Atuagagdliutit - 22.05.1968, Qupperneq 20

Frihed
kivfåungissuseK
Om det sørgelige spiritusspørgsmål
kan der næppe trækkes noget nyt
frem. Misbrugets mange ulykkelige
skæbner har ofte været fremdraget,
forholdsregler drøftet, møder afholdt,
udvalg nedsat, betænkninger fremsat,
og mand og mand imellem diskuteret,
både hvorfor Jeppe drikker og hvor-
dan han evt. kan bringes til at holde
måde.
Det er meget værdifuldt, om debat-
ten om spørgsmålet kan fortsætte,
helst ved flest mulige lejligheder, ind-
til forholdene er blevet anderledes. Så
længe de ikke er det, må vore folke-
valgte „holdes til ilden" og indse, at
det desværre nok er en falsk trøst at
tro, at det hele falder i lave af sig selv.
Man kunne for nogle år siden have
næret et berettiget håb om, at for-
holdene ville rette sig med en ny gene-
rations opvækst, idet ungdommen i
stort mål syntes at have et fornuftigt
forhold til spiritus og et vågent øje
for misbrugets følger. Men kun den,
der sætter kikkerten for det blinde
øje, kan i dag hævde, at spirituspro-
blemet ikke også er ungdommens pro-
blem.
Med overstående som baggrund —
at det er nødvendigt at holde debatten
i gang, indtil vi, der bor i Grønland
grønlændere som danske, i spritmæs-
sig henseende kan være os selv be-
kendt — må det være tiladt også på
denne side at mane til eftertanke. En-
hver, der har ansvar, må kende sin
„besøgelsestid", d. v. s. sin forpligtelse
til at hjælpe med til, at almindelig an-
stændighed og menneskelig værdighed
igen får en fremtrædende plads i bil-
ledet af livet i Grønland.
Spiritusmisbruget ødelægger hjem-
mene, spolerer børnenes opvækst, gi-
ver de unge en skidt start, undergra-
ver ægteskaber, øger kriminaliteten,
primitiviserer sexualmoralen og er år-
sag til mange ulykker, også med døden
til følge. (Det er rystende at tænke på,
at i 1967 døde ikke mindre end 8
mennesker i Godthåb kommune som
følge af spiritusmisbrug).
Jeg mener som sagt ikke, der kan
siges og skrives for meget om dette,
selv om det bliver gentagelse på gen-
tagelse. Ser vi bort fra de sociale og
etiske triste følger af spiritusmisbru-
get, har det i øvrigt altid undret mig,
at drukkenskab og fuldemandsvæsen
ikke i større grad synes at være ufor-
eneligt med almindelig velanstændig-
hed og menneskelig værdighed. I
Grønland taber tilsyneladende en
mand eller kvinde — ung eller gammel,
dansker eller grønlænder — ikke an-
sigt, selv om han eller hun ofte ses
tumle rundt i en brandert. Det undrer
mig, hvordan vedkommende kan op-
retholde sin selvrespekt og andre men-
neskers respekt.
Som argument mod at indføre re-
striktioner føres ofte „friheden" i mar-
ken. Restriktioner betyder en ind-
skrænkning i den personlige frihed og
er derfor af det onde, siger man.
Få ord i sproget er blevet misfor-
stået og misbrugt som ordet frihed.
Alt for mange er af den kortsynede
opfattelse, at den frihed, som er os et
dyrebart gode, skulle betyde frihed til
at kunne foretage sig, hvad pokker
man vil. Enhver indskrænkning i ens
personlige frihed frabedes!
At bruge begrebet „frihed" til for-
del for fortsat fri udhandling af spiri-
tus vidner om en forbavsende mangel
på forståelse for det forhold, at de
mange mennesker med spiritusproble-
mer netop ikke er frie mennesker, men
slaver. For 1900 år siden slog en af de
nytestamentlige forfattere fast, at
„man er træl af det, som man er buk-
ket under for". (2. Pet. 2, 9). Mon no-
gen af de mange, for hvem meget er
blevet slået i stykker af spiritusmis-
brug, skulle føle sig som særligt „frie"
mennesker? De ved med sig selv, at de
er trælle.
