Atuagagdliutit - 24.06.1971, Blaðsíða 2

—
AimtMlOlTO
GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition: Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K. Telefon Minerva 8666
Arsabonnement + porto, Godthåb Årsabonnement + porto, Grønland Arsabonnement + porto, Darmark, fly Arsabonnement + porto, Danmark, skib Løssalgspris kr. 70,00 kr. 86,80 kr. 103,70 kr. 70,90 kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiiinera, NQngme uk. pissartagaKarneK + nagsiiinera, Kal.-nunåta sivnerane uk. pissartagaKarneK + nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. uk. pissartagaKarneK + nagsiiinera umiarssuarmik, Danmarkime .... pisiarinerane kr. 70,00 kr. 86,80 kr. 103,70 kr. 70,90 kr. 2,50
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerlssap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naxitat

250 år er gået
ukiut 250
J. F. ukiut 250 Kångiuput danskit
nunavtine nunasiaKarnerata aut-
dlartineranit. ukiut tåuko sivisu-
ngitdlat ukiunut 4000-nut nunav-
ta kalåtdlinik inoKarsimaneranut
nalerKiutdlugit, ukiutdle kingug-
dlit 250 pingåruteicangålersimåput
nunavta uvdlumikut KanoK itune-
ranut. europamiut nunavtinut
nunasernårnerat ukiut 1000-nga-
jait matuma sujornagut angner-
tumik suniuteKångilaK nunap
nangmineK inuinut. ukiordle 1721
nunavtine nikivfingorpoK, kitdlit
kulturiånik kristumiussutsimigdlo
nåpitsivfik. ukiut sujugdlit 230
ineriartorneK arréKissumik inger-
dlavoK. aitsåt sorssungnerssup ki-
ngugdliup nalåne ineriartorneK
nutåK tungavilerneKarpoK, ukiut
kingugdlit 20 ingerdlaneråne av-
dlångortitsivdluinartOK pisonca-
nik sungiusimassanigdlo.
Kavsérpagssuartigut pissutig-
ssaKarpoK ukiut Kångiutut 250
nuånårutigisavdlugit Kujåssutigi-
savdlugitdlo. danskit nunasiaKar-
nerat nersortariaKartutut oxauti-
gineKartarpoK. autdlarKåumut u-
kiorpagssuit ineriartorneK erKig-
sisimassumik sagdlaitsumigdlo
ingerdlavoK. nunasissut kalåtdlit-
dlo akomåne augtalingmik isu-
maKatiglnginertaKarsimångilaK,
sordlo nunasiane avdlane pissar-
simassoK. åmame tamatumunga
pissutigssaKarsimångilaK. kalåt-
dlit ingmingnut isumagisimåput.
danskit atåtautsertut nålagarsior-
nartutdlo Kumut Kiviartarsima-
vait sågfigissarsimavdlugitdlo
ikiortariaKalerångamik. inuiait
tåuko mardluk akomåne tatige-
KatigingneKarsimavoK, Kånger-
niuneKarsimananile. inuneK pi-
ssarnermisut ingerdlasimavoK ig-
pingnartOKartineKarsimångilar-
dlo.
ukiutdle 20 matuma sujornagut
pissutsit avdlångoriassårput. tå-
ssångåinaK KanoK pissoKartugsså-
ngorpoK. nunarput sinikajårner-
minit nåkigtaitsumik itersagau-
vok. Kaertitsinerit sume tamåne
akisuåput. bulldozerit tikiuput pe-
Katigalugit danskit sulissartut
måkulugkajut. nunavta piorsar-
neKamera pimorutdlugo autdlar-
tipoK.
tamatuma kingunerå nunat ki-
nguarsimassut OKalugtuarissaune-
råne naleKångilaK. igdlupalånguit
pisornat, peraingnaitsut isariåi-
nausorinartutdlo taorserneKarput
igdlorssuarssuamik igdlugssanik
titartaissartut piliåinik imeK a-
jornakusorsimaKissoK, kikut ta-
marmik pigilerpåt igdloKarfingne,
Kutdlitdlo iginertortut paunigkåt
taorserneKarput Kutdlernik tugi-
narissanik. sulile angnerussumik
pissoKarpoK: sakiagdlut, Kalåt-
dlit-nunåta ajOKUssua, ajugauvfi-
gineKaussavigpoK, méraat toau-
Kångiuput
ssartorpagssuit ikileriaKaut inuit-
dlo umassamerat sivitsoKalune.
