Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 06.02.1969, Qupperneq 16

Atuagagdliutit - 06.02.1969, Qupperneq 16
bilit akileråruteKalernigssånik åririgssussiniarneK erKorpa? OKautsit s ordlo bilit, Kamutit moto- rinik ingerdlatigdlit, traktorit, bull- dozerit, lastbilit il. il. Kanga nunavti- ne tusarnartåuput nunavtinilo ator- neKarnigssait isumaliorKutausimångi- vigdlutik, manale ima nalinginautigi- lerput inungnut nikilertorumassunut pilertutaulerdlutik, avKUsinerme pi- sulnamut uloriasugtitsissulerdlutik, sulinermut iluaKutaulerdlutik, ani- ngaussarsiornermut Kagfagsautauler- dlutik, aningaussartutinut ilapitutau- lerdlutik, tåuko pissutigalugit avxusi- niortiterneKalerdlune avKusinianig- dlo tamåkuninga nangmingneK Ka- jangnarsaissulerdlutik, Kalåtdlit-nu- nåne angatdlånermut inatsisiliutauv- dlutik, pinerdlungnernut amerdlisau- taulerdlutik il. il. soruname inatsisit amerdlanerugpata unioricutitsinerit amerdlanerusåput. G-60-ip sujunertarå pissutsit pissu- sigssamisuleriartusassungoK. atortori- ssat taima takornartausimatigissut, sordlo Kamutit motorinik ingerdlatig- dlit, nunavtinut erKuneKartut åndg- ssussivfiginialemerine najorKutag- ssarsioriaKartåsaoK pissutsit taimaer- Kataussut nunane avdlane pissusigssa- misortutut OKautigineKarsinaussut på- sissagssarsiorfiginiardlugit. najoncu- tagssarsiorfigssardlo KaningnerpåK tå- ssa Danmark. Danmarkime angatdlå- nerme inatsisit angnertunerssaisigut måne åma uvagut atorpavut. taimåi- tumik ingminut aperineK ajornångi- lax: Danmarkimime KanoK pissarpat? bilinut akilerårut landsrådip emu- niagå, imalunit akilerårutigssatut isu- maKartitdlugo erKarsautigisså, unåu- ngilaK akilerårutivik, skat, ukiut ta- maisa akilerneKartartOK, kisiåniuna unauniaraluartoK niorKutigssap aki- viata saniatigut akitsut pisinerme ni- orKutigssap akianut ilångutdlugo aki- lerneKartartOK (tak. kinguline 1)), i- måipoK atausiåinardlugo akilerneKar- tartoK, imalunit nåvferartumik akiler - suissarnermik maleruarKussat malig- dlugit akivianut ilångutdlugo akiler- sorneKartartOK, någssåungitsumik u- kiut tamåkiavdlugit akilertagagsséu- ngitsoK. erKumipoK akilerårut tåuna taimatut ukiumortungordlugo lands- rådip atulersiniarmago, uvfalo imaKa bilip piunerane akilerårutitavia akile- rérsimalisagaluartordlunit. påsiniagkåka maligdlugit Kamuti- nik motorinik ingerdlatilingnik ator- toKarnerme akilerårutit akilemeKar- tartut åssigingitsut pingasut Dan- markime atorneKarput: 1) bilinut akilerårut (bilip nutåp pi- siarinerane akiviata saniatigut a- kitsut). 2) bilip OKimailutånut bilinut piorér- sunut akilerårut ukiut tamaisa a- kilerneKartartoK. 3) benzinamut akilerårut (akiviata sa- niatigut akitsut). bilinut akilerårut (1) — niorKutigi- nerine akitsut — bilinut inuisa nang- mingneK angatdlatigssåinåinut (per- sonbiler) atorpoK. bilinut inutigssar- siutigalugit atugagssanut: taxanut, businut, lastbilinut, niorKutigssanik pisianik åtsissautinut (varevogne), traktorinut il. il. atungilaK. akilerårut tåuna bilip akiviata angencatigå. i- måipoK: bile inuata nangmineK angat- i m ■ LISTER BLACKSTONE ( LZ3 i i '©C 1 i Q© i ? fSiiimiw LISTER BLACKSTONE LISTER BLACKSTONE hovedmotorer i størrelser fra 270—2000 bhk indrettet for fast eller vendbart skrueanlæg. LISTER BLACKSTONE hjælpemotorer, luftkølede fra 3—90 bhk og vandkølede fra 24—2000 bhk Komplette aggregater PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S Telegramadresse: Marinediesel København, Herlev: SønderlundveJ 218 . Tlf. (01) 94 70 66 . Telex 5565 Brønderslev: Telefon (08) 82 02 55 . Telex: 9749 dlatigsså nutåK akivingminik 9.000 kr- Karune pisiarineKåsaoK 18.000 kr-ler- dlugo, tåukua agfait nålagauvfingmut pissugssauvdlutik, bilip pisiarinerane akilerneKåsavdlutik ukiumukutårtu- mik akilerårutaunatik. inutigssarsiu- tigalugo atugagssamik (sordlo