Atuagagdliutit - 27.05.1971, Blaðsíða 12

TV-DEBATTEN:
De tekniske
Finn Lynge efterlyser i sit indlæg
i A/G nr. 7 en udtalelse fra tek-
nikerne om den tekniske side af
TV-sagen. Ministeriet for Grøn-
land nedsatte i september 1967 et
udvalg til undersøgelse af disse
problemer med undertegnede som
formand, og det er måske derfor
naturligt, at jeg besvarer Finn
Lynges spørgsmål. Udvalgets be-
tænkning forelå i maj 1968 og er
tidligere blevet refereret i A/G.
Den er, bortset fra priserne, sta-
dig aktuel og findes formodentlig
flere steder i Godthåb, og jeg må,
hvad angår detaljer, henvise til
den, men skal i det følgende give
spørgsmål
et kort resume og føre priserne
up to date.
TV-teknikken deler sig natur-
ligt i to områder:
1. Programfremstillingen, som
formentlig både indholdsmæs-
sigt og teknisk vil komme til
åt sortere under Grønlands
Radio, og
2. Programtransmissionen, som
er en naturlig opgave for
Grønlands Televæsen, GTO.
Programfremstillingen er, som
Finn Lynge også er klar over, den
tungeste side af sagen. Lad os
derfor tage programtransmissio-
nen først. I GTO forestiller vi os
altså, at Grønlands Radio står
klar med et færdigt TV-program,
f. eks. på et videobånd, og anmo-
der Televæsenet om at transpor-
tere det ud til de grønlandske
seere. Hvis denne situation fore-
ligger inden for de nærmeste 4-5
år og skal klares i overensstem-
melse med dagens økonomiske
niveau, må vi pege på det i be-
tænkningen foreslåede transmis-
sionssystem: at sende video-bån-
det med posten, afspille det i et
lokalt båndafspilningsstudie og
udsende det over en lokal TV-
sender i vedkommende by. Det
lokale båndafspilningsstudie er
foreslået etableret i skolerne til
fælles udnyttelse med skolevæse-
net. Anlægsudgiften bliver ca. 1
mili. kr. pr. by eller anden loka-
litet. Og den årlige driftsudgift
ca. 150.000,— kr.
Hvornår kan der da blive tale
om et „øjebliks-TV“, som spiller
samme program samtidig for seer-
ne i alle byer, f. eks. fra og med
Nanortalik til og med Diskobugt-
området? Hertil kræves en trans-
missionskæde, og en sådan vil
først kunne etableres engang om-
kring 1980, hvis det skal være
til en „rimelig" pris. I 1976/77
skulle det såkaldte UHF-system
være færdigt. Det kan transpor-
tere radiofoniprogrammer, tele-
fonsamtaler og fjernskrivertrafik
i ovennævnte geografiske område.
Dette system vil kunne udbygges,
så det også kan virke som TV-
transmissionskæde. Vi forventer,
at driften af UHF-systemets før-
ste afsnit fra Godthåb til Juliane-
håb vil give os en del tekniske
oplysninger, hvorpå man kan ba-
sere projekteringen af et TV-sy-
stem til en rimelig pris, dvs. stør-
relsesordenen 30 mili. kr.
Kan man da ikke omgående gå
igang med at etablere et TV-
transmissionssystem efter de i
Danmark benyttede metoder? Jo,
det kan man naturligvis godt,
men prisen vil da være over 100
mili. kr., måske nærmere 200 miil.
kr.
Hvad så med transmission via
satelitter? Her holder GTO sig i
løbende kontakt med Post- og
Telegrafvæsenets specialister, som
deltager i det internationale sate-
litarbejde. Situationen er i dag
i korthed følgende: En TV-satelit
som kan sende direkte ned til den
enkelte seer, synes ikke at blive
aktuel indenfor en overskuelig
fremtid, og det vil sige tidligst en-
gang i 80’erne. Satelitter som kan
træde i stedet for programtrans-
missionskæder er under projekte-
ring for bl. a. den europæiske TV-
zone og forventes i drift i slutnin-
gen af 70’erne. Pris alene for sa-
telitten, formodentlig 400 millio-
ner dollars. Canadierne har et
lignende projekt igang, men selv-
om det vil blive billigere end det
europæiske, drejer det sig her om
størrelsesordener, der ligger langt
over, hvad en grønlandsk trans-
missionskæde vil koste, også selv-
om man kun skal være parthaver.
