Atuagagdliutit - 20.02.1970, Side 23

Ja...
Under denne overskrift skri-
ver Christianshåb-bladet
„K’åKarssuaK":
Hvor er man dog enige i denne
tid, når det drejer sig om at
fremsætte erklæringer om ud-
bygningen af det kommunale
selvstyre. Den serie interviews,
radioens Aktuelt Kvarter bragte
med de forskellige grønlandske og
danske deltagere i Grønlandsrå-
dets nu overståede møderække,
er den seneste og også mest lo-
vende tilkendegivelse af, at dette
må være vejen frem.
Tidspunktet, hvorpå de folke-
valgte repræsentanter, især kom-
munalbestyrelserne, får chance
for at tage stilling til yderst vi-
tale planer, som by- og investe-
ringsplaner, er med rette blevet
udsat for kraftig kritik. Netop
her bliver den hidtidige grad af
selvbestemmelsesret stillet i re-
lief.
Men nu skriftes signalerne
endelig:
Større ansvar til kommunalbe-
styrelserne, siger Carl P. Jensen.
Kommunerne skal selv begynde
at planlægge, siger Knud Hert-
ling. Vi må i højere grad have
kommunerne inddraget i planlæg-
ningsproceduren, samstemmer Er-
ling Høegh.
Hvis denne indstilling til tin-
gene holder i de højere politiske
lag, vil kommunalbestyrelserne
utvivlsomt inden ret mange år
sidde med betydelige bevillinger,
egne kæmnere og kommuneinge-
niiører, så de nu vil .være i stand
til at tage kampen op mod det
centraliserede planlægningstyra-
nå, teknikeres urimelige argumen-
tation, og alt det der kommer
fikst og færdigt og irriterende
utilpasset de lokale forhold.
Det vil under de rette omstæn-
Grønlandske
arbejdere
Peter Knud Kleist, Kundby,
skriver i dagbladet Aktuelt:
Det lader ikke til at grønlandske
arbejdere vil reagere over, at
Danmark importerer så mange
fremmede arbejdere. Her vil jeg
gerne have lov til at spørge:
Hvorfor er der ingen, som gør
noget ved, at der skulle komme
grønlandske arbejdere herned? —
Først og fremmest kunne man
tænke sig at grønlandske arbej-
deres sammenslutning, GAS,
skulle benytte sig af situationen
og sørge for at få nogle af sine
medlemmer herned. Ikke alene på
grund af at de skal tjene penge,
men at de også får chancen for
omskoling, som det vil være af
stor betydning for arbejdsmænd
f. eks. Og ikke alene det, men de
får også hvis de selv vil, chancen
til at lære noget af det organisa-
toriske arbejde, som kan have sin
store betydning for den grønland-
ske arbejdersammenslutning.
Dernæst kunne man tænke sig
at de grønlandske folketingsmænd
kunne have øjnet de gode chan-
cer og have benyttet sig af lejlig-
heden til at vise sig som det de
gerne vil vise, eller fortælle deres
vælgere de er, ved at være frem-
gangsmænd og vejlede deres væl-
gere til noget godt og noget med
fremtid i.
Er der andre, som har samme
tanke som jeg her har fremsat,
kunne det være rart om der bliver
gjort noget ved deit, så at dan-
skere og grønlændere kan lære
hinanden bedre at kende og lære
at arbejde sammen og løse for-
skellige problemer.
men
digheder blive et stort fremskridt
for „det særlige grønlandske de-
mokrati". Men det kræver, at
kommunalbestyrelserne i helt
nøje takt med den voksende
selvbestemmelsesret får sine egne
forvaltningsfaciliteter udbygget.
Det må være første skridt på ve-
jen at kommunalbestyrelserne har
en sikker stab af hjælpere at
støtte sig til, inden opgaverne
strømmer ind.
Ligeledes må det erkendes, at
ansvaret bliver af en helt anden
størrelsesorden, end det, der hvi-
ler på kommunalbestyrelsesmed-
lemmerne nu. Et ansvar, der bli-
ver så meget større på baggrund
af den hidtidige ringe støtte, det
kommunale styre har fået af be-
folkningen, bl. a. valgtallene taget
i betragtning.
Indtrykket af den nuværende
interesse i befolkningen for kom-
Gennem de danske aviser, kan
lytterne i Danmark få rig lejlig-
hed til at holde sig orienteret om
det danske radioråds arbejde,
selv om denne orientering, især
i den sidste 'tid, har været helli-
get de interne slagsmål. Men også
igennem lytterorganisationer har
de mulighed for, at gøre sig gæl-
dende og følge med i arbejdet.
