Atuagagdliutit - 04.02.1971, Blaðsíða 8

Trafik i storisområdet
Redaktør Jørgen Fleischer be-
handler i en leder i Grønlands-
posten den 24. august 1970 pro-
blemerne ved besejling af byerne
i storisområdet under de senere
års stadig vanskeligere isforhold.
Der er al mulig grund til at
antage, at disse vanskelige for-
hold vil fortsætte de kommende
år, og redaktøren spørger, hvilke
konsekvenser dette vil indebære
for de sydlige byers passagerbe-
sejling og godsforsyning. Specielt
må de vanskeligheder, som kyst-
skibene har mødt, rejse spørgs-
målet om, hvad der kan gøres
til sikring af trafikkens gennem-
førelse, og herunder spørger re-
daktør Jørgen Fleischer, om ikke
solide, med ishud forsynede træ-
skibe vil vise sig mere velegne-
de til sejlads i storisfyldt far-
vand?
Det er rigtigt, at de gamle træ-
skibe som „Gertrud Rask“ og
„Gustav Holm“ og G. C. Amdrup“
klarede sig udmærket, men det
må tilføjes: Efter datidens for-
hold, d.v.s. med dé relativt små
gods- og passagermængder, som
var aktuelle på det tidspunkt,
og med den forholdsvis fleksible
besejlingspolitik, som førtes. Det
ville alene af økonomiske grunde
være uforsvarligt at bygge træ-
skibe til det kapacitetsbehov,
som er relevant i dag, og selv
om det var teknisk muligt, ville
træskibene i virkeligheden ikke
være så velegnede til storissej-
lads som stålskibene.
Hvis man betragter, hvordan
godsbesejlingen er blevet afvik-
let de senere år, må man sige,
at det er bemærkelsesværdigt, så
få gange skibene ikke har kunnet
komme igennem efter planerne.
Der har kun været få forsinkel-
ser sammenlignet med det store
antal rejser.
Den oprindelige besejling med
træskibene gik ud på, at Juliane-
håb ikke blev besejlet i måneder-
ne marts-juli, og at Østkysten
kun kunne besejles, når de svæ-
reste iskoncentrationer var lettet,
d.v.s. at Angmagssalik og Scores-
bysund normalt kun fik et en-
kelt anløb om året. I dag gen-
nemfører stålskibene månedlige
anløb af alle byerne i storisom-
rådet, og såvel Angmagssalik som
Scoresbysund modtager flere an-
løb så at sige planmæssigt.
En løsning af problemerne
fremover med hensyn til sejlads
i is må være at bygge skibe på
grundlag af de erfaringer, man
har indhøstet de sidste ti år.
Disse erfaringer går ud på, at
man med specielle stålplader og
stålkonstruktioner kan gøre ski-
bene endog meget velegnede til
sejlads i isfyldt farvand.
Redaktør Jørgen Fleischer er i
sin leder specielt interesseret i
træskibenes muligheder for at
løse problemerne i forbindelse
med personbefordringen i kyst-
trafikken. Til det ovenfor anførte
spiller her yderligere det forhold
ind, at skibstilsynet næppe i dag
vil tillade bygning af træskibe
til passagertransport på grund af
brandfaren.
Det kan tilføjes, at når man i
visse situationer vægrer sig ved
at sende kystskibene ind i storis
på trods af, at de er bygget med
isforstærkning, er forklaringen,
at det altid er forbundet med en
vis risiko, og at reparationen af
selv en let beskadigelse af et
passagerskib er meget dyrere end
reparationen af godsskibe på
grund af de hindringer, passager-
apteringen frembyder. Endvidere
er issejlads også forbundet med
risici, som det set fra sagkyndigt
hold vil være urimeligt at løbe,
når der er mulighed for at an-
vende et så fremragende alterna-
tivt transportmiddel som helikop-
terne. Udviklingen i den interne
helikoptertrafik har været over-
ordentlig stor de senere år. Der
transporteres i dag lige så mange
passagerer med helikopter som
med kystskib, — og transport-
økonomien er gunstig. Derfor må
man nok regne med, at forøgel-
sen i den interne passagertrafik
på Grønland vil blive imødegået
ved anskaffelse af flere helikop-
tere, som — hvor stærkt man
end bygger kystskibene — vil
være disse overlegne med hen-
syn til bevægelighed i storisom-
rådet.
M. A. Jensen.
FANG og Favør
Den første afdeling i Grønland
af forretningskæden Favør blev
åbnet i Godthåb før jul. Før den
tid hørte vi, at Narups butik ville
blive genåbnet som en afdeling
af Favør.