taxa- mik) bilisisagåine 9.000 kr-lingmik a- ké tåukuinåusåput akitsutitaKarnatik. kisiåne igdluatungexarpoK. bilit inu- tigssarsiutigineKartut inuata nangmi- neK angatdlatimisut (personbilitut) a- torsinåungilai. taimailiortoK påsissor- tikune ikigtungitsunik akilisitåusaoK. kisiénime Kalåtdlit-nunåne taimai- liorsinaunerpugut? inuvdluarumatussuseK akilerneKå- sagpat, tåssa bilit inuisa nangmingneK angatdlatait akilerårutikut tåssuna pineKarmata, erKumitsusångilaK aki- lerårut tåuna Danmarkime atornera- tut nunavtinut erKunøKåsagpat, sor- dlo imigagssat nuånårniutitdlo avdlat taimatut akitsuteKartitaussartut. bilip OKimailutånut akilerårut (2) ukiut tamaisa akilerneKartartOK Ka- mutinut motorilingnut avKusinikoru- taussartunut piorérsunut tamanut a- torpoK, tåssa bilinut inuisa nangming- neK angatdlatéinut bilinutdlo inutig- ssarsiutigalugit atorneKartunut. trak- torit sordlo naussorigsaissut nunau- tåininaK atortartut taimatut akilerå- ruteKångitdlat avKusinikortautåungi- namik. akilerårut tåuna ukiumortu- mik akilertagaK, bilip OKimailutånut akilerårut, landsrådip erKarsautånut KaningnerpauvoK. bilivdlo OKimailu- tånut akilerårut tåuna bilip akileråru- tånut (1) ilångutdlugo nunavtine atu- lersitåusagaluarpat savautigdlit trak- toré Kamutaussatdlo apusiutit (sne- scooterit) akileråruteKarsinaunaviå- ngitdlat, snescooterit avKusinikoru- taussånginigssåt ilimagalugo. Kamutit motorimik ingerdlatigdlit OKimaitsorssuit sulinerme nukigtut a- torneKartut benzinamigdlo atuinertor- ssuit åma ingmikut encarsautigissa- riaKåsagunarput. tamatumale påsini- arnigsså nålagkersuisut suliarilissuk! benzinamut akilerårut (3) niormiti- ginerane akivianut ilångutdlugo aki- lerneKartarpoK akitsutingordlugo. av- Kusernit atorneKarnerinut atatitdlugo nålagauvfingmut aningaussangnåniu- tauvoK. erKumisångikaluaKaoK Kalåt- dlit-nunåne åma taimailisagaluarpat. Danmarkime benzinap akia avdlå- ngorangåtsiartanmarpoK. månåkut benzina Danmarkime literimut 1,25 kr. migssiliordlugo akeKarpoK. person- bilit kussanasågauvatdlåt sule akisu- nermik benzinaKartarput. avKusiniorneK avKUsinernigdlo a- serfatdlagtailineK akisoKingmata åi- påtigutdlo sulivfigssaKartitsiniarner- mut iluaKutigssauvdlutik akeK akitsu- titalik tåuna Kamutinut motorimik ingerdlatalingnut nunavtine åma a- torneKartariaKaraluarpoK, aKutera- langnutdlo inutigssarsiornerungitsu- mut nuånårniutåinarmigdle atorne- Kartunut åma. tåssuna encarsautigåra aKUteralait piniarnermut, autdlainiar- nermut aulisarnermutdlo ilaxutaring- ne napaniutitut atomeKartut akitsu- FOTO. FOTO. FOTO Film fremkaldes Farve og sorthvid Arne Jensen . Box 624 . Esbjerg pdt Danmarkime tunlneKarner- pårtAt nårtiinlgasamut népautlpl- lungnutdlo IgdlersOtauvoK. pOt silarssuarme pltsaunerpåt så- nerpåtdlo, USA-me sanåt. REGARD ] Danmarks mest so’gte mærke. i Verdens bedste og tyndeste hygiejne-gummi fremstillet 1 ■ USA. I — Beskytter mod svangerskab og sygdomme. . teKångitsumik benzinamik pisinauti- tariaKarsorigavkit sordlo bilit inutig- ssarsiutitut atorneKartut Danmarki- me akitsuteKartitåungitsut. traktorit savautigdlit atugait åma taimatut er- KarsautigissariaKarput. imaKalo aki- kitsumik benzinasinigssamut agdla- gartamik nålagkersuissunit pissamik ugpernarsautigalugo takutitagssaKar- tariaKartåsaoK. bilit akileråruteKartitaunerånut su- junertaussoK tåssa avKusernit aserfat- dlagtailissaunigssåt. nunavtine ino- Karfit avKusiniatigut ingmingnut ata- Katigingitdluinarput. igdloKarfiup i- lorpiåinångue avKusineKarfiuput ang- nertuseria,rfigss,aKarpatdlåmatigdlo. pissusigssamisuinåsaoK bilitigut akile- råruteKameK tamåt kommunalbesty- relsip tigusagpago avKusernitdlo ta- maisa isumagissarilerdlugit pissaria- Karneratut nålagauvfingmit tapivfigi- neKartardlune. taimatut årKigssussi- neK kommunalbestyrelsit nangminer- ssuleriartornigssåta