Danmark pissutigssaKardluar-
poK nunavtine sulisimanine tug-
dlusimårutigisavdlugo. Kangaune-
russoK tOKO KulåkértariaKarsima-
vok piniagagssardlerångat. uv-
dlumikut nunarput atugarigsår-
fiuvoK pigssaKardluarfiussoK.
pugssiarpagssuit plastikit perdlu-
kunik imagdlit tamatuminga na-
lunaiaissuput. nunavta nutåp
asernga kussanaKaoK igdlugssa-
nik titartaissartup piliåtut entu-
mitsuliortuvdlo pinersagåtut.
iluale KanoK ineruja? — tåuna
silatånit avdlauvdluinartumik ta-
kussagssaKarpoK. — aKajaroK
ulivkårpoK, tamerdle imaKångi-
laK. OKautsit tåuko nalerKuput,
avisiliortup inusugtup Kanigtukut
nunavtinitup anitai. igdlup ilua
aserfatdlagsimaKaoK. taraeK ima-
KånginångilaK, åmale mikiauvoK.
kalåtdlit anersåkut aitsåt taima
nåkåutorsimatigaut. utorKauneru-
ssut suniaratik sarfarsiatåginar-
put, inusugtut aserorterinerssuaK
pivåt. tåssa sianigingisamik aker-
dlilineK danskit ikiuinerujugssuå-
nut, ajungitsumik isumaKaraluar-
dlune ingerdlåneKartumut.
kalåleK periarfigssaKarsimångi-
laK ilorpiamine pissutse, tamine,
iseKatigisavdlugo uvdlunut nutå-
nut. kalåtdlip taminga katatausi-
mavoK, kalålerdlo nangmineK pe-
KatausimångilaK ineriartomerme.
anersåkut pitsussuseK, soKutigig-
tåineK piumåtåmerdlo kingunerai
ineriartornerup, ingmingnut tu-
ngåssuteKångitsutut kalåtdlit mi-
sigisimassåta. tamatuma tungåti-
gut pissutigssaKångivigpoK tug-
dlusimåsavdlune.
ukiut arfineK pingasut matuma
sujornagut kalåleK iliniartitsissoK
inusugtOK radiume OKalugiarpoK,
Kavsérpagssuit sajugpitdlautigi-
ssånik. erKartorpai Danmarkip
nunavtinut ajortuliai, Hans Ege-
delo taivdlugo kalåtdlit kulturiå-
nik aseruissutut. nipaiginartoKå-
ngilaK taima OKarmat, Hans Ege-
deme suliålo kalåtdlinut erdling-
nartungmata. Hans Egedevme
åma pissussutigingilå sule uvdlu-
mikut agdlåt Kujarutaravtigik
Danmarkimit pissut sutdlunit.
Danmark tamatigut nunasiaxar-
KigsusimångilaK, naluneKångilar-
dlo Danmarkip ukiorparujugssu-
arne nunarput ingassagtumik su-
miginarsimagå. ingassagtajårine-
rusaKaordle nunavtinut ajortulia-
KartoK OKautigisagåine. uvagut
kalåtdlit åma kukunerit pissoKa-
tauvfigåvut. tamatumunga tunga-
titdlugo isumaKatigivdluarsinau-
varput OKalugiartOK encartorne-
KartoK OKarmat: ilame kalåtdlit
sianissuserput amilårnåinarpoK.
— påsingilarpume uvagut kisivta
ajomartorsiutit månguat nusugsi-
J. F. Et kvart årtusinde er gået
siden den danske kolonisation i
Grønland begyndte. 250 år er en
kort periode i sammenligning
med Grønlands 4000 årige histo-
rie, men de 250 år fik en afgø-
rende betydning for Grønland af
i dag. Den første europæiske ko-
lonisation i Grønland for snart
1000 år siden fik ikke nogen sær-
lig betydning for landets egen
befolkning. Men året 1721 blev
skelsættende i Grønland, hvor
mødet med den vestlige kultur
og kristendom fandt sted. De
første 230 år gik udviklingen me-
get langsomt. Først under den
anden verdenskrig blev grund-
laget lagt for den nye udvikling,
der i løbet af de sidste 20 år har
vendt alt op og ned på det gamle
og det vante.
På mange områder er der
grund til at glæde sig over og
sige tak for de 250 år, der er
gået. Den danske kolonisation be-
tegnedes som mønsterværdig. Ud-
viklingen var gået stille og rolig
de første mange år. Der har ikke
været blodige fejder mellem ko-
lonister og den indfødte befolk-
ning, som det var tilfældet i an-
dre kolonier. Der har heller ikke
været anledning til det. Grønlæn-
derne passede sig selv. De så op
til de alfaderlige danske autori-
teter, som man altid kan hen-
vende sig til, når man havde
hjælp behov. Der herskede et
gensidigt tillidsforhold. Konkur-
rence indbyrdes var der ikke ta-
le om. Livet gik sin vante gang,
og alt var såre godt.
