Atuagagdliutit - 24.07.1969, Blaðsíða 8

To unge grønlændere på
Yrkesskole i Finland
Man har bedt mig fortælle om et
usædvanligt initiativ fra Jakobstad i
Finland, som på grund af sit fine
praktiske resultat har åbnet nye ud-
dannelsesmuligheder for grønlandsk
ungdom. —
Men først må jeg vist præsentere
mig lidt for at begrunde, hvorfor jeg
blev budbringer for et uddannelses-
tilbud fra Finland.
En af mine farbrødre var geologen
Andreas Kornerup, der som ganske
ung var med på de første officielle
videnskabelige ekspeditioner ind over
Grønlands indlandsis i 1876, 1878 og
1879. — Han var også kunstner. Han
forfattede den officielle beretning fra
rejserne, og samtidig skrev han en
mangfoldighed af breve til sine slægt-
ninge, og han tegnede kort og fine
billeder, især af blomster og planter
af enhver art, og lavede meget smuk-
ke akvareller, alt i meget stort antal.
Alt dette er nu ved at blive samlet
under ét ved Rigsarkivets formidling,
da det anses for værdifuldt kilde- og
kunstnerisk materiale. Men strabad-
serne på rejserne var så store på
grund af den tids primitive forhold
og udstyr, at han døde allerede i 1881.
Derefter påtog min far, Thorvald Kor-
nerup sig at viderearbejde og formid-
le broderens meget store produktion
fra rejserne i Grønland, og på den
måde voksede vi 4 søstre op med
Grønland som en del af vor hverdag.
I 50-året for den første ekspedition
udgav far en oversigt over alle hid-
tidige ekspeditioner m. v. i „Medde-
lelser om Grønland". —
Senere gav min i 1958 afdøde mand,
redaktør Alfred Raae, gennem sit da-
værende pressebureau som den før-
ste spalteplads for Peter Freuchen’s
første artikler om Grønland. — Siden
begyndte jeg for mig selv under den-
ne stærke påvirkning, idet jeg gen-
nem mange år fra 1935—1951 var ini-
tiativtager til og leder af en lang
række nordiske stævner rundt om
i hele Norden på højskolerne, på
neutralt basis, med formål kontakter
og oplysning om hinandens lande og
folk. — I 1948 havde vi som de før-
ste både nordmænd, svenskere, fin-
lændere, islændinge, færinger og grøn-
lændere samlet på Grundtvigs Høj-
skole ved Hillerød — året efter havde
vi grønlændere med ved et stævne
på Bohusgården i Sverige — det var
første gang, grønlændere kom uden
for Danmark — på ministeriets be-
kostning. — I 1951 lejede vi et norsk
skib og sejlede, 200 mennesker fra
hele Norden til Island og Færøerne,
også her var Grønland repræsenteret
ved daværende formand for Kalåt-
dlit, Carl Broberg, også på ministe-
riets regning. —
I 1966 havde „Norræna Félagid i
Foroyum“ stort nordisk stævne, her
havde jeg hjulpet færingerne med he-
le det forberedende arbejde med at
samle alle anmeldelserne og skaffe
skibspladser m. v. — ca. 800 ville
gerne med, men „kun" 200 kunne
modtages. Ved åbningen i Torshavn
fik jeg lov til at fortælle lidt om
Nordens lande og fortalte da mest
om Grønland som det næste mål!
Det fik deltagere fra Jakobstad i
Finland til at spekulere på, hvad de
mon kunne gøre gennem praktisk ind-
sats for grønlandsk ungdom. Under
et besøg der i nytåret 1966—67 opstod
da tanken om at give et par unge
grønlændere uddannelse efter eget
valg på deres store og meget moderne
Yrkesskole, og forslaget blev optaget
af Stadsstyrelsen i byen, og man bad
mig forsøge at finde sådanne 2 unge
grønlændere!
Det stod mig jo klart, at helt let
ville det ikke blive, thi selvom grøn-
lændere er blevet uddannet uden for
også Danmark, var det ikke før sket
i en fuldstændig faglig uddannelse,
ej heller var nogen dansk lærling ud-
dannet uden for Danmark.
Her må nok indskydes, at jeg sær-
lig mange gange har besøgt Finland,
siden 1936 i nordisk kontaktøjemed,
fornylig for 20. gang. — I Jakobstad,
Birkerøds venskabsby, har jeg nu væ-
ret 14 gange. Dette er baggrunden for,
at en sådan opgave kunne gives mig
netop i den by.
