Atuagagdliutit - 24.07.1969, Blaðsíða 19

fugagssanik nutåliauvdluinartunik a-
toriuljngnik, atuagarssorneK suliving-
neralo akulerusimaneKarput, suliag-
s^aiaio tamalåt ingeralåneKartarpui.
uma liguneKartarput bilit åssigingit-
S]ut> agalåme bilit usissauterujugssuit,
huarsagagssångordlugit iliniarcnstssu-
iliniartunitdlo suieKatigigsumt.
ajmåtaoK igdlume suliagssanut ing-
®ikortoKariiane inimik atuartitsive-
KarP°K, tåssanilo iganeKartardlutigdlo
igiiugaussarput igdloKarfingmiut pini-
a§ait. ukiut åipagssåne igavlerujug-
ssuarme sulissarput, tåssanilo uvdlut
lamaisa kissartuliuneKartarput inuit
4(J0 migssait. inusugtut nuånårtaKauL
sulinermut ilimartitsinermutdlo pisat-
®frsutit åssigingitsorparujugssuit nu-
tåliauvdlulnartutdlo takulerångami-
kik.
uvdlåt tamaisa pivfigssaK erKordlu-
ai'dlugo aggertarput, kmgusingnerpå-
nal. 8 minutinik 5-inik sujoi'Kut-
dlugo. inusugtut tamåko maleruartar-
Pat — maleruåingikåine KanoK pisso-
Kartugssas nalunginamiko. iliniarti-
taunermigdlo nalå tamåt sungiussisi-
PiarneKartarput sutdliviup malerua-
Sagssartainut agdlagsimassunut ag-
blagsimångitsunutdlo.
angerdlarpunga, amerdlaitaugutdlo
biniartitaunerup KanoK ingerdlanera
Prvdlugo nalunaerutinik pisångati-
Sipgnigtut. — malungnarsisimavoK
PlvfigssaK sivikitsuinaK atordlugo
svenskit oKausé ilisimalersimagait.
taukurne åma atuarfingme iliniarne-
Kartarput sordlo åma finlandimiuvit
°Kausé iliniarneKartartut. Otto Peter
iiilandimiuvit oKausinik iliniarpor-
aoK. neriorssutigineKarsimavoK ag-
aiagagssatik danskit OKausé atordlu-
agdlagtåsagait, taimaingmatdlo
danskit onausisa ei'Kumitsortåinik
PdgterissugssaKaréraluarpoK, tamåna-
6 PissariaKångivigsimavoK.
termin-ip sujugdliup ingerdlanera-
ae, jdtdlip sujornatigut kalåtdlit mar-
dink tåuko klassemingne ingmikortu-
ddt Kutdlernut ilaulerérput, tamatu-
d'alo kingorna Otto Peter sivisumik
dautsorssuneKarsimavoK atuarfingme
1 iPiartut pitsaunerpårtåtut sukut ta-
didtigut. terminime karakterigigsår-
Pdt> atuarfiuvdlo kalåtdlit tåuko mar-
nåmaginartitdluinarpai.
. ukioK atuarfiussoK sujugdleK taima
idgerdlavoK, tauvalo påsinarsivdlui-
darpoK iliniartitaunigssamik pilersså-
jyf iluagtitugssångortoK. inusugtutdlo
auko aulajangivigsimåput periarfig-
asarsisitaunertik atordluarniarumav-
lugo tamatumungalo peKatigititdlugo
riuna takornartaK iluaKutigssarsivfigi-
urnavdlugo åmalo inuit takornartat i-
et'Kuilo iliniarumavdlugit — åmame
avangnåmiunut ilaungmata.
aussaunerane atuångivfeKarnerme
ddiarmik Danmarkimut piput, ilini-
dgkamingnut tungassunik suliartor-
lutik ferieKariartordlutigdlo. tamåna
dgsut nuånårutigåt pingårtumik Ka-
didlit-igdiuåne ilisarisimassatorKatik
dapisinaugamikik, mingnerungitsu-
diigdlo nangmingneK oKautsitik ator-
lugit OKalugsinauleramik — Kanga-
■de iluåtdlak!