Det er kortsynet at føle sig krænket
over den begrænsning af handlefrihe-
den, som en spiritusrestriktion natur-
ligvis vil betyde. Kan man da ikke se,
at overalt hvor man skal leve i fæl-
lesskab med andre — enten det lille
fællesskab i familien eller det større
fællesskab i samfundet — må der nød-
vendigvis ske en indskrænkning af fri-
heden: vi må ikke køre i venstre side
af gaden, vi må ikke tilegne os en
andens cykel, vi må ikke snakke højt
under gudstjenesten----------altsam-
men eksempler på den nødvendige
indskrænkning af friheden, der må
finde sted af hensyn til de andre.
I begrebet „frihed" indgår altid en
god portion ansvar. Frihed er, ret for-
stået, ikke en frihed til at gøre, hvad
man lyster, men altid frihed under an-
svar. Hensynet ikke bare til vores egen
lykke, men også til vore medmenne-
skers lykke, og medansvaret også for
de svage og skrøbelige iblandt os----
dette hører med til forståelsen af sand
frihed.
Restriktioner i udhandlingen af spi-
ritus er en indskrænkning af vores
handlefrihed. Naturligvis! At vi ikke
frit kan købe morfin eller andet nar-
kotika er også en indskrænkning af
vores frihed, men en nødvendig ind-
skrænkning.
Jeg mener, indskrænkning i spiritus-
salget ved hjælp af restriktioner er en
lige så åbenbar nødvendighed. Jeg
ville selv foretrække en meget skrap,
men demokratisk gennemført ratione-
ring.
Bare at lade folk danse videre om
guldkalven og ikke gøre noget radi-
kalt til løsning af spiritusspørgsmålet
vil være at svigte en stor folkelig op-
gave. Det vil betyde, at man fortsat
lukker øjnene for det faktum, at spiri-
tussen er skyld i, at meget i Grønland
i dag ganske enkelt er sølle.
ser.
nugtoK
erKomerpoK nugtut igdloKarfing-
mingne nålagiartarnernut aggisaersi-
massut malugigamiko ilagit matorica-
ssutut itut nungmiorpiaussunit avdlau-
ssunik penatigingningneK sapersutut
itdlutik? OKautigineKarpoK åssigingit-
sunik pissuteKardlutik — pingårtu-
mik inussutigssarsiorfigingnersiordlu-
tik mérKamigdlo atuartitaunigssåt pi-
ssutigineruvdlugo — nunasarfingnit
igdlOKarfingmut nugsimassut nuna-
KarfitorKamingne sapåtikut nålagiar-
tuartugaluarnertik ånaisimagåt, ma-
lugigamiko oKalugfiuvtaoK tungågut
„nugtuvdlutik."
uvagutaoK nangmineK malugisi-
nausorårput igdlOKarfingme nungmi-
sut itume nålagiartartutOKaussut tå-
ssaunerussut ukiorpålungne igdloKar-
fingmiorérsimassut. ilaKutarit nutår-
pagssuit ilait nunaKarfinguamingne
pissutsimingne nålagiartartusorissa-
vut igdloKarfigssuarmutdlo nungne-
rånik nalungisavut maKaississarpa-
vut.
kialunit påsisinauvå nunaKarfing-
mit ukiorpåluit „ingminik Gutinilo
tugdlinilo enugseicatigalugit" inuvfi-
gissamit pérnigssaK ajornaitsunaviå-
ngitsoK ikuvfigisavdlugit igdloKar-
fingmiut avatangissimik avdlångorsi-
manere pivdlugit suliamingne igdlu-
milo inunermingne enrigsivitdlisima-
ssut.
