Atuagagdliutit - 27.05.1971, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 111-at sisamångorneK 27. maj 1971 Nr. 11
inuk pingårnerutitdlugo
isumaKarpunga ukiune tugdliutune inuk pingårnerutitdlugo
sulivfiginiagagssaussoK, anguniartariaKardlutik inup maling-
nautineKarnigsså inuiaKatigitdlo ingerdlåneKarneråne peita-
tautineKarnigsså aulajangissunerunigssålo, landsrådip suju-
ligtaissortåva Lars Chemnitz onarpoK
landsrådertåme sujuligtaissungortoK, Lars Chemnitz, ouitsungitsumik
suliagssaKarpoK. rådertåp katiternerata tamåna kularnarungnaerse-
rérpå. isumat nutåt pisoncatdlo apordutdngitsorunangitdlat. mianer-
ssortumik pissuseuarnigssaK migssingersersuisinaunerdlo pissariaKar-
put landsrådertåic sujulerssorsinaujumavdlugo. pissuseK tamåna Lars
Chemnitzip pigå, Kularnångilardlo iluaKUtigivdludsagå ukiut tugdlit si-
samat sulinigssamine nunavtine atorfit imåindunginerssSne.
Lars Chemnitz skoleinspektøriu-
vok 45-nik ukiulik. iliniartitsissu-
tut Danmarkime soraerumérsi-
mavoK Kavdlunåmigdlo nuliaKar-
dlune. timerssornermik nuånari-
ssaKartuvoK mardloriardlunilo si-
sorarnermik Danmarkime meste-
riussarsimavdlune. sulivfigisima-
vai K’aKortoK, Thule, Holstebro
ama Ilulissat. ukiut kingugdlit si-
samat landsrådime ilaussortausi-
mavoK.
Kanigtukut Atuagagdliutinit
Lars Chemnitz OKalOKatigårput
landsrådip sujuligtaissuata ag-
dlagfiane. aperautigineKarmat su-
juligtaissumut Kinigaugame tu-
påtdlagsimanersoK, akivoK:
— någga, imaKa ajungineruvoK
OKardlune nuånåjatdlagpunga,
Sammensætningen af det nye
landsråd taler for, at den ny-
valgte formand, Lars Chemnitz,
får det svært. Gamle og nye syns-
punkter vil brydes. Der kræves
sandelig diplomati for at kunne
lede det nye landsråd. Men den
egenskab har Lars Chemnitz, og
den får han hårdt brug for i de
næste fire år, hvor han skal sidde
På Grønlands mest udsatte post.
Lars Chemnitz er 45 år og er
skolemand af profession. Han har
seminarieeksamen i Danmark og
er dansk gift. Han er sportsinter-
esseret og har været dobbelt Dan-
marksmester på ski. Han har vir-
ket i Julianehåb, Thule, Holste-
bro og Jakobshavn, hvor han er
skoleinspektør. De sidste fire år
har han været medlem af lands-
rådet.
Grønlandsposten havde fornylig
en samtale med Lars Chemnitz i
landsrådsformandens kontor. På
spørgsmålet om, hvorvidt han
blev overrasket over formands-
valget, svarer han:
— Nej, egentlig ikke. Jeg vid-
ste jo i forvejen, at jeg var blandt
kandidaterne til formandsposten.
Alligevel følte jeg rent umiddel-
bart glæde ved valgets udfald.
— Var det kun glæde, De følte?
— Som jeg sagde ved min før-
ste tale, følte jeg glæde, men
samtidig følte jeg, at en tung
byrde blev lagt på mine skuldre.
Jeg ved jo udmærket, at jobbet
er hårdt, og at det kræver meget
af sin mand.
et generationsskifte
— Da De blev valgt til formand
skrev danske aviser, at det nu er
definitivt afgjort, at man ikke
téssa nalunginavko ilimagineKar-
tunut ilaorérdlunga formandig-
ssarsiornigssame.
— KanoK misingnarpa, nuånå-
jatdlangnerinauva?
