Atuagagdliutit - 16.04.1970, Blaðsíða 16

Arbejdsløshed trirør
Man må frygte for, at ungdomsarbejdsløshed vil præge 70-erne i Grøn-
land, udtaler arbejds- og socialdirektør Alfred Dam i landsrådet. Pro-
blemet skal drøftes på arbejdsmarkedsrådets møde i denne måned.
Der er grund til at være nervøs for, at 70-erne bliver ungdomsarbejds-
løshedsår i Grønland. Nu til sommer forlader 850 unge mennesker sko-
len. De 600 er uden retningsgivende eksamen. Dette tal forventes at
stige med 100 for hvert år. I 1980 ville 1600 unge mennesker udgå fra
skolen. Skoledirektionen mener ikke, samfundet er i stand til at op-
suge så mange unge mennesker. Der er ikke lærerpladser nok i Grøn-
land, og de unge bevæger sig væk fr de traditionelle erhverv, fordi
de hellere vil have fast beskæftigelse på land.
Dette sagde arbejds- og social-
direktør Alfred Dam i en redegø-
relse i landsrådet og fortsatte:
Dobbeltsprogethed er ikke læn-
gere nok 'til at skabe en erhvervs-
mæssig tilværelse. Der er stadig
elever fra sidste år, som man ikke
har fundet uddannelsesplads til.
Disse elever har været på skolen
i Ikast. I forhold til aktiviteten i
Grønland er der meget få lære-
pladser.
OPLYSNINGER INDSAMLES
I den senere tid har der været
grund til bekymring med hensyn
til beskæftigelse i Grønland. Vin-
terarbejdsløsheden har haft en
anden karakter end tidligere, og
der er ingen grund til at skjule,
at der er vinterarbejdsløshed i
åbentvandsbyeme. Flere og flere
betragter sig som lønmodtagere i
byerne. I Nanortalik f. eks. er der
i øjeblikket ca. 100 arbejdsløse.
Alfred Dam sagde endvidere i
landsrådet, at det er arbejds- og
socialdirektionens agt at følge
arbejdsmarkedet mere nøje end
hidtil. Man vil indsamle oplys-
ninger fra læresteder, arbejds-
markedsrådet og grønlandsrådet
og derefter lave en grundig ana-'
lyse over beskæftigelsessituatio-
nen. Mange instanser er indblan-
det i problemet, men disse sidder
isoleret fra den samlede proble-
matik. Derfor er det tvingende
nødvendigt at koordinere arbej-
det.
KUN 3 AF 48 HAR
BESKÆFTIGELSE
L andsråds formand Erling Høegh
sagde, at det er landsrådets pligt
at undersøge dette problem til
bunds og derefter at finde ud af,
hvad der er at gøre.
Marius Abeisen fortalte, at man
i vinter havde samlet 48 unge
Grønland
mennesker fra Nanortalik distrikt
til erhvervspraktisk kursus. Det
viste sig, at samtlige på nær tre
ingen muligheder havde for be-
skæftigelse. Mange af dem har
været på efterskole i Danmark,
men bor nu på små steder uden
muligheder. Abeisen mente, at
man skal følge de unge, der har
haft efterskoleuddannelse til de
finder læreplads eller beskæfti-
gelse. Abeisen gav Alfred Dam
ret i, at der er for mange ud-
sendte. I byer og bygder arbejder
udelukkende udsendte håndvær-
kere og arbejdsmænd, mens grøn-
lænderne går arbejdsløse. Han
fandt situationen så alvorlig, at
man i forening må prøve på at
løse den.
Karl Skou mente også, at der er
for mange udsendte. Der er så-
ledes i Godthåb flere danske væl-
gere end grønlændere. Før i ti-
den sagde man, at man fik be-
skæftigelse bare man havde ud-
dannelse. Det er ikke mere tli-
fældet.
Alfred Dam: Der er andre mu-
ligheder end lærlingeuddannelsen
i andre samfund, men den mang-
ler vi i Grønland.
