Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 24.07.1969, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 24.07.1969, Blaðsíða 9
hvert år, man siger i Østerbotten, at en dag er Finland landfast med Sve- rige, det bliver nu ikke i vor tid! Selv blev jeg i byen således, at jeg lUnne overvære Yrkesskolens skole- siart med over 300 unge elever. Rektor Sren Esselstrøm holdt en djærv tale hl sine mange unge, og her var ingen vaklen i henseende til overholdelse skolens reglement, ville man ikke, var der mange på venteliste, som gerne tog en ledigble ven plads! — h>e har ingen disciplinære vanskelig- heder på den skole, men også fordi arbejdet foregår som på en arbejds- plads med vældige maskinhaller til alle mulige undervisningsformer med hp-top moderne materiel; teori og Praksis blev blandet, og alle former for Praksis fandt sted, man tog også lrnod alle biltyper, selv store last- v°gne til reparationer ved lærere og elever i samdrægtighed, ligesom hus- holdningslinien havde en undervis- Pingslejlighed, hvorfra de kogte og hagte efter bestillinger fra folk i byen. jh år arbejdede de i storkøkkenet, hvor der skulle laves dagligt varmt Pråltid til ca. 400 mennesker. Øjnene strålede på de un. ~ når he så skolen og dens moderne og hreget varierede undervisnings- og arbejdsudstyr. Man skulle møde præcis om morge- hen, og det betød her 5 minutter i 8 senest! Det gjorde de unge, for de kendte prisen for ikke at rette sig efter det, og sådan blev de vænnet hl i hele undervisningsperioden at rette sig efter en arbejdsplads’ skrev- ne og uskrevne love. Jeg rejste hjem, og nu var vi jo jhange, som med spænding imødeså bulletinerne om uddannelsesforløbet. ~~ Det viste sig, at i løbet af kort tid var sproget svensk ingen hindring, uet var fag på skolen ligesom finsk. Otto Peter gik også ombord i finsk. Man havde lovet, at de måtte skrive shle på dansk, og man havde sikret ■s*g oversætter til de danske mærk- værdige ord, men det blev helt over- flødigt. I løbet af den første termin, før ful. var begge 2 i øverste halvdel af ueres klasse, og Otto Peter regnes si- hen Isenge som skolens bedste elev i enhver henseende. Deres terminska- rakterer var fine, og skolen var yderst hifreds med dem begge to. Sådan gik det første skoleår, og det stod da helt klart, at uddannelses- projektet ville lykkes, de unge var hge fast besluttet på at udnytte den line chance, de havde fået og samtidig la nytte af at være på et fremmed st°d og lære et andet folk og dets skikke at kende, især fordi de også var nordboere. 1 den lange sommerferie lykkedes het at få dem begge til Danmark, bels til praktik i deres fag, og til fe- rieophold. Det er klart, at det var de vældig glade for, ikke mindst fordi ae på Grønlænderhjemmet kunne h æffe gamle kammerater og sidst men ikke mindst kunne tale deres eget sProg, det var selvfølgelig befriende! Friske og udhvilede drog de afsted igen i august 1968, og fortsættelsen blev som starten, alt forløb godt, og be udviste megen umage for at passe Mt bedst muligt og få lært mest mu- ugt, og det aftvang jo megen respekt 1 alle kredse. — Øen 31. maj i år var Anne færdig som den første, 2 år var allerede gået. Alle interesserede i projektet var nu fuldt og fast overbevist om, at de hegge 2 ville komme hjem med meget gode resultater. . I mellemtiden var der sket noget interessant herhjemme. Man har jo haft og har stadig fra ministeriet her unge grønlændere i uddannelse uden °r Danmark, også