— sordlo OKalorKåmivne taigi-
landsrådsformand, Lars Chemnitz.
skal vente noget politisk ung-
domsoprør i Grønland.
— Som bekendt kom adskillige
unge mennesker ind i landsrådet
ved valget. Aviserne har kaldt
det ungdomsoprør for at gøre det
mere interessant. Men det har vist
sig, at det ikke er korrekt at
bruge det udtryk.
Ungdommen kom ganske vist
ikke til at besætte formands-
posten. Men man kan dermed ikke
sige, at ungdommen ikke får ind-
flydelse i det nye råd, og at der
ikke bliver tale om generations-
skifte. Ungdommen besatte mange
vigtige udvalgsposter, og det vil
uden tvivl sætte sit præg på
landsrådsarbejdet.
— De gamle og nye synspunkter
ga nuånåjatdlangneK misigåra, å-
male ilutigalugo sordlo sumik o-
Kimaitsumik tigussaicartunga, tå-
ssa nalunginavko suliagssaic imåi-
nåungitdluinartoK tåssunåkut ti-
gusimavdlugo, tåssa suliagssaK
ilåtigut artornartoK åmalo suliag-
ssaK piumassaKarfioKissoK.
kinguårit nikmerat
— Kinigaugavit Kavdlunåt avisi-
ne agdlagtoKarpoK tamatumunå-
kut maungåinartoK, avisit taissåt
inusugtut pikigtitsiniamerånik.
— Kinersinerup inernerane inu-
sugtorpåluit landsrådimut isersi-
mangmata avisit tamåna imaKa
soKUtiginarsautitut erKartorsima-
våt, inusugtutdlo pikigtitsinerå-
nik agdlåt tainiarsimavdlugo. ki-
siåne tamåna malungnarpoK pi-
kommer sikkert til at brydes?
— Det kan man ikke sige på
forhånd. Men vi ved, at de unges
synspunkter afviger en hel del
fra de gamles. Derfor må man
nok forvente, at det sommetider
kommer til at gå hårdt til. Men
jeg anser det som min egentlige
opgave at samle de forskellige
synspunkter og prøve på at finde
frem til et kompromis. Det ken-
der man fra andre folkevalgte
forsamlinger.
Jeg tror, mine synspunkter står
midt imellem de nye og de gamle.
Derfor håber jeg, at jeg ikke får
så svært ved at få de forskellige
meninger til at mødes.
— Hvad er hovedforskellen
kigtitsiniarnertut issigissariaKå-
ngitsoK.
malugingitsugagssåungilardle i-
nusugtut landsrådimut ilångu-
ssorsimanerat, måssalo formand-
igssarsiornerme inusugtut ilå-
nik KinersineKångikaluartoK tai-
måitoK OKarsinåungilagut inusug-
tut suniuteKalernigssåt tamatu-
munåkut kigdlilerneKartOK, tåu-
nalo taineKartartoic kinguårit ni-
kinerånik, oKautigineuarsinåungi-
laK suniutingitsortugssaussoK. tå-
ssame åma misingnarmat ud-
valginut åssigingitsunut Kinersi-
nerme inusugtut ilaussortauvfe-
Kalersorujugssussut, taimåitu-
migdlo OKautigineKarsinaunane
kinguårit nikinerånik taineuartOK
tåuna pingitsorsimassoK.
— tåssa inusugtut ilivsilo apo-
råutångitsorunångilase?
— tamåna soruname sujumut
OKautigisinåungilara KanoK iku-
mårnersoK. nalungilarputdle
landsrådit sujugdlit periauseri-
ssartagait åmalo isumagissartagai
ilåtigut inusugtut tungåningånit
mellem de unges og de lidt ældres
synspunkter?
— De unge peger tit på, at vi
mere modne har snakket grøn-
landsministeriet efter munden, og
at vi ikke har forfægtet vore egne
synspunkter godt nok. Deri ligger
måske hovedforskellen.
