Atuagagdliutit - 04.02.1971, Side 20

TEKNIK MI
og imm MM-
videnskab mm 5MM)

Dansk rabieskampagne
vakte stor interesse
De bevilgende myndigheder indstillet på at tage hele Jylland med i
rabiesbekæmpelsen om nødvendigt. Veterinærmyndighederne tror ikke,
det bliver aktuelt.
Af Anne Marie Løn . (RB-Special).
Den kampagne, der har været og
i endnu to år vil blive gennem-
ført mod rabies-udbredelsen i
Danmark, har vakt stor interesse
verden over. Det har de danske,
veterinære myndigheder blandt
andet erfaret på en verdenskon-
gres for veterinærer i Ntirnberg.
Det er ikke uden grund, at
veterinærer fra andre lande ser
med beundring på rabieskampag-
nen i Danmark, idet landsbrugs-
ministeriet, da rabies først på
året rigtig greb om sig i det syd-
vestlige Jylland, på mindre end
otte dage tredoblede budgettet til
bekæmpelse af rabies, mens de
fleste andre lande, som i langt
mere udtalt grad end Danmark,
er hærget af rabies, simpelthen
Nyt hus til salg
i Godthåb
Huset ligger lige ned til van-
det, med en dejlig udsigt ud
over fjorden.
HANS JAKOBSEN
Boks 140 . 3900 Godthåb,
Grønland.
har opgivet at få bugt med den
frygtede virussygdom og nu er
indstillet på at leve med den.
Kampagnen mod rabies i Dan-
mark, der omfatter gasning af
rævegrave, giftudlægning for
ræve og skydning, er enestående
i verden. Og efter i et år at have
gennemført et effektivt bekæm-
pelsesarbejde, nærer de veteri-
nære myndigheder begrundede
forhåbninger om, at tilfældene af
rabies i Danmark vil blive færre
i den kommende tid, idet rævene,
der er de værste spredere af
rabies-virus, nu har fået kontakt-
mulighederne med andre ræve
væsentlig reduceret. Imidlertid
ligger det fast, at rabiesbekæm-
pelsen med samme effektivitet vil
fortsætte i den nugældende ra-
bieszone fra landegrænsen til
nordgrænsen af Ribe amt mindst
to år.
FRYGTER IKKE RABIES
I HELE JYLLAND
De bevilgende myndigheder har
stillet sig yderst velvillige over-
for veterinærernes bekæmpelses-
program. Således er myndighe-
derne villige til at lade rabiesbe-
kæmpelsen omfatte hele Jylland
om nødvendigt — dog i en noget
andet form, idet vaccinationen i
det nugældende bekæmpelsesom-
vær
kræsen
narrutugit
tarnutigssarsiormngne
isumangnaerugdlo amingnut er-
KortuniK tamatigut tarnutigssar-
sissarnigssat. Dubarry cremiu-
teKarpoK tarnutauteKardlunilo
amermik pitsaunerulersitsiar-
tordlutigdloissiKorigsautaungår-
tuniK. ornigugdlutit DubarryniK
oKaloKatigiartortigut;
ilisimassalingnit erKor-
tumigdlo ilitsersuneicå-
sautit aKeKangitsumiK.
i valget af
skøimedsmidler...
Vær sikker på, at De altid får
præparater, der passer til Deres
hudtype. Dubarry har special-
cremer og -præparater, som "op-
bygger” huden og giver et strå-
lende udseende. Kom ind og tal
med os om Dubarry; De får kyn-
dig og korrekt vejledning gratis.
Dubarry
råde betaltes af det offentlige,
hvorimod hundevaccinationen,
hvis bekæmpelsen skal omfatte
hele Jyland, overlades den en-
kelte hundeejer.
Veterinærdirektoratets repræ-
sentant i bekæmpelsesområdet,
kredsdyrlæge Knud Poulsen, si-
ger imidlertid:
— Vi har på nuværende tids-
punkt ingen grund til at tro, at
en rævebekæmpelse på grund af
rabiessituationen vil blive aktuel
for hele Jylland, men det giver
os en vis tryghedsfornemmelse
at vide, at de bevilgende myndig-
heder er indstillet på at blive
ved, indtil vi er helt sikker på,
at faren er drevet over. Og jeg
tror i øvrigt, at vi har grund til
stor optimisme.
FLERE TILFÆLDE I ÅR
END I FJOR
Selvom rabiessituationen i Dan-
mark har ændret sig betydeligt
til det bedre, er den dog stadig
aktuel. Således overskred antal-
let af rabiestilfælde i 1970 alle-
rede i midten af august tallet
for registrerede tilfælde i fjor.
Der var i fjor 73 tilfælde af
rabies i Sydjylland. Med rabies-
tilfældene i oktober, er man i år
oppe på 79. Men det er i den
forbindelse værd at bemærke, at
de 73 tilfælde i fjor, foruden at
være koncentreret på et mindre
område, også var koncentreret på
langt kortere tid, idet det store
rabiesudbrud kom i årets sidste
måneder, hvorimod de 79 tilfælde
i år er fordelt på alle årets må-
neder, dog med flest tilfælde i
de første, hvor rævebestanden
ikke var så reduceret som hen
på sommeren. Endelig har ræve-
ne, når de i kolde måneder op-
holder sig i gravene, større kon-
taktmulighed og derved større
mulighed for at overføre virus.
