Atuagagdliutit - 15.08.1968, Side 6

Befolkningens aktivisering
er afgørende for Grønland
Kun det giver selvtillid og lyst til indsats. Er vi med, avler det energi og ska-
ber selvrespekt og respekt, udtalte landsrådsformand Erling Høegh, der i
sin åbningstale samtidig opfordrede befolkningen til sparekampagne.
— Et afgørende og centralt hovedproblem i Grønland må være den grønland-
ske befolknings aktivisering. Det gælder politisk, og det gælder i det slidsomme
daglige hverdagsarbejde. Det er ofte blevet nævnt, at det afgørende for Grøn-
lands fremtid er, at vi kommer mere og mere med, hvor beslutninger træffes
og hvor arbejdet gøres. Kun det giver selvtillid og lyst til indsats. Står vi uden
for, avler det apati. Er vi med, avler det energi og skaber selvrespekt og respekt,
sagde landsrådsformand Erling Høegh i sin åbningstale, der overværedes af
Deres Majestæter Kongen og Dronningen.
— Vi siger ikke dette ud fra noget
som helst ønske om at udelukke dan-
ske landsmænd fra medarbejderskab
i Grønland, fortsatte Erling Høegh.
Grønland er en dansk landsdel, og
ligesom danske landsmænd kan virke
her, har vi frihed til at virke i Dan-
mark. Bevidstheden om denne vor pla-
cering som led i et større hele udvi-
der vor horisont, giver os følelsen af
albuerum og er til syvende og sidst
vor åbne dør til den store verden
uden for Grønland og Danmark.
ØGET KOMMUNALT STYRE
— Men når vi understreger betyd-
ningen af øget aktiv medleven og med-
arbejderskab fra grønlandsk side,
skyldes det vor dybe overbevisning
om grønlænderens fundamentale for-
pligtelse til indsats her, hvor vi har
hjemme, her hvor vi har rod. Og det
skyldes vor sikre tro på, at kun gen-
nem modning og arbejde kun gen-
nem vor aktivitet og selvstændig år-
vågenhed kan vi vinde respekt blandt
vore landsmænd og komme til at yde
det nødvendige for Grønlands frem-
tid.
Det er derfor af betydning, at de
tanker om øget kommunalt selvstyre,
der kommer til at beskæftige os på
denne samling, bliver udformet mest
hensigtsmæssigt og igangsættende. Re-
sultatet må blive en indtrængende og
appellerende invitation til grønlænde-
ren i by og bygd om medarbejderskab
i den politiske udformning af dagens
og morgendagens Grønland.
I den forbindelse er det af betyd-
ning, at vi i samarbejde når frem til
udstikningen af de rigtige retnings-
linier for folkeoplysningen i Grønland.
Oplysning i ordets videste betydning
bør som en livgivende strøm finde ud
til alle pladser i Grønland. I Danmark
taler man som bekendt om „hvad sol-
skin er for den sorte muld, er sand
oplysning for muldets frænde". Vi har
ikke megen muld heroppe, men også
for vort fjeldfolk er sand oplysning af
lige stor betydning som solskin.
Meget godt arbejde er blevet ydet
på oplysningsfronten i Grønland, men
der er ikke gjort nok, og organisatio-
nen bag oplysningen har næppe væ-
ret den mest hensigtsmæssige. Vi må
overveje, hvordan arbejdet kan gøres
bedre. Vi må finde den ramme, inden
for hvilken der kan nås videre ud,
end det hidtil er sket.
Målet må være, at ingen sejles
agterud i dette samfund, ingen må
glemmes. Oplysningstilbuddet må
gives over en bred front, så ingen
med smerte og rådvildhed lades til-
bage.
