Atuagagdliutit - 15.08.1968, Síða 24

Kosmologien for filosofferne
— for hverdagen berører den jo ikke, med mindre et nyt syn på universets
skabelse kan føre til etiske omvurderinger.
Mon der ikke altid har været noget
sundt, noget fredeligt ved astrono-
mien, ved de mænd, der nætter igen-
nem har siddet ved deres teleskoper
og arbejdet med problemer, hvis løs-
ning ikke kaldte på ufred eller frem-
kaldte krige. Måske fordi resultaterne
ikke havde større praktisk betydning,
men blot nærede den rene forsker-
trang.
Dog har vore dages rumfart draget
nytte af astronomien, der ikke mere
er slet så verdensfjern som før. Alli-
gevel må vel en af astronomiens gre-
ne, kosmologien, der beskæftiger sig
med selve det umådelige verdensrum
og de fantastiske, men så fjerne
galakser, vel siges at være en viden-
skab, hvis forskeres resultater er eg-
net for alle, der for en stund ønsker
at slippe denne klodes kiv og strid.
Tænk om alle rødglødende politikere
og krigsgale generaler ville vende de-
res opmærksomhed mod verdensrum-
mets fjerneste kroge og mod kosmiske
begivenheder, der skete for flere mil-
liarder år siden.
EN NY BOG
Sådanne tanker får man uvilkårlig,
når man læser William. Bonnors bog:
Hvorfor udvider Verdensrummet sig,
der netop er kommet på Niels Bings
forlag og som beskæftiger sig med
kosmologien, læren om verdensrum-
met.
Det er ikke så forfærdeligt meget,
der siges om vort eget planetsystem,
der ikke en gang har en central pla-
cering i Mælkevejen, den galakse, der
blandt verdensrummets milliarder af
lignende stjernesamlinger er den, der
er vort hjemsted. Alligevel består den
af 100 milliarder stjerner, og lyset
tager 100.000 år om at nå fra den ene
ende af denne kæmpeskive til den an-
den. Det er allerede store forhold i
vort „hjemlige" system og mere bli-
ver det, når blikket vendes ud i rum-
met mod genstande, der ligger millio-
ner og atter millioner af lysår borte.
Helt uden strid er kosmologien nu
ikke. Lærde videnskabsmænd debat-
terer verdensrummets form og ud-
strækning ud fra den ubestridelige
kendsgerning, at det stadig udvider
sig på den måde at alle galakser er
på vej bort fra hinanden på samme
måde som punkter i overfladen af en
ballon, der pustes op.
Spændende er beretningen om vi-
denskabsmandens problemer med hen-
syn til at kunne måle sig ud i det
umådelige rum fra denne lille klode.
Møjsommeligt og ved hjælp af sind-
rige metoder er det i dag muligt at
måle sig frem til verdener, der ligger
flere milliarder lysår fra os.
Men hvad er betydningen af galak-
sernes fart længere og længere ud,
denne udvidelse af rummet? Opfattel-
serne er forskellige og teorierne man-
ge. Næsten alle har deres opfattelse
af verdens skabelse som en forudsæt-
ning for den model af universet, der
er bygget op.
DET STORE KNALD
Verdensrummets stadige udvidelse
må forudsætte, at det en gang har
været mere sammentrængt, så meget,
at alt, hvad der findes lå sammenpres-
set i en klump med enorm tæthed.
En eksplosion har slynget stoffet fra
hinanden mod alle kanter af univer-
set. Det er det, der stadig foregår i
den nuværende situation.
Tilhængere af teorien om „Det store
knald" er temmelig enige om, at ver-
den blev fyret af for ca. 10 milliar-
der år siden, men mens nogle forskere
er af den opfattelse, at udvidelsen vil
fortsætte i det uendelige og gøre rum-
mets tæthed mindre og mindre, tror
andre på et pulserende univers såle-
des at en sammentrækning følger ef-
ter udvidelsen, så stoffet omsider atter
vil befinde sig i udgangspositionen
med en ny eksplosion til følge og så
videre.
Det spændende, som William Bon-
nor også fremhæver, er jo, at verdens-
rummets udvidelse efter disse teorier
forudsætter en skabelse. I det ikke
pulserende univers sker denne ska-
belse en gang for alle. William Bon-
nor er ateist og ser en fare for viden-
skaben i den kendsgerning, at det til
syvende og sidst ikke betyder stort,
om verden blev skabt år 4004 f. Kri-
stus som fastsat af ærkebiskop Ussher
eller for 10.000 millioner år siden, som
videnskabsmændene nu har regnet det
ud til.