Endelig har USA og Indien planer
om en speciel indisk TV-dæk-
ning, men der er også her tale
om proportioner, både teknisk og
politisk, som ligger langt fra grøn-
landske forhold.
Programfremstillingen er som
sagt utvivlsomt den tunge del af
et grønlandsk TV. Og det er ikke
den tekniske side af sagen, der er
vanskelig. Problemerne ligger vel
først og fremmest i Mads Lide-
gaards „hærskare af danske foto-
grafer, lydmænd, producere og
kontorfolk" og Finn Lynges kon-
statering af, at „de dygtige dob-
beltsprogede grønlændere i forve-
jen er overbebyrdede med urime-
lige krav fra alle sider til deres
arbejdsindsats". Mon denne pes-
simisme ikke skyldes, at man be-
tragter situationen igennem „dan-
ske briller" og umiddelbart går
ud fra, at en grønlandsk program-
fremstilling skal være en minia-
ture af den danske i Gyngemosen?
Hvorfor ikke begynde med en ren
URE URE URE
HERREUR nr. 72, vand-
tæt, stødsikkert, 17 stene.
Et fint og stærkt ur, m.
en pæn skive. I stål .... kr. 134,—
Samme ur 1 gulddouble kr. 139,—
Automatisk herreur, nr.
74, vandtær, stødsikkert,
med dato. Stål eller guld-
double kosse ............ kr. 188,—
DAMEUR nr. 83, stød-
sikkert, 17 sten guld-
double, m. rem. Et smukt
og tydelig ud ........... kr. 142,—
Samme ur med guld-
doublelænke i murstens-
mønster ................. kr. 178,—
URREPARATIONER
Urreparationer godt og hurtigt, de
bliver afsendt senest 1 uge efter
modtagelsen.
URMAGER SVEND BILDE
Købmagergade 23, København K.
Postnr. 1150 . Telefon (01) 11 45 53
grønlandsk besætning og kun et
par danske rådgivere og så eks-
perimentere sig frem til en grøn-
landsk norm for indhold og per-
fektionsgrad? Hvad angår belast-
ningen på de dobbeltscprogede
grønlændere, kunne det måske
tillige tænkes, at deres aktivite-
ter indenfor et evt. grønlandsk
TV kunne medføre bortfald af
andre belastninger? Bl. a. skulle
vel radiofoniens fremtidige op-
gave ændres, så den kommer til
at passe til TV-situationen. Noget
tilsvarende kunne vel tænkes
indenfor andre kulturelle og op-
lysningsmæssige områder?
I hvert fald har det tekniske
udvalg været nødt til at gå ud fra,
at der fandtes en eller anden løs-
ning på den indholdsmæssige del
af programfremstillingen og har
så forsøgt et skøn over, hvilket
teknisk apparatur, dvs. hvilke
TV-studieanlæg, det kunne være
„rimeligt" at stable på benene til
dette formål.
Størstedelen af et grønlandsk
TV-program må selvfølgelig være
danske og andre udsendelser, som
modtages i form af video-bånd.
Forøvrigt er en stor del af dansk
TV også „konserves" fra andre
lande. Der må altså i Godthåb
indrettes en båndcentral, som
kan bearbejde disse bånd til ud-
sendelse i Grønland, herunder
forsyne dem med grønlandsk
tekst og tale. Desuden skal de
færdige bånd kopieres i et antal,
som må afpasses efter det antal
byer, som har TV-stationer. En
båndkopieringscentral med tale-
studie og teknisk tjeneste vil ko-
ste ca. 1,5 mili. kr. og driftsud-
gifterne bliver ca. 400.000,— kr.
pr. år. Med 25 udsendelsestimer
pr. uge skal der for at dække 4
byer anskaffes for ca. 400.000,—
kr. bånd.