For nogle år siden startedes
sammenslutningen af private næ-
ringsdrivende i Grønland —
F.A.N.G. Begrundelsen var vare-
tagelsen af de lokale næringsdri-
vendes interesser. I starten kom
vi grønlændere til foreningens
møder, men grønlænderne tabte
snart interessen for foreningen,
da det viste sig, at man ikke fik
udbytte af møderne. I dag har
F.A.N.G. ikke eet eneste grøn-
landsk medlem i Godthåb. Det
må myndighederne vide. Derfor
kan man ikke sige, at foreningen
varetager de grønlandske inter-
esser.
Det er vigtigt, at de grønland-
ske næringsdrivende varetager
deres interesser gennem dannel-
sen af egen forening. Der er
efterhånden mange grønlandske
småhandlende, der ikke har med
F.A.N.G. at gøre.
Som sagt blev F.A.N.G. i sin
tid startet for at beskytte de
grønlandske næringsdrivende
mod konkurrence ude fra. Men
hvor er F.A.N.G. i dag? Hvorfor
har F.A.N.G. tilladt, at en stor
forretningskæde fra Danmark
etablerer sig i Grønland?
I dag bestræber man sig på at
anvende lokal arbejdskraft i
større udstrækning, selv om dette
medfører forsinkelser og fordyr-
elser. Men der er for mange, som
etablerer sig i kraft af den nye
grundlov af 1953. Jeg kender
loven, og jeg ønsker ikke, at man
fremfører den, hvis nogen vil
svare på mit indlæg.
Mange af vore rettigheder
accepteres ikke. I forbindelse her-
med vil jeg anmode myndighe-
derne om en forklaring. Er det
meningen, at de mange danske
heroppe skal frarøve grønlæn-
derne deres muligheder og der-
med lamme al grønlandsk initia-
tiv? I dag kan grønlænderne ikke
tage konkurrencen op med de
danske. Danskerne har midler og
erfaring til at oparbejde levedyg-
tige forretninger. En grønlænder
har ikke een chance for at kon-
kurrere med en stor og velorga-
niseret kædeforretning som Fa-
vør. Hvis det danske initiativ i
Grønland fortsætter på den
måde, siger man blot: Grønlæn-
derne kan jo ikke selv!
Det er en utiltalende frem-
gangsmåde, at de danskere etab-
lerer sig under ly af en lokal
stråmand. Hvorfor har F.A.N.G.
ikke modsat sig, at en kædefor-
retning som Favør får en afde-
ling i Grønland? Har F.A.N.G.
ændret sit oprindelige formål,
Undertegnede, der er en ivrig
læser af Grønlandsposten, vil me-
get gerne have, at nedenstående
betragtninger kommer ud i et
læserbrev.
For at begynde med. det mind-
ste: Radioprogrammerne. Engang
blev radioprogrammerne bragt i
hvert nummer af Grønlandspos-
ten, men det er holdt op, og det
er jeg ked af. Nu kunne man jo
spørge, hvad jeg, der bor i Dan-
mark, dog vil med de radiopro-
grammer. Jo, de gav også et bil-
lede af livet oppe i Grønland.
Man fik gennem dem at vide,
hvilke spørgsmål der var på tape-
tet i den grønlandske hverdag, og
man kunne skønne lidt over,
hvorledes oplysning og undervis-
ning blev udsendt deroppe. —
Radioen er jo en vigtig institu-
tion i det grønlandske samfund.
Det fører mig ind på noget an-
det. Jeg vil slå til lyd for, at
man i Grønlands radio bringer
udsendelser, der udtømmende gi-
ver besked om hverdagslivet i
Danmark. Jeg synes, der er behov
for sådanne udsendelser. Mange
grønlandske forældre sender i
disse år deres børn til Danmark,
fordi børnene skal gå i skole eller
på anden uddannes. Jeg har på
fornemmelsen, at mange af disse
forældre ikke ved meget om,
hvad deres børn går ind til. —
Mange gør sig f. eks. overdrevne
forestillinger om „de rige dan-
skere". Vi, der bor hernede, ved
jo, at folk som de er flest må
passe vældigt på pengene for at
klare dagen og vejen. Det er jo
ingen skade til, at man ved sådan
noget i forvejen, inden man rej-
ser herned. Og sådan vil det jo
nok være med mange andre pro-
blemer. Tag f. eks. begrebet kil-
deskat. Vi, der er udsat for den,
har skam lært den at kende, og
vi kunne godt tænke os, at der
blev fortalt lidt om den oppe i
Grønland. — Jeg kunne godt
tænke mig, at man til sådanne
udsendelser benyttede en udsen-
delsesform, der bragte interwievs
med grønlændere, der i en år-
række har boet i Danmark og som
altså kender hverdagslivet her-
nede.
