Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 15.08.1968, Síða 8

Atuagagdliutit - 15.08.1968, Síða 8
Udvandre en redning i 15 års Grønlands-politik synes at slå fejl, skriver redaktør Erik Erngaard i Politiken. Så er der igen kongeligt besøg i Grønland med krigs- og kongeskib, fest og flag, blankpudsede kamikker og administrative fjederstøvler, ordner til de få udvalgte, uventede (nøje planlagte) visitter på ydmyge steder, kaffemik og dan- semik og fuldemik (uønsket, men uundgåeligt). Eksperimentet Grønland slapper i at de tilegnede sig danske livsvaner 14 dage af og bliver endnu en gang — med brændevin og langhalsede på bor- som i kolonibestyrertiden — ubekym- det. rethedens glade boplads. Men når kon- geskibet fortoner sig bort mellem de blå fjorde, vinder landet tilbage til den anden virkelighed, og den er helt an- derledes. Kongebesøget kan være en upas- sende anledning til at fremdrage et par principielle ting om det land, der er nogle tusinde kilometer på afstand af den danske hverdag: I femten år har Danmark gennem en vældig økonomisk og teknisk ind- sats søgt at afbøde fortidens forsøm- melser. Vi har skabt en række teknisk set perfektionistiske byer med halv- og helautomatiske, højt udviklede fa- brikker, moderne, bekvemme boliger, fremragende sygehuse, nye skoler og alle de andre institutioner, der er en dansk selvfølgelighed. I løbet af de næste fem år skulle man — med Finansudvalgets forven- tede velsignelse — være nået så langt, at hele det moderne grønlandske ma- skineri kan begynde at fungere. Det er der imidlertid ingen ansvar- lige Grønlands-eksperter, der tror på i dag. Det er gået og går rent ud sagt skidt med eksperimentet på Grønland. UHELD Det skylds ikke spildt mælk i sneen som ’ den skæve bygning i Holsteins- borg, hvor teknikerne havde glemt, at permafrost godt kunne tø, eller den pinlige overraskelse man fik, da en tekniker på et kontor i Alborg havde afsat en forkert vanddybde på et kort over farvandet mellem to øer, som skulle forbindes med luftkabler. Man regnede ud, at med den vand- dybde ville isfjelde, der kom ind imel- lem øerne, ikke rage så højt op, at de generede kablerne. Men tallet på kor- tet var forkert — for lavt — og en million kroner forsvandt i vandet med første isfjeld. Grønland vil altid være de dyre og ubehagelige overraskelsers land. Nej, når det går skidt, skyldes det i første række, at den Grønlandspolitik, man har ført, har vist sig — hvad in- gen eksperter kunne forudse — at være forfejlet. Man satsede på fiskeindustrien, og ingen kunne vide, at lunefulde kolde havstrømme ville jage fisken ad La- brador til, så fabrikkerne i dag — også uden kongebesøg — ligger delvis stille. Man troede, at man gennem en stor- stilet dansk indsats kunne få grønlæn- derne med i udviklingen, men dansk effektivitet slog dem ud, samtidig med r—---------------------------------- REJSEGRAMMOFONER brugte — med 10 grammofonplader oxalugtartut angatdlåtagkat atornikut — oxalugtartuvdlo nQtai 10 85,00 kr. + nagsiånerata akla ltångut- dlugo tlgunerane akillgagssångordluglt nagsldneKåsåput Kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav. The Old Record, Elmegade 10, København. I_________________________________ DANERNES INVASION Administrationen i København, så fjernt den end er fra de grønlandske realiteter, ville pinedød, at eksperi- mentet Grønland skulle lykkes, og når