Atuagagdliutit - 04.02.1971, Page 22

En stor indsats for
havbundens frihed
De hastige fremskridt i teknologien har nødvendiggjort aftaler om ud-
nyttelsesretten af havbunden uden for sø-territorierne. Masseødelæg-
gelsesvåben på havbunden forbudt ved FN-aftale.
Af HENRIK DØCKER (RB-Special)
For 370 år siden udformede hol-
lænderen Hugo Grotius ideen om
havets frihed — dette at kyst-
staternes rettigheder over det
omliggende hav skulle begrænses
til det nærliggende søterritorium,
og at enhver havde ret til at
sejle og fiske på havområdet
uden for. Siden da udviklede eng-
lænderen John Selden en mod-
sat ide om det lukkede hav, alt-
så en fuldstændig inddeling af
verdenshavene, men selv ikke
briterne havde magt til at gen-
nemtvinge den. FN arbejder nu
MAMARTAK'AOK'
fima pfirtugkat llulne mérxanut
frlmærkinik navssfigssaxarpox
— EN NYDELSE
og der er indlagt frimærker til
børnene i pakken
TELEFONER CENTRAL 11116 - 6261
KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K
med et traktatforslag, der også
gør havbunden international, —
det område, som har været godt
på vej til at blive udstykket mel-
lem en lang række stater med
interesse i at udnytte især vær-
dierne i dens undergrund.
Geneve-konventionen om fast-
landssokkelen af 1958 udstrakte
forsøgsvis kyststaternes højheds-
ret hvad angår havbundsudnyt-
telsen til kontinentalsoklerne,
d.v.s. havbunden indtil 200 me-
ters dybde eller dertil, hvor en
udnyttelse af de naturlige
ressourcer er mulig. Hvor to na-
bo- eller genbostater på grund af
geografien kom i tvivl om, hvor
meget hver skulle have, anvistes
det såkaldte ligeafstandsprincip,
d.v.s. at grænsen mellem sokkel-
områderne blev trukket langs en
linie, der lå lige langt fra alle
punkter på de respektive stater.
Den internationale domstols af-
gørelse i den dansk-hollandsk-
vesttyske tvist om nordsøsoklen,
i hvilken ligeafstandsprincippet
blev kasseret til fordel for kon-
krete afvejelser af en række geo-
logiske og geografiske forhold,
viser dog den begrænsede betyd-
ning af sådanne internationale
aftaler. Dertil kom, at Nordsøen
i det hele taget burde inddeles,
fordi den på intet sted overstiger
200 meters dybde.
EN INTERNATIONAL LOVGIV-
GIVNING AF 70 PCT.
AF JORDKLODEN
Den hastige teknologiske udvik-
ling såvel som befolkningseks-
plosionen har tvunget verdens-
opinionen til at interessere sig
for det folkeretlige tomrum, som
verdenshavene udgør. USA’s præ-
sident Richard Nixon tog i en
række erklæringer i maj og juli
i år kraftigt til orde for oprettel-
sen af et system til udnyttelse
af og kontrol med oceanbunden:
først i et budskab til kongressen
om forebyggelse af forurening
ved olietømninger, dernæst i et
budskab om USA’s oceanpolitik
og endelig i et forslag til kon-
gressen om at oprette en styrelse
for oceanerne og atmosfæren.
Nixon er inde på, at alle natur-
lige ressourcer, der ligger uden
for 200 meters dybde bør være
menneskehedens fælles ejendom
Det er enorme områder, der ei
tale om. De udgør over ni tiende-
dele af verdenshavenes samlede
areal og over 70 pct. af jordens
overflade.
Efter det amerikanske forslag
til FN’s komite for fredelig ud-
nyttelse af havbunden, bør den
økonomiske gevinst fra udnyttel-
sen af havbunden gå til en inter-
national fond. Denne tænkes så
at kanalisere pengene til træn-
gende udviklingslande via eksi-
sterende FN-organisationer som
f. eks. verdensbanken. De lande,
som grænser op til verdenshave-
ne skal have en tilsynsbeføjelse
og sørge for at fastsatte skatter
og afgifter opkræves. En koordi-
nering af indsatsen forudses fo-
retaget af et internationalt sty-
relsesråd, bestående af de seks
mest industrialiserede lande i
verden plus 18 andre lande.
En væsentlig forudsætning for
en aftale om den fredelige udnyt-
telse af havbunden er den enig-
hed, der er opnået mellem stor-
magterne om at forbyde instal-
leringen af kernefysiske våben på
havbunden. Denne aftale afven-
ter nu blot FN-generalforsam-
lingens formelle godkendelse.
Den vil så træde i kraft, når 22
stater har ratificeret den.
Aftalen er indgået i forlængel-
se af rækken af andre interna-
tionale overenskomster om atom-
våben, som f. eks. aftalerne om
forbud mod atomprøvespræng-
ninger i rummet, atmosfæren og
under vandet og mod spredning
af kernevåben. Den forbyder in-
stallation af masseødelæggelses-
våben og af afskydningsramper,
lagerindretninger og prøveudstyr
på og under havbunden uden for
en 12 sømilegrænse —■ og berø-
rer altså ikke raket-undervands-
både. Af de 25 nationer, der har
deltaget i nedrustningskonferen-
cen i Geneve har kun Mexico
taget forbehold over for aftale-
udkastet.