En skabelse af universet en gang
for alle ved en stor eksplosion er ikke
mere logisk end bibelens skabelses-
beretning. Ifølge William Bonnor skal
der være kosmologer, der er gået ind
for, at Gud har skabt verden for
10.000 millioner år siden, og så er der
ikke noget mærkeligt i, at teologerne
har vist sagen deres store interesse.
OVERTRÆDER NATURLOVENE
I virkeligheden er videnskaben, som
man glimtvis kan se det i Bonnors
bog, kommet ud for store vanskelig-
heder, da de forskellige teorier i deres
yderste konsekvens overtræder gæl-
dende naturlove. Ligevægtsteorien,
som bl. a. Fred Hoyle gør sig til tals-
mand for forsøger at fjerne det noget
ubekvemme første store skabelsesbrag
med et univers, der stadig udvider
sig, men i hvis midte stof dannes af
intet, fortsættes og efterhånden samler
sig for at indtage de flygtende galak-
sers plads.
At stof dannes af intet, er en slem
kamel af sluge for mange forskere,
og teorien siger lidt om, hvor vanske-
ligt det er at skrive universets til-
blivelseshistorie på grundlag af kends-
gerningen om verdensrummets udvi-
delse, som ingen kan komme uden om.
Spændende problemer for den filo-
sofisk anlagte, for hverdagen berører
de jo ikke, med mindre et nyt syn på
universets skabelse kan føre til etiske
omvurderinger, og i så fald må man
sige, at astronomien kan have direkte
indflydelse på menneskelivet.
Chris Parø.
FLYTNING
Vi tilbyder pakning og forsendelse af bohave etc. fra hele landet til
Grønland og forestår Deres udpakning og indflytning ved hjem-
rejse. — Spar Dem selv for ærgrelser — benyt Dem af vor mange-
årige erfaring.
Flyttefirmaet AALBORG, Grl. 1936, Hovedkontor Lygten 2-4,
2400 København NV — Telex 9228 — Telefon (01) 72 Ta 6300,
Telegramadresse: Intertransport.
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/10-mut angmassirpox perxumau-
mrw-* '
tigssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat tamaisa nioiKutigissardlugit.
taratsut angmagssagssuitdlo nexitagssat. iluarsagagssat tamarmik
iluarsarneKarsfnåuput. Imap itlssusianut Qgtortautit radaritdlo ilå-
ngutdlugit.
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant
og fiskeriudstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radar-
anlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
HAKKEBØF
LEVERPOSTEJ
BAYERSKE PØLSER
og alle de andre lækre
middags- og frokostretter
NEKTT ASERORTIGKAT BØFFIT
TINGUARK'AT
POLSÉRK’AT
avdlatdlo nerissagssat
igdlingnartut uvdlo'kerkastornermut
kagdlersugkanut atortugssat
DANSKE ANDELSSLAGTERIERS KONSERVESFABRIK ROSKILDE
Vil samfundet redde
de unge narkomaner
Hvis samfundet ønsker at få de ulykkelige unge narkomaner tilbage må
dets tilbud til dem være parat, når de selv ønsker det, siger revaliderings-
konsulent Fin Ortved Jørgensen, Kofoeds skole, København.
— Politiets ihærdige jagt har
skrømt de unge nakotikamisbrugere,
men alligevel ser det for mig ud som
om der nu ryges mere hash end no-
gensinde, og som om rygerne bliver
yngre og yngre. Sådan siger revalide-
ringskonsulent Fin Ortved Jørgensen,
Kofoeds skole i København, som nu
i eet år har arbejdet med en gruppe
på 12 unge medicinmisbrugere, til-
fældigt udvalgt af de omkring 150
unge, der i yderste nød har henvendt
sig for at få hjælp til at komme ud
af den onde cirkel omkring de hårde
stoffer som morfin, amfetamin og pre-
ludin.
— Sidste sommer henvendte om-
kring 50 unge sig her på skolen og
bad om hjælp til at komme fri af
medcinmisbruget, og til at komme i
gang med en uddannelse eller et ar-
bejde, fortæller Fin Jørgensen.
HASH-GRUPPEN
— Hash-gruppen blev mit værksted
på skolen, som er opbygget i værk-
stedsafdelinger, siger Fin Jørgensen.
