Atuagagdliutit - 22.05.1968, Blaðsíða 32

MERARTAVTINUT

teriangniamik pernarnera
Det burde være uhørt, at et barn trafikdræbes på vej til eller fra skole, men desværre hører det ikke til sjæl-
denhederne. Rundt om i landene udfoldes der de største bestræbelser for at sikre børnene under deres fær-
den, bl. a. ved at gøre dem så tydelige at få øje på for de kørende som muligt. Dette billede kommer fra
en lille by i England, hvor man har forsynet skolebørnene med fluoriscerende skærf af rødligt plast. Især
i uklart vejr og i de tidlige morgentimer er disse skærf virkningsfulde.
mérKanik atuariartortunik atuarfingmitdlunit angerdlartunik avKusinerme toKutaussoKartariaKångitdluinaraluar-
poK, ajoraluartumigdle akugtungitsunik taimatut pissoKartarpoK. nunane åssigTngitsune mérKat angalaorner-
mingne akornuserneKarKunagit angnertorujugssuarmik suliniartoKarpoK, sordlo bilertunit ersserKivigsumik ta-
kuneKarsinaunigssåt sullssutigineKarpoK. åsseK una Tuluit-nunåne igdloKarflnguit ilånérsCivoK. tåssane mér-
Kat atuartut plastikiussumik augpalujårtumik Ki'ngornernik såkortoKissumik utertitsissartumik siligtumik Kite-
ruteKartineKarput. pingårtumik sila erssernerdlugtitdlugo uvdlåralåkasingmilo Kiterutit takujuminardluartarput.
tugtorérama åma teriangniaratdla-
rujunga. sujorna Berthel Hansenilo
isumaKatigigkavta putdlasioriartorni-
ardluta, tauva atip narajagssautånik
avigseriardluta autdlarpugut.
Sarfånguåkut ikåriardluta inger-
dlagavta putdlasiorfigssarput sagdli-
aussersimaneK tikikavtigo ujarKanik
katersseriardluta putdlasiulerpugut
Kinguanit autdlartitdlugo. kisauna
pågsså tikitdlarigput. Kagdliutig-
ssavtinik miligagssamigdlo ujarKanik
angisunik ujardlilerpugut. ineravta
naråsseriardlugo paornaKutinigdlo
miligsoriardlugo Kimåparput. sunauv-
fa saneråne putoKartoK. sujugdlermik
pulassugaluaK anisimavoK.
ukiarme atilo iluarsåukiartoravtigit
miligsutai piarpavut avdlångortiter-
dlugit. putukasigdlo mileriarame tai-
mak naleKaraluångilaKl asulume a-
våmut sangmigame. uvdlut ilane Kri-
stian Jørgensen timivtinukardlune
putdlativnik avKusårsisimavoK pula-
teriangniatdlarama
igpagssaK — martsip 20-åne — te-
riangniarpunga KaKortamik. jutdli-
lersoK teriangniamik pemarpunga
Kernertamik 100 krunisissutigissav-
nik.
Kulivtine mardlungnik putdlateKar-
punga, putdlatima pingajue Itivdlip
KåKåniput. Kulivtinitut åipåt Kemer-
tamik pissaKarput. martsip 17-iåne
sulugpågkamik pemarpunga; agsut-
dlo nuånårpunga.
putdlatika upitikiartutigalugit ta-
kuniaravtigik Otto, Tuma, Tito naja-
galo ilagaka. avKutåne aputikut siso-
rartarpugut. nuånertaKaoK. putdlati-
ka nuigavtigik uningalåriardlunga ar-
påinaK omigpåka. åipå pissaKarsi-
mangmat nivdlertamiardlungalo or-
nigpara.
ukiarme ukalerniaraluaravta pissa-
Kångitsorpunga ukatdlit nujuarner-
mit.
Andreas Egede, 12 år,
Igaliko — K’aKortoK.
puissmiarneK
sujorna junime sapåtip akunera a-
tuångivfeKaravta arfiningornikut aut-
dlarpugut, autdlarusuvigdlunga. uva-
likut pingasunut autdlarpugut. inger-
dlavdluta avatånut pigavta åtåkulut
sisamat takuvavut.
årime serKuleKaut. piniagaitdle tå-
maivavut. ingerdlarKigkavta natser-
ssuarujugssuaK takuvarput. aggersoK
sule serKortoKångitsoK tåmaivarput
— angatdlåmik avdlamik avativtini-
tOKarame. ama sikulerujugssungmat
kiggussaoKåtaravta. avdlamik åipa-
Kardlunga pigårtugssaussugut unug-
kiartulerpoK.
