Atuagagdliutit - 24.07.1969, Blaðsíða 11

GRØN LAN DS POSTEN
Postbox 39. 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb ..................... kr. 43,40
Arsabonnement + porto, Danmark og øvrige Grønland .. kr. 61,30
Løssalgspris ............................................ kr. 1,50
uk. pissartagaxarneK + nagsiunera, NOngme ............... kr. 43,40
uk. pissartagaxarneK + nagsiunera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane .............................. kr. 61,30
pisiarineKarnerane ...................................... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
NOngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
Statsministerbesøget
J'o F. Månen og de første besøgende
På vor nabo i verdensrummet var ved
stjæle billedet fra statsminister
Hilmar Baunsgaard. Op mod statsmi-
nisterbesøget talte man i Grønland
'kke om andet end månen og de tre
fnodige austronauter. Men nu er vi
kommet ned på jorden igen. Vi kan
atter beskæftige os med problemerne
1 vor store og barske landsdel. Nu
kan vi atter tale om det forestående
statsministerbesøg.
L>et er tre år siden, at Grønland
|*k besøg af en statsminister. Krags
besøg var en hasterejse. Ved officielle
besøg har man tradition for, at gæ-
sterne får set så meget af landet i
®bet af den korte tid, rejsen varer.
F-raS fik dog tid til at stifte bekendt-
skab med de forskellige problemer i
landsdelen og hans besøg fik betyd-
ning for intensiveringen af oplysnings-
arbejdet, der er i gang i disse år.
"Orimod håber vi stadig på et grøn-
landsk TV, som Krag bebudede.
Tilrettelægningen af Baunsgaards
besøg bliver næppe anderledes end
lyags rejse. Statsministeren skal se
Sa mange byer som muligt i løbet af
e1- par uger. Besøget i hver by vil
Sælde de samme fiskefabrikker og de
samme institutioner. Han får næppe
l'd til at møde den jævne mand, hvis
dagligdag er sprængfyldt med forskel-
ligartede problemer. Statsministeren
lår sikkert heller ikke en tolk til sin
iådighed. En god tolk er ellers en
forudsætning for, at statschefen får
et så godt udbytte som muligt ud af
sit besøg. Men det er den slags små-
ting, som arrangørerne plejer at
glemme.
Problemerne i Grønland er ikke
blevet mindre siden Krags besøg.
Ændrede klimatiske forhold er be-
gyndt at gøre sig gældende i lands-
delens erhvervsliv. Aktiviseringen af
den lokale befolkning er stadig meget
tilbage at ønske. Inaktivitet og for-
skelsbehandling afspejler sig stadig i
det store spiritusmisbrug.
Men der er ved at ske noget. Den
sløvhed, der har præget grønlænde-
ren i de ellers så hektiske opbygnings-
år er så småt ved at blive afløst af
et tilløb til en åndelig rejsning. Mange
har erkendt, at det ikke er muligt at
opnå en fuldstændig integrering i det
danske rige. Grønland anå nu belave
sig på et mindretals tilværelse, der
må kæmpe for sit sprog og sin kultur.
Statsministeren må være forvisset
om, at man i Grønland ikke har større
ønske end fortsat at høre ind under
Danmark. Derfor ønsker vi også sam-
me behandling, samtidig med, at man
fra dansk side viser os respekt, når
det gælder vore kulturelle værdier.
Vi ønsker statsministeren velkom-
men til Grønland. Gid han må bruge
sine øjne og ører godt. Et besøg af
en forstående statschef i en landsdel
med mindretalsbefolkning kan bidra-
ge meget til afklaring af mange pro-
blemer.
statsministerip tikerårnigsså
J- F. Kåumat nunarssuarmutdlo sa-
nilivtinut tikerårKårtut puigortitsi-
ngajagdluinarput statsminister Hilmar
Faunsgaardip tikerågssamårneranik.
statsministerip nunavtinut tikeråra-
jngtualernerane Kåumat Kéumåmu-
Lartutdlo sapitsut pingasut kisimik
°KatdlisigineKarput. månale nunarssu-
armut tungmarKigputdlusoK, kingu-
mutdlo sangmisinångorpavut nunavti-
ne angeKissume inuniarfigiuminaitsu-
^ilo ajornartorsiutit. måna kingumut
°Kaluserisinångorparput statsministe-
1 *P tikeråralugtualernera.
ukiut pingasut Kångiuput nunarput
statsministerimit tikerårneKarmat.
