Atuagagdliutit - 06.02.1969, Qupperneq 16

bilit akileråruteKalernigssånik
åririgssussiniarneK erKorpa?
OKautsit s ordlo bilit, Kamutit moto-
rinik ingerdlatigdlit, traktorit, bull-
dozerit, lastbilit il. il. Kanga nunavti-
ne tusarnartåuput nunavtinilo ator-
neKarnigssait isumaliorKutausimångi-
vigdlutik, manale ima nalinginautigi-
lerput inungnut nikilertorumassunut
pilertutaulerdlutik, avKUsinerme pi-
sulnamut uloriasugtitsissulerdlutik,
sulinermut iluaKutaulerdlutik, ani-
ngaussarsiornermut Kagfagsautauler-
dlutik, aningaussartutinut ilapitutau-
lerdlutik, tåuko pissutigalugit avxusi-
niortiterneKalerdlune avKusinianig-
dlo tamåkuninga nangmingneK Ka-
jangnarsaissulerdlutik, Kalåtdlit-nu-
nåne angatdlånermut inatsisiliutauv-
dlutik, pinerdlungnernut amerdlisau-
taulerdlutik il. il. soruname inatsisit
amerdlanerugpata unioricutitsinerit
amerdlanerusåput.
G-60-ip sujunertarå pissutsit pissu-
sigssamisuleriartusassungoK. atortori-
ssat taima takornartausimatigissut,
sordlo Kamutit motorinik ingerdlatig-
dlit, nunavtinut erKuneKartut åndg-
ssussivfiginialemerine najorKutag-
ssarsioriaKartåsaoK pissutsit taimaer-
Kataussut nunane avdlane pissusigssa-
misortutut OKautigineKarsinaussut på-
sissagssarsiorfiginiardlugit. najoncu-
tagssarsiorfigssardlo KaningnerpåK tå-
ssa Danmark. Danmarkime angatdlå-
nerme inatsisit angnertunerssaisigut
måne åma uvagut atorpavut. taimåi-
tumik ingminut aperineK ajornångi-
lax: Danmarkimime KanoK pissarpat?
bilinut akilerårut landsrådip emu-
niagå, imalunit akilerårutigssatut isu-
maKartitdlugo erKarsautigisså, unåu-
ngilaK akilerårutivik, skat, ukiut ta-
maisa akilerneKartartOK, kisiåniuna
unauniaraluartoK niorKutigssap aki-
viata saniatigut akitsut pisinerme ni-
orKutigssap akianut ilångutdlugo aki-
lerneKartartOK (tak. kinguline 1)), i-
måipoK atausiåinardlugo akilerneKar-
tartoK, imalunit nåvferartumik akiler -
suissarnermik maleruarKussat malig-
dlugit akivianut ilångutdlugo akiler-
sorneKartartOK, någssåungitsumik u-
kiut tamåkiavdlugit akilertagagsséu-
ngitsoK. erKumipoK akilerårut tåuna
taimatut ukiumortungordlugo lands-
rådip atulersiniarmago, uvfalo imaKa
bilip piunerane akilerårutitavia akile-
rérsimalisagaluartordlunit.
påsiniagkåka maligdlugit Kamuti-
nik motorinik ingerdlatilingnik ator-
toKarnerme akilerårutit akilemeKar-
tartut åssigingitsut pingasut Dan-
markime atorneKarput:
1) bilinut akilerårut (bilip nutåp pi-
siarinerane akiviata saniatigut a-
kitsut).
2) bilip OKimailutånut bilinut piorér-
sunut akilerårut ukiut tamaisa a-
kilerneKartartoK.
