Atuagagdliutit - 29.10.1970, Side 10

-----------------------------
Det historiske
Grønland bevares
--------- ------------------
En række kulturhistorisk værdifulde bygninger skal sikres.
Administrationsomlægning
af fartøjsforsikringen
Landsrådsmedlem Peter Heilmann foreslog at Grønlands fartøjsforsik-
rings administration flyttes fra bolig- og erhvervsstøtten til landsråds-
administrationen.
De seneste års voldsomme udvik-
ling i de grønlandske byer har
gjort fredningsproblemet aktuelt,
idet man under en eller anden
form må sikre blandt andet hi-
storiske bygninger gennem re-
staurering, og i visse tilfælde ved
nænsomt at fjerne dem for gen-
opstilling et andet sted — noget
der kan blive begyndelsen til et
grønlandsk frilandsmuseum. Man
arbejder allerede i flere tilfælde
med således at redde det histo-
riske Grønland.
— Der findes ikke nogen egent-
lig fredningslov for Grønland. De
partielle fredninger, der allerede
er gennemført, er derfor lavet
som en slags ministerielle be-
kendtgørelser. Det gælder først
og fremmest arealfredninger, det
vil sige fredning af landskaber,
som man har ønsket at bevare
for eftertiden i deres nuværende
form. Det kan være karakteris-
tiske fjeldpartier af skønheds-
mæssig værdi.
Der er gennemført ret betyde-
lige arealfredninger i Godhavn,
først og fremmest af hensyn til
floraen. Andre steder er det dyre-
livet eller arkæologiske fund —
rester af gamle eskimoiske be-
byggelser og nordboruiner — man
ønsker at sikre på denne måde.
Disse landskabsfredninger lig-
ger i reglen i det åbne land, men
er i visse tilfælde kædet sam-
men med fredninger i byerne.
— Landskabet var det oprin-
delige, men der kom mennesker
til og senere udviklede byerne
sig på de oprindelige eskimobo-
pladser, fortæller lederen af
GTO’s byplanarbejde, arkitekt
Vagn Laage.
— I de senere år, under den
voldsomme udvikling af en række
af de grønlandske byer, er fred-
ninger i byerne blevet aktuelle.
I Godthåb har man dog allerede
for en række år siden, gennem-
ført en ret betydelig arealfred-
ning omkring Ny Herrnhut mis-
sionsstationen, for at sikre dette
historiske minde for eftertiden.
Det hjælper ikke ret meget at
frede et gammelt hus, hvis by-
udviklingen i øvrigt får lov til
at mase sig frem omkring det,
så stedet helt ændrer karakter,
for så at lade den gamle byg-
ning stå tilbage ene imellem alt
det nye. Vi har derfor, i nært
samarbejde med de lokale myn-
digheder, øjnene åbne for de mu-
ligheder, der ligger i den såkald-
te miljøfredning, hvor vi sikrer
ikke alene det enkelte hus, men
også dets nærmeste omgivelser.
Vi har en aftale med National-
museet om sagkyndig assistance
i disse fredningstilfælde, og der
er, i samarbejde med museet, ud-
arbejdet en liste over en lang
række bevaringsværdige bygning
ger.
De lokale myndigheder er gjort
bekendt med denne aftale, og den
har hidtil virket ganske udmær-
ket.
— Kan man da redde de gamle
bygninger af historisk betydning,
når de ligger i vejen for f. eks.
udvidelse af industrianlæg, vej-
anlæg og boligbyggeri?
— Ja, heldigvis. Det kan gøres
på forskellig måde. I de aller-
fleste grønlandske byer ligger de
gamle bygninger, som i alminde-
lighed hører til kolonitiden, det
vil sige, at de er omkring 200 år
gamle, i en sluttet kreds omkring
det daværende landingssted, og
i mange tilfælde har det, i for-
bindelse med byplanlægningen,
været muligt at sikre denne be-
byggelse nogenlunde intakt. Vi
har dog også steder, hvor udvik-
lingen er gået ud over disse hi-
storiske minder. Et af de mest
grelle tilfælde er vel nok Suk-
kertoppen, hvor de trange plads-
forhold og en række andre fak-
torer har medvirket til, at den
oprindelige kolonihusklynge, net-
op i disse år, bliver praktisk ta-
get udslettet. Der har vi derfor
valgt den løsning, i samarbejde
med Nationalmuseet, at pille fire
af de bedste, de mest karakte-
ristiske huse ned, med henblik på
at genopstille dem et andet sted.
Det er den lokale tanke siden at
lade disse huse indgå i et fri-
landsmuseum i Godthåb. Det er
dog nok en tanke, det kan være
vanskeligt at realisere, da man
i de pågældende byer ofte gerne
selv vil beholde de historiske
bygninger. I Sukkertoppen er der
netop i foråret forhandlet med
de lokale myndigheder om et eg-
net sted for genopstilling af de
fire huse.
