Atuagagdliutit - 27.05.1971, Blaðsíða 22

*«»]?.■*
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
VEDTÆGTER FOR
GRØNLANDS OPLYSNING
FORBUND
§ i.
Formål.
Formålet for Grønlands Oplysnings
Forbund er:
at udbrede viden om samfundets øko-
nomiske, soicale og kulturelle for-
hold og udvikling.
at bidrage til, at de flest mulige del-
tager aktivt i løsningen af orga-
nisationernes og samfundets opga-
ver,
at virke for personlig dygtiggørelse,
at udjævne modsætningerne mellem
befolkningsgrupper i Grønland,
at gøre kulturværdierne i gamle og
nye former tilgængelige for alle,
at fremme forståelsen mellem Grøn-
land og Danmark, og mellem Grøn-
land og udlandet,
at medvirke til at skabe et mere
varieret indhold i fritidsforanstalt-
ningerne også gennem rent under-
holdningsprægede initiativer,
at medvirke til et godt og frugtbart
samarbejde mellem forbundet og
andre organer og institutioner.
Grønlands Oplysnings Forbund er po-
litisk og religiøst objektiv.
§ 2.
Forbundets opbygning.
Forbundet er stiftet af følgende grøn-
landske landsorganisationer og - for-
eninger:
G.A.S.
K.N.A.P.P.
Andelsbevægelsen.
De Kristelige Foreninger.
Fåreholderforeningen.
Inuit Partiet.
SukaK Partiet.
Grønlands Idrætsforbund.
Det grønlandske Spejderråd.
Højskoleforeninegn „KununguaK".
Foreningen Grønlandsk Folkekunst.
NeriOt.
Den grønlandske Lærerforening.
Den grønlandske Tjenestemandsfor-
ening.
Ornitoloigsk Forening for Grønland.
Dansk Amatør Teater Samvirke.
Vanføreforeningen.
Blå Kors.
Hvide Kors.
F.A.N.G.
D.G.A.
A.O.F.-udvalget.
Grønlands Presseforening.
Landsorganisationer og -foreninger
samt lokale G.O.F.-afdelinger, der til-
slutter sig forbundets formål og ved-
tægter, kan optages ved repræsen-
tantskabets godkendelse.
§ 3.
Repræsentantskabet.
Funktion:
Repræsentantskabet er forbundets
øverste myndighed.
Sammensætning:
Det består af 1 medlem for hver af
de tilsluttede organisationer og for-
eninger samt af 1 medlem fra hver
kommune valgt af den lokale G.O.F.-
afdeling.
Repræsentantskabet kan optage per-
sonlige medlemmer med særlig inter-
esse for og særlig indsigt i folkeop-
lysningsarbejdet i Grønland.
Til repræsentantskabsmødet i 1972
bemyndiges forretningsudvalget til
midlertidigt at godkende nye med-
lemmer.
Desuden er følgende knyttet til re-
præsentantskabet som tilforordnede
uden stemmeret:
1 repræsentant for Grønlands lands-
råd.
1 repræsentant for Skoledirektør-
embedet.
1 repræsentant for Grønlands Ra-
dio.
1 repræsentant for Atuagagdliutit/
Grønlandsposten.
samt G.O.F.-s sekretariatchef og kon-
sulenter.
Varighed:
Repræsentantskabets medlemmer ud-
peges normalt for 4 år.
Møder:
Repræsentantskabet afholder møde 1
gang årligt i marts/april måned.
§ 4.
Forretningsudvalget.
Repræsentantskabet vælger af sin
midte en formand, der samtidig er
formand for forretningsudvalget. Det-
te består af formanden og 4 medlem-
mer valgt af repræsentantskabets
midte.
Der vælges 2 suppleanter.
Alle valg er personlige valg og
gælder for 2 år, dog således, at 2 for-
retningsudvalsgmedlemmer og 1 supp-
leant allerede afgår ved repræsen-
tantskabsmødet i 1972. Hvem der skal
på valg i 1972 afgøres i forretnings-
udvalget ved lodtrækning.
Genvalg kan finde sted.
Funktion:
Forretningsudvalget har den øverste
ledelse af forbundets daglige arbejde
og ansætter forbundets sekretariat-
chef og konsulenter.
Forretningsudvalget fastsætter løn
og ansættelsesvilkår for samtlige an-
satte i Oplysningsforbundet.