Niels Holm sagde, at han har
samme fornemmelser som Alfred
Dam. Det grønlandske samfund
halter. Fiskeriet er i dag det
eneste erhverv. Vi får alt færdigt
fra Danmark. Der er ingen pro-
duktion af forbrugsgoder. Derfor
må man bestræbe sig på at skabe
virksomheder, som ungdommen
kan være beskæftiget ved.
INGEN BEGRÆNSNING
AF TILREJSENDE
Lars Chemnitz sagde, at proble-
met er for stort til, at man kan
løse det i en håndevending. Da
opbygningen i sin tid startede,
sagde man, at man ikke kunne
udvikle et sygt folk. Derfor kon-
centrerede man sig i første om-
gang om at udbygge sundhedsvæ-
senet. Det resulterede i en vold-
som befolkningseksplosion, og det
er den, man i dag løber panden
imod. Men også mange andre
faktorer spiller ind. Derfor må
man overveje nedsættelse af en
ny kommission, der skal kule-
grave hele problematikken om-
kring udviklingen i Grønland.
Man må sondre imellem ud-
sendte og frivilligt tilrejsende,
sagde Chemnitz. Det er de sidste,
der skaber problemer og giver
anledning til oprør blandt grøn-
lændere. Han spurgte om der er
mulighed for at reducere de til-
rejsendes antal eller om grund-
loven sætter en stopper for det.
Erling Høegh oplyste, at man i
arbejds- og socialdirektionen
havde talt om, hvorvidt man
kunne nedsætte en kommission
om dette enkelte problem. Grøn-
landsrådet er imidlertid startet
for at undgå for mange kommis-
sioner og må betragtes som en
slags permanent kommission. Der-
for har man ikke tænkt sig at
nedsætte en ny kommission. Men
der er mulighed for at drøfte
problemet i arbejdsmarkedsrådet,
når det samles til møde i aprkil
måned.
Med hensyn til begrænsning af
tilrejsendes antal sagde Erling
Høegh, at der ifølge grundloven
er fri’ bevægelse inden for rigets
grænser. Men der er mulighed
for at begrænse antallet af til-
rejsende. Midler fra erhvervs- og
boligstøtte er beregnet til den
fastboende befolkning. Forman-
den henvendte sig til radio og
presse om at gøre propaganda
for, at den strøm af tilrejsende
ikke kan fortsætte.
Landshøvding N. O. Christensen
gjorde rede for problemet og
sagde, at man ikke kan begrænse
tilvandringen, og at ingen drøm-
mer om at gøre det. Men der fin-
des visse regler, som er forbeholdt
den fastboende befolkning. I følge
næringsloven skal man have boet
seks måneder i Grønland, før man
kan nedsætte sig som nærings-
drivende. Betingelsen for at få
lån er, at man tager grønlandske
lærlinge. Men boligstøtten, som er
socialt betonet er den, der stær-
kest begrænser tilvandringen.
FISKERIET ER IKKE
ET RINGERE ERHVERV
Jørgen Olsen var også imod be-
grænsning af tilvandringen. Der
er også arbejdsløshed i Danmark
URE URE URE
HERREUR nr. 72, vand-
tæt, stødsikkert, 17 stene.
Et fint og stærkt ur, m.
en pæn skive. I stål .... kr. 134,—
Samme ur 1 gulddouble kr. 139,—
Automatisk herreur, nr.
74, vandtær, stødsikkert,
med dato. Stål eller guld-
double kosse ........ kr. 188,—
DAMEUR nr. 83, stød-
sikkert, 17 sten guld-
double, m. rem. Et smukt
og tydelig ud ....... kr. 142,—
Samme ur med guld-
doublelænke 1 murstens-
mønster ............. kr. 178,—
URREPARATIONER
Urreparationer godt og hurtigt, de
bliver afsendt senest 1 uge efter
modtagelsen.
URMAGER SVEND BILDE
Købmagergade 23, København K.
Postnr. 1150 . Telefon (01) 11 45 53
i dag, men ikke desto mindre be-
finder der sig i øjeblikket 25.000
fremmedarbejdere i Danmark.
Dette har atomalderen medført.
Olsen var af den opfattelse, at
planlægningsarbejdet må revide-
res og fejlene analyseres.