VI MÅ YDE MERE
I sin åbningstale beskæftigede lands-
rådsformanden sig med de erhvervs-
mæssige problemer. Om den nuvæ-
rende situation udtalte han:
— Erhvervsmæssigt er vi i Grøn-
land inde i en kriseagtig situation,
hvis udvikling er vanskelig at over-
skue. Samtlige vore førende erhverv er
i realiteten inde i betydelige vanske-
ligheder. Fortsætter vanskeligheder og
tilbagegang, er perspektiverne skræm-
mende: En voksende befolkning, der
skal dele stadig mindre indtægter. Det
kan komme til at betyde, at vi må
tage vedtagne synspunkter op til re-
viderende debat. Det k a n få indfly-
delse på holdningen til udviklingens
udformning på de hårdest ramte ste-
der, på indstillingen over for proble-
mer som afvandring, investering og
erhvervsvalg.
En overvejelse og eventuel en plan-
lægning i tide vil være rigtig, selv om
man håber ,at planerne aldrig kommer
til anvendelse. Kun mennesker, der
sætter kikkerten for det blinde øje,
kan undgå at se, at øgede erhvervs-
vanskeligheder og voksende befolk-
ning — måske sammenholdt med øko-
nomiske problemer i Danmark — kan
motiveres nye signaler i vor politiske
planlægning.
For tiden synes alt imod os i er-
hvervsudviklingen, og det er klart, at
vi i denne situation kan komme til at
bede de bevilgende myndigheder om
ekstraordinær assistance. Det er jo
ikke et ukendt fænomen, at særligt
hårdt ramte erhverv modtager hjælp.
Men i første række må situationen ap-
pellere til os selv. Vi må simpelthen
dels yde mere, producere mere og
stille øgede krav til vore produkters
kvalitet. Dels må vi måske på nogle
områder resignere og bidrage vort
til, at omkostningerne holdes i ave.
Vi vil undgå de skræmmende per-
spektiver. Vi må yde mere. Vi må
som vore forfædre langs disse kyster
har gjort det — yde det næsten umen-
neskelige.
VIS SPARSOMMELIGHED
Under sin gennemgang af den er-
hvervsmæssige situation påpegede
landsrådsformand Erling Høegh nød-
vendigheden om at vise sparsomme-
lighed. Han opfordrede den grønland-
ske befolkning til sparekampagne og
sagde bl. a.:
— Jeg har tidligere talt om og nu
igen nævnt betydningen af øget ar-
bejdsinsats i vort samfund. Til dette
kan jeg nu føje parolen om sparsom-
melighed. Mange har i de senere år
haft små kår i Grønland. Men mange
har også haft mulighed for at lade
daleren rulle. I adskillige tilfælde har
mennesker heroppe opnået en place-
ring, der med rette har kunnet få
skatteplagede danskere til at spidse
øren.
Lad os nu, før man i Danmark også
rejser børster, lære at vende femøren
to gange, før den gives ud. Lad os i
det daglige vænne os til en forbrugs-
begrænsning, hvor den er mulig. Lad
os dermed stræbe efter at bedre for-
holdet mellem skabelsen af nye vær-
dier og vort forbrug. Lad os til gavn
for Grønland og til fastholdelse af
vise os solidariske også i en for Dan-
mark vanskelig financiel situation.
Lad os med godt humør og i over-
bevisning om opgavens nødvendighed
tage fat på ét eller måske flere spare-
år. Jo mere helhjertet vi går til opga-
ven, jo før vil mildere luft strømme
os i møde. Vi må og skal have skabt
en bedre erhvervssituation i Grønland.
Gør vi vort yderste inden for de tra-
ditionelle hovederhverv og gennem
opdyrkningen af supplerende erhverv,
kan vi med bedre samvittighed bede
om hjælp, fordi der så bliver tale om
hjælp til selvhjælp.
Landsrådsformanden oplyste, at
landsrådet har planlagt en række
spareforanstaltninger. Således vil
landsrådet begrænse sin rejseaktivitet.
Nyanskaffelser og nybyggeri må af-
vente bedre tider. Del gælder også
etablering af landsrådets informations-
afdeling.