Møder:
Forretningsudvalget mødes mindst 4
gange årligt. 2 af forretningsudvalgets
medlemmer kan begære udvalget ind-
kaldt.
Forretningsudvalget fastsætter selv
sin forretningsorden og vælger en
næstformand af sin midte.
§ 5.
Sekretariatet.
Til at udføre det daglige arbejde an-
sættes et sekretariat for forbundet.
Forretningsudvalget udarbejder ar-
bejdsbeskrivelse for sekretariatet.
Sekretariatet har sæde i Godthåb.
Sekretariatet ledes af en sekretariat-
chef.
Der ansættes desuden et antal kon-
sulenter og den fornødne kontorhjælp.
Sekretariatchefen og konsulenterne
ansættes på kontraktbasis.
§ 6.
Økonomi.
Forbundets virke financieres ved til-
skud fra stat og landsråd i henhold
til de årlige bevillinger.
Forbundet modtager desuden et år-
ligt kontingent fra de tilsluttede for-
eninger og organisationer. Kontingen-
tets størrelse og beregningsmåde fast-
sættes af repræsentantskabet.
Forbundet forpligtes ved forman-
dens underskrift. Ved afhændelse og
pantsætning af fast ejendom skal et
medlem af forretningsudvalget dog
medunderskrive.
§ 7.
Beretning, regnskab og budget.
Der udarbejdes hvert år til fremlæg-
gelse på repræsentantskabsmødet en
beretning for forbundets virksomhed.
Denne tilsendes de tilsluttede for-
eninger, organisationer og lokale af-
delinger. de personlige medlemmer,
de i § 10 nævnte samarbejdsorganisa-
tioner samt Ministeriet for Grønland,
Landshøvdingen over Grønland, Mini-
steriet for Kulturelle Anliggender og
Grønlands landsråd.
Forbundets regnskabsår er kalender-
året. Forbundets regnskaber gennem-
gås af en statsautoriseret revisor og
fremsendes med dennes kommentarer
til Landshøvdingen over Grønland,
Grøn’ands landsråd og repræsentant-
skabets medlemmer en måned før
det årlige repræsentantskabsmøde,
hvor de fremlægges for repræsentant-
skabet.
Endvidere forelægges budgetforslag
for det kommende år til vedtagelse.
§ C.
Lokalafdelinger:
I hver kommune kan der dannes
lokalafdelinger af forbundet, såfremt
mindst 5 af foreningerne eller organi-
sationerne i hele kommunen tager ini-
tiativ hertil. En lokalafdeling opbyg-
ges med en repræsentant fra hver af
de tilknyttede lokalforeninger og or-
ganiserer sig med en ansvarlig be-
styrelse med formand.
Lokalafdelingen kan udvides med
enkeltpersoner og tilforordnede med-
lemmer efter de retningslinjer, der
gælder for sammensætningen af re-
præsentantskabet.
Lokalafdelingen udarbejder en ved-
tægt, der godkendes foreløbigt af
forretningsudvalget og endelig af re-
præsentantskabet.
Lokalafdelingen kan efter godken-
delse fra repræsentantskabet ansætte
distriktskonsulenter på del- eller hel-
tidsbasis. Flere lokalafdelinger kan i
fællesskab ansætte en konsulent.
Lokalafdelingen financieres fra for-
bundet og gennem bidrag fra lokal-
afdelingerne efter retningslinjer, der
er godkendt af forbundet.
§ 9.
Vedtagelse og mødeform.
Alle vedtagelser i forbundets valgte
organer træffes ved almindeligt fler-
tal. Vedtægtsændringer eller -tilføjel-
ser dog med 2/3 flertal. Beslutninger
kan kun træffes, når mindst halvde-
len af de stemmeberettigede er til-
stede.
Kandidatopstillinger og personlige
valg foregår skriftligt. Der kan af de
stemmeberettigede afgives så mange
stemmer, som der er personer, der
skal vælges. Ved stemmelighed er
formandens stemme udslaggivende.
De i G.O.F. ansatte kan ikke være
repræsentanter og har dermed ikke
stemmeret.
De tilforordnede i de valgte orga-
ner har ikke stemmeret.
Møderne ledes af en af forsamlin-
gen valgt ordstyrer.
Der udarbejdes mødereferat, hvori
beslutninger og henstillinger optages.
Mødereferater tilsendes de mødebe-
rettigede. Forretningsudvalgets møde-
referat tilsendes repræsentantskabets
medlemmer.