Fragip tikerårnera tuaviussaoKaoK.
åalagkersuissunik nunavtinut tikerår-
tokarångat ilerKussarpoK pivfigssaK
SlvikinerpåK atordlugo nunavta ang-
nersså takutiniartardlugo. Kragivdle
Lkerårnermine a j or nar torsiuterpag-
ssuit påsissaKarfigisinausimavai tike-
l£*rneralo kingunenarpoK Kåumarsai-
å^rut suliniarnerup autdluneKarneru-
‘erneranik. sulile neriugpugut Kragip
heriorssutigimissågåtut, nunavtine
jernsyneKalernigssånik.
paunsgaardip angalanigssåta årKig-
ssuneiearnera Kragip tikerårnerani-
ngarnit avdlaunerungårunångilaK. sa-
Patit akunerisa mardluk ingerdlane-
lane igdloKarfit sapingisamik amer-
aiasut statsministerip tikiniartugssau-
vai. igdloKarfingne tamane pulårne-
aartåsåput aulisagkanik sulivfigssuit
aukussut sulivfeKarfitdlo tåukussut.
PivfigssaKangårnaviangilaK inuinait
avdluinarne åssigingitsorpagssuarnik
ajornartorsiuteKartut OKaloKatigisav-
a*Ugit. statsministerime åma OKalug-
^ssaKarunångilaK. kisiåniliuna oKa-
ugte pitsaussoK aperccutauvdluaralu-
artoK statsministerip tikerårnerminik
Sapingisamik pigssarsisinaunigssånut.
amåkule angnikitsut tikerårnermik
arsigssussissut puigortåinarpait.
nunavtine ajornartorsiutit mingne-
jalersimångitdlat Kragip tikerårnera-
la kingorna. silåinaup avdlångulerne-
ra inutigssarsiornermut malungniusi-
JPavoK. kalåtdlit piorsainerme peKa-
tautiniagaunerat sule kigåipatdlårpoK.
PeKatautitåungineK åssigmgitsumigdlo
PmeKarneK sule malungniusimåput i-
migagssap atornerdlugauneranik er-
ssitsortaKardlutik.
pissoKaralugtualerpordle. ukiune
piorsaivfingne ulapårfiusimagaluaKi-
ssune kalåtdlit sinikatårsimanerat må-
na taorserneKarniamissålinguatsiarpoK
anersåkut makinialernigssamik. amer-
dlaKissut påsisimavåt tamatigut Dan-
markimut ilångutitauvdluinarnigssaK
ajomartOK. nunarput måna sitdlima-
ssariaKalerpoK Danmarkip ilåtut ing-
mikutdle soKutigissaKartunik inulig-
tut pineKalernigssamut. kalåtdlime o-
Kautsisik kulturertigdlo sorssutigissa-
riaKalerpait.
statsministerip KularutigissariaKå-
ngilå kalåtdlit kigsautigivdluinarmå-
ssuk Danmarkimut atåinarnigssartik.
taimaingmat kigsautigårputaoK nali-
gingmik pineKarnigssarput, peKatiga-
lugule åma kulturikut eriagissavta
danskinit inimigineKarnigssåt piuma-
ssaralugo.
statsministere Kalåtdlit-nunavtinut
tikitdluarKuvarput. issine siutinilo a-
tordluarniariligitoK. nålagauvfiume
Kutdlersånik påsingnigtumik tike-
rårneKarneK pingåruteKangårsinauvoK
ajornartorsiuterpagssuit årKingneKar-
nigssånut nunap ingmikortuata ilåne
ingmikut inuiåussuseKartunik inuling-
me.