3) benzinamut akilerårut (akiviata sa-
niatigut akitsut).
bilinut akilerårut (1) — niorKutigi-
nerine akitsut — bilinut inuisa nang-
mingneK angatdlatigssåinåinut (per-
sonbiler) atorpoK. bilinut inutigssar-
siutigalugit atugagssanut: taxanut,
businut, lastbilinut, niorKutigssanik
pisianik åtsissautinut (varevogne),
traktorinut il. il. atungilaK. akilerårut
tåuna bilip akiviata angencatigå. i-
måipoK: bile inuata nangmineK angat-
i m

■ LISTER BLACKSTONE ( LZ3 i i
'©C 1 i Q© i ?
fSiiimiw
LISTER BLACKSTONE
LISTER BLACKSTONE
hovedmotorer i størrelser fra
270—2000 bhk indrettet for
fast eller vendbart skrueanlæg.
LISTER BLACKSTONE
hjælpemotorer,
luftkølede fra 3—90 bhk og
vandkølede fra 24—2000 bhk
Komplette aggregater
PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S
Telegramadresse: Marinediesel
København, Herlev: SønderlundveJ 218 . Tlf. (01) 94 70 66 . Telex 5565
Brønderslev: Telefon (08) 82 02 55 . Telex: 9749
dlatigsså nutåK akivingminik 9.000 kr-
Karune pisiarineKåsaoK 18.000 kr-ler-
dlugo, tåukua agfait nålagauvfingmut
pissugssauvdlutik, bilip pisiarinerane
akilerneKåsavdlutik ukiumukutårtu-
mik akilerårutaunatik. inutigssarsiu-
tigalugo atugagssamik (sordlo taxa-
mik) bilisisagåine 9.000 kr-lingmik a-
ké tåukuinåusåput akitsutitaKarnatik.
kisiåne igdluatungexarpoK. bilit inu-
tigssarsiutigineKartut inuata nangmi-
neK angatdlatimisut (personbilitut) a-
torsinåungilai. taimailiortoK påsissor-
tikune ikigtungitsunik akilisitåusaoK.
kisiénime Kalåtdlit-nunåne taimai-
liorsinaunerpugut?
inuvdluarumatussuseK akilerneKå-
sagpat, tåssa bilit inuisa nangmingneK
angatdlatait akilerårutikut tåssuna
pineKarmata, erKumitsusångilaK aki-
lerårut tåuna Danmarkime atornera-
tut nunavtinut erKunøKåsagpat, sor-
dlo imigagssat nuånårniutitdlo avdlat
taimatut akitsuteKartitaussartut.
bilip OKimailutånut akilerårut (2)
ukiut tamaisa akilerneKartartOK Ka-
mutinut motorilingnut avKusinikoru-
taussartunut piorérsunut tamanut a-
torpoK, tåssa bilinut inuisa nangming-
neK angatdlatéinut bilinutdlo inutig-
ssarsiutigalugit atorneKartunut. trak-
torit sordlo naussorigsaissut nunau-
tåininaK atortartut taimatut akilerå-
ruteKångitdlat avKusinikortautåungi-
namik. akilerårut tåuna ukiumortu-
mik akilertagaK, bilip OKimailutånut
akilerårut, landsrådip erKarsautånut
KaningnerpauvoK. bilivdlo OKimailu-
tånut akilerårut tåuna bilip akileråru-
tånut (1) ilångutdlugo nunavtine atu-
lersitåusagaluarpat savautigdlit trak-
toré Kamutaussatdlo apusiutit (sne-
scooterit) akileråruteKarsinaunaviå-
ngitdlat, snescooterit avKusinikoru-
taussånginigssåt ilimagalugo.
Kamutit motorimik ingerdlatigdlit
OKimaitsorssuit sulinerme nukigtut a-
torneKartut benzinamigdlo atuinertor-
ssuit åma ingmikut encarsautigissa-
riaKåsagunarput. tamatumale påsini-
arnigsså nålagkersuisut suliarilissuk!
benzinamut akilerårut (3) niormiti-
ginerane akivianut ilångutdlugo aki-
lerneKartarpoK akitsutingordlugo. av-
Kusernit atorneKarnerinut atatitdlugo
nålagauvfingmut aningaussangnåniu-
tauvoK. erKumisångikaluaKaoK Kalåt-
dlit-nunåne åma taimailisagaluarpat.