langt borte, og ugså på skoleskibene. De fleste har klaret sig godt, og efterhånden ned- slåede sig nogle indtryk af, at unge grønlændere ville kunne både uddan- nes og udvikles uden for de mest al- mindelige former, og det ønskede man M få manifesteret. Nærværende sag har vistnok givet det sidste skub her- hi, fordi alt foregik ud fra et tilbud °m fuld faglig uddannelse udefra. Mi- osteriet udsendte et nyt cirkulære, aer ligestiller unge grønlændere med øvrige unge danske statsborgere i hen- tende til at kunne opnå støtte fra ael officielle uddannelsesfond under Undervisningsministeriet — og i § 1 •sUir yderligere, at man i særlige til- lælde kan anvende sådanne midler hl uddannelse også i de øvrige nor- diske lande! Alt taget i betragtning havde også uisse unge grønlændere været med til gennem dygtighed og flid og stor tilpasningsevne at bane vej for også undre unge grønlænderes uddannelse uuen for de sædvanlige områder. Jeg besluttede nu påny at arrange- re ferie således, at jeg efter tilladelse Ira rektor på Yrkesskolen kunne over- være Anes afslutning på skolen. Øet blev en stor dag. Da Ane blandt de havdi mange færdiguddannede elever e fået sit fine afgangsbevis af rektor, fik hun en selvstændig kraftig applaus fra hele den 500-mands for- samling, man syntes, det var flot klaret, og det var det også! Så fulgte dejlige feriedage, hvor jeg havde sørget for, at Ane under hjem- rejsen gennem Finland traf flest mu- lige mennesker, ved bekendte og ven- ner til mig, hvorved hun fik endnu mere lejlighed til at fortælle i mange kredse om sit land og sit folk, som nu var blevet en nærværende levende realitet for mange finlændere gennem disse 2 unges ophold. — Hun fik mange mange nye venner, og hun klarede sin lille „opgave” fint og tålmodigt. Vi sejlede også hjem, denne gang med „Finlandia” — også da havde vi fint fint sommervejr og pustede ud efter alle begivenhederne, — i Hel- singfors var vi 3 dage og hilste igen på Yrkesutbildningsstyrelsen, der modtog os hjerteligt og med trakte- ment, til gengæld måtte vi fortælle løs om det hele — og de lovede mig, at de fremover ville være meget posi- tive, hvis lignende arrangementer skulle opstå, og ved direkte kontakt med dem straks. Desuden lovede de Ane en del materiale om Finland og Yrkesskole-uddannelserne således, at hun på bedst mulig måde kunne for- tælle hjemme om disse emner. — Så fik Ane ferie en lille tid hos slægtninge i Danmark, og nu er hun hjemme i Grønland efter et afskeds- besøg i Birkerød, hvor vi startede det hele sammen — dog viar der mange besøg imellem disse 2. Nu har Ane fået job og kan klare sig med sin uddannelse — vi håber og tror, at hun går videre i uddan- nelser, senere. Og så er Otto Peter endnu tilbage i Jakobstad, i år blev han der for at arbejde i praktik hos et firma i sommerferien. Han har også fået mange venner, og det sidste år vil sikkert gå let og fint for ham også. Nu kunne denne fortælling måske få nogen til at tro, lat det hele gik af sig selv. Det gjorde det selvfølgelig ikke. Vi var nogen her, som var pa- rat, hvis råd og dåd skulle skaffes, og kredsen her omkring dem er blevet venner og parat til mere af samme art. Og de unge klarede alle proble- mer, som kunne opstå, og det er min overbevisning, at de siden hen vil mindes deres uddannelsesår i Finland nok på mange måder, men først og fremmest sådan, at nogen havde givet dem en fin fin chance, og mange med- virkede hele tiden; — måske tør jeg særlig nævne 