sårugdlérutit
ukiup agfåne sujugdlerme nunavti-
ne sårugdligtat 1801 tonsinik (6143
tonsinit 4342 tonsinut) sujorna taimai-
linerane pissanut nalerKiutdlugit iki-
leriarsimåput.
nunaKarfingne pigissåinilo angussat
ukuput: Nungme sulivfigssuarme (Ke-
Kertarssuatsiait ilångutdlugit): 1524
tons (-4- 1294 tons), Manitsume: 1053
(+ 292), K’aKortume: 503 (-4- 256),
Narssame: 328 (H- 25), Nungme: 262
(+ 0), Angmagssalingme: 236 (+ 179),
Nanortalingme: 199 (+ 37), Påmiune:
144 (-4- 737), Sisimiune: 68 (-4- 10) ki-
salo Ausiangne: 25 (+ 13).
1968-imit 1962-imut angussanut na-
lerKiutdlugit procentinik ukuninga
kinguariarneKarpoK: 29,3, 45,1, 51,1,
32,0, 16,8, 46,5 åma 66,1-inik.
Nu tager man fat på
0 stgrønland-problemer
Hvis befolkningen ikke skal leve af socialhjælp, må der ske en spredning og
flytning til Vestgrønland.
I de seneste år har der været rettet
kraftige angreb på myndighederne for
den udvikling, der er foregået i Øst-
grønland, i Angmagssalik distrikt.
Danske skribenter, der har besøgt
Østgrønland, har påvist, hvordan be-
folkningen næsten ikke havde noget
at leve af og derfor i stor udstræk-
ning var henvist til at søge social-
hjælp. Grønlandsrådet har på sit se-
neste møde nu taget problemerne op
til behandling, og som det allierede er
meddelt, anbefaler man, dels en spred-
ning af befolkningen til fangerområ-
der, dels en udvandring til Vestgrøn-
land. Baggrunden for denne anbefa-
ling er en række undersøgelser, man
har foretaget. Resultatet af dem fore-
ligger i et såkaldt notat til Grønlands-
rådet. Det fremgår heraf, at der ved
udgangen af 1967 boede godt 2400
mennesker i Angmagssalik kommune.
Heraf var 230 udsendte. Fødselshyp-
pigheden er i Østgrønland større end
i Vestgrønland, og siden 1930 er be-
folkningen tredoblet.
Det er samtidig også gået godt
fremad med antallet af udsendte. Ind-
til 1946 havde man slet ikke nogen, der
hørte til den kategori, men i 1960
Tunume Angmagssagdlip distriktia-
ne ingerdlauseK pivdlugo ukiune ki-
ngugdliunerussune pissortat såkortu-
mik agssuarineKartarsimåput. danskit
agdlautigingnigtartut Tunumisimassut
påsinarsarsimavåt inuit inuniutigssa-
Kångingajagtut taimåitumigdlo ang-
nertoKissumik ikituinik piniartug-
ssaussariaKåsavdlutik.
Grønlandsrådip måna atautsimlner-
mine kingugdlerme ajornartorsiutit
OKaluserisimavai, nalunaerutigineKa-
rérsututdlo inåssutigineKarpoK inuit
siaruarterneKarnigssåt piniarfigssar-
Kigsunut åmalo Kitånut nugtertine-
Karnigssåt.
taimatut inåssuteKarnermut misig-
ssuinerit ardlagdlit tunuleKutåuput.
tåuko inernere nalunaerutingordlugit
Grønlandsrådimut sarKumiuneKarsi-
måput. tamatumånga påsinarpoK
1967-ip nånerane Angmagssagdlip
kommune-ane inuit 2400 sivnigdlit
najugaKartut. tåukunånga 230 ud-
sendtiuput. Tunume inungortartut Ki-
tåne inungortartunit amerdlaneruput,
1930-vdlo kingornagut inuit pingaso-
riåumik amerdlisimåput.
tamatumunga peKataussumik ud-
sendtit amerdliartordluarsimåputaoK.
1946 tikitdlugo udsentiussunik nav-
ssågssaKångivigsimavoK, 1960-imile
155-iuput 1967-imilo 230-nut amerdli-
simavdlutik.