Ville det ikke være en ide, om
man på samme måde her i Grøn-
land, fik lejlighed til at følge
mere med i radiostyrelsens ar-
bejde og fik kendskab til de
dispositioner, man træffer i ra-
diostyrelsen?
Man har for nylig forsøgsvis
nedsat et programmudvalg, som
skulle støtte medarbejderne i de-
res arbejde for bedre udsendelser,
men jeg vil gerne foreslå, at man
åbner dørere mere.
Dette kan f. eks. gøres ved, at
man indbyder pressen til oriente-
ring om planlægningen om mål-
sætningen for programmerne, så-
dan, at også lytterne kan blive
orienteret og måske tage del i de-
batten om programindholdet i
Grønlands Radio.
Der var for et stykke tid siden,
i lokalbladet „SermitsiaK", et
indlæg, hvor der blev givet ud-
tryk for, at man gerne så, at der
Hvis . . .
Egedesminde avis „Ausiak“
skriver:
1970 var året, den store revolu-
tion blev til. —
Eller hvad blev der af den?
Revolutionen blev til udeluk-
kende på grund af en sammen-
stilling af en masse „hvis“-er!
Hvis alle grønlændere holdt op
med at drikke i en måned,
Hvis alle grønlændere gennem-
førte en sexuel afholdenhed
i en måned,
Hvis alle grønlændere i stedet
satte sig ned og tænkte over
tingene,
Hvis alle grønlændere erkendte
200 års langsom degenere-
ring,
Hvis alle grønlændere blev klar
over, hvem der var fjenden,
Hvis alle grønlændere udformede
et mål —!
munale anliggender, eller rettere
for kommunalbestyrelsens arbej-
de, er ikke så lovende, som top-
politikerne tilsyneladende for-
venter, hvad der vel i nogen grad
kan skyldes for ringe kontakt
med de forskellige kommunalbe-
styrelser. I Godthåb er man nok
et hestehoved foran, men det er
ikke sikkert, at DET er den rette
målestok. I hvert fald tyder sam-
taler med kommunalbestyrelses-
medlemmer på, at de i høj grad
savner støtte hos befolkningen.
(Jvfr. deltagerantallet ved kom-
munalbestyrelsens offentlige mø-
der).
Befolkningens interesse vokser
vel med tiden og opgaverne, men
man må samtidig fremhæve, at
kommunalbestyrelserne får en
ansvarsbyrde, der grænser til det
urimelige, hvis de ret længe skal
stå alene uden egentlig befolk-
ningsmæssig rygdækning. Udbyg-
ningen af det kommunale selv-
styre skulle jo gerne vise sig at
være mere end en plan, der blot
kommer fra oven.
blev produceret danske udsendel-
ser om grønlandske forhold, så-
dan, at vi udsendte kunne få
større 'kendskab til de tanker og
problemstillinger, man som grøn-
lænder har til den udvikling der
foregår her. Udsendelser om grøn-
landsk kultur m. v., jeg tror, at
sådanne udsendelser vil have stor
værdi for begge parter, såvel
grønlændere som danskere. Så
derfor — luk døren op — lad os
få kendskab til planlægningen,
lad os skabe en debat, lad os få
at vide, hvad der sker i Grøn-
lands Radio.
Torben Lodberg.
Sælg Grønland
Vognmand Richard E. Jensen,
Juelsminde, skriver i Jyl-
lands-Posten:
Med risiko for at blive skældt
ud for unational, vil jeg gerne
foreslå, at VKR-regeringen sna-
rest afvikler støtten til Grønland
og sælger Grønland til den højest-
bydende købernation.
Den grønlandske befolkning må
selv vælge nationalitet og op-
holdssted, ved salget.
Grunden til mit forslag er, at
sådan en måde Grønland admini-
streres på skal Danmark i alt
fald aldrig forvente at få noget
positivt ud af Grønlandsstøtten.
Det kunne sikkert gøres meget
bedre på privat initiativ, men det
tåler statsmagten jo ikke, så vi
kan lige så godt sælge det, før vi
udvikler grønlænderne så meget
og gør dem så kede af Danmarks
administration, at de alligevel vil
løsrives i lighed med andre tid-
ligere danske områder.
Grønland kan så blive en ny
stat under USA og vi, de danske
skatteydere, kan så konstatere,
at med Grønland var vi vel nok
dumme, og det er i hvert fald
nationalt.