IKKE RABIES UDENFOR
BEKÆMPELSESOMRÅDET
Der har i nordjyske og fynske
dagblade været talt om rabies i
de pågældende områder på bag-
grund af indfangning af blandt
andet katte og ræve med en ejen-
dommelig opførsel, der har haft
visse ligheder med rabies. Sag-
kyndige har udtalt frygt for, at
rabies var nået til de pågælden-
de områder. Stillet overfor det,
siger veterinærdirektoratets re-
præsentant i bekæmpelseszonen:
— Det er ganske udelukket, at
der skulle være tale om rabies i
Nordjylland eller på Fyn. Den
frygt er aldeles ubegrundet. Det
er rigtigt, at vi har haft et par
tilfælde af strejfere, men det har
kun været i en radius af 20-30
km. Ræven har maksimalt en
radius på 90 km, og det drejer
sig kun om en meget lille pro-
centdel. Under et tilfælde af ra-
biesangreb, er det ganske usand-
synligt, at en ræv skulle kunne
bevæge sig så langt, og endelig
vil virus nok have angrebet cen-
tralnervesystemet og medført
dyrets død, inden det nåede så
langt. Så formodningen om rabies
i de pågældende områder, kan
jeg med sikkerhed mane i jorden.
GASNING AF RÆVEGRAVE
STARTET I NOVEMBER
Først i november genoptager man
gasningen af rævegrave i rabies-
bekæmpelsesområdet. Det er
først og fremmest de nyindlem-
mede områder nord for Varde Å
Også i Grønland har man undertiden rabies, der slås ned ved at dræbe
dyrene.
nunavtfm'saoK Kingmit perdlerortut toKuneKartarput.
og Holme A, der dannede den
tidligere grænse, efter at Kongeå-
grænsen blev flyttet, man vil kon-
centrere sig om. Den sædvanlige
pause i gasningen finder sted i
tiden fra grundlovsdag til novem-
ber. Rabiestilfældene er erfa-
ringsmæssigt meget få i de mel-
lemliggende måneder, fordi ræve-
ne lever mere spredt. Desuden
vil gasningen af gravene ikke
give noget resultat, idet rævene
i juni, når hvalpesæsonen er
forbi, flytter i sommerbo. Mens
de opholder sig i de samme grave
i vinterhalvåret år efter år, for-
lægger de i sommermånederne
residensen til markskel og diger.
Også de tidligere bekæmpelses-
områder vil blive gaset igen, nem-
lig efter den sædvanlige runde,
med en gennemgribende gasning
i henholdsvis februar, parringsti-
den, og april, hvalpetiden.
Først, når frosten binder, og
sneen dækker jorden, vil man gå
igang med giftudlægningen, idet
der ikke inden da er store chan-
cer for, at rævene vil tage det
udlagte foder, så længe der er
bytte at fange og ådsler at finde.
Som noget nyt har man indført
skydepræmier i området. Tiden
for skydepræmier gælder den
periode, hvor de andre bekæm-
pelsesmetoder ikke er effektive
nok.
Afregning til kostpris
Med virkning fra 1. februar 1971
vil GTO’s bistand i forbindelse
med administration, forundersø-
gelse, projektering og tilsyn med
bygge- og anlægsarbejder blive
afregnet til kostpris og afregnet
efterhånden, som ydelserne præ-
steres. Herved forlades den hid-
tidige praksis, hvorefter disse
ydelser — uanset bistandens vir-
kelige omfang og de med bistan-
den forbundne omkostninger —
blev afregnet med et procenttil-
læg af byggeomkostningerne i øv-
rigt.
Den hidtil anvendte ordning
har været enkel administrativt
set, og har været rimelig så læn-
ge den alt overvejende del af
bygge- og anlægsarbejderne gen-
nemførtes for offentlige midler.
I de senere år er GTO imidlertid
i stigende grad blevet impliceret
i opgaver, der helt eller delvis
finansieres af private institutio-
ner eller enkeltpersoner, og sam-
tidig har udviklingen inden for
byggesektoren medført, at der ef-
terhånden kan være ret betydelig
forskel på den administrative
indsats ved forskellige byggerier.
Endelig yder GTO nu kun en del
af den samlede administrative
indsats på visse bygge- og an-
lægsarbejder. En omlægning af
den hidtidige praksis har derfor
vist sig fornøden.
Nyordningen indebærer endvi-
dere, at projekter og anden bi-
stand i forbindelse med anlægs-
arbejder, der rekvireres hos
GTO, skal betales, selvom det
konkrete anlæg ikke kommer til
udførelse, og at omprojekteringer
o. lign., der forlanges af bygher-
ren, ligeledes afregnes til kost-
pris.
Ordningen omfatter også arbej-
der, der udføres for driftsmidler,
såfremt arbejderne er af „an-
lægsmæssig" karakter og kræver
egentlig projekt.