§ 10.
Arbejdsformer.
Forbundet virker inspirerende, igang-
sættende og koordinerende med hen-
syn til det folkeoplysende arbejde i
Grøn’and og bistår i videst mulig
omfang lokalafdelingerne i deres op-
lysningsarbejde på grundlag af inten-
tionerne i „Betænkningen fra udval-
get vedrørende folkeoplysningen i
Grønland".
Forbundet samarbejder med institu-
tioner, enkeltpersoner og grupper,
der tager initiativer på det folkeop-
lysende område.
§ 11.
Godkendelse af vedtægter.
Vedtægterne skal optages som dags-
ordenspunkt senest på det 3. repræ-
sentantskabsmøde efter forbundets
stiftelse.
Repræsentantskabets udformning af
vedtægter og revision heraf, godken-
des af Grønlands landsråd.
§ 12.
Forbundets opløsning.
Forbundet kan kun opløses efter ved-
tagelse af 3/4 af et repræsentantskabs-
mødes deltagere. Ved en eventuel op-
løsning skal forbundets aktiver over-
gå til anvendelse for et lignende for-
mål.
Grønlands landsråd træffer bestem-
melse om denne anvendelse.
Således vedtaget på repræsentant-
skabsmødet den 12. marts 1971.
Kåumarsainermut kåtuvfingmut
ilerKorerKussat.
§ 1:
Kåumarsainermut kåtuvfiup sujuner-
tarai
inuiaKatigit aningaussarsiornikut,
pigssaKåssutsikut kulturikutdlo KanoK
issusiånik ineriartortitaunerånigdlo i-
lisimassagssat ilisimaneKaleriartorti-
savdlugit,
saplngisamik amerdlasut suleKatigig-
fiussune inoKatigingnermilo suliagssat
nåmagsiniarneKarnigssånut peKatauti-
niåsavdlugit,
inuit atausiåkåt pikorigsarnigssånut
tapersersusavdlugit,
Kalåtdlit-nunåne inoKatigikutåt a-
vigsårsimåssutåinik migdlisaivigisav-
dlugit,
kulturikut eriaginartut pisorKat nu-
tåtdlo tamanut angmåusimaniåsavdlu-
git,
Kalåtdlit-nunåta Danmarkivdlo a-
kornåne åmalo Kalåtdlit-nunåta nu-
natdlo avdlat akornåne påseKatiging-
nigssaK avKutigssiutisavdlugo,
sungivfingme sangmineKarsinaussut
alikusersuineritaoK atordlugit åssigi-
ngitsutigut periarfigssaKarnerutinig-
ssåt suleKatauvfigisavdlugo,
kåtuvfiup suleKatigigfit sulivfeKar-
fitdlo avdlat akornåne pitsaussumik
inerititaKarfiussumigdlo suleKatigigto-
Karnigssånut peKatåusavdlune.
Kåumarsainermut kåtuvfik politiki-
mut ugperissamutdlunit aulajangersu-
mut igdluinåsiordlune ataniartungilaK.
§ 2:
kåtuvfiup pilersitaunera.
kåtuvfik pilersineKarpoK Kalåtdlit-
nunåne nuna tamåkerdlugo suleKati-
gigfingnit peKatigigfingnitdlo måku-
nånga:
G. A. S.
K. N. A. P. P.
PigingneKatigit (andelsbevægelsen)
Arnat peKatigigfé
PeKatigingniat
Savautigdlit PeKatigit
Inuit partiat
SukaK parte
Kalåtdlit-nunåne timerssoKatigit kå-
tuvfiat
Kalåtdlit-nunåne Spejderråde
Højskolimisimassut peKatigigfiat „Ku-
nunguaK"
PeKatigit kalåtdlit kussanartuliait
Neriut
Kalåtdlit-nunåne iliniartitsissut peKa-
tigigfiat
Kalåtdlit-nunåne atorfigdlit angnerit
peKatigigfiat
Kalåtdlit-nunåne tingmissanik soKuti-
gissagdlit peKatigigfiat
akigssarsiutiginago issigingnårtitsissar-
tut kåtuvfeKarfiat (DATS)
timimlkut inardldtigdlit peKatigigfiat
Blå Kors
Hvide Kors
F. A. N. G. — D. G. A. (sulisitsissut pe-
Katigigfiat)
A. O. F.-p udvalgia nunavtinltoK
Kalåtdlit-nunåne avisiliortut peKati-
gigfiat.
nuna tamåkerdlugo suleKatigigfiussut
peKatigigfitdlo kisalo Kåumarsainer-
mut kåtuvfiup sinerissame ingmlkår-
tortai Kåumarsainermut kåtuvfiup i-
lerKorerKUSsainik sujunertainigdlo a-
kueringnigtut sivnissoKarfingmit aku-
erineKardlutik ilaussortångorsinåuput.