Kimavdiutik Kasuerdluarsimavdlu-
•gdlo augustime 1968 autdlandgput,
| iniarnermingnigdlo ingerdlatsinerat
autdlartineråtutdle ingerdlavoK, ta-
d>armik ingerdlavdluarput, ilunger-
s°rtuarputdlo sut tamaisa pitsauner-
Pamik sianiginiardlugit sapingisamig-
lo angnertumik iliniarniardlutik, tai-
idaineratdlo inugpagssuarnit nuånåru-
dgineKaKaoK.
ukioK måna majip 31-ne Ane iner-
P°k. ukiut mardluk tåssa Kångiuterér-
^måput. pilerssårumut soKutigingnig-
ut tamarmik Kulariungnaivigsimavåt
dgsut pitsaussunik angussaKardlutik
dugerdlarumårtut.
iliniartunerata nalåne måne Dan-
diar-kirne soKutiginartumik pissoKarsi-
•davortaoK. kalåtdlit inusugtut mini-
^teriamit akiliuneKardlutik iliniarti-
aussarput — åma Danmarkimit unga-
Slgsorssuarme umiarssuarne umiar-
tornei'mut iliniarfiussunisaoK. amer-
dlanerssait mgerdlavdiuartarsimåput,
tauvalo ’påsineKariartulerpoK kalåt-
dlit inusugtut periautsit nalinginau-
ssut avatåinlsaoK iliniartitauslnauv-
alutigdlo meriartoruneKarsmaussut.
tamanalo ugpernarsarumaneKarpoK.
mane erKai'torneKartOK tamatumunga
sumuteKarnerpausimagunarpoK, ta-
ssame nunamit avdlaussumxt sujuner-
sutigineKarmat suliagssanut tungassu-
tigut nåmagsivigdlugo ilimartitsineKå-
sassoK. mmisteriap kaujatdlaisiiuK
nutaK sarKiimiupå, tåssanilo kalåtdlit
inusugtut danskinut inusugtunut i-
nugtaoKataussunut avdlanul naligiti-
netcalerput iliniartitaunigssaK pivdlu-
go nålagkersuissut aningaussauienar-
jiånit inniartitauneK pivdlugo mini-
sterieKarfingmut atassumit taperser-
neKarsinaulerdlutik, åma §' 1-ime ag-
dlagsimavoK ingmikut pissutigssaKar-
titalugo aningaussat tåuko atorneKar-
sinaussutaoK avangnåmiut nunåine
avdilane iliniartitaunermut!
sut tamaisa atautsimut issigalugit
kalåtdlit inusugtut tåuko pikorissut-
simikut eKiasuissutsimikutdlo angner-
tumigdlo nalerKutungorsarsinåussuse-
Karnermikut avKutigssiuissusimåput
iliniartitauvfiussartut nalinginaussut
avatåinlsaoK kalåtdlit inusugtut av-
dlat iliniartitausinaunigssanut.
aulajangerpunga fériara ima iluar-
sartuniardlugo Yrkesskoleme rektori-
mit akuerineKardlunga atuarfingme
Anep inernera ilauvfigisinångordlugo.
uvdloK puigunaitsorssuvoK. iliniar-
torpagssuit inertut akornåne Anep so-
raerumérnerminut ugpernarsautisiag-
ssane kussanartoK rektorimit pingma-
og inungnit 500-nit katerssusimassu-
nit erssårtautigineKarujugssuarpoK,
kåkagineKaKaoK — ilame taimåipoK.
tauva uvdlut feriaKarfit nuånersut
atutilerput, årKigssussisimavungalo
Anep Finlandikordlune angalanermi-
ne inuit sapingisamik amerdlasut, u-
vavnut ilisarisimangnigtut ikingutau-
ssutdlo, nåpisagai, taimaisivdlunilo
sule åma periarfigssarsisavdlune nu-
nane kalåleKatinilo pivdlugit inuit a-
merdlanerussut OKalugtutisavdlugit,
tåssame inusugtut tåuko mardluk fin-
landimineratigut Kalåtdlit-nunåt ili-
saritineKardluarsimangmat.
nutårpagssuarnik ikinguteKalerpoK,
„nåmagsiniagagssanilo“ kussanartu-
mik nåmagsivå.
åma umiartordluta angerdlarpugut,
tamatumuna Finlandia umiarssuara-
lugo — silagigssuaK erKordluarparput
pisimassorpagssuitdlo kingorna Kasu-
ersårdluardluta. uvdlut pingasut Hel-
singsforsimipugut, ilagserKigparputdlo
Yrkesutbildningsstyrelsen, ilagsivdlu-
arneKaKaugut nerisineKardlutalo. u-
v'agutdlo sunik tamanik oKalugtupa-
vut. neriorssorpånga taimatut årKig-
ssussiniartoKanusagaluarpat akuer-
ssordluarumavdlutik erninardlo atå-
ssuteKarfigiumavdlugit. kisalo Ane
neriorssorpåt Finland Yrkesskolemilo
iliniartitauneK pivdlugo atortugssar-
pålungnik tuniumavdlugo sapingisa-
mik pitsaussumik angerdlarune nav-
suiaisinauniåsangmat.
tauva Ane Danmarkime erKardliv-
tine ferieKatsiarpoK, månalo Kalåtdlit-
nunånut uterKigsimavoK måne Birke-
rødime inuvdluarKussiartorsinardlune,
tåssame igdloKarfingme tåssane suli-
agssaK autdlarnersimangmat — tai-
måitordle tamatuma kingorna pulaor-
tarnerit amerdlasimåput.
måna Ane suliaKalerpoK iliniarti-
tauninilo iluaKutigisinauvdlugo. neri-
ugpugut kingusingnerussukut iliniar-
nine nangerKigkumårå.