erKorsimåsagune nagdlingnartuvoK
ilagitdlunit nålagiarneråne nugtut a-
ngerdlarsimavfeKardluangitsutut mi-
sigisassut, tåssame kristumiussutsi-
mut ilisarnautigssautitaugaluarmat
kristumiussutsip akornavtine kigdli-
lersutivut piåsagai. kristumiussutsiv-
dlo pissutsit atugkatdlo matorKassut
angmåsagai upernåvdlo silåinariatut
iserfigalugit. nugtunik atautsimititsi-
nermik taissame Kanigtukut pissume
sarKumerpoK inuit tamåkua pissutsi-
nit atugkanitdlo asassamingnit sungi-
usimassamingnitdlo Kåumaterpagssuit
pérsimarérsut, sulivfingmik nålag-
kersuissumik imaxa åma penatigigfit
tungånut sivisuvatdlåmik takomarta-
tut misigisimassarsimanerat. tamåna
igdloKarfigssuarme ilagingnut uner-
dlutåusaoK nuånitsoK nugtoK oxalug-
fingmilunit angerdlarsimassutut misi-
gisinåusångigpat ima ugpernerme „a-
nersårtortutut inane" „måne åssigi-
ngissuseKångilaK jutinutdlo Grækeri-
nutdlo, inugsianut inugsiåungitsunut-
dlo, angutinut arnanutdlo, tamavse
atausiugavse Kristuse Jisusime."
ser.
imigagssaK pivdlugo aperKume ali-
anartume sarKumigagssaKandgung-
naerunarpoK. atornerdluinerup piv-
dluaitsungortitarpagssue sarKumersi-
neKartarput, migdlisainiarnigssat er-
KarsautigineKarput, atautsimineKar-
poK, atautsimititaliorneKarpoK, ataut-
simititaliat isumait sarKumiuneKar-
put, inuit akornåne agssortussutigine-
Karput imerajugtut sok imertut, Ka-
nordlo iliordlune ingassåussissujung-
naersineKarsinaussut.
iluatingnaKaoK apencut pivdlugo
agssortunerup nanginarsinaunigsså a-
jornartinago pivfigssatigut amerdla-
nerpåtigut pissutsit avdlångorser-
dlugit. taimailisinagulo inungnit Kini-
gartavut „sulisitariaKarput" takutit-
dlugo tugpatdlersautipalåginaussoK i-
sumaKåsavdlune isumaminik iluarsiu-
mårtoK. ukiut Kavsit sujornagut tai-
ma isumavdluarsinauneKarsimagalu-
arpoK kinguåt nutåt ineriartorneråne
iluarsiumårtoK, tåssa inusugtut amer-
dlanerssait imigagssap tungånut sia-
nisumik periauseKartutut ingmata a-
tornerdluineruvdlo kingunerinut er-
Kumassutut itdlutik issiminigdle tag-
pitsumik KingusersortoK kisime uv-
dlumikut OKarsinauvoK imigagssaK i-
nusugtut ajornartorsiutigingikåt.
Kulåne OKautigissat tungavigalugit
— OKatdlmerup atåinarnigsså pissa-
riaKartitdlugo uvagut Kalåtdlit-nu-
nåmiussugut kalåtdlit Kavdlunåtdlo
imigagssartornerup tungågut tusåma-
ssaupilugkungnaerserdluta — taimai-
lisinata pissariaKarpoK silagtorsautig-
ssanik OKåuneKartåsavdluta. kialunit
akissugssåussuseKartup „takusarne-
Karfine" ilisarissariaKarpå. tåssa i-
ssornaitsumik inugtutdlo atarKinartu-
mik inuneK kingumut Kalåtdlit-nu-
nåne inunerme sarKumeriartorKili-
sagpat ikiutugssauvdlune pissug-
ssåussutsimik ilisarssissariaKarpoK.
imigagssamik atornerdluinerup a-
ngerdlarsimavfit aserortarpai, mérxat
ineriartornerat akornusertarpå, inu-
sugtut inunermingnik autdlartitsiner-
dliortitarpai, åiparingneK aserorter-
tarpå, pinerdlungniarneK agdlisartar-
på, angutit arnatdlo inoKatigingnerå-
ne ilerKorissusigssaK aserorsartarpå,
a j unårnerpagssuarnutdlo pissutau-
ssardlune agdlåme tOKumik kinguni-
lingnik. (erxarsautigalugo ånilårna-
KaoK 1967-ime Nup kommuneKarfia-
ne inuit arfineK pingasut imigagssa-
mik atornerdluinerup kingunerinik
tOKUssuteKarsimangmata).
