Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 20.02.1970, Side 23

Atuagagdliutit - 20.02.1970, Side 23
Ja... Under denne overskrift skri- ver Christianshåb-bladet „K’åKarssuaK": Hvor er man dog enige i denne tid, når det drejer sig om at fremsætte erklæringer om ud- bygningen af det kommunale selvstyre. Den serie interviews, radioens Aktuelt Kvarter bragte med de forskellige grønlandske og danske deltagere i Grønlandsrå- dets nu overståede møderække, er den seneste og også mest lo- vende tilkendegivelse af, at dette må være vejen frem. Tidspunktet, hvorpå de folke- valgte repræsentanter, især kom- munalbestyrelserne, får chance for at tage stilling til yderst vi- tale planer, som by- og investe- ringsplaner, er med rette blevet udsat for kraftig kritik. Netop her bliver den hidtidige grad af selvbestemmelsesret stillet i re- lief. Men nu skriftes signalerne endelig: Større ansvar til kommunalbe- styrelserne, siger Carl P. Jensen. Kommunerne skal selv begynde at planlægge, siger Knud Hert- ling. Vi må i højere grad have kommunerne inddraget i planlæg- ningsproceduren, samstemmer Er- ling Høegh. Hvis denne indstilling til tin- gene holder i de højere politiske lag, vil kommunalbestyrelserne utvivlsomt inden ret mange år sidde med betydelige bevillinger, egne kæmnere og kommuneinge- niiører, så de nu vil .være i stand til at tage kampen op mod det centraliserede planlægningstyra- nå, teknikeres urimelige argumen- tation, og alt det der kommer fikst og færdigt og irriterende utilpasset de lokale forhold. Det vil under de rette omstæn- Grønlandske arbejdere Peter Knud Kleist, Kundby, skriver i dagbladet Aktuelt: Det lader ikke til at grønlandske arbejdere vil reagere over, at Danmark importerer så mange fremmede arbejdere. Her vil jeg gerne have lov til at spørge: Hvorfor er der ingen, som gør noget ved, at der skulle komme grønlandske arbejdere herned? — Først og fremmest kunne man tænke sig at grønlandske arbej- deres sammenslutning, GAS, skulle benytte sig af situationen og sørge for at få nogle af sine medlemmer herned. Ikke alene på grund af at de skal tjene penge, men at de også får chancen for omskoling, som det vil være af stor betydning for arbejdsmænd f. eks. Og ikke alene det, men de får også hvis de selv vil, chancen til at lære noget af det organisa- toriske arbejde, som kan have sin store betydning for den grønland- ske arbejdersammenslutning. Dernæst kunne man tænke sig at de grønlandske folketingsmænd kunne have øjnet de gode chan- cer og have benyttet sig af lejlig- heden til at vise sig som det de gerne vil vise, eller fortælle deres vælgere de er, ved at være frem- gangsmænd og vejlede deres væl- gere til noget godt og noget med fremtid i. Er der andre, som har samme tanke som jeg her har fremsat, kunne det være rart om der bliver gjort noget ved deit, så at dan- skere og grønlændere kan lære hinanden bedre at kende og lære at arbejde sammen og løse for- skellige problemer. men digheder blive et stort fremskridt for „det særlige grønlandske de- mokrati". Men det kræver, at kommunalbestyrelserne i helt nøje takt med den voksende selvbestemmelsesret får sine egne forvaltningsfaciliteter udbygget. Det må være første skridt på ve- jen at kommunalbestyrelserne har en sikker stab af hjælpere at støtte sig til, inden opgaverne strømmer ind. Ligeledes må det erkendes, at ansvaret bliver af en helt anden størrelsesorden, end det, der hvi- ler på kommunalbestyrelsesmed- lemmerne nu. Et ansvar, der bli- ver så meget større på baggrund af den hidtidige ringe støtte, det kommunale styre har fået af be- folkningen, bl. a. valgtallene taget i betragtning. Indtrykket af den nuværende interesse i befolkningen for kom- Gennem de danske aviser, kan lytterne i Danmark få rig lejlig- hed til at holde sig orienteret om det danske radioråds arbejde, selv om denne orientering, især i den