Straks efter min hjemkomst tog jeg
kontakt med Angmalortok Olsen, for-
manden for „Kalåtdlit", som jeg har
været medlem af i mangfoldige år.
Vi besøgte de grønlandske folketings-
mænd Rosing og Hertling på Chri-
stiansborg og fortalte om forslaget,
som interesserede dem. Derefter bad
vi om en samtale med forstander Poul
Madsen på Grønlænderhjemmet i Hel-
lerup. Han greb tanken med stor iver
og tilrådede en forespørgsel hos sko-
levæsenet i Godthåb, hvilket jeg fo-
retog itil rektor Fuglsang Damgaard,
som dengang fungerede. Også skole-
direktør Berthelsen, der havde orlov
i Danmark, blev orienteret.
De fine snefnug fra Jakobstad var
nu ved at blive en snebold, der rul-
lede sig større og større!
I Jakobstad arbejdede stadsdirektør
Hanne Finne ihærdigt videre med sa-
gen, stadsstyrelsen vedtog at støtte
uddannelsesprogrammet, og Yrkessko-
lens styrelse og fullmåktige vedtog
ligeledes at gå ind for programmet
således, at de 2 unge grønlændere,
man spændt ventede på, om de vir-
kelig kom, kunne få alt frit, ophold,
skolegang m. m. m. —
Pludselig sejlede et isbjerg ind i
alle forberedelserne — der var sendt
anmeldelser fra Godthåb via mig til
Jakobstad til Yrkesskolen fra d. 15.
augusit, man havde udvalgt af ca. 11
interesserede, Ane- Sakariassen fra
Julianehåb og Otto Peter Jensen fra
Godthåb, begge realister, hun valgte
linien økonomisk næringslære og han
elmontørlinien.
Det begyndte med, at Danmark og
Finland fra hver sine sagkyndige på-
stod ait have de strengeste regler for
især elektrdkeruddannelser — det
medførte, at ministeriet for Grønland
forlangte erklæring fra danske fag-
forbund således, at de unge efter endt
uddannelse, især i elektrikerfaget,
kunne blive ligestillet med danske
uddannede elektrikere. —
Vi var nået frem til juni, og det be-
gyndte at haste meget, hvis uddan-
nelserne kunne påbegyndes d. 15. au-
gust.
Men det lykkedes at få denne sidste
svære hindring overvundet også, vi
fik såmænd hele 2 erklæringer, 1 fra
„Dansk Elektrikerforbund", der anså,
at uddannelsen i Jakobstad måtte
kunne være gyldig også i Danmark,
og fra „Metalindustriens Lærlingeud-
valg", der klart udtalte, at færdig
elmon,foruddannelse i Finland ville
sikre pågældende optagelse i „Dansk
Elektriker Forbund" og dermed be-
skæftigelse på lige mod med danske
færdiguddannede lærlinge. Desuden
gjorde man opmærksom på supple-
rende kurser bagefter i givet fald.
Så var der grønt lys for ministeriets
bevilling af frirejser til de 2 unge til
København, og „Arktisk Institut" lo-
vede at betale rejserne København-
Jakobstad og retur.
I Helsingfors havde „Yrkesutbild-
ningsstyrelsen“ under Finlands under-
visningsministerium godkendt forsla-
get fra Yrkesskolen i Jakobstad om
optagelse til fri undervisning af 2
grønlændere. —
Det var ikke småting af brev-, tele-
gram og telefonkontakter, som var
lJøjet med Danmark med Birkerød
som mellemlandingsstation og Godt-
håb og Jakobstad, og den samarbej-
dende gruppe omkring projektet var
blevet større, efterhånden som nye
problemer opstod og måtte løses for
at bane vej til målet.
Efter alt dette besluttede jeg at be-
nytte ferietid og følge de 2 unge fra
København til Jakobstad via Helsing-
fors — så meget var sat i bevægelse,
at jeg gerne ville se dem vel i hus.
Vi hilste på hinanden i mit hjem,
og kort efter sejlede vi med FINN-
HANSA fra København. Vejret var
strålende, vi nød sejladsen og morede
os over skibets mange muligheder for
ferietidsfordriv, alle 4, — mit ældste
barnebarn Erik havde fået lov til at
rejse med, han var også på Færøerne
sammen med mig i 1966 som 10-årig,
nu er han i England på udvekslings-
rejse alene. — Han og Otto Peter
undersøgte skibet i alle kroge og eta-
ger og havde det dejligt, hånd i hånd.