nipiussutoKångor- tup aningaussagssaKartitåungitsuvdle anguneKariartornigssånut åma avKu- tigssaulisaoK. nålagauvfiuvdlo bile tauva ilångutdlutik akileråruteKarta- riaKalisåput. isumaBartungauna nåmångitsoK o- Kåinardlune bilit akileråruteKalisassut ukiumut 2.000 kr-nik. Atuagagdliuti- nut ilångutaussartimit nalunångilaK Kinersissartut aperKume tamatumane oKaloKataujumagaluartut OKaluseri- ssaK ersserKigsagaunerusimagaluar- pat, téssame Kaj Narupip navsuiau- tånit (Atuagagdliutit nr. 25/1968) na- lunångingmat taimåisimångitsoK. ku- laringilara aperKut tåuna ersserKig- sardluarneKarpat Kinersissartut isu- magssarsivdlualerumårtut inatsisingo- réraluarpatdlunit. naggatåtigut una ersserKigserKilår- dlara: bilinut akilerårut, imåipoK: akilerårutit pingasuput: 1) bilip nutåp pisiarinerane akitsutå personbilinar- nut atortoK, 2) bilip OKimailutånut a- kilerårut ukiumortoK bilinut piorér- sunut tamanut atortoK, 3) benzinap akiata akitsutå. Peter Nielsen. Er den påtænkte ordning med bilafgifter den rigtige? Udtryk som biler, motordrevne køre- tøjer, traktorer, bulldozere, lastbiler m. v. har været helt fremmede i Grøn- land i gamle dage. Det var utænkeligt, om man nogensinde ville have brug for dem heroppe. Men nu til dags er de blevet så almindelige, at man kan komme hurtigere frem med dem end ellers og spare benene, at de har skabt usikkerhed for fredelige fodgængere, at de fremmer arbejdstaktikken, at de forøger indtjeningsmulighederne, at de medfører udgiftsforøgelser, at der anlægges veje af hensynet til dem selv, og de selv ødelægger vejene, at de har medført indførelse af Færd- selslov for Grønland, at de er med- virkende til forøgelse af kriminaliteten o. s. v. Selvfølgelig, jo flere love des flere overtrædelser. G-60’s målsætning har været nor- malisering af forholdene. Når man skal træffe en ordning med hensyn til så sjældne og fremmedartede ting som indførelse af motordrevne køretøjer, må man søge at finde frem til sam- menligningsgrundlag for at kunne finde ud af, hvad man i lignende for- hold anser for normalt i andre lande, og det nærmeste, man skal søge, er Danmark. Den danske færdselslov gælder stort set også for os her i Grønland. Derfor er det nærliggende at spørge sig selv: Hvad gør man i Danmark? Den bilafgift, som landsrådet ønsker at indføre, eller mener skal være af- gift, er ikke en direkte skat, som be- tales årligt, men skulle være en afgift, som er lagt oven på varens egentlige købspris, og som betales i forbindelse med køb af varen og samtidig med varens pris (se nedenfor 1), d. v. s. denne afgift betales een gang for alle eller afbetales samtidig med varens pris i henhold til gældende afbeta- lingsregler og skal ikke betales til- bagevendende hvert år i al evighed, selvom afgiften må have været betalt allerede i bilens levetid. Det er mær- keligt, at landsrådet vil have det til en årlig afgift. Efter de oplysninger, jeg har kunnet finde frem til, betales 3 forskellige af- gifter i Danmark, som vedrører bru- gen af motordrevne køretøjer: 1) bilafgift (som ved køb af en ny bil lægges oven på den egentlige pris — omsætningsafgift). 2) vægtafgift, som betales årligt for eksisterende motorkøretøjer. 3) benzinafgift (som lægges oven på benzinpriserne). Bilafgift (1) — omsætningsafgift — gælder kun for personbiler. Den gæl- der ikke for motorkøretøjer, som an- vendes erhvervsmæssigt: taxavogne, busser, lastbiler, varevogne, traktorer etc. Denne afgift er af størrelse som bilens egen pris. Det vil sige: Når en ny personbil oprindelig koster 9.000 kr., købes den for 18.000 kr., hvoraf halvdelen går til statskassen som af- gift for en nyerhvervet personbil og skal betales i forbindelse med købet og ikke som en årlig afgift. Når man derimod skal købe en vogn til er- hvervsbrug (f. eks. taxavogn) til en pris af 