Danmarkime benzinap akia avdlå-
ngorangåtsiartanmarpoK. månåkut
benzina Danmarkime literimut 1,25
kr. migssiliordlugo akeKarpoK. person-
bilit kussanasågauvatdlåt sule akisu-
nermik benzinaKartarput.
avKusiniorneK avKUsinernigdlo a-
serfatdlagtailineK akisoKingmata åi-
påtigutdlo sulivfigssaKartitsiniarner-
mut iluaKutigssauvdlutik akeK akitsu-
titalik tåuna Kamutinut motorimik
ingerdlatalingnut nunavtine åma a-
torneKartariaKaraluarpoK, aKutera-
langnutdlo inutigssarsiornerungitsu-
mut nuånårniutåinarmigdle atorne-
Kartunut åma. tåssuna encarsautigåra
aKUteralait piniarnermut, autdlainiar-
nermut aulisarnermutdlo ilaxutaring-
ne napaniutitut atomeKartut akitsu-
FOTO. FOTO. FOTO
Film fremkaldes
Farve og sorthvid
Arne Jensen . Box 624 . Esbjerg
pdt Danmarkime tunlneKarner-
pårtAt nårtiinlgasamut népautlpl-
lungnutdlo IgdlersOtauvoK.
pOt silarssuarme pltsaunerpåt så-
nerpåtdlo, USA-me sanåt.
REGARD ]
Danmarks mest so’gte mærke. i
Verdens bedste og tyndeste
hygiejne-gummi fremstillet 1 ■
USA. I
— Beskytter mod svangerskab og
sygdomme. .
teKångitsumik benzinamik pisinauti-
tariaKarsorigavkit sordlo bilit inutig-
ssarsiutitut atorneKartut Danmarki-
me akitsuteKartitåungitsut. traktorit
savautigdlit atugait åma taimatut er-
KarsautigissariaKarput. imaKalo aki-
kitsumik benzinasinigssamut agdla-
gartamik nålagkersuissunit pissamik
ugpernarsautigalugo takutitagssaKar-
tariaKartåsaoK.
bilit akileråruteKartitaunerånut su-
junertaussoK tåssa avKusernit aserfat-
dlagtailissaunigssåt. nunavtine ino-
Karfit avKusiniatigut ingmingnut ata-
Katigingitdluinarput. igdloKarfiup i-
lorpiåinångue avKusineKarfiuput ang-
nertuseria,rfigss,aKarpatdlåmatigdlo.
pissusigssamisuinåsaoK bilitigut akile-
råruteKameK tamåt kommunalbesty-
relsip tigusagpago avKusernitdlo ta-
maisa isumagissarilerdlugit pissaria-
Karneratut nålagauvfingmit tapivfigi-
neKartardlune. taimatut årKigssussi-
neK kommunalbestyrelsit nangminer-
ssuleriartornigssåta nipiussutoKångor-
tup aningaussagssaKartitåungitsuvdle
anguneKariartornigssånut åma avKu-
tigssaulisaoK. nålagauvfiuvdlo bile
tauva ilångutdlutik akileråruteKarta-
riaKalisåput.
isumaBartungauna nåmångitsoK o-
Kåinardlune bilit akileråruteKalisassut
ukiumut 2.000 kr-nik. Atuagagdliuti-
nut ilångutaussartimit nalunångilaK
Kinersissartut aperKume tamatumane
oKaloKataujumagaluartut OKaluseri-
ssaK ersserKigsagaunerusimagaluar-
pat, téssame Kaj Narupip navsuiau-
tånit (Atuagagdliutit nr. 25/1968) na-
lunångingmat taimåisimångitsoK. ku-
laringilara aperKut tåuna ersserKig-
sardluarneKarpat Kinersissartut isu-
magssarsivdlualerumårtut inatsisingo-
réraluarpatdlunit.
naggatåtigut una ersserKigserKilår-
dlara: bilinut akilerårut, imåipoK:
akilerårutit pingasuput: 1) bilip nutåp
pisiarinerane akitsutå personbilinar-
nut atortoK, 2) bilip OKimailutånut a-
kilerårut ukiumortoK bilinut piorér-
sunut tamanut atortoK, 3) benzinap
akiata akitsutå.