Kavsinik pinerpon anigaluardluta
uemamermit naggåmik iseriardluta
inigssaKånginavta tamaunga ardlånut
natdlariardluta sinilersimavugut. uv-
dlåkut iteravta kissartuliorpugut. ki-
ssartortoréravta anivugut. pissaxar-
natale angerdlåinarpugut.
Hans Ananiassen, 11 år,
Agdluitsup-på.
r-------------------------------
Penneven søges
------- ------------------------
Ulla Ottosen, 13 år, Erik Ejegods-
gade 2, mezz. tv. Kbhvn V.
Interesser: pop, tegning, dans og
sport.
Ønske: drenge på samme alder.
Inge Kjær Kristensen, 14 år, Sten-
marken 15 B, Søborg.
Interesser: popmusik, spejder, pla-
der, film, at fiske o.m.a.
Ønske: drenge på samme alder.
Jeg er en 19 år gammel pike som
gjerne ville ha pennevenner fra Grøn-
land. Jeg samler på frimerker, og jeg
er meget glad i å lese og lytte til mu-
sikk. Skriv til:
Ellen Strøm,
Klokkerveien 4,
Sarpsborg — Norge.
Jeg er en pige på 16 år og bor i
Danmark. Jeg vil gerne bede om en
penneven fra Grønland. Mine interes-
ser er spejder, popmusik og sport.
Ønsker at skrive sammen med en pige
eller en dreng på 16-17 år. Jeg går i
II R. A. på Sæby kommuneskole.
Lone Boysen,
Søndermarksvej 34,
9300 Sæby — Danmark.
ssisimassoK. angerdlardlune ånå nå-
periaramiuk oKalugtusimavå, ånålo
angerdlarame OKalugtuarmat autdlai-
seriardluta autdlarpugut.
putdlatiga tikikavtigo miligå atip
igdluarteriarmago ilungmut itsuariat-
dlarama: tarKamame teriangniavara-
kasik pulasimavoK, issikasé Kivdler-
tipilugdlutik, silåmut sågdlune. ine-
KunaKl atip Kipinialermago putdlang-
mitdlo åninialermago umatinarKusav-
dlugo isumalioraluarama OKånginar-
punga. tOKorérålo OKaraluarpunga,
tåssalo ajornarserérsoK.
angerdlåukavtigo uvanga pissari-
gavko sornguname tigumiarpara. ila
nuåneKl amériarame amialo taseria-
rame pamiuata månguanut 65 centi-
meterinik takissuseKarpoK, Kernarik,
kussanaK!
avdlatut sapilerama ånåp inuviane
tuniutmarpara. OKarpoK inunine ta-
måt pigisavdlugo. åma neKå asiutine-
KångilaK. KaerKUSsat mamarssautige-
Kåt.
Jakob Pavia Nielsen, 11 år,
K’ornoK.
tamalåt
sujorna julip arfineK-pingajuåne
„tJmånaK" ilauvfigalugo mérKanik
mardlungnik ilaKardlunga arnanigdlo
mardlungnik pårssissoKardluta Ka-
ngerdlugssuåkordluta Nungmit Dan-
markiliarpugut. Kangerdlugssuarme
uvdlut mardluk utarKeriardluta DC-
8-mut ilauvdluta Danmarkimut pi-
gavta uningavigssavnut Rigshospita-
limut ingerdlåneKarpunga. cyklerå-
ngama nuåneKl
kingunerilerå mter»avkut imaersi-
vigitipunga. ilisimaleriatdlarama iniv-
nitdlunga. magsseriaraluarama ajor-
nåtdlak! niaKordlugtorujugssuvunga,
nangminerdlo nerineK saperama ni-
viarsiap nerisipånga.
autdlamigssama tungånut utarKi-
ssarfingmipunga, sunauvfa sivisunå-
savdlugo. mato angmardlugo ilungmut
agpakautdlunga ilimaginago Malå-
raK (Malakias Nielsen) Kaniluatdla-
gåra. uvalikut bile tåkupoK uvavnik
aigdlersoK, Rigshospitalimut uterti-
tauvunga pasigdlerneKardlunga ipi-
ligssanik piaisimassutut, uvfa piåi-
nginiartunga.