grønlænderne ikke kunne eller ville være med, måtte de erstattes af dan- skere. Resultatet er i dag et samfund med godt 40.000 indbyggere og 11.000 statsansatte, heraf vel snart 6000 dan- skere, foruden sæsonarbejdere. Man sender flere og flere danskere op og pumper flere og flere penge ind i de vestgrønlandske samfund, som i en uhyggelig grad minder om byerne ved de tyske flyvepladser i Jylland under krigen. Dog har grønlænderne endnu ikke lært at spille på sekseren. Teorien om, at man skulle skabe et i sig selv bære- dygtigt samfund, er der ingen der tror på mere, og hvis Grønland var Læsø, ville kun få bekymre sig om det. Men Grønland er som bekendt lidt ander- ledes. Den danske dominans i Grønlands udviklng har medført, at grønlænder- nes måske mere beskedne krav til ud- viklngen — som færingernes f. eks. — slet ikke er kommet til udtryk. Vi er i gang med at skabe et lille Gladsaxe — undskyld sammenligningen hr. landsrådsformand — og der synes in- gen vej tilbage. EMIGRATION EN LØSNING Der synes heller ikke at være noget alternativ til den fejlslagne politik. Ganske vist håber man stadig på aen store gevinst i mineral-lotteriet, og den kan selvfølgelig komme ud en skønne dag, og man ser sig febrilsk om efter nye indtægtskilder (turisme, hus- flidsindustri) men realiteterne er en hastig voksende befolkning, der egent- lig ikke har ret meget at lave og heller ikke har udsigt til at få det, selv om man får flere større fiskerfartøjer og flere fabrikker. Ingen kan i dag anvise en patentløs- ning på problemerne, for Danmark har konsekvent ført en Grønlands- fremfor en grønlænder-politik, og den eventuelle — om end af alle uønskede — løsning, der toner frem, emigration, kan ikke gennemføres inden for et overskueligt åremål. Ganske vist lancerede den forhenvæ- rende skoledirektør Mikael Gam, der som pensionist var så heldig at blive Grønlands-minister, slagordet Investering i mennesker, og i dag ofres der mere på uddannelse end på noget andet, men det er en langsommelig affære, der har svært ved at holde trit med befolkningstilvæksten. Emigration kan imidlertid blive ene- ste alternativ til den nuværende til- stand. Hvert år sendes mere end 1000 unge grønlændere på uddannelse i Dan- mark. Måske er det — skønt utilsigtet — første skridt på emigrationsvejen. MEN DE SKAL SELV BESTEMME Når de grønlandske bedrøveligheder fremdrages, bør det tilføjes, at ingen Sport . Jagt . Fiskeri . Både Motorer og maritimt udstyr timerssornerme, auidlainiarnerme aulisarnermilo atortut, angatdlatit, motorit kisalo umiartornerme atortut ANDERSEN & CHRISTIANSEN Box 119 . 3900 Godthåb . Telegramadr.: ANDCHRIS Småkager - blandede kager - brune kager - nøddekager - lagkagebunde sandkager og andre skærekager. kågérxat - kågérxat åssigingitsut akulerit - kågérxat kajortut - nøddekage (KåKortarialik) - lagkagiliagssat - sandkagit - kågitdlo avdlat avgugagssat Pepræsentation: B. INGERSLEV PETERSEN, Rømersgade 111 København K. Grønland enkeltperson eller gruppe kan lastes for det, der er sket. Intet andet land i verden har kastet sig ud i et eksperiment .af den art. Amerikanerne f. eks. stod overfor de samme problemer i det nordlige Alaska, og da man havde tygget lidt på dem, sagde man forretningsmæs- sigt: Emigration, hvis I vil overleve. Man valgte den for den lokale be- folkning ubehageligste af alle løsnin- ger. Det er muligt, at udviklingen