§ 3:
sivnissonarfik.
atorneKarnera:
sivnissoKarfik kåtuvfingme Kutdler-
sauvdlune pissortauvoK.
ilaussor taKarne ra:
suleKatigigfit peKatigigfitdlo ilau-
ssortaussut kisalo Kåumarsainermut
kåtuvfiup kommuneKarfikortumik ing-
mikortortaKarfé tamarmik atautsimik
sivnissoKarfingmut ilaussortautitaKar-
put.
sivnissoKarfik pisinautitauvoK inuit
atausiåkåt Kalåtdlit-nunåne Kåumar-
sainermut soKutigissaKartut påsisima-
ssaKardluartutdlo sivnissoKarfingmut
ilaussortångortisavdlugit.
sivnissoKarfiup 1972-ime atautsimi-
nigssånut ilaussortångomiartut forret-
ningsudvalgimit akuerssissutigineKa-
ratdlarsinåuput.
sivnissoKarfingme saniatigut taisisi-
nautitaunatik ilaussortautineKartut
måkuput:
atauseK Kalåtdlit-nunåta landsrådiata
sivnissua
atauseK skoledirektøreKarfiup sivni-
ssua
atauseK Kalåtdlit-nunåta rådiuata siv-
nissua
atauseK Atuagagdliutit sivnissuat
kisalo Kåumarsainermut kåtuvfiup
agdlagfeKarfiata pissortå konsulentilo.
ilaussuvfiup sivisussusia:
sivnissoKarfiup ilaussortai ukiune
sisamane atassartugssatut KinerneKar-
tåsåput.
a tautsimi tarni gssat:
sivnissoKarfik ukiumut atausiardlu-
ne marts/aprilime atautsimitåsaoK.
§ 4:
forretningsudvalge.
ilaussortai:
sivnissoKarfiup ilaussortame akor-
nånit sujuligtaissugssaK forretnings-
udvalgimut suj uligtaissftjutigissugssaK
Kinisavå. sujuligtaissup saniatigut siv-
nissoKarfiup akunerminit Kinigai si-
samat forretningsudvalgimut ilaussor-
tåusåput.
sivnissugssat mardluk KinemeKåså-
put.
Kinersinerme sumit aggersuneK na-
jorKutarineKåsångilaK, Kinigkatdlo u-
kiune mardlungne atassåsåput, tai-
måikaluartordle sivnissoKarfingme
1972-ime atautsiminigssånut forret-
ningsudvalgimut ilaussortat mardluk
sivnissugssavdlo åipå tunuarisåput.
kikut 1972-ime tunuarnigssåt forret-
ningsudvalgime makitsissutigalugo
aulajangerneKåsaoK.
tunuartugssat KinigagssångorterKig-
sinåuput.
suliagssait:
kåtuvfiup suliagssainut forretnings-
udvalge KutdlersaussugssauvoK ator-
finigtitagssaralugitdlo agdlagteKarfiup
pissortå sujunersuissartugssatdlo (kon-
sulenter).
Kåumarsainerme kåtuvfingme ator-
figdlit tamarmik akigssarsiait Kanor-
dlo atorfinigtineKarnigssåt forret-
ningsudvalg^ aulajangertåsavai.
atautsimitarnigssat.
forretningsudvalge atautsimitåsaoK
ikingnerpåmik ukiumut sisamariar-
dlune. forretningsudvalgimut ilau-
ssortat mardluk atautsiminigssaK piu-
massarigångåssuk atautsimigiarKussi-
neKartåsaoK.
forretningsudvalgip suleriausigssa-
ne nangmineK aulajangisavå akuner-
minilo sujuligtaissup tugdligssånik
Kinersisavdlune.
§ 5:
agdlagfeKarfik.
suliagssat ingerdlåneKarnigssånut
kåtuvfik agdlagfeKarfeKåsaoK. for-
retningsudvalgip agdlagfeKarfiup su-
liagssai agdlagångordlugit najorKutag-
ssiusavai.
agdlagfeKarfik NungmisaoK.
agdlagfeKarfik agdlagfeKarfiup pi-
ssortånit (sekretariatchefimit) suju-
lerssorneKåsaoK.