Handelschef boligen i Juliane-
håb, der er fredet i klasse B, har
gennemgået en omfattende re-
staurering, og anvendes derefter
fortsat til kontorer m.v. I andre
tilfælde nøjes man ikke med at
udbedre skader, og derved re-
staurere de gamle bygninger,
men fører dem tilbage til deres
oprindelige skikkelse. Det er bl.
a. tilfældet med landsfogedboli-
gen i Godhavn, en bygning som
har været anvendt til skiftende
formål gennem tiderne, og som
derfor efterhånden var blevet
forsynet med forskellige, mere
eller mindre mærkværdige, ud-
bygninger. Der arbejdes nu på at
få huset ført tilbage til dets op-
rindelige skikkelse — et arbejde
som ventes indledt næste år.
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30
1401 KØBENHAVN K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER UDSØGTE TÆPPER
FRA IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT FRA VORT
FRIHAVNSLAGER
SKRIV OG FA ET UDVALG
UDEN FORBINDENDE
Efter et forslag fra Peter Heil-
mann vedtog landsrådet at an-
mode forsikringsudvalget om at
tage spørgsmålet om overførsel
af administrationen af landsrå-
dets fartøjsforsikring fra er-
hvervsstøttekontoret til lands-
rådsadministrationen op. Beret-
ningen fra udvalget godkendtes.
Af beretningen fremgår, at der
i 1969 har været tale om et un-
derskud på godt 84.000 kroner.
Formanden sagde i sin forelæg-
gelsestale, at underskudet tyder
på, at man bør overveje even-
tuelt at forhøje forsikringspræ-
mierne. — Man må nemlig fast-
holde princippet, sagde forman-
den, — at forsikringen skal drives
efter forretningsmæssige ret-
ningslinier.
Formanden nævnede også æn-
dringen af genforsikringskontrak-
ten, hvorefter genforsikringen
hæfter for alle havarier med 80
pct. og fartøjsforsikringen for
resten. Dog bliver det sådan, at
fartøjsforsikringen ved partielle
skader for egen regning højst vil
komme til at hæfte for 400.000
kroner for et enkelt fartøj og ved
to forlis højst 150.000 kroner.
— Ændringen af genforsik-
ringskontrakten skulle forhåbent-
ligt bidrage til en forbedring af
forsikringens økonomi.
BEDRE FORMUEPLACERING
Under samme punkt som fore-
læggelsen af beretningen forelag-
de Peter Heilmann sit forslag om
overførsel af administrationen af
forsikringen fra erhvervsstøtte-
kontoret til landsrådets sekreta-
riat.
Peter Heilmann sagde bl. a. i
relation til sit forslag, at indtil
nu bliver fartøjsforsikringens for-
mue forrentet med fire en halv
procent. — Men hvis formuen
kunne frigives, sagde han, — fra
den øvrige del af landsrådets
regnskab, kunne pengene anbrin-
ges til betydelig højere rente.
Ligeledes burde præmierne for
forfaldne forsikringer afregnes
af kæmneren til fartøjsforsikrin-
gen, sagde Peter Heilmann. —
Forsikringen ville så kunne på-
regne en ret stor renteindtægt. I
tilfælde af havarier skulle far-
tøjsforsikringen selv honorere di-
verse regninger.
Peter Heilmann mente endvi-
dere, at skævhederne i regnska-
berne opstår, når f. eks. et stort
havari er sket i 1967, men først
afregnes i 1969. Så bliver udgif-
ten ført i 1969, selvom den skulle
være ført i 1967. Der skulle imid-
lertid i 1967 være afsat et beløb
nogenlunde svarende til havari-
ets størrelse. Beløbet følger så de
forskellige regnskabsår og føres
så endelig til udgift det år, er-
' statningen betales.
Kontorchef J. A. Nolsøe supp-
lerede Peter Heilmanns redegør-
else ved at bemærke, at man
måske skulle overveje en præmie-
forhøjelse. Peter Heilmann har
nævnt, at man nok skulle vente
lidt. Vi har jo bestræbt os på at
holde præmien nede ved bespa-
relser og rationalisering. Når man
har gennemført den undersøgel-
se, Peter Heilmann også har fore-
slået, er det muligt, man bliver
nødt til at forhøje præmien.
Præmien er meget lav i for-
hold til danske forsikringer, sagde
Nolsøe i øvrigt. — Vi kræver en
præmie på lidt over halvdelen af,
hvad man kræver i Danmark.
Præmien på Færøerne ligger også|
oppe omkring den, man kendpr
i Danmark.
Der er i øvrigt en del usikker-
hed med økonomien, sagde Nol-
søe, — fordi bl. a. kontorhold
foretages af statslønnet personale.
Der sker ganske vist en form for
refusion, men det dækker ikke
udgifterne.