OKautigineKarérsutut isumaKångila-
nga tamåkua erKartornerat agdlauti-
gineratdlo ingassagpatdlålersinaussoK
nangitaKåtårtuaraluaråinilunit. imi-
gagssamik atuinerdlugtarnerup ki-
ngunere alianartut ikiortariaKalersar-
nernut ilerKorigsårnigssamutdlo tu-
ngassut ilångunagit tupigusutigissåi-
narsimavara imerneK nakorKassar-
nerdlo takujuminartunigssamut inug-
tutdlo pingårtinigssamut nalencuti-
ngitsutut issigineKangårtånginguatsi-
armata. Kalåtdlit-nunane angutip ar-
navdlunit — inusugtup utorKauvdlu-
nit, Kavdlunåp kalåtdlivdlunit — i-
ssiginerdlugåussutigilersånginguatsi-
arpå uperKajåvdlune Kuiagssuagauv-
dlunilo itarneK. tupigusutigissarpara
KanoK taimåitussup ingminut tatigi-
nine avdlatdlo tatigingningnerat pi-
giuamiarsinaussarnerai.
kigdlilersuinerup erKiineKarnigsså-
nut angnårtutitut Kavsitigut taine-
KartarpoK „kivfåungissuseKamig-
ssaK." kigdlilersuineK inup kivfåungi-
ssusianik akornusissutineKarpoK tai-
mailiornerdlo ajortutut taineKartar-
dlune.
oKautsit ikigtuinait oKautsitut „kiv-
féungissuseK“-tut påsinerdlungneKar-
tigissarput. amerdlavatdlåt ungåråi-
nånguaK issigalutik isumaKartarput
kivfåungissuseK ajungitsutitut akisu-
tut pigissarput isumaKartOK Kanor-
ssuardlunit iliornigssamut kivfåungi-
ssusiussoK, inup nangmineK kivfåu-
ngissutsiminik atuinigssånut migdlili-
neK sunalunit pértariaKardlune!
„kivfåungissutsimik" påsingningneK
imigagssap nanginardlune niorKutigi-
nigssånut iluaKutiginiardlugo atusa-
gåine tupingnåinartumik påsingningi-
neruvoK pissutsimut matumunga: i-
nugpagssuit imigagssamik ajomartor-
siuteKartut tåssåungingmata inuit
kivfåungissuseKartut, tåssauvdlutig-
dle inugsiautigineKartut. ukiut 1900
sujornagutdle testamentitåmik ag-
dlagtut aulajangiupåt „sapilerfigissaK
(artuligaK) inugsiautauvfiussoK." (2.
Pitr. 2, 9). imigagssamik atuinerdlung-
nerup aseruivfigissarpagssuine „kiv-
fåungissuseKardluartutut" misiginar-
nerdlune? ingmingnik nalungitdlat i-
nugsiautigineKardlutik.
ungåinånguaK issigineruvatdlårtoK
piumassamik KanoK iliorsinaunerup
kigdliligaunigsså imigagssamik kig-
dlilersuinerup nagsatariumågå piv-
dlugo ajuatdlagtitaussutut misigisa-
gåine. takuneKarsinåunginerame av-
dlanik inoKateKarnerme tamagingne
— sordlo inoKutigingne atautsimor-
fingme mingnerussume, inuiaKati-
gingnilunit atautsimorfingme angne-
russume — kivfåungissutsip kigdlili-
gaunigsså pissariaKalersarmat: avKU-
sernup såmiatungå KimugserfigerKU-
ssåungilaK, avdlap cykelia tigdlina-
gagssaringilarput, nålagiarnerme inuit
nipitumik OKatdlisisångitdlat, — —
åssersutit tamåko tamarmik tåssåu-
put kivfåungissutsip pissariaKartumik
kigdliligaunere avdlat pissutigalugit
pissariaKalersimassut.