1933-me Angmagssagdlip distriktia
piniartoKarfivigtut ilisarnauteKarpoK
26-nik nunaKarfeKardlune inuitdlo
kigdlilingmik amerdlåssuseKardlutik,
tåssa inuit 847. måna nunaKarfit 12-
Inåuput 2436-nik inugdlit.
ukiune tugdlerne sule ajorneruler-
tugssauvoK, sumigdlo pissoKåsångig-
pat nautsorssutigissariaKarpoK 1985-
ime Angmagssagdlip kommunea 3500-
nik inoKåsassoK. puissit aminik tuni-
ssaKartarneK ukiut tamaisa avdlångo-
rartuarpoK. 1964-ime åmalo ukioK ki-
ngugdleK amerdlanerpåuput åmit 8000
sivnerdlugit tunineKarsimangmata.
tåssalo imåipoK tamatuma tungåtigut
Angmagssagdlip Kångersimavai Sco-
resbysund Thulelo, Kitåne tunissat
Upernaviup distriktiane taimågdlåt
amerdlaneruput. piniariartarnerit —
inuit 100-t ukiune mardlugsungne
Kangerdlugssuatsiame ukissarsima-
ssut — anguneKartut pitsåussusinut
iluaKUtausimåput. ukinerme sujug-
dlerme nånut 38 pissarineKarput, tug-
dliane 52, Kernertatdlo pissarineKar-
tut tugdlerigsitdlugit tåssa 62 åma 7,
puissit angisut 75 åma 100 åmalo nat-
sit 2000 åma 1500. Ikisiåne sårugdlit
piniarnermik inussutigssarsiutitorKa-
mut taortaussugssatut ukiune ardla-
lingne ilimagineKarsimagaluartut isu-
mavdluarnarpatdlångitdlat. ukioK ki-
ngugdleK Kungmiune sårugdlit tuni-
ssarineKartut 403 tonsiuput, 1960-imilo
aulisagaKardluarmat 1000 tonsingajait
anguneKarput, Kulusungme pitsaune-
rungitdlat. ukioK kingugdleK 52 tons
tunissarineKarput sujomatigut 176
tons anguneKartarsimagaluardlutik.
ukioK månale pitsaunerusorinarpoK,
kisiåne kisitsisit taima nikerartigissut
havde man 155 og i 1967 var tallet ste-
get til 230.
I 1933 var Angmagssalik et typisk
fangerdistrikt med 26 pladser og en
begrænset befolkningsmængde. 847
personer. Nu er der kun 12 beboede
steder med 2436 indbyggere.
Det vil blive værre endnu i de kom-
mende år, og hvis der ikke sker no-
get, må man regne med, at Angmag-
ssalik kommune i 1985 har 3500 ind-
byggere. Indhandlingen af sælskind
svinger fra år til år. Det højeste tal
havde man i 1964 og sidste år, da man
kom op på over 8000 skind. Det vil
sige, at Angmagssalik overgår både
Scoresbysund og Thule på det om-
råde, og i Vestgrønland er indhand-
lingen kun større i Upernavik distrikt.
Fangstrejserne — de 100 personer, der
i et par år har overvintret i Kanger-
dlugssuatsiaK — har gjort deres til,
at resultatet blev så godt. Ved den før-
ste overvintring skød man 38 bjørne,
den næste 52, man fangede henholds-
vis 62 og 7 narhvaler, 75 og 100 store
sæler og henholdsvis 2000 og 1500 net-
sider. Derimod ser det sløjt ud med
torsken, som man ellers i nogle år
troede skulle afløse det gamle fanger-
sujunigssamut isumavdlutausinåungit-
dlat. Kanorme iliortoKåsava? Angmag-
ssagdlip kommunea aningaussarsior-
nermut suliagssaKartitsiniarnermutdlo
tungassutigut måna inugissame agfait
sivnerdlugit amerdlåssusilingnut pi-
lersuisinåussuseKarunångilaK.