uvdlualuit Kångiungmata niviarsiat
ilåta OKarfigånga aKagukut nunavti-
nut autdlartugssångortunga. taimane
sule niaKordlulårpunga. unuåkut ite-
riatdlarama imerusugtupilorujugssuv-
dlunga. ilumut ajOKl sinilerKigkama
singnagtuleriatdlarama imigssavnik
aitsivigineKardlunga. itileriatdlarama
isarérsimavdlunga imigssara tiguniar-
dlugo.
aKaguane uvdlåkut nåparsimalår-
dlunga autdlariartorpunga. nunavta
ministereKarfiane uningarKårtugssau-
gavta nal. ak. migssiliordlugo siner-
Kungmånga sinilåriarama inumarigsi-
atdlangnerulårpunga. ministereKar-
fingmingånit tingmissartut mitarfiå-
nut Kastrupimut ingerdlavugut, DC-
8-mutdlo ilauvdluta nunavtinut aut-
dlardluta.
Kangerdlugssuarmut pigavta tele-
grameKåtåriardlunga inigssavnukar-
punga. unukut arfineK-mardlunut
Nungmut autdlarpugut helikopterimut
ilauvdluta. ManitsoK avKusåriardlugo
Nungmut pigavta Dronning Ingridip
nåparsimaviane D 3-mut pivunga, a-
Kaguanilo Fiskerbyliardlunga. Fisker-
byliardlunga anissungalo até K’omu-
mit aigdlerdlune tikisimassoK nåpar-
simavingmut isersimavOK, peKångit-
sortitdlungale. Fiskerbymut ujariar-
torsimagaminga Egedéntåkune isersi-
marugtuinalersunga iserpoK. K’omu-
mukarusoKigama sornguname tuavi-
naK autdlarpugut aKuteralangmik.
K’ornumitsiåinardluta, imaKa uv-
dlut pingasut Kångiungmata, auvari-
ardluta autdlarpugut. Nugårssungua-
me ulitsériardluta Kaniartordluta
autdlarpugut. K’amanerne pårdlerne
auvariardluta anaguaguane Kingor-
dlernut umiårKamik auvariarpugut.
usigssavut nåmagilinardlugit pissa-
Karpugut.
K’ornumut uteravta atlkut Nung-
mut tuniniåiput. atip nalunaerKutår-
Kamik akilerpånga. nuånåKaunga.
Jakob Pavia Nielsen, 11 år,
K’omoK.
Pyile,
Polle
°g
Sorte
Tom
FERD’NAND
Cs>
Uundgåeligt
værkstedsbesøg
fe
pingitsorane ilu-
arsaissarfingmut
Da Pyile lukker døren op, er
der ingen derude. Det var un-
derligt, siger hun, jeg synes be-
stemt, det bankede.
Pyllep mato magperpå, soKdngi-
lardle. ila eruumissusia, ouar-
poK kasugtortOKarsorivigkalua-
ravko.
Nu banker det igen. Det er
vist vinduet, råber Sorte Tom.
kasugtortoKarxigpoK. imauauna
igalåme kasugtortoKartoic, Sor-
te Tom suaorpoK.
Sorte Tom lukker vinduet op
og derude sidder Kragepeter.
Han kommer for at se til Lora.
Sorte Tomip igalåu angmarpå
Kragepeterdlo mitsimassoK ta-
kuvdlugo. Loramik takuniai-
SSOK.
Goddag, Kragepeter, siger Ma-
ren, hvor var det pænt af dig at
komme, Lora er meget syg.
goddag, Kragepeter, Mårat o-
KarpoK ajungissusia aggersutit.
Lora nåparsimassorujugssuvoK-
Det er vel nok synd, siger Kra-
gepeter, Lora ser rigtignok også
meget dårlig ud,
Lora nagdlingnau, åmame nå-
parsimarpalugtorujugssuvoK,
Kragepeter OKarpoK,
men prøv at lægge en varme-
dunk på den syge vinge, det har
jeg engang set en dame gøre på
en kanariefugl.
sulua ajortoK varmedunkiler-
dlugo OKåtåriarsiuk, arnap ka-
nariefugliutine taimailiorå ild-
ne takunikuvara.
Her er varmedunken, siger
Pyile, nu skal vi bare have ko-
gende vand i den.
auna varmedunke, imermik ka-
lagtumik imisavarput, Pylle o-
k arpoK.
Gamle Maren lægger forsig-
tigt varmedunken på Loras sygt
vinge. Bare nu Lora vil blive
rask, siger hun.
Måratoruap varmedunke Per~
Kigsåvigdlune Lorap suluanut
ajortumut ilivå. Lora peruigsi-
niåsassoK, oxarpoK.
32