Men for 20 år siden fik piben
pludselig en anden lyd. Med eet
skulle der ske noget. Grønland
blev vækket ubarmhjertigt af sin
tornerosesøvn. Eksplosioner lød
overalt. Bulldozer-kulturen holdt
sit indtog i selskab med opkæf-
tende danske håndværkere. Op-
bygningen af Grønland begyndte
for alvor.
Resultatet blev uden lige i et
u-lands historie. Gamle, falde-
færdige og usunde rønner blev
erstattet med arkitekttegnede
etagehuse. Vand, der var luksus,
blev hvermandseje i byerne, og
osende tranlamper blev erstattet
med „bare-tryk-på-knap-lam-
per“. Der skete endnu mere:
naugavtigo. uvagut piumåssutsiv-
ta kisime inugtut ajomartorsiuti-
vut iluarsisinauvai.
igdlup asernga pilersineKarsi-
mavoK OKautigineKartututdlo ku-
ssanaKaoK. måna kalåtdlit inuiait
suliagssarilerpåt Kåvanut naler-
Kutumik ilua kussanartungorti-
niåsavdlugo. inuiait perajungmut
samunga naKitåuneKarKårtaria-
Kartarput kinåussusertik påsiler-
sinaujumavdlugo ingmingnutdlo
tatiginertik tigondgsmaujumav-
dlugo. nunavtine måna taimaili-
ssoKarsimavoK. inuiagtut eaérsa-
gaunermik sancumersoKartariaKa-
lerpoK. taimailissoKångigpat ine-
riartomeK ilorrånut sågsinåungi-
laK.
uvdlumikut nunavtine inugtut
pissutsit imåiput, akerdlilinermik
pissoKartariaKalersimavdlune. o-
KimaeKatigigsitsineKartariaKaler-
poK. Kalåtdlit-nunåt nutåK KåKat
akornåne KagfagtariaKalerpoK.
sordlo professor Jean Malaurie
OKartoK: Kalåtdlit-nunåt tåssau-
ginåsagpat Kalåtdlit-nunåt, inue
pilerdlautsimingnik kinåussutsi-
mingnigdlo pugtåssiniartut, peKa-
tigalugule Danmarkimut atåssu-
teKåinarniartut, tamatumuna nu-
nat tåuko mardluk angussaxar-
tugssåuput.
piumåssuseKartariaKarpugut sa-
pIssuseKardlutalo uvdloK Kauler-
sok tikitdluarausavdlugo.
Grønlands svøbe, tuberkulosen
blev så godt som bekæmpet, den
store børnedødelighed røg ned og
levealderen steg tilsvarende.
Danmark har sandelig grund
til at være stolt af sin indsats i
Grønland. Tidligere var man dø-
den vis, når misfangsten indtraf.
I dag er Grønland et velfærds-
land. De mange plastikposer med
affald vidner herom. Facaden af
det nye Grønland blev så smuk
som nogen arkitekttegnet og
kunstnerisk udsmykket.
Men hvad med det indre? —
Det giver et helt andet billede
end den smukke facade giver ud-
tryk for. — Maven er fuld, men
sjælen er tom. Det er den rette
karakteristik, og udtrykket har
vi lånt af en ung journalist, der
var her fornylig. Det indre af
bygningen er i slemt forfald. Det
grønlandske folk har aldrig ån-
deligt været så langt nede. Sjæ-
len er bare ikke tom, men også
rådden. Apati kendetegner den
ældre generation, ungdommen er
besjælet af ødelæggelsestrang.
Det er reaktionen mod den store
danske hjælp, der ellers er givet
i den bedste mening.
Grønlænderen har ikke haft
chance for at få sin sjæl med
i alt det nye. Han har ikke ta-
get aktivt del i udviklingen. Ån-
delig fattigdom, ugidelighed og
ligegyldighed er prisen for den
udvikling, der er grønlænderen
uvedkommende. På det område
er der sandelig ikke noget grund
til at være stolt af.
For otte år siden holdt en ung
grønlandsk lærer et foredrag i
radioen. Det rystede mange. Han
talte om Danmarks forbrydelser
mod Grønland og betegnede Hans
Egede som kulturødelæggeren.