Otto Peter sule JaJcobstadimipoK.
ukioK måna tåssaniginåsaoK aussau-
nerane fériaKarnermine sulisitsivit i-
låne suliniarame. åma ikinguterpag-
ssuaKalersimavoK, ukiordlo tugdliutoK
ingerdlavdluåsagunarportaoK.
taima oKalugtuarama imaKa isuma-
KartoKalersinauvoK suna tamarme a-
jornångitdluinartumik ingerdlasima-
ssok. soruname taimåingilaK. sujuner-
de forlader Yrkesskolen den 31. maj
' ar med fint afgangsbevis. Dannebrog
°9 Finlands flag vejer bagved.
Ane Yrkesskolimit KimagutoK majip
31-åne ukioK måna angussivdluarérsi-
mavdlune. ungatåne nivingåput Danne-
brog åma Finlandip erfalassua.
suinerit pissariaKartineKåsagpata må-
ne piarérsimavugut, suleKataussutdlo
ikingutaulersimåput ikiuinigssamutdlo
piarersimavdlutik. ajornartorsiutit pi-
iersimassut tamaisa inusugtut Kånger-
simavait, Kularutigingilaralo matuma
kingorna Finlandime iliniartitaunertik
Kavsérpagssuartigut erKaimassaKarti-
giumåråt, pingårtumik imaKa periar-
iigssarsisineKarsimanertik pivdlugo,
inuitdlo amerdlasut suleKataujuarsi-
måput, pingårtumik imaKa mardluk
taissariaKarpåka, Kalåtdlit-igdluåne
sujulerssuissoK Poul Madsen nulialo
— tauvalo Jakobstad-ime atuarfiup
rektoria, Sven Esselstrøm. tåuko ta-
marmik kussanartumik suliniarsimå-
put iliniartitaunerup ingerdlavdluar-
nigsså kigsautigigamiko. tungavig-
ssaussume pingårtut ilagåt inusugtu-
nut ilaKiitatik ikingutitigdlo Kimatdlu-
git taima ungasigtigissumut autdlar-
tunut inugtut påsingnigdluarnigssaK,
tatigineKardluarnigssardlo. tåukulo
taimaisiorsinausimåput.
pisimassut tamåko uvavnut misigi-
ssarujugssusimåput, kalåtdlinut inu-
sugtunut nutåmik suliniarneKalersi-
mavoK. ikiuissut amerdlanerujartui-
narput tugdliutunutdlo periarfigssa-
nik nutånik iluarsartussivdlutik. ta-
måko tamarmik suliagssaKartitsiuar-
simåput, kisiåne kikut tamarmik su-
liniardluarsimåput.
taimaingmatdlo isumaKartoKarpoK
agdlautigissaK una Kalåtdlit-nunåne
ilisimaneKartariaKartoK — pingårtu-
mik kalåtdlinit inusugtunit. avangnå-
miut ilarpagssuisa tamåna nalungilåt.
tamåna siaruarniarsimavara periar-
figssanik nutånik pigssarsinigssaK ne-
riutigalugo. majip 31-åne Yrkesskole-
me periarfigssarsisimavunga sut ta-
maisa atautsimut katitdlugit Kujåssu-
teKarfigisavdlugit inuit Finlandime,
pingårtumik Jakobstadime, uvavtinut
suleKatausimassut ikiusimassutdlo.
angerdlaramalo nalunaerutit ar-
dlagdlit nagsiusimavåka ingmikut so-
Kutigingnigtunut suleKatausimassu-
nutdlo.
julip 15-iåne erinarssortartut nipi-
lerssortartutdlo MIK-imit pissut Fin-
landimut autdlarput sapåtip akunera
migssiliordlugo Kaustinén-me nipiler-
ssortaKåtårnigssamut KaerKussauvdlu-
tik. tamåna suliap erKartugkavta riag-
sataisa ilagåtaoK. Kaustinen Jakob-
stadip KanigtuanipoK, nagdliutorsior-
nernutdlo tåukununga inuit tusinti-
ligpagssuit aggiassarput nipilerssoKa-
taussugssat erinarssoKataussugssatdlo
1000 migssiliusavdlugit. Finlandime
erinarssortoKartaKalunilo KitigtOKar-
taKaoK, tamatigut nunap ilaine atissat
ingmikut ilisarnautit atordlugit.