åmåtaoK atorfinigtineKartugssåuput
sujunersortit (konsulentit) agdlagfing-
milo ikiortigssat pissariaKartitsineK
maligdlugo.
agdlagfeKarfiup pissortå konsulent-
itdlo pivfigssamik sivisussusia aulaja-
ngersimassumik atorfeKartugssångor-
dlugit atorfinigtineKartåsåput.
§ 6:
aningaussaKarnera.
kåtuvfik nålagauvfingmit landsrådi-
mitdlo ukiumortumik KinuteKartar-
nermigut tapissutinik aningaussaler-
sorneKarpoK.
tapissutit saniatigut suleKatigigfit
peKatigigfitdlo ukiumortumik ilau-
ssortaunermut kåtuvfingmut akiliute-
Karput. ilaussortaunermut akiliutip
angissusia nautsorssorneKartarnigsså-
nutdlo tungassut sivnissoKarfingmit
aulajangerneKartåsåput.
sujuligtaissup atsiorneratigut kå-
tuvfik pissugssåussuseKartitauvoK. ig-
dltitit tuninerisigut sagdlunavérKUsiu-
nerisigutdlunit taimåitoK forretnings-
udvalgimut ilaussortaussoK atauseK
atsioKatautineKartåsaoK.
§ 7:
nalunaerutit, nautsorssutit ukiuvdlo
tugdlianut migssingersersdsiat.
ukiut tamaisa sivnissoKarfiup ataut-
siminigssånut kåtuvfiup ingerdlasi-
manera sarKumiussagssanik nalunae-
rusiuneKartåsaoK. nalunaerusiaK pe-
Katigigfingnut. suleKatigigfingnut, si-
nerissame ingmikortortanut, ingmikut
ilaussortautitanut, § 10-me suleKatig-
ssatut agdlagsimassunut, Kalåtdlit-
nunåta ministeriaKarfianut, Kalåtdlit-
nunåne landshøvdingiussumut, kul-
turimut tungassunut mindsteriaKar-
fingmut Kalåtdlit-nunåtalo landsrå-
dianut nagsiuneKartåsaoK.
kåtuvfiup nautsorssutai ukiup niki-
neratigut nikitåsåput. kåtuvfiup naut-
sorssutai nålagauvfingmit akuerissau-
ssurnit kukunersiorneKartåsåput OKau-
seKarfigissagssångordlugitdlo sivni-
ssoKarfiup ukiumortumik atautsimi-
nigsså Kåumåmik sujoncutdlugo uku-
nunga nagsiuneKartåsavdlutik: Kalåt-
dlit-nunåta landshøvdingianut, Kalåt-
dlit-nunåta landsrådianut sivnissoKar-
fiuvdlo ilaussortainut.
kisalo ukiumut tugdlermut ani-
ngaussatigut pilerssårusiaK akuerssi-
ssutigssångordlugo sarKumiuneKartå-
saoK.
§ 8:
sinerissame ingmikortortat.
kommunine tamane peKatigigfit su-
leKatigigfitdlunit mingnerpåmik tat-
dlimat pilersitsinigssaK sulissutigisi-
magpåssuk ingmikortortagssamik pi-
lersitsissoKarsinauvoK. sinerissame
ingmikortortagssat peKatigigfingnit
ilaussortaussunit autdlartitanik atau-
siåkånik ilaussortaKartineKåsåput aki-
ssugssautitagssanigdlo sujulerssui-
ssugssarsiorneKardlunilo su j uligtai-
ssugssarsiomeKåsavdlune.
sinerissame ingmikdrtortat ilaussor-
tamingnik ilassisinautitåuput taiseKa-
tausinåungikaluartunigdlo sivnisso-
Karfingme pissutsit pissuseKatåinik
peKatautitaKartarsinauvdlutik.
sinerissame ingmikortortat ilerKO-
rerKUSsaliusåput forretningsudvalgi-
mit akuerssissutigineKaratdlariardlu-
tik sivnissoKarfingmit akuerssissutigi-
neKavigtugssanik.
sinerissame ingmikortortat sivnisso-
Karfingmit akuerineKardlutik distrik-
tikortumik konsulentinik atorfinigtit-
sisinåuput atorfigivigdlugo saniatigo-
ralugulunit atorfigineKartugssamik.
sinerissame ingmikortortat ardlaKar-
tut atautsimorussamingnik konsulent-
imik atorfinigtitsisinautitåuput.
sinerissame ingmikortortat kåtuv-
fingmit aningaussalersorneKarput sa-
niatigutdlo peKatigigfingnit ilaussor-
tamingnit tapivfigineKartarsinauvdlu-
tik kåtuvfingmit akuerssineK najor-
Kutaralugo.
