Atuagagdliutit - 27.05.1971, Blaðsíða 9

atuagåraK nautsivilerinermik
Pjece om havedyrkning
nunavta Korsugtå piarneKarsima-
vok igdlOKarfingne ineriartorti-
niagkane, måne imåinåunginer-
pånik silåinaKartune. manale ku-
kuneK tamåna iluarsiniameKaler-
Pok. siléinaK pitsaujungnaeraluar-
toK GTO angnertumik ilungersu-
teKarpoK igdloKarfit Korsugtaica-
lersiniardlugit, månalo KGH ama
tamatumunåkut ikiorsivoK atua-
gårKamik naKitertitsivdlune ka-
låtdlisut Kavdlunåtutdlo OKauser-
talingmik taiguteKartumik: Ka-
låtdlit-nunåne nautsivilerineK.
nunavtinilume nuénårutigalugo
nautsiveKarneK ajomångilaK, ag-
dlåt Nungme, nautsiveKarfiginiar-
dlugo nikatdlornångitsungitsume.
atuagåraK KGH-p naKitertitå
iluaKutigssauvdlunilo soKutigi-
nartuvoK. KularnångilaK misig-
Grønlandsk personale
i S dr. Strømfjord
I Grønlandsposten nr. 7 af 1.4.71.
var der en notits om beskæftigel-
se af grønlandsk personale ved
lufthavnsbygningen i Sdr. Strøm-
fjord.
I sidste punkt er anført, at per-
sonale bliver ansat på danske
kontrakter.
Vi beder Dem venligst berigtige
denne oplysning, idet hjemmehø-
rende personale ansættes med af-
lønning efter GAS-overenskom-
sten.
Med venlig hilsen
DEN KONGELIGE
GRØNLANDSKE HANDEL
Handelsinspektoratet
Andreas Jørgensen.
Berigtigelse
Af en artikel i „Politiken“ for
den 7. april 1971 fremgår det, at
alle ansatte i Grønland skulle
have ret til fri hjemrejse hvert
år efter fire års ansættelse i
Grønland. Denne ordning skulle
være indført i november 1970.
Da det i artiklen oplyste har
givet anledning til forespørgsler
i ministeriet, skal man oplyse, at
det er fejlagtigt, at den nævnte
ordning skulle være indført sid-
ste år. Som hidtil ydes der sæd-
vanligvis ikke-tjenestemænd ret
til fri hjemrejse for hvert 2 års
ansættelse i Grønland. Derimod
er muligheden for at yde fri
hjemrejse hvert år efter 4 års
tjeneste i Grønland under over-
vejelse i ministeriet, men man
har hidtil været tilbageholdende
af hensyn til den almindelige øko-
nomiske stramning.
MINISTERIET FOR GRØNLAND
Jørgen Reventlow.
ssuatårdluarneKåsassoK sinerissa-
me, mingnerungitsumigdlo nu-
navta kujaterpiåne, tamånime
aussap kisså Norgip avangnånisut
Islandimisutdlo Inangajangmat.
nunavtine nautsivilerinermut tu-
ngatitdlugo ingmikut påsisimang-
nigtunit atuagåraK agdlagauvoK.
professor C. A. Jørgensen agdlag-
poK Kujatåne silåinaup ivssuvdlo
pissusinik. soKutiginavigpoK tu-
sardlugo nunavtine ivssoK sérnar-
tussoK naussunutdlo inussutig-
ssartakitdlune taimaingmatdlo
naggorigsausersortariaKardlune
kalkilersortariaKardlunilo. påsi-
ssaK tamåna erKaimassagssauvoK
erKuméKingmåme nunavtine ig-
dloKarfit angnerssanilunit peKå-
ngingmat kalkimik nautsivingnut
atugagssamik.
nautsiviup nåkutigineKarnera-
nik pårineKameranigdlo agdlag-
put misiligainerme pissortaK Poul
Bjerge åma nautsivilerinermik
ilisimatoK H. Mosegaard, ukior-
pagssuit nunavtine misigssuisima-
ssok nautsivilerinermut tunga-
ssunik. ingmikortoK tåuna siani-
gissagssanik iluatingnartorpag-
ssuarnik imaKarpoK atuagårKami-
lo agdlautigissatut avdlatut åssi-
liartalersugauvdlune éssilissanik
åma Jens Rosingip titartagainik.
agdlautigissat tugdlit mardluk
nerissagssanik nautitsineK åma
alutorssautigssanik nautitsineK,
agdlangneKarput påsisimangnig-
tunit taineKarérsunit. pingårtu-
mik nerissagssanik nautitsinermik
agdlagaK soKutiginarpoK. Kavdlu-
nåt nunavtinut tikerdlåt isuma-
Kartarunångikaluarput kartofilit
Kavdlunåtdlo nautitagait neri-
ssagssat amerdlanerit nunavtine
åma nautineKarsinaussut. agdlau-
tigissamilo taineKarpoK ingassåu-
ssinerungitsoK oKartoKartarmat
silarssuarme radisit pitsaunerpåt
nunavtine nautineKartartut. åmå-
taordle naussut alutorssautigssat
nunavtine nauvdluartarput. nau-
ssut uvanitsussanik sordlagdlit
avdlatdlo Danmarkime nautsivit
kussanaKutai nunavtine nautsi-
vingne måninaK nauvdluartarput
orKuartumlkångamik pårivdluar-
neKarångamigdlo.
nunavtine nautsivingnik nuåna-
rissaKartut piumångitsornaviångi-
låt KGH-p atuagåraliå, atuagå-
rarme taimåitoK sivisumik maKai-
ssineKarsimavoK. KGH-p pisini-
arfine pisiagssauvoK 3 krunina-
Kardlune. piniarniaråinile tua-
viortariaKarpoK amerdlångitsui-
nait naKi'neKarsimangmata.