Havde Grønlands Radio ikke
engang et programudvalg her i
Danmark, der skulle tage sig af
formidlingen af udsendelser fra
Danmark til den grønlandske
radio? Men det udvalg eksisterer
måske ikke mere? I så fald er
det en stor skam. Der er vist
også noget om, at der ikke er ret
mange penge til radioarbejdet
hernede? Jamen, er det ikke at
spare på et forkert sted? Tænk
engang på Danmark med dets
mange dagblade, dets 3 radiopro-
grammer og dets fjernsyn. Og
tænk så på den tilsvarende situa-
tion i Grønland. Der er lokal-
blade, ja, heldigvis. Der er Grøn-
landsposten, ja, udmærket. Men
der er intet landsomfattende dag-
det at beskytte grønlandske inter-
esser? Hvis det ikke er tilfældet
må F.A.N.G. sørge for, at store
forretninger i Danmark for frem-
tiden ikke får afdelinger i Grøn-
land.
Landsrådet og kommunalbesty-
relserne må sørge for, at det
nævnte eksempel ikke gentager
sig. Man må tænke på, at an-
delstanken er ved at blive en
realitet i Grønland gennem op-
rettelsen af brugsforeninger. Det
er grønlænderne, der skal udnytte
de muligheder, som findes i lan-
det.
Tobias Josefsen,
Godthåb.
blad, der er en i teknisk forstand
ret ringe radiodækning og der er
intet fjernsyn. Og så ser man på
skillingerne, når det drejer sig
om et udvalg, der kunne arbejde
med planer for fremskaffelse og
produktion af udsendelser fra
Danmark til den grønlandske
radio. Det kalder jeg at spare på
det forkerte sted. Radioen er dog
uendelig vigtig som kulturformid-
ler og oplysningsredskab i Grøn-
land.
Til slut en ting, der ligger mig
meget på sinde. Frederik Høegh
(Fare) er død. Det skuffede mig
dybt, at jeg ikke så det nævnt i
de danske aviser. Vi er mange
hernede, både grønlændere og
danske, der kendte og ærede
Faré. Han var en person, der
betød meget for sit folk og sit
land. Mange er de, ofte langvejs
fra, der i årenes løb nød godt af
hans gæstfrihed. Vi ville gerne
have læst et mindeord i en dansk
avis.
Når jeg træffer og taler med
gx-ønlandske politikere og giver
udtryk for mine meninger, bliver
jeg af og til mødt med en be-
mærkning som denne: „I hernede
kender ikke rigtig noget til de
aktuelle problemer hjemme i
Grønland"!
Det gør vi nu alligevel, for vi
læser da Grønlandsposten. Men
hvis man nu deroppefra fik noget
mere stof med i de danske aviser?
Er det ugørligt?
Emma Rasmussen,
Esrum.
(Forhen i NarssaK).
På grund af de tekniske vanske-
ligheder har vi i 1970 flere gange
måttet udelade radioprogrammer-
ne, hvilket vi er kede af. da radio-
programmerne har stor interesse
blandt vore læsere. Men i det nye
år håber vi at kunne bringe
radioprogrammerne regelmæs-
sigt.
Med hensyn til de i indlægget
efterlyste udsendelser om hver-
dagslivet i Danmark kan vi op-
lyse, at Grønlands Radio fornylig
har haft en grønlandsksprogct
udsendelsesserie om det samme
emne, hvis foromtale blev bragt
i Grønlandsposten.
Red.
Hvis ovenstående indlæg var ble-
vet forelagt det tekniske perso-
nale, ville svaret være blevet et
ganske andet — og det var kom-
met sandheden betydeligt nær-
mere. Er sandheden måske ikke
i virkeligheden sløseri fra Grøn-
lands Radios side. Det sidste års
tid har det nemlig ikke været
muligt at få manuskripterne leve-
ret betids fra Grønlands Radio.'
Det er i virkeligheden grunden
til, at det ikke har været muligt
for det tekniske personale at
medbringe radioprogrammerne.
Bogtrykkeriet.
Jern- og metalaffald
er penge værd...
Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald
til højeste dagspriser.
NORDISK JERN & METAL A'S
Hvissingvej 116, Glostrup, Danmark.
Forretning
til salg
Købmandsforretning til salg i Holsteinsborg.
God beliggenhed, ved Hovedvejen nær havnen.
Bygningen indeholder, butik 25 m-, lager 31 m2,
toilet med håndvask, der er helårsvand og oliekamin.
Forretningen har en stor omsætning.
Nærmere oplysning ved henvendelse til:
Købmand Schleimann
Hovedvejen 424 . 3911 Holsteinsborg.
Radioprogrammer og A/G
8