Atuagagdliutit - 16.04.1970, Blaðsíða 18

Efteruddannelse af de grønlandske faglærte
Fagskolen med de tre undervisningsbygninger i forgrunden,
fagskolep igdlorssuartai atuartitsiviussut pingasut sagdliuvdlutik.
Kan alle og enhver
tjene penge
på obligationer?
70,00 kr. er nok til en god start.
Med en af Østifternes små tryk-
sager i hånden kan enhver sætte
sig ind i de enkle regler for køb og
salg af obligationer.
På mindre end 1 kvarter.
En kreditforenings-obligation er
en af de sikreste former for penge-
anbringelse, De kan vælge. Den er
altid garanteret ved 1. klasses sik-
kerhed i fast ejendom.
Samtidig er renten væsentlig høj-
ere end den, De kan opnå ved de
fleste andre opsparingsformer.
Kreditforenings-obligationer gi-
ver for tiden fra godt 10% til over
11 % i årlig rente - og De har des-
uden mulighed for at blive én af de
heldige, der opnår ekstragevinst ved
en af de halvårlige udtrækninger.
For eksempel giver Østifternes
udtrækning i januar 1970 betydelige
ekstragevinster på 29.040 obligatio-
ner med et samlet pålydende på
111.753.000 kr.
Hvis De er indkomstskatteplig-
tig, har disse udtrækningsgevinster
tillige den fordel, at de er skatte-
frie.
Det er let at købe obligationer.
De kan blot fremsende en noteret,
crossed check til det danske penge-
institut, De vælger til at formidle
Deres obligations-køb. - De kan
også sende check’en direkte til
Østifternes Kreditforening, som da
indkøber obligationer og opbevarer
dem vederlagsfrit.
Er det sådan, at Deres løn (helt
eller delvis) bliver indsat på en
speciel konto i Danmark, kan De
blot instruere den pågældende bank
eller sparekasse om at købe obliga-
tioner for det og det beløb - og
derpå indskrive eller deponere disse
i Deres navn.
1. januar 1970 indføres kilde-
skatten i Danmark. Når De over-
vejer, hvilke værdipapirer De skal
investere i, er det sikkert væsentligt
for Dem, at obligationernes rente-
afkast ikke bliver beskattet ved kil-
den. Indtægten bliver således kun
beskattet, hvis De i forvejen er ind-
komst-skattepligtig i Danmark.
Vil De gerne vide mere om ob-
ligationer - beder vi Dem venligst
om at rekvirere vor brochure.
KUPON JA - jeg vil gerne vide mere om obli-
gationer. Send mig venligst en tryksag med de
. nødvendige oplysninger.
NAVN________
I
| ADRESSE_______
I POSTDISTRIKT
Indsendes venligst i lukket kuvert til 1
ØSTIFTERNES KREDITFORENING ||
Om fagenes fordeling på fagskolen i Godthåb, skolens indretning og
dens fremtid.
Om et par måneder afleveres fag-
skolens kollegiebygning i Godt-
håb. Dermed gives der nye og
gode indkvarteringsforhold for
fagskolens elever. I stedet for den
miværende, undertiden temmelig
tilfældige indkvartering, får ele-
verne herefter ensartede arbejds-
forhold. 136 sengepladser fordelt
på dobbeltværelser svarer helt
til undervisningslokalernes kapa-
citet. Allerede én gang har man
oplevet det maximale elevtal i
skolens undervisningslokaler. Det
var fra januar til midten af marts
i år, da 133 elever på forskellige
fagområder gik til undervisning
på skolen.
Fagskoleforstander Ove Egede,
Godthåb, oplyser, at man ganske
vist i undervisningslokalerne kan
tage helt op til 160 elever, men det
bliver også incl. elever i udlånte
lokaler.
I forhold til de gamle undervis-
ningslokaler, fagskolen i sin tid
rådede over, er der i den nye
skole tale om en fordobling af
kapaciteten, siger forstanderen.
— Og med hensyn til kollegiet
kan vi ikke regne det ud i forhold
eller procent. For vi har aldrig
tidligere rådet over indkvarte-
ringsmuligheder. Indkvarteringen
og bespisningen har hidtil over-
vejende fundet sted i GTOs hånd-
værkerlejr.
FORDELINGEN
— Hvordan fordeler antallet af
elever sig på de enkelte fag?
— Skipperskolen kan tage 35
elever, lærlingeskolen med ud-
dannelse af tømrere, maskinarbej-
dere og automekanikere 45 (lær-
lingeskolen 'beskæftiger elever
året rundt, idet lærlingene skal
på skolebænken tre gange inden
for den fire år lange læretid).
Desuden kan beskæftiges et mere
fleksibelt antal elever på special-
arbejderkursus, vi kan låne loka-
ler og indkvartering ud til andre
former for kurser som f. eks. til
arbejds- og socialdirektoratet.
Uden tvivl bliver specialarbejder-
kurserne den gren, som udvides i
fremtiden. Skipperskolen kan sik-
kert ikke udvides, idet vi allerede
udnytter mulighederne så godt,
vi kan. Der er til hvert kursus
indskrevet dobbelt så mange ele-
ver, som vi har plads og lærer-
kræfter til.
Lærlingeskolen ligger mere fast
med hensyn til tilgangen, idet til-
gangen bestemmes — naturligvis
også af de unges interesse, men
mest — af mestrene. Hvis lær-
lingetilgangen stiger, og der bli-
ver pladsmangel på fagskolen,
bliver man nødt til at sløjfe nogle
af de kurser, som skolen lægger
lokaler til.
Vi kan nemlig bortset fra disse
forskellige kurser tage tre gange
så mange lærlinge, som vi har for
øjeblikket. Kurserne, som må gå
ud til fordel for lærlingeuddan-
nelsen, bliver fortrinsvis special-
kurser med frivillig tilgang.
INDRETNING
Forstander Ove Egede viste rundt
på skolen. I de tre undervisnings-
bygninger er der indrettet i alt ti
klasseværelser, hvoraf to i løbet
af sommeren skal indrettes til
speciallokaler for malerlærlinge.
Desuden er der i tilknytning til
undervisningsbygningerne tre
store haller, én til specialarbej-
dere i bygnings- og anlægsbran-
chen og i tilknytning til den en
mindre hal til smede og maskin-
arbejdere, én er indrettet til mo-
torlaboratorium for mekaniker-
Elevatorskakten med plads til en
elevator, som endnu ikke er bevil-
get. Det er fagskolens forstander,
Ove Egede, på nederste afsats.
elevatoreKarfigssaK, elevatorertag-
ssåle sule akuerineKarsimanane.
fagskolep forstanderia Ove Egede
majuartarfit atdlersåne.
er de bedste
- i nemme poser
-12 forskellige slags
sukuarKat Helvetiamit pissut pitsau-
nerpåuput
— pGgssiarigsut
— åssigTngitsut 12
BOLCHER
fra
Hslvetia
*
18