Peter Heilmann nævnte rente-
indtægten, som muligvis ikke
kommer forsikringen, til gode, som
den kunne. Nolsøe sagde, der var
rentetab, fordi præmien kommer
ind sidst på året.
Nolsøe sluttede sig i øvrigt til
Peter Heilmanns mening om, at
det er forkert, forsikringens penge
kun forrentes med fire procent,
og det er også forkert, at skaderne
opføres det år, de afregnes, i ste-
det for det år de er sket. Det har
vi nu rettet, sagde Nolsøe.
Nolsøe påpegede vigtigheden af
at opstille et regnskab, som viser
samtlige indtægter og samtlige
udgifter for overhovedet at gøre
sig nogle begreber om og tage
eventuelle beslutninger om præ-
mieforhøjelse, ny forsikringsord-
ning og genforsikringskontrakter.
Der skal udarbejdes et helt nyt
kartoteksystem. Herefter kan
man meget hurtigt få de løbende
oplysninger, man har brug for,
bl. a. for at få større klarhed over
regnskabet.
TILSKUD TIL REPARATIONER
Edvard Reimer var inde på
spørgsmålet om eventuelt tilskud
til reparationsudgifter fra forsik-
ringen. Reimer sagde, at en båd-
ejer, der overholder sine forplig-
telser overfor forsikringen kan
komme i den situation, at han
ikke kan klare udgifterne til re-
paration af sit daglige udkomme.
Reimer mente, det var rimeligt,
om forsikringen kunne yde til-
skud til reparationsudgifter på for
eksempel 25 pct.
Nolsøe svarede Reimer, at skal
forsikringen betale mere, end den
gør, skal der ske vedtægtsændrin-
ger. Endvidere vil disse reparati-
onsudgifter være meget vanske-
lige at administrere.
Også Alibak Josefsen havde
rejst spørgsmålet om tilskud til
reparationer, og til både Reimers
og Josefsens forslag bemærkede
formanden, at støtte til repara-
tioner af forsikrede både kun vil
kunne ydes, når forsikringsbetin-
gelserne er opfyldt, men at der
ikke herudover hverken økono-
misk eller på anden måde er
grundlag for fra Grønlands Far-
tøjsforsikring at yde tilskud eller
lån til reparationsarbejder af de
forsikrede både.
-den.
BESTYRERINDE
til Nanortalik alderdomshjem
Med tiltrædelse ca. 15. november 1970 søges en velkvalificeret
bestyrerinde til nyt alderdomshjem i Nanortalik med plads til
20 beboere. Ansættelsesvilkårene jfr. regulativ om løn- og an-
sættelsesvilkår for hjemmehørende ikke-uddannede plejemodre,
oldfruer og økonomaer i statens tjeneste i Grønland, hvorefter
begyndelseslønnen pt. udgør kr. 1.242,16 incl. leder- og rådig-
hedstillæg.
Der betales for kost og logi efter samme regler, som gælder for
sygeplejersker.
Der stilles umøbleret 2V2 værelses lejlighed til rådighed.
Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæf-
tigelse bedes tilsendt kommunalbestyrelsen, Nanortalik inden
den 1. november 1970.
Nanortalingme utorxait igdluat
ningiugssarsiorneKarpoK
1970-ime novemberip 15-iata migssåne atorfinigtugssamik Na-
nortalingme utornait igdlutågssåt 20-nit najugarineKarsinau-
ssok piginåussuseKardluartumik ningiugssarsiorneKarpoK.
atorfinigtitsinerme piumassarineKartutigut najorKutarineKåsaoK
ningiut, oldfruit økonomatdlo Kalåtdlit-nunåne najugaKartut
iliniarsimångitsut nålagauvfingmilo atorfeKartut pivdlugit akig-
ssarsiatigut atorfinigtitsinermilo piumassarineKartartutigut au-
lajangersagkat, taimailivdlune atorfinerKårnerme aningaussar-
siagssat ningiunermut sulivfiuvdlo avatågut sulinerme tapissu-
taussartut ilånguterérdlugit katitdlugit angissuseKardlutik kr.
1.242,16.
sygeplejerskit pivdlugit aulajangersagkat åssigalugit nerissaKar-
nermut najugaKarnermutdlo akiliuteKartoKartåsaoK.
ine pingajua-Kentanik angissuseKartoK peKutilersorneKångit-
sok najugagssatut piarérsimatineKåsaoK.
ningiungorumavdlune KinuteKaut novemberip autdlarKautå tiki-
tinago, iliniagaKarsimanermut sujusingnerussukutdlo sulivfigi-
simassanik nalunaerssuserdlugo Nanortalingme kommunalbe-
styrelsimut nagsiuterKuneKarpoK.
Nanortalik kommunalbestyrelse
p. k. v.
Jens Adolfsen.
1. kl. urreparation. Ekspres levering.
Garanti på alle reparationer.
TIK-TAK . Kirkegade 18 . 6700 Esbjerg Danmark.
10