2, den ene er forstander Poul Madsen fra Grønlænderhjemmet og hans frue — den anden er skolens rektor Sven Esselstrøm i Jakobstad. De var hver på sin måde strålende, positive, effektive i ønsket om, at dette gerne skulle gå godt, men en af forudsætningerne er jo også, at der findes menneskelig forståelse for unge, som rejser så langt bort fra deres eget land og familie og venner, — som de kan stole fuldt og fast på. Det kunne de! For mig selv har disse begivenheder været en meget stor oplevelse, noget nyt var sat i gang for unge grønlæn- dere, flere og flere hjalp til og udbyg- gede nye muligheder for de næste. — Næsten konstant har der været noget at beskæftige sig med for at samle alle disse tråde, — men alle var lige ivrige. Og derfor har man syntes, at denne fortælling bør kendes i Grønland og isæj- af unge grønlændere. — I mange, mange nordiske kredse er dette kendt, jeg har spredt det ud omkring i håb om at få nye muligheder, der kendes vidt og bredt. På Yrkesskolen den 31. maj fik jeg lov til at samle trådene omkring dette og sige tak til alle dem, der har medvirket i Finland, i Jakobs- stad i særdeleshed, fra alle os, som på en eller anden måde har hjulpet med på hver sin måde. Og hjemkommet har jeg sendt nogle beretninger til særlig interesserede og implicerede. Den 15. juli rejste 18 san- gere og musikere fra MIK til samme egn som gæster hos Kaustinen’s mu- sikfestival en ugestid — det var en følgevirkning også. Kaustinen ligger i nærheden af Jakobstad, og ved disse fester plejer at komme mange tusinde tilskuere og tilhørere til et righoldigt program ved ialt ca. 1000 optrædende! I Finland synger og danser man me- get, og altid i hver egns nationaldragt. Og så håber vi, at andre unge grøn- lændere, som har mod på usædvanlige oplevelser sammen med uddannelser, kan følge i sporene af de ikke så få, der allerede har været ude omkring — og især i NORDEN, hvor vi er beslæg- tede, og hvor man ikke har så svært ved at falde til, der er så meget, vi nordboere er fælles om i vore grund- syn — den individuelle selvstændige frihed under ansvar for vore omgivel- sers trivsel — det er nok værd at op- leve selv! Stella Kornerup, Birkerød, Danmark. Kontorfunktionær Til at bistå afdelingsleder ved skoledirektørembedet i Godthåb med ad- ministration, planlægning og koordinering vedrørende erhvervsuddan- nelsen af den grønlandske befolkning søges initiativrig og konstruktiv kontorfunktionær. Ansøgere, der er vant til selvstændigt arbejde i en lederstilling inden for offentlig administration eller ved en større skole vil blive foretruk- ket. Indgående kendskab til administrativ- og økonomisk planlægning, statslige bevillingsansøgninger m. v. forudsættes. Der stilles tjenestebolig til rådighed for de for statens tjenestemænd i Grønland til enhver tid gældende regler. Familie kan medtages. Der ydes en udrustningsgodtgørelse på 400 kr. efter de gældende regler, samt fri oprejse og — efter 2 års tjeneste i Grønland — fri hjemrejse. Aflønning efter overenskomst mellem Ministeriet for Grønland og Han- dels og Kontorfunktionærernes forbund. Personer som anses for at være hjemmehørende i Grønland aflønnes efter overenskomst mellem Grøn- landsk Arbejdersammenslutning og Ministeriet for Grønland. Ansøgningen stiles til Ministeriet for Grønland og fremsendes gennem Skoledirektøren for Grønland, postboks 72, 3900 Godthåb. P. s. v. Erik Bahl, Kalåtdlit-nunane agdlagfingmiugssaK skoledirektøreKarfingme Nungmltume