling. Boligmangel er så godt
som ukendt i Island. Det islandske samfund har løst boligproblemet på en meget
beundringsværdig måde. De unge bygger selv egne huse for de penge, de tjener
i skoleferien.
Det er skik og brug, at børnene i
Island begynder at arbejde i 14 års
alderen. Skoleferien i Island varer
gerne fire måneder, og den lange ferie
udnyttes fuldt ud. De unge går ud i
erhvervslivet i ferien, og på den måde
tjener de gode penge til mange for-
skellige formål.
TJENER 15.000 KR. I FERIEN
Under opholdet i Reykjavik besøgte
vi det ene af de fire gymnasier, der
findes i Island. Skolen har ca. 1000
elever, hvoraf de 350 er piger. Skolens
rektor, den 68-årige Einar Magnusson,
der har virket på samme skole i 46 år,
fortæller om den islandske ungdom:
— Ungdommen i Island er vant til at
arbejde, og den har god lejlighed til
det, eftersom skoleferien hos os stræk-
ker sig over fire måneder. I ferien rej-
ser de unge piger til udlandet for at
arbejde og for at lære sprog. Drengene
tager arbejde i sildeflåden eller bliver
beskæftiget med vej- og husbygning.
I løbet af ferien kan adskillige unge
mænd tjene 15.000 danske kroner, men
de fleste unge kommer op på 7-9000
danske kroner. Pengene bliver brugt
meget fornuftigt, og der findes unge
mænd, der kan klare sig for de penge,
som arbejdet i ferien indbringer.
De fleste af pengene går til de unges
personlige fornødenheder, til klæder
eller til skolebøger. Men en del af
pengene bliver også lagt til side. Man-
ge af de nye huse i byerne ejes i dag
af unge mennesker i 25-30 års alderen.
De bygger husene i deres fritid. Også
pigerne hjælper til i husbyggeriet. Det
er ikke et særsyn at se en pige i over-
alls og med en hammer i hånden. Hus-
18