Der blev et ramaskrig, for Hans
Selvom der er sket en hastig
udbygning af alderdomshjem i de
sidste år, er der i de fleste grøn-
landske lægedistrikter behov for
plejehjem for ældre og handicap-
pede, oplyser socialkonsulent
Oluf Græm fra Arbejds- og So-
cialdirektoratet til Grønlandspo-
sten. Det er et svar på distrikts-
læge Gorm Jensens ønske om at
få bygget et plejehjem i Sukker-
toppen. Gorm Jensen gav udtryk
for ønsket i Grønlandsposten nr.
11 af 27. maj.
— Det øjeblikkelige behov er
størst i Julianehåb, Sukkertoppen
og Jakobshavn, siger Oluf Græm.
Socialkonsulenten oplyser, at
plejehjemsspørgsmålet ikke er
noget nyt. — Allerede i 1967 sag-
de man i Ministeriet for Grøn-
land, at problemerne bør løses
af det grønlandske socialvæsen,
og at man, indtil opgaven er løst,
må benytte de ledige pladser på
sygehusene. — Det har hele tiden
været meningen, fortsætter Oluf
Græm, — at sundhedsvæsenets
personale også skal passe pleje-
patienter. Derfor har det også
hele tiden været meningen, at
bygge små afdelinger til pleje-
Egede og hans gerning er dyre-
bart for grønlændere. Hans Egede
kan heller ikke gøre for, at vi
den dag i dag godtager alt, hvad
der kommer fra Danmark.
Nok har Danmark ikke altid
været mønsterkolonisator, og det
er en kendsgerning, at Danmark
i mange, mange år har forsømt
Grønland groft. Men det er lige
så groft at tale om direkte for-
brydelser mod Grønland. Vi grøn-
lændere har også en stor andel
i de begåede fejl. Vi kan i den
forbindelse være ganske enige
med den omtalte foredragshol-
der, når han siger: Det er ganske
grueligt at tænke på, hvor dum-
me grønlændere er. — Vi for-
står nemlig ikke, at det alene er
os selv, som er i stand til at gribe
om nælden, problemernes kærne.
Viljen fra os selv kan alene løse
vore menneskelige problemer.
Facaden er skabt, og den blev
som sagt smuk. Det er nu det
grønlandske folks opgave at ska-
be et tilsvarende indre. Et folk
må først komme langt ned i sølet
for at kunne finde sig selv og
genvinde selvrespekten. Det er
sket. Nu må der komme en folke-
lig rejsning. Uden den kan ud-
viklingen ikke komme i den rette
bane.
Den menneskelige situation i
Grønland er i dag sådan, at der
uvægerligt må komme en reak-
tion. Der må skabes balance i
tingene. Et nyt Grønland må rej-
se sig mellem fjeldene, et Grøn-
land, hvor grønlændere har det
afgørende ord og initiativ. Som
professor Jean Malaurie sagde:
Bliver Grønland ved at være
Grønland med sin oprindelige
identitet i behold og samtidig
bevarer forbindelsen til Dan-
mark, vil begge lande vinde ved
det.
Vi må have vilje og mod til
at hilse morgendagen velkom-
men.
patienterne i umiddelbar nærhed
af sygehusene.
FORSLAG FRA GRØNLAND
MÅ AFGØRES SNART
Senere har Arbejds- og Social-
direktoratet kontaktet ministeriet
med et forslag, der går ud på,
at de meget plejekrævende ældre
og handicappede med konstant
behov for lægelig bistand og
sygepleje flytter til et sygehus’
plejeafdeling, men kun hvis der
ikke er tale om reel sygdomsbe-
handling.
Har ældre og handicappede
derimod behov for virkelig syg-
domsbehandling skal de indlæg-
ges på sygehus.
De to nævnte kategorier af
klienter og patienter er under
sundhedsvæsenets ansvarsområ-
de.
Under socialvæsenets ansvars-
område skelner man mellem to
grupper af ældre der ikke kan bo
selvstændigt, men har behov for
pleje og anden bistand. De ældre,
der har mest behov for hjælp,
kan bo på alderdomshjemmene,
og dem, der har mindre behov
for hjælp, kan bo i aldersrente-
(Fortsættes side 3).
De fleste lægedistrikter
har brug for plejehjem
Der er sket en hurtig udbygning af alderdomshjem i de senere år i
Grønland, siger socialkonsulent Oluf Græm, Arbejds- og Socialdirek-
toratet, Godthåb, i sit svar til distriktslæge Gorm Jensens ønske om
et plejehjem i Sukkertoppen. Men der er virkelig behov for plejehjem.
2
4T
^S6\BL/07£