Atuagagdliutit - 27.05.1971, Blaðsíða 28

TEKNIK
VIDENSKAB
Amatørhistorikere får
hjælp af videnskabsmænd
Ny afdeling under Københavns Universitet skal inspirere ny forskning.
Af Jens Jørgen Kjærgaard.
(RB-Special).
Interessen for slægtsforskning er i høj grad voksende overalt i Dan-
mark, og i naturlig fortsættelse heraf vokser også interessen for lokal-
historie. Man nøjes ikke med at samle på navne og årstal, man vil
også vide, hvordan forfædre levede, og hvorledes deres dagligdag og
fester formede sig.
Amatører på dette videnskabelige
felt kan nu få råd og bistand fra
fagfolk. Onsdag den 21. april ind-
viedes en lokalhistorisk afdeling
under Historisk Institut ved Kø-
benhavns Universitet. Og en af
dens opgaver er netop at iværk-
sætte og gennemføre forskning
sammen med lokale amatører
rundt om i landet. Deres tal er
forøvrigt stort. Mindst 30.000 men-
nesker er medlemmer af De amts-
historiske Samfund.
— Vejledning til lokalhistorike-
re kan være nødvendig. Amatør-
forskere, der higer og søger i
gamle bøger, bør betænke, at der
virkelig er ting, som det ikke er
værd at vide noget om, advarer
lederen af den nyoprettede afde-
ling, mag. art. Knud Prange.
IKKE BARE SENGETØJS-
TÆLLING
Lokalhistorien er stort set forble-
vet på det stadium, hvor ama-
tører samler kuriøse kendsgernin-
ger. Den videnskabelige zoologi,
der ligesom lokalhistorien be-
gyndte at tage form i det 16. år-
hundrede, har derimod taget det
væsentlige spring ind i systemati-
sering og klassifikation uden
hvilket ingen videnskab er mu-
lig-
En sådan generalisation er uret-
færdig overfor mange, erkender
Knud Prange. Men den indehol-
der dog en væsentlig sandhed:
Man kan ikke ofre for megen
opmærksomhed på problemstillin-
gen, og på de spørgsmål, man vil
stille sine kilder.
— Ikke sjældent opløser en sog-
nehistorie sig i en række gårdhi-
storier med lange ordrette afskrif-
ter af skrifter, med lister over dy-
ner, hovedpuder og alskens hus-
geråd. Historikeren har ikke me-
gen glæde heraf, da stoffet brin-
ges usystematisk, og for lægman-
den må det være usigelig ked-
sommeligt, siger Prange.
Der sker forøvrigt ofte det i et
lokalhistorisk værk, at egnens be-
folknings glemmes på den besyn-
derligste måde. Kirkebogen bru-
ges ikke som kilde, og man skal
ellers lede længe efter et mere
centralt vidnesbyrd om den lokale
befolkning.
PESTENS FØLGER
I en bornholmsk købstadshistorie
kan man læse, at halvdelen af
byens indbyggere døde af pest i
1652-53. Derefter sætter forfatte-
ren punktum og går over til at
skildre forholdet til den svenske
besættelsesmagt. Han undlader
helt at give en skildring af den
frygtelige begivenhed, og han
spørger heller ikke om, hvilke
konsekvenser massedødsfaldet fik
for byens fremtid.
Hvad skete der mon egentlig i
de følgende generationer. Var der
tilvandring udefra, kunne byen
bétale skatter, klarede erhvervs-
livet krisen, hvem overtog de
tomme huse, og blev skellene mel-
lem høj og lav slettes som følge
af den store åreladning? Det er
svarene på disse spørgsmål, der
for alvor ville være interessante,
både for historikeren og for den
der i dag lever i den bornholmske
by.
Den københavnske journalist og
amatørvidenskabsmand Aksel
Lassen har skrevet fremragende
om pestens følgevirkninger. Et
emne, han kom ind på, da han
under slægtshistoriske studier på
Ribe-kanten fandt et uforklarligt
„hul“ omkring år 1660. Familier
forsvandt, nye mennesker kom til.
Forklaringen var simpelthen
svenskekrigenes hærværk — og
den sygdom, der rasede over lan-
det, og som faghistorikere ikke
havde ofret større opmærksom-
hed. Et godt eksempel på, at ama-
tører kan finde guldkorn, konklu-
derer Knud Prange.
FÆNOMEN I SKELSKØR
Afdelingen, der blev indviet ons-
dag den 21. april, har så småt
været under opbygning i et halvt
år, og Knud Prange har faktisk
medvirket ved tilrettelæggelsen
af en interessant lokalhistorisk
opgave.
— Jeg har kontakt med en
gruppe i. den nye Skelskør stor-
kommune, fortæller han. Her har
man bemærket det fænomen, at
byrådsmedlemmer har en tendens
til at stemme på tværs af parti-
skel. Socialdemokrater fra de
gamle landkommuner synes eks-
empelvis at føle større samhørig-
hed med venstremænd fra landet
end med bysocialdemokraterne.
Min opgave på holdet var at til-
rettelægge den historiske del af
undersøgelsen.
For at få den rette forståelse
af forholdene, er det nødvendigt
at gå tilbage i tiden, i hvert fald
til de dage, da den nuværende
befolknings oldeforældre var
unge.