tvinger grønlænderne til det samme, men så bliver det dem selv, der træffer be- slutningen. Og det gør en betydelig forskel. Der kan måske være grund til at spørge, hvordan de udsendte danskere, der sidder midt i problemerne i Grøn- land og pukler løs for at løse dem, kan besvare en vis optimisme. Forklaringen er nok, at alle de skuf- fede glider ud igen hjem til sommer- husgrund og bil. Grønland tilføres ustandselig ny idealisme, og når den afbleges, sendes nye skarer med uplettet tro op for at føre eksperimentet videre. Imens stikker grønlænderne hove- det i spritdunken for at drukne en uvis og uforståelig fremtid. Men det er jo noget, man slet ikke bør nævne i dagens festlige anledning. Udnævnelse Ministeriet for Grønland har meddelt, at kontorchef Jørgen Reventlow efter at den tidligere kontorchef ved lands- høvdingembedet Jakob Karup Peder- sen er blevet ansat som sekretariats- chef ved Landsrådets Sekretariat har modtaget kongelig udnævnelse til kon- torchef i 2. lønningsklasse. Kontorchef Jørgen Reventlow har med korte afbrydelser i forbindelse med tjeneste i Ministeriet for Grøn- land forrettet tjeneste ved landshøv- dingembedet i en årrække. Han op- rejste første gang i januar 1955 for at gøre tjeneste ved embedet i 2 år. Han var herefter i perioder konsti- tueret kontorchef ved embedet og blev den 1. august 1964 fast konstitueret i stillingen ved embedets bolig- og er- hvervsstøttekontor — en konstitution der Varede til efteråret 1966. Fra den 1. juni 1966 og indtil ca. 1. maj 1968 var kontorchefen konstitue- ret i stillingen både som kontorchef ved landshøvdingembedet og stillingen som kontorchef ved bolig- og er- hvervsstøttekontoret. Kontorchef Jørgen Reventlow atorfinigtitaussoK Kalåtdlit-nunanut ministereKarfik nalunaerpoK kontorchef Jørgen Re- ventlow kungimit atorfinigtineKarsi- massoK landshøvdingeKarfingme kon- torchefitut. Jørgen Reventlow lands- høvdingimut tugdlingortineKarpoK taimatut atorfeKarsimagaluartOK Ja- kob Karup Pedersen landsrådip ag- dlagfeKarfiane pissortångormat. kontorchef Jørgen Reventlow ukiut ardlagdlit landshøvdingeKarfingme sulisimavoK akorninåkut sivikitsumik Kalåtdlit-nunanut ministereKarfing- me atorfeKartarsimavdlune. lands- høvdingeKarfingme suliartordlune maungnarKårpoK januarime 1955. tamatuma landshøvdingeKarfingme kontorchefimut taortaussarsimavoK augustivdlo 10-åne 1964 utanusau- gatdlartumik kontorchefingortineKar- dlune igdlugssanik inutigssarsiutinig- dlo taorsigagssarsiniartarfingme, a- torfigdlo tåuna tigumivdlugo 1966- ime ukiameranut. atorfik tåuna pigitigalugo åma landshøvdingeKarfingme kontorchef- imut taortauvoK junip 1-ånit 1966 majip 1-iata 1968 tungånut. Kolde havstrømme har jaget fisken ad sarfat nigdlertut sårugdlit Kimåtisima- Labrador til, så fabrikkerne ligger delvis vait Labradorip tungånut, taimaingmat- stille. dlo fabrikit ulapårfiungnaingajagsimå- put. Praktisk og billigt forbrændingsanlæg Foreløbig anvendt af syv kommuner i Thy. I Grønland er det aktuelt at tale om forbrændingsanstalter. Dagbladet Po- litiken har fornylig omtalt en type, der investeringsmæssigt og kapacitets- mæssigt tilsyneladende svarer til grøn- landske forhold. Vi citerer: Thisted-ingeniøren Kai Wøldike Schmit har konstrueret en halvauto- matisk forbrændingsovn for dagreno- vation og industri-affald. Den første forbrændingsovn af den nye type er netop blevet afleveret — efter vellyk- ket prøvekørsel gennem en måned — til syv Thy-kommuner, som i fælles- skab har løst deres renovationsproble- mer med en investering på ca. 135.000 kr. Det svarer til et éngangsbeløb pr. indbyger på 10 kr. Anlægget, der kal- des Pyros, har en kapacitet på ca. 24 tons dagrenovation på en normal ar- bejdsdag, hvilket vil sige, at den kan betjene et område med 12.000 indbyg- gere. Ordensdekorationer Under besøget i Godthåb overrakte Hans Majæstet Kongen dekorationer til følgende: Overlæge P. Krebs Lange, Ridder af Dannebrog, første grad, landsrådsmed- lem Jørgen Olsen, Ridder af Danne- brog, butiksbestyrer Ludvig Hamme- ken, Ridder af Dannebrog, skibsfører Jacob Mortensen, Fortjenstmedaljen, overassistent Peter Heilmann, den kongelige belønningsmedalje med kro- ne, overassistent Niels Hammeken, kongelig belønningsmedalje med kro- ne, fru Ane Holm, belønningsmedaljen med krone, maskinmester Peter Tårup Høegh, belønningsmedaljen med kro- ne,organist Knud Petersen, belønnings- medalje med krone, fhv. fanger Vil- helm Egede, kongelig belønningsme- dalje, fhv. tømrer Tønnes Poulsen, kongelig belønningsmedalje, smed Ese- kias Lynge, kongelig belønningsme- dalje, fhv. fanger, Hans Petersen, også den kongelige belønningsmedalje og landsrådsmedlem Knud Kristiansen den kongelige belønningsmedalje. Pyros-ovnen er uhyre billig i drift, kun 1,50 kr. pr. indbygger årligt, og en af grundene hertil er, at den ikke kræver fast mandskab til betjening. Vognmanden, som indsamler sækkene med affald, kan selv ved et tryk på en knap åbne indfyringslugen foroven i det 20 meter høje anlæg, tippe affal- det ned i ildkammeret og med tryk på en anden knap starte forbrændin- gen ved hjælp af et oliefyr. Renova- tøren sørger også — pr. tipvogn — for at fjerne asken fra anlæggets bund, der af hensyn til evt. støvplage er ind- kapslet. Røgudviklingen er så beske- den, at anlægget uden gene vil kunne opstilles nær tættere bebyggelse. Selve forbrændingen sker ved 1000 grader og er yderst effektiv. Den høj isolerede ovn klarer alt, selv plastic-emballage og haveaffald. Ingeniør Kai W. Schmit oplyser, at der i øjeblikket forhandles med fir- maer i Tyskland, Sverige og Finland om fremstilling af ovnen i disse lande på licensbasis. Den ventes at få be- tydelig udbredelse i de kommende år. sarKarmiortårtut ataminartorssup kungip Nung- mlnermine uko sarKarmiugssi- pai: nakorsauneK P. Krebs Lange, Rid- der første grad af Dannebrog, lands- rådimut ilaussortaK Jørgen Olsen, Ridder af Dannebrog, niuvertarfiup pissortå Ludvig Hammeken, Ridder af Dannebrog, umiarssup nålagå Ja- cob Mortensen, Fortjenestmedaljen, overassistent Peter Heilmann, den kongelige belønningsmedalje niaKoru- titalik, overassistent Niels Hamme- ken, kongelige belønningsmedajle ni- aKorutitalik, fru Ane Holm, kongelige belønningsmedajle niaKorutitalik, maskinmester Peter Thaarup Høegh, kongelige belønningsmedalje niaKo- rutitalik, organist Knud Petersen, kongelige belønningsmeddalje niaKo- rutitalik, piniartusimassoK Vilhelm Egede, kongelige belønningsmedalje, sanassoK soraerneK Tønnes Poulsen, kongelige belønningsmedalje, sagfior- toK Ezekias Lynge, kongelige beløn- ningsmedalje, piniartusimassoK Hans Petersen, kongelige belønningsmedal- je åma landsrådimut ilaussortaK Knud Kristiansen, kongelige beløn- ningsmedalje. 8

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.