Grønland er ifcke skabt til em-
bedsmandsvælde, sagde Jørgen
Olsen. Grønland kan kun eksi-
stere, hvis det kan bære sig selv
erhvervsmæssigt. Derfor må de
unge forstå, at fiskeriet ikke kan
betragtes som et ringere erhverv.
Før i tiden, da det grønlandske
samfund hvilede i sig selv, sør-
gede en fader for at uddanne sine
raske sønner i fangererhvervet,
mens han prøvede på at få min-
dre robuste sønner fastansat i
kolonien. Nu har man fjernet sig
fra den tankegang. I dag mener
man, at det at være lønmodtager
er det eneste sagliggørende. Deraf
kommer de mange skævheder.
Efter en længere debat om pro-
blemet enedes landsrådet om at
drøfte arbejdsløsheden i Grøn-
land, og specielt ungdomsarbejds-
løsheden på arbejdsmarkedsrådets
møde i denne måned. På mødet
deltager to landsrådsmedlemmer.
Julut.
Nyt frimærke
I anledning af 25 året for Dan-
marks befrielse udsender Grøn-
lands Postvæsen 4. maj et nyt
60 øres frimærke. Der vil blive
arrangeret førstedagsstempling
med særligt dagstempel i Ja-
kobshavn på frimærkets udgivel-
sesdag.
Frimærket er tegnet af Jens
Rosing og gravuren er foretaget
af Czieslaw Slania. Jens Rosing
fortæller om frimærkets motiv og
den stemning, som han har søgt
gengivet:
Danmarks befrielse den 4. maj
1945 blev i Grønland hilst med
spontan glæde. Jeg oplevede da-
gen i Jakobshavn. Da nyheden
var blevet kendt gennem BBC,
gik flagene .til tops ved alle de
små huse i løbet af et øjeblik.
Folk trak i deres festtøj og fe-
stede i den lyse forårsnat.
frimærke nutåK
Danmarkip aniguisitauneranit u-
kiut 25-ngornerat pissutigalugo
Kalåtdlit-nunanut agdlagkanik i-
sumagingnigfik majip sisamåne
frimærkimik 60 ørilingmik nutå-
mik sarKumersitsiniarpoK. uv-
dlorme frimærkip sarKumerfiane
naKissut ingmikut ltoK atordlugo
Ilulissane frimærkit naiussuser-
neKartåsåput.
frimærke Jens Rosingimit ti-
tartarneKarsimavoK Czeslaw Sla-
niamit kigartuissusimavdlune.
frimærkimut åssiliartaliussane
Jens Rosingip ima OKalugtuarisi-
mavå:
majip sisamane 1945-me Dan-
markip aniguisitaunera Kalåtdlit-
nunåne agsut nuånårutigineKar-
poK. uvdloK tåuna uvanga Ilull-
ssanipunga. tuluit radiuata ani-
guisitauneK nalunaerutiginiariar-
mago igdlunguit tamarmik erfa-
lassulersorput. inuit åssutitik ati-
ortorpait, upernardlunilo unuaK
KaumaKissoK nagdliutorsiorput.
hurtig elegant sikker
VITUS 21’ cabine cruiser
WITH familiens flagskib, som fik international anerkendelse i .sit forste
salgsår 1969, og bl. a. blev solgt i flere eksemplarer til det tyske havne-
politi på grund af sine fantastiske soegenskaber, rummelige indretning og
rimelige pris.
WITH 200
10' indtil 20 HK
WITH 300
12' indtil 40 HK
WITH 400
15' indtil 40 HK

VITAL 15 m/kaleche
Hvorfor har eksperterne et så godt ø)e
Søsikkerhed'1 W|TH ^dene?
De kan sid op i hvilken som helst båd-
*■**?""'* te8t ^vor ^ITH har v®rot med og
konstateret top-polntl
Gode søsikre egenskaber, kvalitet og
fin finish kendetegner WITH program-
met, der i dag omfatter 15 forsk, mo-
deller fra 10-21 fod for sejl og motor.
IMPORT Priserne er lave fra kl. 2.100 -
SCHJØTT-G RØN LAND
3921 NarssaK
Telegramadr. SCHJØTT, NarssaK
Postgiro 14209S
16