Man har ofte nok bebrejdet lo-
kalhistorikere, at de kender for
lidt til almindelig historie, og at
de ikke forstår at sætte deres eget
arbejde ind i en almen sammen-
hæng.
— Risikoen kan antage to for-
mer. Man kan skildre et sogns hi-
storie under anden verdenskrig
på en sådan måde, at man slet
ikke får fornemmelsen af, at sog-
net gennemlever en krigsperiode,
men på den anden side kan krigen
også spille en så stor rolle for
fremstillingen, at man nær får
den fejlagtige opfattelse, at krigen
stort set udspillede sig i sognet,
smiler Knud Prange.
— Når lokalhistorien skal stå på
egne ben, må den ikke få over-
balance til nogen af siderne. Det,
man skal søge at nå frem til, er
en indkredsning af afvigelserne
mellem den almene udvikling og
den lokale udvikling og den veks-
lende rytme i dette forhold.
En punktundersøgelse i Skel-
skør kan f. eks. have værdi ved
at belyse danske forhold i almin-
delighed, men den har værdi ved
at påvise, at mennesker kan rea-
gere på denne eller hin måde, og
at menneskelige fællesskaber kan
udvikle sig sådan og sådan. Der-
for er moderne lokalhistorie en i
egentlig forstand humanistisk vi-
denskab, der behandlede funda-
mentalt menneskelige problemer.
HVER GENERATION SKRIVER ...
— Hver generation skriver sin
danmarkshistorie, har man sagt,
og denne historieskrivningens
bundethed af sin egen tid gælder
også lokalhistorien, erklærer
Knud Prange.
Da en lokalhistorisk interesse
satte ind omkring 1860, faldt det
sammen med en social frigørelse
og kulturel vækkelse af bonde-
standen, og det var i høj grad
gårdmænd og lærere, der kom til
at præge arbejdet med deres in-
teresseområder. I 1942 sagde se-
nere rigsantikvar Johan Hvidt-
feldt, at industrialismens og høj-
kapitalismens tid havde åbnet
historikernes øjne for de økono-
miske forholds store betydning,
for sammenhængen mellem et
lands materielle og åndelige kul-
tur.
I dag betyder det økonomiske
stadig meget, men der lægges øget
vægt på andre ting, f. eks. ar-
bejdstid, ferie, medindflydelse,
kort sagt trivsel og velfærd. Min-
dre grupper sætter sig helt uden
for samfundet til stor undren for
den generation, der har oplevet
arbejdsløshed og besættelse. Man
er dårligt holdt op med at bygge
centralskoler, før lilleskolen sky-
der op, og det overleverede fa-
miljemønster er til debat. Man
samler sig om det lille samfund i
samfundet, og prøver at finde et
ståsted.
IKKE NY, OG DOG —
Den lokalhistoriske afdelings hi-
storie er gammel. Dei blev i 1943
oprettet et Institut for lokalhisto-
risk Forskning, men på grund af
de urolige forhold under krigen
og almindelig pengemangel kom
det aldrig til at virke. De ideer,
der lå bag, kom dog til at inspire-
re danske historikere, og efter-
hånden blev savnet af et lokal-
historisk institut så stærkt, at
man simpelthen fandt det nød-
vendigt at oprette den nye afde-
ling.
Knud Prange er magister i hi-
storie fra Århus Universitet. Han
har været højskolelærer i et år,
og har derefter i 13 år været
arkivar. Han har deltaget i lokal-
historisk organisationsarbejde, og
har siden 1966 redigeret tidsskrif-
tet „Fortid og Nutid". Der fore-
ligger flere bøger og artikler fra
hans hånd. Netop i disse dage
har han udsendt et lille skrift
med titlen „Hvorfor lokalhisto-
rie?".
når der diskuteres fiskeri
aulisarneK oKatdlisigineKarångat

automatik - fjernstyring
fjernkontrol - manøvrering
og ikke mindst driftsikkerhed
automatik — nigordlugo påssåssfssut — nigordlugo misigssQt — ingerdlatitsinek —
mingnerungitsumigdlo ingerdlanerdliuiåissuseK
stor driftsikkerhed
små vedligeholdel-
sesomkostninger
kort byggelængde
lav vægt
reservedele til omgående
levering
100-2250 HK
ingerdlanerdliuiåissuseK angnerpåK
aserfatdlagtailiuinermut atugkat
angnikitsut
naitsångordlugo sanåK
OKitSOK
reservedelit ermnaK tiiniuneKar-
sfnaussut
100—2250-inik HK-gdlit
TYPE V 23 HU
1000-2250HK
B&W ALPHA hovedmotoranlæg bestående
af 4-takts mediumspeed V-motor med gear
og propelleranlæg med vridbare blade
- alt i enhedskonstruktion.
B&.W ALPHA motorivik, tåssaussoK V-motore
4-nik takti fik akungnagtumik ingerdlanilik, gea-
rilik sarpilerfiligdlo ulutertagkanik ulornaling-
nik — tamaisa atautsimut sanagussat.
ALPHA DIESEL a/s
FREDERIKSHAVN • TELEGRAM - ADR.: ALPHA FREDERIKSHAVN • TELEX: 9783
28