Peter Nielsen.
Er den påtænkte ordning med
bilafgifter den rigtige?
Udtryk som biler, motordrevne køre-
tøjer, traktorer, bulldozere, lastbiler
m. v. har været helt fremmede i Grøn-
land i gamle dage. Det var utænkeligt,
om man nogensinde ville have brug
for dem heroppe. Men nu til dags er de
blevet så almindelige, at man kan
komme hurtigere frem med dem end
ellers og spare benene, at de har skabt
usikkerhed for fredelige fodgængere,
at de fremmer arbejdstaktikken, at
de forøger indtjeningsmulighederne, at
de medfører udgiftsforøgelser, at der
anlægges veje af hensynet til dem
selv, og de selv ødelægger vejene, at
de har medført indførelse af Færd-
selslov for Grønland, at de er med-
virkende til forøgelse af kriminaliteten
o. s. v. Selvfølgelig, jo flere love des
flere overtrædelser.
G-60’s målsætning har været nor-
malisering af forholdene. Når man skal
træffe en ordning med hensyn til så
sjældne og fremmedartede ting som
indførelse af motordrevne køretøjer,
må man søge at finde frem til sam-
menligningsgrundlag for at kunne
finde ud af, hvad man i lignende for-
hold anser for normalt i andre lande,
og det nærmeste, man skal søge, er
Danmark. Den danske færdselslov
gælder stort set også for os her i
Grønland. Derfor er det nærliggende
at spørge sig selv: Hvad gør man i
Danmark?
Den bilafgift, som landsrådet ønsker
at indføre, eller mener skal være af-
gift, er ikke en direkte skat, som be-
tales årligt, men skulle være en afgift,
som er lagt oven på varens egentlige
købspris, og som betales i forbindelse
med køb af varen og samtidig med
varens pris (se nedenfor 1), d. v. s.
denne afgift betales een gang for alle
eller afbetales samtidig med varens
pris i henhold til gældende afbeta-
lingsregler og skal ikke betales til-
bagevendende hvert år i al evighed,
selvom afgiften må have været betalt
allerede i bilens levetid. Det er mær-
keligt, at landsrådet vil have det til
en årlig afgift.
Efter de oplysninger, jeg har kunnet
finde frem til, betales 3 forskellige af-
gifter i Danmark, som vedrører bru-
gen af motordrevne køretøjer:
1) bilafgift (som ved køb af en ny
bil lægges oven på den egentlige pris
— omsætningsafgift).
2) vægtafgift, som betales årligt for
eksisterende motorkøretøjer.
3) benzinafgift (som lægges oven på
benzinpriserne).
Bilafgift (1) — omsætningsafgift —
gælder kun for personbiler. Den gæl-
der ikke for motorkøretøjer, som an-
vendes erhvervsmæssigt: taxavogne,
busser, lastbiler, varevogne, traktorer
etc. Denne afgift er af størrelse som
bilens egen pris. Det vil sige: Når en
ny personbil oprindelig koster 9.000
kr., købes den for 18.000 kr., hvoraf
halvdelen går til statskassen som af-
gift for en nyerhvervet personbil og
skal betales i forbindelse med købet
og ikke som en årlig afgift. Når man
derimod skal købe en vogn til er-
hvervsbrug (f. eks. taxavogn) til en
pris af 9.000 kr., er prisen kun den
samme og er ikke pålagt afgift. Men
der er en modforholdsregel. Den vogn,
som bruges til erhverv, kan af ejeren
ikke anvendes som personbil, ellers
får han en klækkelig bøde. Men kan
vi det i Grønland?
Når der skal betales for den luksus,
man ønsker sig, fordi denne bilafgift
kun gælder for personbiler, vil det
kun være naturligt, om man indfører
denne afgift i Grønland, som den gæl-
der i Danmark, ligesom der betales
afgifter for spiritus og andre luksus-
prægede varer.