Disse båndprogrammer bør
suppleres med udsendelser opta-
get i Grønland. Et studie, som
kan anvendes til radioavis og
enkle udsendelser, såsom samtale
mellem 2 personer, vil koste ca.
450.000,— kr. Et mere avanceret
studie, som giver mulighed for
større møder og enklere drama-
tik, vil koste ca. 1,25 mili. kr. Her-
udover bør man nok disponere
over en filmgruppe, som kan op-
tage aktuelle indslag rundt om-
kring i Grønland med 16 mm
filmkameraer. En sådan gruppe
med transportabelt udstyr, film-
behandlings-, klippe- og redige-
ringsrum, overspilningsanlæg
m. m., vil koste ca. 1,25 mili. kr.
og ca. 400.000,— kr. pr. år.
Disse programanlæg er selvføl-
gelig primitive i forhold til Dan-
marks Radio’s, hvor man f. eks.
råder over ac. 20 filmgrupper og
tilsvarende studieanlæg m.m. Men
ikke desto mindre er det et alvor-
ligt ment forslag, fremsat af tek-
nikere, som kender livet i en „TV-
by“, og betragtet som en rimelig
begyndelsessituation for et grøn-
landsk TV.
Det er klart, at et første bud
på de teknisk-økonomiske mulig-
heder for indførelse af fjernsyn i
Grønland må være baseret på ret
så løst et skøn, navnlig om pro-
gramfremstillingen. Målsætningen
for denne er et nøgleproblem,
som skal løses, før der kan tages
fat på en egentlig teknisk plan-
lægning. Den må endda udfor-
mes så konkret, at den definerer
antallet og arten af programfrem-
stillende medarbejdere (kulturar-
bejderne, altså ikke teknikerne)
og disses arbejdsmetoder. Hvis
der træffes principbeslutning om
etablering af et grønlandsk TV,
er det derfor vigtigt hurtigst mu-
ligt at finde den kommende TV-
programchef, der som „bygher-
rens repræsentant" er så nødven-
dig for teknikernes arbejde.
Børge Wulffsberg,
GTO.
Rækkehus til leje
i LI. Værløse for et år. 149 m2 plus carport og udhus. Henven-
delse til postboks 156, 3900 Godthåb, telefon 1378.
-og her har De forklaringen
Blandt transportable kompressorer med kapaciteter ind-
til 10 m3/min. betyder stempeldrift større driftssikkerhed
og lavere vedligeholdelsesomkostninger og samtidig op
til 20% braendstofbesparelse sammenlignet med andre
konstruktionsprincipper.
MOBILITET
er vigtigt i vanskeligt terræn. Det er ikke nødvendigt
at have en større lastvogn til rådighed for at transpor-
tere en VT'er. Den er så velafbalanceret, at man endog
kan flytte den med håndkraft.
Læg samtidig mærke til den lave vægt i forhold til
kapaciteten.
VT 4-kapacitet 4,8 m3/min. - vejer således blot 1075 kg,
hvilket giver et vægt/kapacitet forhold på 224 kg/m3/
min.
VÆSENTLIGE KONSTRUKTIVE FORDELE
Hydraulisk manøvreret kobling for sikker start - også i
den kolde årstid, idet dieselmotoren kan køres helt varm,
før kompressoren tilsluttes. Indikator til angivelse af tids-
punktet for udskiftning af filterindsatsen i indsugnings-
filtret. Indsugningslyddæmper for kompressoren og ud-
stødningslyddæmper for motoren. Ring eller skriv efter
nærmere oplysninger - vi står som altid til Deres tjeneste.
VT er stadigvæk kom-
pressoren med den stør-
ste driftssikkerhed og
med den bedste drifts-
økonomi
Atlas Copco A/S
Valhøjs Alle 160
2610 Rødovre
Telf. (01) 70 55 11
JltlasCopcc
12