OKautsimik „kivfåungissutsimik"
påsingningnermut akissugssåussuseK
angnertoK atajuåinarpoic. påsivdlua-
råine kivfåungissuseK tåssåungilaK
Kanordlunit iliorsinaunigssamut kiv-
fåungissusiussoK, tåssaussardlunile a-
kissugssåussuseKardlune kivfåungi-
ssuseK. uvagut nangmineK pivdlua-
tårnigssåinavtinut soKutigingnissusiu-
ngitsoK inoKativtåtaordle pivdluarnig-
ssånik soKutigingnigfiussoK. åmåtaor-
dlo akissugssaoKataussoK Kajangnar-
tortavut pivdlugit. — — — tamåko
tamarmik kivfåungissusermik påsing-
ningnigssamut piviussumut atåput.
imigagssap niorKUtaunerata kigdli-
lersorneKalernigsså piumassamik Ka-
noK iliorsinaunivta kigdlilivfigineKar-
nerå. soruname! morfinilunit ikiaror-
nartutdlunit avdlat imailinardluta pi-
siarisinåunginavtigik tåssauvortaoK
kivfåungissutsivta kigdliligaunera,
taimåitordle kigdlilineruvoK pissaria-
KartOK.
isumaKarpunga imigagssamik nior-
KuteKarnerup kigdlilersuinertigut
kigdliligaunigsså tåssaussortaoK pi-
ssariaKartoK taimatut sarKuminartigi-
ssok. uvanga nangmineK pitsauneru-
terxaj arpara avguagarsiaKartitauler-
nigssaK sukangnersumik demokrati-
skiussumigdle årKigssussaK.
gutipiluk tåuna inungnut gutipi-
lugsiorfigitinåsagaluaråine imigag-
ssaK pivdlugo aperKumut nutåmik i-
nåriuteKarnane inuiangnut suliag-
ssaugaluamik pingårtumik sumiginai-
nerusaoK. ima isumaKarumårdlune:
uvdlumikut Kalåtdlit-nunåne Kav-
sérssuartigut nagdlingnautinut imi-
gagssap pissussusia issigingitsussågi-
narneKarsimåsavdlune.
ser.
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: J. Lemkow, W. Laulund C.-W. Nordenbøge & Palle Jensen
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angatdlåssineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for: Hamburg-Amerika Linie, Hamburg
Contrans, Hamburg — Enssa Line, Madrid
Jesu
lignelser
Den rige mand og Lazarus
(Lukas evang. 16, 21—24)
Jisusip
åssersutai
Blandt de mange historier, Jesus fortalte sine disciple, var
også den om den rige mand og den fattige Lazarus; den
skulle vise, at Gud ikke vurderer mennesker efter deres
ydre kår; for i det næste liv kan de byttes om.
Der var engang en rig mand, som hver dag klædte sig i
purpur og kosteligt linned, og han levede dagligt i glæde og
pragt, som så mange gør det i østens lande.
Men der var også en fattig mand, som hed Lazarus. Han lå
foran den rige mands port. Han var fyldt med sår, og som
det så ofte er i østens lande: ingen tog sig af ham og lin-
drede hans kår.
angut pisoK Lazarusilo I
(LUk. ivangk. 16, 21—24)
OKalugtuarpagssuit Jisusip ajOKersugkaminut okalugtuari-
ssaisa ilagåt angdmik p i s u rn i k Lazarusimigdlo pitsumik o-
Kalugtuak. tåssånåkut takutlniarneicarpoK inuit Kåmlkut pi-
ssusisigut GCtip nalilerniarneK ajorai; inåneruvme åipåne
pårdlåuneKarsinaungmata.
ilanigok anguteKarpoK pisåmik uvdlut tamaisa augpitdla-
rigsunik ilupågssiarkigsunigdlo atissaKartartumik, uvdlutdlo
tamaisa nuånårdlune kussanakissumigdlo najugaKardlune
inussumik, sordlume kangiamiut amerdlaKissut taimatut pi-
ssartut.
ama anguteKarpoK pitsumik Lazarusimik atilingmik. tåuna
angutip pisfip isertarfiata såne nalavoK. ikinik ulivkårpoK,
nunanilo kangigdlerne pissartorpagssuit åssigalugit soKuti-
ginekångilaK ikiorneKaranilo.
20