Vægtafgift (2), som betales årligt,
gælder for alle eksisterende motor-
køretøjer, som benytter veje, d. v. s.
personbiler og erhvervsbiler. Trakto-
rer, som f. eks. anvendes af lands-
mændene i deres marker, er fri for
denne afgift, fordi traktorer ikke be-
nytter veje. Denne årlige afgift, vægt-
afgiften, er nærmest lig den, som
landsrådet tænker på at indføre. Hvis
denne vægtafgift skal indføres samti-
dig med bilafgiften (1), burde fårehol-
dernes traktorer samt snescootere
være fri for de to nævnte afgifter,
forudsat at snescootere ikke kører på
vejene.
Der skal sikkert tages et særligt
hensyn til de meget tunge motorkøre-
tøjer, der anvendes som arbejdskraft
og sluger en hel masse benzin. Lad os
dog overlade det spørgsmål til myn-
dighederne!
Benzinafgift (3) betales som omsæt-
ningsafgift, altså som pålæg oven på
vareprisen. I forbindelse med vedlige-
holdelse af vejene går afgiftsprovenuet
ind i statskassen. Det kan ikke være
helt unaturligt, hvis det samme gælder
i Grønland.
Benzinpriserne i Danmark er sik-
kert ret varierende. Benzin koster nu
ca. 1,25 kr. pr. liter i Danmark. De
helt luksusprægede personbiler bruger
endnu dyrere benzin.
Da anlæg og vedligeholdelse af veje er
meget dyre, men på den anden skaber
side beskæftigelsesmuligheder, bur-
de denne benzinpris med afgiftspålæg
også indføres for motordrevne køre-
tøjer i Grønland, også for påhængs-
motorer, som ikke anvendes til det
egentlige erhverv, men til fritidsfor-
lystelser. Jeg tænker her på, at på-
hængsmotorer, som anvendes til
fangst, jagt og fiskeri til at opret-
holde liv hos en familie, må have ret
til at købe benzin til den billige pris
uden afgift, ligesom der ikke betales
afgift på motorkøretøjer, som anven-
des til erhverv i Danmark. Det samme
må gælde for fåreholdernes traktorer.
Til køb af billig benzin skal man vel
have et kort fra myndighederne til
bevis for denne ret.
Formålet med bilafgifterne er ved-
ligeholdelse af anlagte veje. I Grønland
er de beboede steder ikke forbundet
med anlagte veje. De anlagte veje fin-
des kun rent lokalt inden for en bys
grænser, og der er ikke mange udvi-
delsesmuligheder. Det vil kun være
naturligt, at kommunalbestyrelserne
overtager vejvæsenet og dermed bilaf-
gifterne med fornøden tilskudsordning
fra staten. Her er en af vejene til
realisering af spørgsmålet om kommu-
nalbestyrelsernes selvstændiggørelse,
som nu findes på en snart forældet
ønskeseddel, fordi der ikke haves øko-
nomiske midler til spørgsmålets reali-
sering.
Det, jeg mener, er, at det ikke er
nok at sige, at der nu skal betales
bilafgift på 2.000 kroner årligt. Man
kan se af artikler i A/G, at vælgerne
gerne vil have lejlighed til at tale
med om spørgsmålet, hvis punktet
havde været tilstrækkeligt belyst,
hvad man af Kaj Narups redegørelse
(A/G nr. 25/1968) kan se ikke var
tilfældet. Hvis dette havde været
tilfældet, tvivler jeg ikke på, at væl-
gerne vil kunne danne sig meninger,
selvom forslaget allerede er ophøjet
til lov,
Lad mig til slut atter pointere dette:
en bilafgift, det vil sige: Der er 3 af-
gifter: 1) den afgift, der betales ved
køb af en ny bil og gælder alene for
personbiler, 2) den afgift, der årligt
betales for alle eksisterende motor-
køretøjer, 3) benzinafgiften.
Peter Nielsen.