Kitånisutdle sinerissame angalaKå-
tårtarneK Tunume ajornaitsungilaK,
nalunaerumilume OKautigineKarsima-
vok nugterniarneK Kano« ajornaku-
sortigisassoK. taimåitumik påsivdluar-
neKarsimavoK inungnut tungassutigut
ingerdlatsineK tamaviårnerussoK i-
ngerdlåneKartariaKartoK, tamatumu-
ngalo atatitdlugo periusigssausinau-
ssut sisamåuput:
ukiune Kaningnerpåne inungnik
nugtertitsineK, sujugdlermigdle pissa-
riaKåsåput inuit sulisinauvdluartut
iliniartitaorKingnigssåt, nunaKarfing-
ne nugterfigineKartune igdlugssanik
sulivfigssanigdlo isumangnaitdlisai-
nigssaK — tamåkulunitdle K’utdlig-
ssat inuinut nåmagsineKarsinausimå-
ngitdlat. nalunaerume piumassarine-
KarpoK K’utdligssanit nugtertut piu-
massarissaisa åssinginik Tunumit
nugtertut iluarsartussivigissariaKar-
tut.
1930-kune inussauseK åssigalugo
nunaKarfit amerdlanerussut inulersor-
dlugit inungnik avigsårtortitsineK, ki-
siåne atuarfingnut nakorsaKarfing-
mutdlo tungassut KanoK pisåpat? ajor-
nartorsiut atuarfingmut tungassoK
imaKa iluarsineKarsinauvoK Angmag-
ssalingme atuartunut angerdlarsimav-
fiup pilersineKarneratigut, kisiåne nu-
naKarférarmiut nakorsamit pilertor-
tumik ikiorseriatåmeKarsinaussångit-
dlat.
ilaKutaringnik pilerssårusiorneK.
nalunaerume sujunersutigineKarpoK
ernisugsiortut mardlugsuit aggersine-
Kåsassut, miserratigineKångilardle isu-
mamut tungassutigut avdlångortitsi-
nigssaK taimåtaoK ilerKutigut avdlå-
ngortitsinigssaK atortiniaruminaitsug-
ssaussoK. mérKat amerdlasut måna
tikitdlugo inuiaKatigit piniartussut
inunermut sitdlimatitut atorniartar-
simavait.
Grønlandsrådimut ilaussortat ilait
augustime Angmagssalingmukåsåput,
rådivdlo agdlagtoKarfiane suleKatau-
ssut ilåt sapåtip akunerine ardlaling-
ne kommunerne najugaKartugssauvoK
nunaKarfingne OKartugssautitat peKa-
tigalugit inungnut tungassutigut
ingerdlatsinigssaK nåmagsissaKau-
tauvdluarsinaussoK navssåriniåsav-
dlugo.
Kalåtdlit-nunåta Tunuane najuga-
lingnut isumavdluarnarsilårsorinar-
erhverv. Kungmiut havde sidste år en
indhandling på 403 tons torsk, mens
man i det gode år 1960 var oppe på
næsten 1000 tons og i Kap Dan er det
ikke bedre. Her er sidste tal 52 tons
mod tidligere helt op til 176 tons. Det
ser dog ud til, at det går bedre i år,
men de stærkt svingende tal er ikke
noget, man kan bygge fremtiden på.
Men hvad skal man gøre? Angmag-
ssalik kommune har næppe økonomisk
og beskæftigelsesmæssdg bæreevne til
mere end halvdelen af den nuværende
befolkning.
Nu er det jo ikke sådan at smutte
op og ned ad kysten i Østgrønland som
det f. eks. er i Vestgrønland, og i rap-
porten konstaterer man da også, hvor
vanskeligt det vil være med en af-
vandring.
Man er derfor klar over, at der nu
må føres en mere aktiv befolknings-
politik, og der er i den forbindelse
fire muligheder:
Afvandring i løbet af de nærmeste
år, men det forudsætter en omskoling
af befolkningen i den arbejdsdygtige
alder, sikring af boliger og beskæfti-
gelse på tilflytterstedet — ting som
man jo ikke engang har formået at
kiare for K/utdligssats befolkning.