tauvalo neriugpugut kalåtdlit inu-
sugtut avdlat iliniartitaunermut ata-
titdlugo ingmikut misigissagssaKaru-
massut malingnausinaujumårtut ikig-
tungitsunut Danmarkip avatånérérsi-
massunut — pingårtumik nunane a-
vangnardleme nagguveKatigigsune,
tåssame nunane tåukunane sungiussi-
niai-tarneK ajornartungingmat, uvagu-
me avangnåmiut tungavigssatigut på-
sissavut åssigingmata — inuit atausiå-
kåt nangminerssordluinardlutik kiv-
fåungissuseKarnigssåt avatangissivta
ingerdlavdluarnigssånut akissugssåu-
ssuseKardluta — tamåna nangmineK
misigisavdlugo iluatingnaKaoKl
Stella Kornerup,
Birkerød, Danmark.
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til spot-
priser. Priser fra 350 kr. Skriv ef-
ter lagerliste.
Autohuset
GI. Kongevej 76 . København V.
MAMARTAK'AOK'
fima pOrtugkat lluine méricanut
frimærkinlk navssSgssaKarpoK
— EN NYDELSE
og der er Indlagt frimærker til
børnene 1 pakken
Under besøg hos rektorfamilien efter atuarfiup sujuligtaissukuinut pulaortut
afslutningen. soraerumérnerup kingornagut.
Grønlandsk frimærkesamling sælges
Samlingen som er et glimrende investeringspobjekt har en værdi efter
„AFA“1969 på ca. 35.000,00 kr., og sælges kun samlet for højeste accep-
table tilbud. Samlingen består af: Helark, pakkeportomærker (bogtryks-
udgaverne også i helark), amerikaudgaverne med alle varianter, post-
forseglet 200 gr. pakke 1965 samt mængdevarer.
Skriv efter udførlig fortegnelse til:
Postboks 69 Frederikshåb.
Maskinarbejder — Elværk
Til drifts- og vedligeholdelsesarbejder hovedsagelig ved elværket i Ege-
desminde søges en maskinarbejder med dansk-kundskaber og helst med
erfaring fra tilsvarende stilling. Pågældende må være indstillet på vagt-
tjeneste. Bolig type 67/12 kan anvises. Løn efter overenskomst. Tiltræ-
delse ca. 1. oktober 1969.
Ansøgning med oplysning om tidligere beskæftigelse, dansk-kundska-
ber og familieforhold samt kopi af eventuelle anbefalinger skal være
modtaget senest den 1/8-69 og tilsendes:
Eltjenesten, postboks 47, 3950 Egedesminde.
påhængsmotorer
gi'r Dem mere
for pengene
- derfor er den verdens
mest solgte
J0HNS0N-ip
motorisa anumut
ikutagkat akiliutitit
tangeKartinerusavai
- taimåitumik silarssuarme
tunissaunerpauvoK
En Johnson påhængsmotor har alle de
egenskaber. De forlanger af en motor,
der tit kommer på hårdt arbejde. Den er
gennemprøvet under alle tænkelige ar-
bejds- og temperaturforhold, indtil den
har opfyldt de strenge krav, Johnson
stiller med hensyn til saltvandsbestan-
dighed, lydsvaghed, top-ydeevne og
lavt brændstofforbrug. Det er simpelt-
hen verdens mest driftssikre motor. De
mange modeller gør det muligt for Dem
at vælge den bedst egnede til Deresfor-
mål. Allehar2årsgaranti -fraden mind-
ste på 1,5 HK til den største på 115 HK.
Johnson-ip motoriata aKumut ikutagkap mo-
tfirimut akulikitsumik sulerulugtitaussartumut
tungassumik piumassarissatit pigai. sulivfigssa-
ne silanilo éssigmgitsorpagssuarne misiligtar-
neKarsimavok Johnson-ip imamut akiuslnéu-
ssutsimik, nipåissutsimik, angnerpåmik måkti-
ssisinaunermik ikumatigssamigdlo atuiniklner-
mik piumassarissainik angussakarnigsså tikit-
diugo. silarssuarmime motflrine ingerdlavdluar-
nertunerpauvok. modellit åssigmgitsorpagssuit
pisfnautipatit ilingnut nalerKunorpSmik torKai-
nigssangnut. tamarmik ukiune mardlungne
Kularnavérkusigåuput - mingnerpåmit 1,5 HK-
lingmit angnørpåmut 115 HK-lingmut.
Den Kongelige Grønlandske Handels udsalg på Grønland og
Godthåb Elektroværksted Artic Handels Co. Preben Ager Lei Chr. Olsvig Tage Schjøtt
v/Mogens Trolle, Godthåb Julianehåb Sukkertoppen Christianshåb Narssaq
Godhavn Smedie- og Rørværksted Godhavn
Importør:
JOHN HOLME A/S
Bredgade 75, 1260 København K
Telegramadr.: johnholme