FOLKELIG SOLIDARITET
Men sparekampagnen skal ikke gå
ud over de borgere, der har behov for
hjælp. Grundlaget for de sociale be-
stræbelser må være, at ingen lades i
stikken. — Ingen, som uforskyldt kom-
mer i nød, skal mangle hjælp, erklæ-
rede Erling Høegh. Den svage skal
kunne hente styrke hos de stærke.
Der var i det gamle eskimoiske Grøn-
land tradition for bopladsfællernes
solidaritet. Det må ikke kunne siges
om nutidens Grønland, at enhver var
bedst tilpas ved at hytte sig selv, mens
naboen kunne sejle sin egen sø.
— En klar social bevidsthed i hele
befolkningen og i de folkevalgte råd
må være en grundpille i vor udvikling,
sagde landsrådsformanden. Vi ønsker
ikke skel etableret og kløfter sprængt
i det grønlandske samfund. Vi ønsker
ikke at afskrive hverken enkeltindivi-
der eller hele samfundsgrupper. Hvor
et sundt socialt mønster måtte kræve
det, må de bedrestillede være rede til
at yde hjælp. Landsrådet har pligt til
at pege på dette, så ingen kan være i
tvivl om, at vi med hensyn til folkelig
solidaritet vedkender os arven fra
vore fædre.
GRØNLANDS FREMTIDIGE STATUS
Formanden nævnte, at mange andre
betydningsfulde problemer vil blive
behandlet i denne landsrådssamling.
Det gælder således spiritussen og ind-
førelse af en åbningsdebat i landsrå-
det. — Men bag alle udviklingsbestræ-
belser i Grønland står som noget af-
gørende vor placering i forhold til
Danmark.
— Mens mere eller mindre filosofi-
ske kommentatorer i Danmark holder
alle muligheder åbne for Grønlands
fremtidige placering i forhold til Dan-
mark, har man i den grønlandske be-
folkning i de senere år benyttet enhver
lejlighed til at fastslå grønlændernes
urokkede ønske om fortsat uændret
tilhørsforhold til Danmark. Vi ønsker
— som jeg sagde det allerede i 1959 —
at være hverken mere eller mindre
end en dansk landsdel.
Da tidligere statsminister Jens Otto
Krag besøgte Grønland mødte disse
synspunkter ham overalt, hvor han
kom frem. Og sådan er det gået alle
danske politikere, der har besøgt
Grønland. Vi ønsker ikke, at der skal
herske tvivl i denne sag. Og af hensyn
til vor egen sjælefred, arbejdsvilje og
fremtidstro beder vi igen om, at den
danske regering klart vil forstå, at
grønlændernes ønske på dette centrale
område uden forbehold deles af rege-
ringen.
At Grønland er og skal forblive en
dansk landsdel — omend med særlige
behov og forhold på mange felter —
hører vi meget gerne udtalt officielt af
regeringens chef. Vi har alt for længe
forgæves appelleret om en sådan ud-
talelse. Vi har nu sagt vort og har
rakt hånden frem. Lad dem på den
anden side af Atlanten i det land, der
er så fjernt, men står vort hjerte så
nært, nu sige deres og modtage den
udstrakte hånd.
VI HILSER DIG, KONG FREDERIK
Henvendt til Deres Majestæter Kon-
gen og Dronningen sluttede landsråds-
formand Erling Høegh sin åbningstale:
— I vort Kongepar og i Det Konge-
lige Hus ser vi grønlændere symbolet
på enheden i det danske rige. Konge-
besøgene i 1921, 1952, 1960 og nu på ny
har styrket vort håb og stålsat vor tro
på danskernes og grønlændernes fælles
fremtid.