ingmikortut ilane pissortaussug- ssaK suliumatumik ånsigssussitdlarKigsumigdlo ikiortigssarsiorneKarpoK kalåtdlit inutigssarsiutitigut lliniartineKarnigssåta ingerdlånigssåne, piler - ssårusiornigssåne årKigssussiviginigssånilo suleKataussugssamik. KinuteKartut pissortaicarfingne atuarfingnilunit angnerussune ingerdla- titsinerme sujulerssuissuvdlutik nangmingnérdlutik sulisinaunermik sungiusimassaxartut sagdliutineKarumårput. suliamik ingerdlatitsinermik, aningaussatigut pilerssårusiornermik nå- lagauvfingmitdlo aningaussartutigssanik KinuteKartarnermik påsisima- ssaKardluartunigssaK il. il. piumassarineicarput. Kalåtdlit-nunane nålagauvfingmit atorfeKartitaussut pivdlugit malerua- gagssat sukutdlunit atortut nåpertordlugit atorfiligtut inigssaKartitsine- KåsaoK. ilagissat tikeKatigineKarsinåuput. maleruagagssat atortussut nå- pertordlugit autdlalernerme pikinigssamut 400,— kr. atugagssissutigine- Kartugssåuput, taimatutdlo akeKångitsumik aggersinexåsavdlune åmalo ukiut mardluk Kalåtdlit-nunane sulerérsimanikut akeKångitsumik anger- dlartitsineicarumårdlune. atorfinigtineKartugssaK akigssarsiaKartineKartugssauvoK Kalåtdlit-nu- nunut ministereKarfiup åmalo niuvernerme agdlagfingmilo sulissut kå- tuvfiata isumaicatigissutåt nåpertordlugo. kigsautexartugssat Kalåtdlit- nunane nunaKavigsutut isumairarfiginartut akigssarsiagssaKartineKåsåput Kalåtdlit-nunane sulissartut kåtuvfiata Kalåtdlit-nunånutdlo ministere- Karfiup isumaKatiglssutåt nåpertordlugo. kigsauteKarnermut nalunaerutigssat Kalåtdlit-nunånut ministereKar- fingmut ingerdlatineKåsåput Skoledirektøre avKutigalugo, boks 72, 3900 Godthåb. Skoledirektøre sivnerdlugo Erik Bahl. Anes klasse ved afslutningen på Yrkes- Anep atuaKatai Yrkesskolime ukioK skolen i år. måna naggatårnersiornermingne. LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE Vi har en ny bil til Dem når De kommer på ferie. Ligegyldigt hvor De lander. F. eks. Anglia eller Morris de Luxe fra 200,— kr. om ugen. De kan hos os leje bil med fri kilometer. Alle vore vogne er fuldt forsikrede til kørsel i Europa. — Eller vi kan sælge Dem en ny eller brugt bil på grænseplader til fordelagtige priser f. eks. VW Folkevogn til 8900,—, Cor- tina de Luxe kr. 10.000,—, Escort kr. 9300,— eller Volvo Amazone fra 12.800,—, vi har også fine sportsvogne. Skriv og fortæl om Deres kørsels- behov og De får omgående, pr. airmail, et fint tilbud. CER. BUKKEHAVE & SØN Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark. Tlf. (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 40 år. Eksklusive ure i moderne design Passer til enhver væg 12 måneders FULD GARANTI med RETUR — RET! akeKångitsumik iluarsagagssat Kåumatit 12 ingerdlaneråne Er De ikke 100 % tilfreds, har De ret til at returnere hele herligheden senest 10 dage efter modtagelsen og få Deres penge refunderet! nalunaeKutaK nåmaginartinglkugko pislnautitauvutit kingusingnerpåmik tigu- neranit uvdlut Kulit xångiunerane utertlslnauvdlugo tauva akiliutigissaralua- tit utertlneKåsåput! Kr. A B C D 215,- 215,— 335,— 348,— Ja, send pr. efterkrav — tigunerane akiligagssångordlugo nagsinga: .....stk. A, B, C,D sæt kryds — piniagkat nalågut titaruk kr. Navn — ateK .............................................. Adresse — najugax ........................................ By — igdloKarfik ......................................... The Greenland Mail Order Corp. P. O. Boks 530 . 3900 Godthåb 9

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.