Rapporten kræver ligeså stor tilflyt-
terservice, som befolkningen fra mi-
nebyen har krav på.
Spredning af befolkningen på flere
beboede pladser i stil med 30’emes
livsform, men hvad med skole og
sundhedsvæsen. Skoleproblemet kan
måske løses ved opførelsen af et skole-
hjem i Angmagssalik, men hurtig læ-
gehjælp kan man ikke klare på de
små pladser.
Familieplanlægning. Rapporten fore-
slår, at man sender et par jordemødre
op, men man erkender, at en mentali-
tetsændring nok bliver vanskelig at
gennemføre. Hidtil har mange børn jo
været fangersamfundets livsforsikring.
En del af Grønlandsrådets medlem-
mer skal til Angmagssalik i august,
og en medarbejder fra rådets sekre-
tariat skal blive i kommunen i nogle
uger for sammen med de lokale myn-
digheder at finde frem til en konstruk-
tiv befolkningspolitik.
Det ser ud til at lysne lidt for dem,
der bor omme i Grønlands baggård.
igdlunik pérsitsissarneK
igdlunik pérsitsissarneK pivdlugo
danskit inatsisåt mana Kalåtdlit-nu-
nånut atortulersineKartugssångorpoK.
inatsisigssamut nutåmut migssiliut
— soruname Kalåtdlit-nunånut na-
lerKutungorsagaK — Grønlandsrådip
ilaussortaisa pisimavåt.
sujunertat åssigingitsorpagssuit pi-
ssutigalugit Kalåtdlit-nunåne igdlu-
nik pérsitsissoKarsinauvoK inuit ta-
marmik iluaKutigssåt pivdlugo tamå-
na pissariaKåsagpat. inatsime åssersu-
tigssat ardlaligpagssuit taigomeKarsi-
måput. inatsime OKautigineKarsima-
vortaoK igdlunik pérsitsineK autdlar-
nerneKarsinåungitsoK inuit igdlu-
mingnit pérsineKartugssat igdlugssa-
KartineKarnigssåt isumangnaitdlisar-
neKarérsimångigpat.
isumaKartariaKångilaK OKartugssau-
titat taimaisinavigdlutik inatsit tigu-
miardlugo tikiutåsassut inuitdlo ig-
dlue tiguvdlugit. suliagssaK suliarine-
KartåsaoK igdlunik pérsitsissarneK
pivdlugo atautsimititanit, tåukulo ig-
dlup sumivfiane misigssuissåsåput.
taorsissuteKarajugtåsaoK, kisalo ig-
dlunik pérsitsiniarneK enrartussiving-
nut suliagssissutigineKarsinauvoK, su-
jugdlermik Grønlands landsret-imut.
inatsisip tamatuma piniarnera sivi-
susimavoK — sulime åma pigssarsia-
rineKångilaK. atortulersineKamigsså
1955-ime sujugdlermik sujunersutigi-
neKarsimavoK — Kalåtdlit-nunåta
landsrådianit.
Statsautoriseret revisor
til Grønland
De forenede revisionsfirmaer, som
er en af Danmarks største revisions-
virksomheder varetager regnskab, re-
vision og ledelsesrådgivning, samt
EDB-behandling, åbner i september
kontor i Godthåb.
Firmaet har allerede gennem de
senere år varetaget adskillige opga-
ver i Grønland og har bl. a. besøgt
landsdelen to gange om året, siger
statsautoriseret revisor H. Flensted
Nielsen.
Kontoret bliver indrettet i en ejen-
dom på Inspektørbakken i Godthåb
og får som daglig leder statsautori-
seret revisor Valdemar Nygaard. Han
er 32 år og kommer fra firmaets af-
deling i Kolding.
POK.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
■fr -fr ☆ RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -fr ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Tunume ajornartorsiutit
oKaluserin eicaler sut
inuit ikiutinik inuniuteKåsångigpata siaruarterineKartariaitar-
dlunilo Kitånut nugtertitsissarianarpoK
11