P. S. Hver grønlandsk familie
koster lige så meget i dansk støtte
som det vil koste at have dem
boende på et luksushotel, og det
hjælper jo ikke, at de skal til at
betale skat, når vi skal betale
dem penge til at betale skatten
med.
Nanortalik-plakaten
Vinder af konebåden blev nr. 295, skriver tonitifem. Vinderen
bedes henvende sig til: Skovgård, box 31, 3922 Nanortalik.
Hvad sker der i Grønlands Radio?
Grønlandsk skriftsprog
for kompliceret
Ole Brandt udtalte barske ord
om Boserup, hvis tåbelige ud-
talelser om det grønlandske sprog
efter min mening ikke er mange
ord værd. Men i Grønland, hvor
efterhånden kun meninger som
Boserups får os til at indse, at
den glasvæg, som adskiller grøn-
lændere og danskere, er gennem-
trængelig, synes jeg vi skal lade
samme herre hvile. Lad ham få så
meget, at han dog har bevirket
en klarere erkendelse af, at det
grønlandske sprog ikke kan und-
væres heroppe — set fra et men-
neskeligt synspunkt. — Et folk er
udviklet af generationerne, af
livsbetingelserne, af naturen. Et
sprog er udviklet med folket og
identisk med dette. Hvorfor skulle
det ikke fortsat kunne udvikle sig
med Grønland. Jeg mener ikke,
at det på nogen måde tager skade
af at blive suppleret med ord
som olie, helikopter, akkumulator,
minister og international kommu-
nikation. Samme udtryk har dan-
skerne jo hugget udefra, foruden
at de permanent jonglerer med
interesser, jury, administration
etc.
Een mand kan ikke, hvor kon-
sekvent han end udtaler sig, ud-
rydde et sprog. Noget helt andet
er, hvad tidens udvikling kan,
men udviklingen af den art er
bremsbare, hvis man ellers kan
finde den pedal, der står stop på,
i teknikkens virvar.
Grønlandsk har een fejl, som
man selv som kineser hurtigt
ville få øje på: det skrives med
besvær af de indfødte. (Var det
ikke tilfældet, sad så få menne-
sker ikke med så meget over-
sættearbejde!). I et land som
Grønland, hvor det nu er for-
holdsvis let og hurtigt — men
dyrt — at komme fra sted til
sted, er alternativet et 60 øres
frimærke på et brev, og betydelig
flere breve ville vel blive fyret
af på grønlandsk, hvis blot Mag-
dalene Hansen og Simon Petrus-
sen ubesværet kunne fare i blæk-
huset uden at føle sig som halv-
vejs analfabeter. Samme følelse
af utilstrækkelighed gør sig —
ville jeg tro — gældende, hvis
MB og SP skulle ønske skriftligt
at nå ud til en større læserkreds
og den er medvirkende til en
social klassedannelse grønlæn-
derne imellem, som kun kan skade
bevarelsen af sproget.
Man klamrer sig heroppe ikke
længere til hundeslæden og ka-
jakken som eneste transportmid-
ler, men hager sig stadig fast til
Samuel Kleinschmidts geniale,
men floromvundne skriftsprog.
Som dansker skal jeg nok dy
mig for at påstå, at det KAN lade
sig gøre at forenkle den grønland-
ske stavemåde, men netop som
dansker er jeg måske kompetent
til ait udtale, at man faktisk burde
forsøge.
Den dag grønlænderen fuldt og
helt bliver dus med sit sprog —
også skriftligt — tror jeg meget
er vundet.
U. Windinge,
Godthåb.
- den er billig
- den er handy
-og
den svigter aldrig!
Den nye LIGHTER
i det smarte design
der aldrig skal fyldes -
brug den 3000 gange,
og smid den så væk....
Forhandles af Grønlands førende forretninger.
Køb en i dagi
Så billig er den: *750
Vejl. udsalgspris... KUN »
GREENLAND IMPORT COMPANY
Box 2 . 3900 Godthåb . Gronland
FORHANDLERE
WOLSELEY WHEEL-HORSE
— og Wheel-Horse snescootere
Forhandlere søges til de 2 mest solgte 2- og 4-hj ulede fræsere og
minitraktorer 1 Danmark.
Til begge maskiner er der et righoldigt tilbehørsprogram, f. eks.:
kost, sneskraber, vogn og meget mere.
Har De lyst til at være med til at sælge de efterspurgte Wolseley og
Wheel-Horse (god fortjeneste), så send venligst et par ord om Dem
selv, og vi vil kontakte Dem.
Vestergade 65-75
5100 Odense, Danmark
Telefon (09) 1212 49
23