sidste 'tid, har været helli- get de interne slagsmål. Men også igennem lytterorganisationer har de mulighed for, at gøre sig gæl- dende og følge med i arbejdet. Ville det ikke være en ide, om man på samme måde her i Grøn- land, fik lejlighed til at følge mere med i radiostyrelsens ar- bejde og fik kendskab til de dispositioner, man træffer i ra- diostyrelsen? Man har for nylig forsøgsvis nedsat et programmudvalg, som skulle støtte medarbejderne i de- res arbejde for bedre udsendelser, men jeg vil gerne foreslå, at man åbner dørere mere. Dette kan f. eks. gøres ved, at man indbyder pressen til oriente- ring om planlægningen om mål- sætningen for programmerne, så- dan, at også lytterne kan blive orienteret og måske tage del i de- batten om programindholdet i Grønlands Radio. Der var for et stykke tid siden, i lokalbladet „SermitsiaK", et indlæg, hvor der blev givet ud- tryk for, at man gerne så, at der Hvis . . . Egedesminde avis „Ausiak“ skriver: 1970 var året, den store revolu- tion blev til. — Eller hvad blev der af den? Revolutionen blev til udeluk- kende på grund af en sammen- stilling af en masse „hvis“-er! Hvis alle grønlændere holdt op med at drikke i en måned, Hvis alle grønlændere gennem- førte en sexuel afholdenhed i en måned, Hvis alle grønlændere i stedet satte sig ned og tænkte over tingene, Hvis alle grønlændere erkendte 200 års langsom degenere- ring, Hvis alle grønlændere blev klar over, hvem der var fjenden, Hvis alle grønlændere udformede et mål —! munale anliggender, eller rettere for kommunalbestyrelsens arbej- de, er ikke så lovende, som top- politikerne tilsyneladende for- venter, hvad der vel i nogen grad kan skyldes for ringe kontakt med de forskellige kommunalbe- styrelser. I Godthåb er man nok et hestehoved foran, men det er ikke sikkert, at DET er den rette målestok. I hvert fald tyder sam- taler med kommunalbestyrelses- medlemmer på, at de i høj grad savner støtte hos befolkningen. (Jvfr. deltagerantallet ved kom- munalbestyrelsens offentlige mø- der). Befolkningens interesse vokser vel med tiden og opgaverne, men man må samtidig fremhæve, at kommunalbestyrelserne får en ansvarsbyrde, der grænser til det urimelige, hvis de ret længe skal stå alene uden egentlig befolk- ningsmæssig rygdækning. Udbyg- ningen af det kommunale selv- styre skulle jo gerne vise sig at være mere end en plan, der blot kommer fra oven. blev produceret danske udsendel- ser om grønlandske forhold, så- dan, at vi udsendte kunne få større 'kendskab til de tanker og problemstillinger, man som grøn- lænder har til den udvikling der foregår her. Udsendelser om grøn- landsk kultur m. v., jeg tror, at sådanne udsendelser vil have stor værdi for begge parter, såvel grønlændere som danskere. Så derfor — luk døren op — lad os få kendskab til planlægningen, lad os skabe en debat, lad os få at vide, hvad der sker i Grøn- lands Radio. Torben Lodberg. Sælg Grønland Vognmand Richard E. Jensen, Juelsminde, skriver i Jyl- lands-Posten: Med risiko for at blive skældt ud for unational, vil jeg gerne foreslå, at VKR-regeringen sna- rest afvikler støtten til Grønland og sælger Grønland til den højest- bydende købernation. Den grønlandske befolkning må selv vælge nationalitet og op- holdssted, ved salget. Grunden til mit forslag er, at sådan en måde Grønland admini- streres på skal Danmark i alt fald aldrig forvente at få noget positivt ud af Grønlandsstøtten. Det kunne sikkert gøres meget bedre på privat initiativ, men det tåler statsmagten jo ikke, så vi kan lige så godt sælge det, før vi udvikler grønlænderne så meget og gør dem så kede af Danmarks administration, at de alligevel vil løsrives i lighed med andre tid- ligere danske områder. Grønland kan så blive en ny stat under USA og vi, de danske skatteydere, kan så konstatere, at med Grønland var vi vel nok dumme, og det er i hvert fald nationalt. P. S. Hver