Ved midnatstid efter små 2 døgns
rejse ankom vi til Helsingfors, hvor
vi blev mødt af formanden for ung-
domsorganisationen „Svensk Ung-
dom", der ville være værter og guide
for os i nogle dage. Vejret var stadig
strålende, og den smukke by viste
sig i sit allerfineste skrud. Helsing-
fors blev gennemtrawlet, også omeg-
nen, og vi traf mange al mine gamle
venner. Vi hilste på hos foreningen
„Norden" og fik en lang samtale med
direktør Veikko Karsma under en fro-
kost. Vi var også på visit i Yrkesut-
vildningsstyrelsen, og grønlænderne
måtte fortælle alt, hvad de vidste om
undervisning af unge grønlændere. —-
Vi besøgte den idylliske lille by Borgå
med mange gamle kulturminder, og
vi var gæster på en stor hushold-
ningsskole, Hogvalla, som jeg kender
godt fra tidligere besøg. — Dagene
fløj afsted, og radio, TV og pressen
var stærkt interesseret i dette første
besøg i Finland af grønlændere og sa
til et så væsentligt formål som ud-
dannelse 2—3 år. —
Allerede i Helsingfors begyndte de
unge at kunne forstå svensk helt godt
og forsøgte sig lidt med sproget også,
til gengæld „lærte" de grønlandsk
fra sig til andre unge. — Men det er
ligeså fremmed for os andre nord-
boere som finsk. Det påstås, at der
fra gammel tid har været en vis ind-
byrdes påvirkning mellem de 2 sprog-
En dag gik -rejsen videre med tog
til Jakobstad, vi var fremme efter
mange timers kørsel og kom til byen
under et skybrud af katastrofeagtig
karakter. Ingen var kommet for at
hente os, først forstod vi ingenting,
men så kom „Norden"-formanden
Bror W esterlund vadende i lange
gummistøvler, gennemblødt — hans
bil stod fast i vand på torvet, alle
byens kældre var fyldt med snavset
vand, kælderlagre svømmede, også
hospitalets. Hele Østerbotten stod un-
der vand, nogle steder langt ind i det
flade landskab, minkfarme ligeså, og
mange hundrede dyr druknede og led
varig skade. —
I øvrigt hæver landet sig en smule
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Danmarks bedste.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
Grønlands-
pakning
fine tynde
uden reservoir
ilingnut uvgutigssior-
navérsårniarit —
ABISip pdjutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
Danmarkime pitsauner-
påt.
pisiniarångavit oudinar-
tdsautit „nanortalingnik
pingasunik —
korsungnik imalunit
sungårtunik".
me
Nu vil jeg na'
en Chrysler!
uvangataoK CHRYSLERertårniarpunga!
CRYSLER angatdlåmut sumutdluntt pitsauneru-
ssumik motdrigssaKartitsivoK.
CRYSLER kivfartussinermigut, nakussutsimi-
gut isumangnåi8sut8imigutdlo tamanit sagdliu-
vok — ingmikutdlo teknfkimut ttingassunik ka-
jungernauteKardlune. CRYSLER Kinerugko
aningaussat atordluarnerusavatit.
CRYSLER har en bedre motor til enhver båd.
type.
CRYSLER er overlegen i betjening, styrke
og sikkerhed - med ekstra tekniske raffine-
menter. De får mere for pengene, når De
vælger CRYSLER.
Importør:
SKANDINAVISK
MOTOR CO A/S
Banemarksvej,
Glostrup
ATP meddeler:
Efter forhandling med Ministeriet for Grønland
har Arbejdsmarkedets Tillægspension udarbejdet
nærmere retningslinier for, i hvilket omfang der skal
betales ATP-bidrag for lønmodtagere i Grønland.
Retningslinierne og det materiale, der skal bruges
til registrering og indbetaling, kan rekvireres i
Grønlandsbanken A/S, i sparekassen Bikuben samt
hos kæmnerne.
ATP nalunaerpoK:
Kalåtdlit-nunånut ministereKarfiup isumaKatigi-
niarneKarérneratigut Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sionip ersserKingnerussumik maleruagagssaliorsima-
vå Kalåtdlit-nunåne akigssarsissartut Kanon angner-
tutigissumik ATP-mut akilissåsanersut.
maleruagagssat atortugssatdlo nalunaerssuinerme
akilersuinermilo atugagssat Grønlandsbanken A/S-
imit, sparekassimit Bikubenimit kisalo kæmnerinit
piniameKarsinåuput.
ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION
Skovledet 93
3400 Hillerød
8