§ 9:
aulajangissarnigssaK atautsimériau-
sigssatdlo.
kåtuvfiup Kinigkatigut sulivfeKarfi-
ne tamane amerdlanerussuseK najor-
Kutaralugo aulajangineKartåsaoK. tai-
måitordle ilerKorerKussanut avdlå-
ngutigssat ilåssutigssatdlunit pineKar-
titdlugit %-mik amerdlanerussuseK
piumassarineKartåsavdlune. aulajangi-
neK aitsåt pisinauvoK ikingnerpåmik
taisisinaussut agfait najukångata.
Kinigagssångortitsinerit Kinersinerit-
dlo agdlagdlune ingerdlåneKartåsåput.
Kinersisinaussut Kinigagssat amerdlå-
ssusigssaisa amerdlaKatåinik taisisi-
nåuput. taisinerme amerdlaKatigigto-
Karångat sujuligtaissup taisinera au-
la jangissussåsaoK.
Kåumarsainermut kåtuvfingme ator-
figdlit sivnissusinåungitdlat taimai-
livdlutigdlo taiseKatausinaunatik.
atautsiminerit atautsiméKataussut
akunermingne Kinigåinit atautsimitit-
sissoKartåsåput.
atautsimineK imaKarniliorneKartå-
saoK, tåssanilo aulajangiussat påsissu-
tigssissutitdlo ilånguneKartåsavdlutik.
atautsiminerup imaKamiliornera a-
tautsiméKatausinautitanut nagsiune-
KartåsaoK. forretningsudvalgip ataut-
simmerisa imaKarnersiornerat sivni-
ssoKarfingmut ilaussortanut nagsiune-
KartåsaoK.
§ 10:
suleriausigssat.
kåtuvfik Kalåtdlit-nunåne Kåumar-
sainikut sulinerme sulerusulersitsissu-
saoK, sulinermik pilersitsissardlune
ataKatigigsitsissuvdlunilo, sapingisa-
migdlo sinerissame ingmikbrtortat
Kåumarsainikut sulineråne „Kalåtdlit-
nunåne KåumarsaineK pivdlugo ud-
valgip isumaliutigssissutå"-ne suju-
nertarissaK tungavigalugo ikiomiartå-
savdlugit.
kåtuvfiup sulivfeKarfit, inuit atau-
siåkåt gruppitdlo Kåumarsainermik
ingerdlatsiniarneråne suleKatiginiar-
tåsavai.
§ 11:
ilerKorerKussat akuerssissutigineKar-
nerat.
kåtuvfiup pilersineKarnerata ki-
ngornagut kingusingnerpåmik sivni-
ssoKarfiup pingajugssånik atautsimi-
nerane OKaluserissagssanut ilångune-
Kåsåput.
sivnissoKarfiup ilerKorerKussanik av-
dlångutausinaussunigdlo suliai lands-
rådimit akuerssissutigineKartåsåput.
§ 12.
kåtuviik aitsåt atorungnaersineKar-
sinauvoK sivnissoKarfingme ilaussor-
tat sA-isa tamåna piumassarigpåssuk.
atorungnaersitåusagaluarpat aningau-
ssautai pigissailo naligdlit kåtuvfiup
sujunertaisut itunik sujunertaKardlu-
ne ingerdlatsiniarfingmut atortugsså-
ngortineKåsåput. atortugssångortitsi-
neK tamåna landsrådimit aulajangiv-
figineKartugssauvoK.
taimåitugssauvdlutik akuerssissuti-
gineKarput sivnissoKarfiup atautsimi-
nerane 12. marts 1971.
REPARATION
af alle fabrikater dieseludstyr
udføres på de mest moderne maskiner og med den højeste præ-
cision til absolut konkurrencedygtige priser.
Stort lager af dieselreservedele for alle gængse motorer.
KARISE DIESEL
Erik Jensen, Søndergade 12, 4653 Karise,
telefon (03)688 . Karise 477.
22