9.000 kr., er prisen kun den samme og er ikke pålagt afgift. Men der er en modforholdsregel. Den vogn, som bruges til erhverv, kan af ejeren ikke anvendes som personbil, ellers får han en klækkelig bøde. Men kan vi det i Grønland? Når der skal betales for den luksus, man ønsker sig, fordi denne bilafgift kun gælder for personbiler, vil det kun være naturligt, om man indfører denne afgift i Grønland, som den gæl- der i Danmark, ligesom der betales afgifter for spiritus og andre luksus- prægede varer. Vægtafgift (2), som betales årligt, gælder for alle eksisterende motor- køretøjer, som benytter veje, d. v. s. personbiler og erhvervsbiler. Trakto- rer, som f. eks. anvendes af lands- mændene i deres marker, er fri for denne afgift, fordi traktorer ikke be- nytter veje. Denne årlige afgift, vægt- afgiften, er nærmest lig den, som landsrådet tænker på at indføre. Hvis denne vægtafgift skal indføres samti- dig med bilafgiften (1), burde fårehol- dernes traktorer samt snescootere være fri for de to nævnte afgifter, forudsat at snescootere ikke kører på vejene. Der skal sikkert tages et særligt hensyn til de meget tunge motorkøre- tøjer, der anvendes som arbejdskraft og sluger en hel masse benzin. Lad os dog overlade det spørgsmål til myn- dighederne! Benzinafgift (3) betales som omsæt- ningsafgift, altså som pålæg oven på vareprisen. I forbindelse med vedlige- holdelse af vejene går afgiftsprovenuet ind i statskassen. Det kan ikke være helt unaturligt, hvis det samme gælder i Grønland. Benzinpriserne i Danmark er sik- kert ret varierende. Benzin koster nu ca. 1,25 kr. pr. liter i Danmark. De helt luksusprægede personbiler bruger endnu dyrere benzin. Da anlæg og vedligeholdelse af veje er meget dyre, men på den anden skaber side beskæftigelsesmuligheder, bur- de denne benzinpris med afgiftspålæg også indføres for motordrevne køre- tøjer i Grønland, også for påhængs- motorer, som ikke anvendes til det egentlige erhverv, men til fritidsfor- lystelser. Jeg tænker her på, at på- hængsmotorer, som anvendes til fangst, jagt og fiskeri til at opret- holde liv hos en familie, må have ret til at købe benzin til den billige pris uden afgift, ligesom der ikke betales afgift på motorkøretøjer, som anven- des til erhverv i Danmark. Det samme må gælde for fåreholdernes traktorer. Til køb af billig benzin skal man vel have et kort fra myndighederne til bevis for denne ret. Formålet med bilafgifterne er ved- ligeholdelse af anlagte veje. I Grønland er de beboede steder ikke forbundet med anlagte veje. De anlagte veje fin- des kun rent lokalt inden for en bys grænser, og der er ikke mange udvi- delsesmuligheder. Det vil kun være naturligt, at kommunalbestyrelserne overtager vejvæsenet og dermed bilaf- gifterne med fornøden tilskudsordning fra staten. Her er en af vejene til realisering af spørgsmålet om kommu- nalbestyrelsernes selvstændiggørelse, som nu findes på en snart forældet ønskeseddel, fordi der ikke haves øko- nomiske midler til spørgsmålets reali- sering. Det, jeg mener, er, at det ikke er nok at sige, at der nu skal betales bilafgift på 2.000 kroner årligt. Man kan se af artikler i A/G, at vælgerne gerne vil have lejlighed til at tale med om spørgsmålet, hvis punktet havde været tilstrækkeligt belyst, hvad man af Kaj Narups redegørelse (A/G nr. 25/1968) kan se ikke var tilfældet. Hvis dette havde været tilfældet, tvivler jeg ikke på, at væl- gerne vil kunne danne sig meninger, selvom forslaget allerede er ophøjet til lov, Lad mig til slut atter pointere dette: en bilafgift, det vil sige: Der er 3 af- gifter: 1) den afgift, der betales ved køb af en ny bil og gælder alene for personbiler, 2) den afgift, der årligt betales for alle eksisterende motor- køretøjer, 3) benzinafgiften. Peter Nielsen.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.