MENNESKELIG S4AGSIDE
— Hvad bliver de vigtigste op-
gaver i landsrådet i de kommende
fire år?
— Det er svært for mig at be-
svare, fordi jeg er så ny. Det kom-
mer i høj grad an på medlemmer-
nes forslag. Jeg har imidlertid un-
der valgkampen og efter valget
ved flere lejligheder påpeget, at
den voldsomme tekniske udvik-
ling har en menneskelig slagside.
Derfor mener jeg, at den vig-
tigste opgave i Grønland i de
kommende år må være at kon-
centrere sig om selve mennesket.
Man må stile efter, at det grøn-
landske menneske gennem øget
isumaKatigineKartångitsut. tai-
måitumigdlo soruname isumat
åssigingitsut imaKalo ilåtigut
akerdlerigsut tåkutångitsornaviå-
ngitdlat. kisiånile uvanga suliag-
ssavtut issigåra isumat åssigingit-
sut ilaussortaningånit sarKumiu-
nenartut katerssomiartåsavdlugit
tauvalo landsrådip isumåtut sar-
Kumiuniartåsavdlugit. soruname
akerdlerlssutaussut OKaloKatigl-
ssutigineKarnerisigut inuit åssigl-
ngitsunik isumaKartut nåpitiniar-
neKartarput tauvalo nåpisinåu-
ngitarångata taisinikut amerdla-
nerit isumåt atortineKartardlune.
isumaKarpungalo uvanga tama-
tumane imatut inigsslsimassutut
OKautigisinaungajagdlunga, tåssa
pisoncanut nutånutdlo akunermi-
liutussutut. taimåitumigdlo ne-
riutigåra ajomartorsiuteKarpat-
dlåmanga isumat åssigingitsut
ingmingnut nåpitiniarsinausså-
savdlugit.
— inusugtut ilivsilo pisoKasså-
nerussut isumase sukumitauva ni-
kingåssuteKarnerupat?
— inusugtut uparuarniartarpåt
uvagut imaKa Danmarkimingånit
ingerdlatsinermut malerutinar-
patdlårsimassugut åmalo isumav-
tinik såkortxLmik sancuminiångi-
patdlårsimassugut. imaKa tåssu-
nåkut åssigingissut angnerussutut
OKautigineuarsinauvoK.
inup ineriartomigsså
— ukiut tugdlit sisamat ingerdla-
neråne landsrådime suliagssat sut
(Kup. 3-me nangisaoK)
oplysning og uddannelse aktivise-
res, så det kan få større indflydel-
se i udviklingen. Det er også det
synspunkt, som de unge har ført
frem i forbindelse med valgkam-
pagnen.
— Derved kommer vi ind på
spørgsmålet om uddannelse og
oplysning. De er lærer og er inter-
esseret i den politiske målsætning
for disse opgaver?
— Hvis man skal føre menne-
sket i centrum, kan man ikke gå
let hen over disse spørgsmål. Jeg
tror, at vi nu har fået et tiltrængt
redskab til løsningen af disse op-
gaver. Et oplysningsforbund for
Grønland er netop etableret, og
(Fortsættes side 2).
Inde i bladet:
Gæsterne sov på gulvet side 6
TV-debattens tekniske
spørgsmål ............ side 12
Kunne forhindre blok 5
eksplosionen ..........side 15
2500 mennesker deler
29 senge ..............side 21
imaKamere:
tikeråt naterme sinigtut Kup. 4
Ejnar Mikkelsen ........ Kup. 10
TV-ip teknikimut tunga-
ssortai .................Kup. 13
imiårartutut blok 5-ime
ajunårnerup ............ Kup. 14>
nåparsImavitoKaulersoK
29-narnik sinigfilik .... Kup. 16
Mennesket i centrum
Jeg mener, at den vigtigste opgave i Grønland i de kommende år må
være at koncentrere sig om selve mennesket. Man må stile efter,
at det grønlandske menneske gennem øget oplysning og uddannelse
aktiviseres, så det ka få større indflydelse i udviklingen, siger den nye