grønlandsk familie koster lige så meget i dansk støtte som det vil koste at have dem boende på et luksushotel, og det hjælper jo ikke, at de skal til at betale skat, når vi skal betale dem penge til at betale skatten med. Nanortalik-plakaten Vinder af konebåden blev nr. 295, skriver tonitifem. Vinderen bedes henvende sig til: Skovgård, box 31, 3922 Nanortalik. Hvad sker der i Grønlands Radio? Grønlandsk skriftsprog for kompliceret Ole Brandt udtalte barske ord om Boserup, hvis tåbelige ud- talelser om det grønlandske sprog efter min mening ikke er mange ord værd. Men i Grønland, hvor efterhånden kun meninger som Boserups får os til at indse, at den glasvæg, som adskiller grøn- lændere og danskere, er gennem- trængelig, synes jeg vi skal lade samme herre hvile. Lad ham få så meget, at han dog har bevirket en klarere erkendelse af, at det grønlandske sprog ikke kan und- væres heroppe — set fra et men- neskeligt synspunkt. — Et folk er udviklet af generationerne, af livsbetingelserne, af naturen. Et sprog er udviklet med folket og identisk med dette. Hvorfor skulle det ikke fortsat kunne udvikle sig med Grønland. Jeg mener ikke, at det på nogen måde tager skade af at blive suppleret med ord som olie, helikopter, akkumulator, minister og international kommu- nikation. Samme udtryk har dan- skerne jo hugget udefra, foruden at de permanent jonglerer med interesser, jury, administration etc. Een mand kan ikke, hvor kon- sekvent han end udtaler sig, ud- rydde et sprog. Noget helt andet er, hvad tidens udvikling kan, men udviklingen af den art er bremsbare, hvis man ellers kan finde den pedal, der står stop på, i teknikkens virvar. Grønlandsk har een fejl, som man selv som kineser hurtigt ville få øje på: det skrives med besvær af de indfødte. (Var det ikke tilfældet, sad så få menne- sker ikke med så meget over- sættearbejde!). I et land som Grønland, hvor det nu er for- holdsvis let og hurtigt — men dyrt — at komme fra sted til sted, er alternativet et 60 øres frimærke på et brev, og betydelig flere breve ville vel blive fyret af på grønlandsk, hvis blot Mag- dalene Hansen og Simon Petrus- sen ubesværet kunne fare i blæk- huset uden at føle sig som halv- vejs analfabeter. Samme følelse af utilstrækkelighed gør sig — ville jeg tro — gældende, hvis MB og SP skulle ønske skriftligt at nå ud til en større læserkreds og den er medvirkende til en social klassedannelse grønlæn- derne imellem, som kun kan skade bevarelsen af sproget. Man klamrer sig heroppe ikke længere til hundeslæden og ka- jakken som eneste transportmid- ler, men hager sig stadig fast til Samuel Kleinschmidts geniale, men floromvundne skriftsprog. Som dansker skal jeg nok dy mig for at påstå, at det KAN lade sig gøre at forenkle den grønland- ske stavemåde, men netop som dansker er jeg måske kompetent til ait udtale, at man faktisk burde forsøge. Den dag grønlænderen fuldt og helt bliver dus med sit sprog — også skriftligt — tror jeg meget er vundet. U. Windinge, Godthåb. - den er billig - den er handy -og den svigter aldrig! Den nye LIGHTER i det smarte design der aldrig skal fyldes - brug den 3000 gange, og smid den så væk.... Forhandles af Grønlands førende forretninger. Køb en i dagi Så billig er den: *750 Vejl. udsalgspris... KUN » GREENLAND IMPORT COMPANY Box 2 . 3900 Godthåb . Gronland FORHANDLERE WOLSELEY WHEEL-HORSE — og Wheel-Horse snescootere Forhandlere søges til de 2 mest solgte 2- og 4-hj ulede fræsere og minitraktorer 1 Danmark. Til begge maskiner er der et righoldigt tilbehørsprogram, f. eks.: kost, sneskraber, vogn og meget mere. Har De lyst til at være med til at sælge de efterspurgte Wolseley og Wheel-Horse (god fortjeneste), så send venligst et par ord om Dem selv, og vi vil kontakte Dem. Vestergade 65-75 5100 Odense, Danmark Telefon (09) 1212 49 23

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.