SOVJET STØTTER INSPEKTION
— MEN . . .
Mest bemærkelsesværdigt ved af-
taleudkastet er vel nok, at FN
får beføjelse til at kontrollere,
at aftalen overholdes. Oprindelig
afviste Sovjetunionen i tråd med
sin hidtidige linie (som demon-
streret over for den internatio-
nale atomenergiorganisation,
IAER, i Wien) totalt internatio-
nal kontrol, hvorfor traktattek-
sten kun taler om observationer
af mistænkelige anlæg. Der er
imidlertid nu sket en stramning,
således at egentlig inspektion og-
så kan ske, dog kun i specielle
tilfælde. I tvivlstilfælde kan sa-
gen indberettes for sikkerhedsrå-
det, som så kan iværksætte for-
holdsregler i overensstemmelse
med FN-pagten. Det fremgår, at
der kun er anvist mulige løsnin-
ger, men ikke er pålagt nogen
parter eller organer specifikke
pligter til sanktion. I praksis ville
det kun være USA og Sovjet-
unionen, der kunne have råd til
at udnytte havbunden i det ker-
nefysiske våbenkapløb. FN’s
medvirken betyder imidlertid
ikke, at Sovjetunionen har op-
givet sin modstand mod inter-
national kontrol, idet det ved
undvigelsesklausulen . i sikker-
hedsrådet har mulighed for at ']
benytte sin vetoret.
Strengt taget kan aftalen mod
atomvåben på havbunden ikke
kaldes en nedrustningsaftale. Der
er blot tale om ikke-oprustning
af de to super-atommagter Sov-
jetunionen og USA. De har beg-
ge indset, at det ikke kan betale
sig at atomopruste på havbunden
— og med dette udgangspunkt
er de interesserede i, at den an-
den part ikke tvinger dem til et
våbenkapløb her. Det komplice-
rede imidlertid arbejdet for den
fredelige udnyttelse af havbun-
den, der er blevet behandlet se-
parat i Geneve, da russerne i
dette efterår foreslog et forbud
mod al militær udnyttelse af
havbunden. Baggrunden herfor
kan have været et ønske hos
Sovjetunionen om at forpurre op-
rettelsen af et international hav-
bundorgan, som ville få de kon-
trolrettigheder, som russerne så i
konsekvent hidtil har afvist, me-
ner iagttagere.
Det internationale arbejde for
en regulering af hav- og ocean-
bundens retsforhold rammer vidt
forskellige interesser. Sammen-
hængen mellem dem er imidler-
tid ganske klar, og gør derfor en
koordineret indsats så meget me-
re vigtig. Først og fremmest har
det stor betydning at få skabt
klarere folkeretlige regler for
verdenshavene og bunden under
dem i en periode, hvor visse sta-
ter gør krav på søterritorier på
flere hundrede sømil, mens et
flertal nøjes med 3—12 sømil, og
interessen for at søge olie og gas ,
i havundergrunden griber om sig. r
OGSÅ INTERNATIONAL AFTALE
MOD OLIEFORURENING
Det er interessant, at USA, der
i 1946 som det første land i ver-
den udsendte en erklæring om
rettigheder på fastlandssoklen, nu
går i spidsen for en internatio-
nalisering af oceanbunden. Mens
forsøgene på at finde en inter-
national fællesnævner for sø-
territoriernes udstrækning er
strandet, er det muligt, at be-
stræbelserne på at internationa- i.
lisere havbunden efter et fast
mønster lykkes.
I denne forbindelse kan man
måske forestille sig, at andre in-
ternationale tiltag kan opnå for-
nøden tilslutning. Havforurenin-
gen er et andet spørgsmål, der
presser sig på. Canada har i år
behandlet et lovforslag om op-
rettelse af en 100 sømil bred sik-
kerhedszone, mod havforurening
rundt om de arktiske Canadas
kyster. Skibe, der besejler de ca-
nadiske farvande på disse bred-
degrader forpligtes til at over-
holde en lang række regler for
at sikre imod naturforurening.
Canadierne er ømme over deres ^
polare ødemark.
Generalsekretær U Thant har
igennem en længere periode ivret
for afholdelse af en internatio-
nal søretskonference med hen-
blik på en nyvurdering af kon-
tinentalsoklen, det åbne hav, sø-
territorierne og de tilgrænsede
zoner, såvel hvad angår fiskeri
som besvarelse af dc naturlige
ressourcer på det åbne hav. For
fire år siden erklærede USA’s
FN-delegerede, at man for alt i
verden burde undgå, at havbun- .
dens og havunderrgundens store *
mineralrigdomme blev gjort til
genstand for en form for maritim
kolonialisme. Det er først og
fremmest det, Nixon har haft i
tankerne med sine forskellige
forslag. De relativt få lande, der
ikke har nogen kyststrækning vil
have stor interesse i, at der gen-
nem en international aftale sik-
res dem andel i nogle af de rig-
domme, som de ellers ville have
meget vanskeligt ved at komme
i besiddelse af.
A/S Nordisk Solår Compagni
Rosenborggade 3
København K
Elektriske artikler og belysninger en gros
Annoncér i
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Bladet, der læses i Danmark og Grønland.
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666.
Redaktion, abonnement og lokale annoncer: Postbox 39, 3900 Godthåb.
22