Det grønne ved Grønland er ef-
terhånden skrællet af i udvik-
lingsbyerne, der har det barskeste
klima på den barske ø. Men nu
skal der rådes bod herpå. Trods
klimaforværringen gør GTO store
anstrengelser for at skabe grønne
områder i byerne. Og nu er KGH
kommet med sit bidrag, en dob-
beltsproget pjece med titlen: Ha-
vedyrkning i Grønland. Og det
er ingen dårlig vittighed. Vist kan
det lade sig gøre at dyrke have
og få glæde af den, selv i Godt-
håb, hvor haveinteresse synes at
være den rene galskab.
Det er en nyttig og interessant
pjece, som KGH har udgivet. Den
skal nok blive studeret med flid
af haveejere langs kysten, og ikke
mindst i den sydligste del af lan-
det, hvor sommertemperaturen er
næsten den samme som i Nord-
norge og Island. Pjecen er skre-
vet af eksperter på området og
indeholder mange gode oplysnin-
ger. Professor C. A. Jørgensen
har skrevet om klimas og jord-
bundsforhold i Sydgrønland. Her
er det interessant at erfare, at
KVALITET og
moderne design...
Model AD009.
Automatisk
optræk og
datoskift.
Præcision i
verdensklasse
Og så koster det
Kun kr. 369,-
SEIKO
- det japanske ur
med verdensgaranti
THE GREENLAND MAIL
ORDER CORP.
Postboks 530 . Godthåb
jordbunden i Grønland er sur og
næringsfattig, og at det derfor
er nødvendig at tilføre jorden
gødningsstoffer og kalk. Den op-
lysning er værd at notere. Jord-
brugskalk er nemlig ikke til at
opdrive i landets hovedby, Godt-
håb.
Om havens røgt og pleje skri-
ver to velkendte skikkelser på
havebrugsområdet i Grønland,
forsøgsleder Poul Bjerre og civil-
hortonom H. Mosegaard, der i
mange år har drevet havebrugs-
studier i Grønland. Dette afsnit
indeholder mange gode tips og
ligesom andre artikler i pjecen
illustreret med fotografier og Jens
Rosings smukke tegninger. De to
næste artikler, dyrkning af køk-
kenurter og dyrkning af pryd-
planter er skrevet af samme for-
fattere.
Afsnittet om dyrkning af køk-
kenurter er ikke mindre interes-
sant. De færreste nyankomne har
nok forestillet sig, at det er mu-
ligt i Grønland at dyrke kartofler
og de fleste af de gængse grønt-
sager med udbytte. I artiklen står
der ligefrem, at det ikke er nogen
overdrivelse, når det hævdes, at
verdens bedste radiser vokser i
Grønland. Også prydplanter kla-
rer sig bedre, end man tror i den
grønlandske sommer. Det er mu-
ligt at drive løgvækster og dan-
ske sommerplanter som stedmo-
der og tusindfryd på friland, bare
man skaffer dem læ og passer
dem godt. Det kan også lade sig
gøre, selv i Godthåbs havefjend-
ske klima.
Haveelskere i Grønland vil få
megen glæde af KGH’s pjece.
Den dækker et behov, som længe
har været savnet. Prisen på kun
3 kr. er til at overkomme, og
pjecen kan købes i KGH’s bu-
tikker. Men man skal skynde sig,
for oplaget er begrænset.
Julut.
igdlusimavfigssarsiortoK
svenskeK ingeniøringorniaK 29-nik ukiulik aussaro julip 12-iånit
augustip 9-ånut sinerissame angalaniartoK igdlusimavfigssarsior-
poK ilaKutarine kalåtdline sap. akunera atauseK mardlugdlunit,
Umåname, Santame, Kangerssuatsåme avdlanilunit piniartoKar-
fingne. autdlartinane agdlagkatigut atåssuteKarfigineKarusug-
poK.
JOSEF DE MIKLOS
Renstiernas gata 22, 2., 116 31 Stockholm, Sverige.
Julut.
niorKUtit — iluarsaineK — kingorårtigssat
kingorårtigssat atortugssatdlo ernlnardlufnaK lagerimit isumagine-
Kartarput.
E VIN RU DE
SALG — SERVICE — RESERVEDELE
Reservedele og tilbehør ekspederes omgående fra lager.
Trans-arctic marine
3960 K’utdligssat.
Telegramadresse - telegramerfigssax: Transarco.
Skriv efter vort 78-sidede farvekatalog
bedre
møbler
harloffs
bolighus
ABSALONSVEJ . HERNING . TLF. (07) 12 11 60
Den vedlagte prisliste er vejledende. Der ydes fradrag for moms og
endvidere 5 pct. kontantrabat. Varerne fremsendes i træemballage for
modtagerens regning med fragt betalt til København.
9