Vi har — Kong Frederik — på grøn-
landsk ikke et ord, der svarer til det
kølige danske „De“. Når vi derfor i
dag hilser vor Konge og Dronning,
vil vi gerne gøre det med det trohjer-
tige „du“. I det ligger hele vor gamle
og faste tro på det dansk- grønland-
ske skæbnefællesskab. I det er inde-
sluttet vor hjerters følelser, som vi i
generationer har næret dem over for
det frodige, skønne land mod syd og
mod vore landsmænd dér, som vi gen-
nem tiderne også med blodets bånd er
så inderligt knyttet til. I det ligger
vor fortrøstning til fremtiden, for den
er afhængig af, at danskerne og grøn-
lænderne arbejder side om side som
ligemænd.
Vi synger jo, at „gamle Danmark
skal bestå, så længe bøgen spejler sin
top i bølgen blå". Vi ønsker at føje til,
at det danske rige skal bestå, så længe
vore hvide fjelde spejler sig i fjord og
hav langs disse kyster.
Med alt dette i vore hjerter, bruger
vi det grønlandske „du“ over for vore
høje gæster i dag, mens vort flag ve-
jer festligt.
Vi byder velkommen til Grønland til
Dig, Kong Frederik og til Dig, Dron-
ning Ingrid.
Julut.
Topsøe-Jensen & Schrøder A/s
Civilingeniører & entreprenører
Bjerringbrovej 110
København, Rødovre
FERM
P;
——-
:
* I
tø#
vaskemaskine
TYPE E
Med en FERM vaske-
maskine Type E er De
sikker på helt rent vas-
ketøj uden vaskeslid.
Vaskemaskinen behand-
ler tøjet så nænsomt,
som var det vasket af
Deres egne hænder, og
med en grundighed som
kendetegner FERM pro-
dukter. FERM type E
fås med eller uden var-
me og automatik, el-
eller hånd vridemaskine
og til flaskegas, så De
kan altid få en model,
som passer til Deres
forhold.
maskina errorsissut FERM TYPE E
maskina errorsissut FERM TYPE E atorugko ipitdlulnartunik nungutdlartitsinag-
dlo errorsisautlt. maskinap errorsissutip errortat agssangnik errorsissamertutdle
mianerssortigissumik isumagisavai, peridgsårutisavallo FERM-ip niorceutigssiaisa
pissamerisutdle. FERM TYPE E pineitarsinauvoK kissartuligtut kissartokångitsu-
tutdlunit automatlklllgtutdlo, elektricitetimik agssangnigdlunit sigguissutiligtut
flaskegåsilertagkatutdlo, taimåitumik model ilingnut nalermutOK sukutdlttnit plsi-
nauvat.
CENTRI-FERM
Hvis De vælger en FERM vaskemaskine uden vride-
maskine, må De have en FERM tørrecentrifuge. På
Ingen tid nedsætter den vandindholdet 1 tøjet med 70%
og gør det næsten strygetørt. Kurven er uden huller,
så De kan centrifugere alt Deres tøj — også det helt
sarte — uden risiko for, at det beskadiges.
CENTRI-FERM
maskinat errorsissut FERM sigguissuteKångitsoK Kinersimagugko, FERM-lp centri-
fugianik panersiumik pigssarsissariaKarputit. tåussuma pivfigssame sivikitsuarå-
nguame errortat 70 %-mik imertakitdlisitarpai, tåssa manigsariåinångungajagdlu-
git panertitdlugit. imivfia putOKångilaK, taimåitumik errortat sQtdlunlt — Kajang-
navigsutdltinit — centrifugersinauvatit aserugaunigssåinik isumakulOteKamak.
RM
Vask hvad De vil
FERM skal der til
sQgaluartunigdlunit errorsissarumaguvit Ferm pigisavat.
'AKTIESELSKABET FERM. ULSTRUP
Telegramadresse: FERMULSTRUP
Forlang venligst brochure uden forbindende,
pisiniångikaluardlutit atuagaussanik nalunaerssfitinik piniarniarit.
imerusuerdlunilo
inumarigsiatdlagkumassunut
6