Vi fandt boliger ude i byen til otte
piger — i øvrigt noget helt nyt med
piger på Kofoeds skole — og fire unge
mænd, og vi kunne for den måned-
lige sum, vi havde til rådighed, repa-
rere på deres forhutlede ydre.
— Vi stillede med overlæg kun eet
krav til „hashgruppen", som den hur-
tigt kom til at hedde. De 12 unge skul-
le komme til gruppemøde een time
hver dag.
— I begyndelsen snakkede vi bare
om løst og fast, — om den hjælp de
kunne få, om et arbejde engang i
fremtiden, om de forskellige stoffers
virkning. Andre dage gik vi sammen
i bografen for at få emner til vores
samtaler.
— Det er helt afgørende at være
opmærksom på, at de stærke medici-
ner — måske i mindre grad hash —
tages for at dække over og skjule
frembrydende, alvorlige psykiske syg-
domme, og at det i og for sig ikke er
medicinmisbruget, der skaber proble-
merne, fortsætter Fin Jørgensen.
— Alle de unge misbrugere er ble-
vet undersøgt af læger, og der er ikke
tvivl om, at grundlaget for narkotika-
misbruget er en flugt fra en problem-
fyldt og krævende hverdag, som de
med deres psykiske sygdomme ikke
kan klare.
ALKOHOL
— Hvorfor slår de sig da ikke på
for eksempel alkohol?
— Det er der jo også mange, der
gør. Egentlig er der, så vidt jeg kan
se, ingen forskel på misbrug af alko-
hold og misbrug af stærke mediciner,
— ligesom der i øvrigt ikke er nogen
egentlig forskel på at nyde nogle øl
til en fest og ryge en pibe hash med
nogle venner. Derimod er der væsent-
lige forskelle mellem alkoholistens og
narkomanens miljø.
— Og netop på det tidspunkt, hvor
de ønsker hjælp, er det, at samfun-
dets tilbud til disse unge må være
parat, — hvis man virkelig for alvor
ønsker at få dem tilbage. De er jo
Fin Ortved Jørgensen
bestemt ikke stærke i deres karak-
ter og vilje, omend de beder om hjæl-
pen selv, tilføjer Fin Jørgensen.
PENGE
— Er det et spørgsmål om bevil-
linger?
— Selvfølgelig også det, men, som
jeg nævnte: ønsket i befolkningen om
at genvinde disse unge må være dybt-
følt. Jeg prøvede for eksempel for et
stykke tid siden at leje et hus, hvor
vi kunne flytte ind med en gruppe
unge misbrugere, som ville hjælpes
og hjælpe sig selv. Der var masser
af huse, men når ejeren hørte, hvad
vi skulle bruge huset til, var der luk-
ket af.
— Der ligger en kæmpe social op-
gave i, at de unge selv kan få lov til
at være med til at bygge op. Det kun-
ne for eksempel lade sig gøre, hvis
man lod dem bo i huse, sammen med
unge socialpædagoger eller tidligere
medicinmisbrugere, og lod dem selv
opbygge deres regler og de omgivelser,
de ville have.
— Vi må også have kontaktsteder,
der hvor de unge misbrugere er klum-
pet sammen, — men selvfølgelig ikke
opsøge dem og trænge sig på. Så er
det hele omsonst.
— Har hash-problemerne kulmine-
ret?
— Nej, bestemt ikke. Netop nu i
sommer, hvor der plejer at være færre
medicinmisbrugere i byerne på grund
af ferie o.s.v., har jeg lagt mærke til,
at unge på helt ned til fjorten år i et
større tal end nogensinde er på vej ud
i misbruget.
LISTER BLACKSTONE
I ALLE TILFÆLDE — — FOR EFFEKTIVITETENS SKYLD
LISTER TYPE
SR 3 MG/R
3 cyl. luftkølet 4-takts
marinedieselmotor, der
udvikler 19’A bhk ved
2000 o/m kontinuerlig
ydelse.
DER ER EN LISTER DIESELMOTOR FOR ENHVER BÅDTYPE
FORLANG NÆRMERE OPLYSNINGER OG PROSPEKT HOS
Janånemesei
PEDERSHÅB MASKINFABRIK A/S
Telegram-adresse: Marinediesel — Telex 5565
KØBENHAVN — HERLEV
SØNDERLUNDSVEJ 218 TELEFON (01) 94 70 66
24