Atuagagdliutit - 24.06.1971, Blaðsíða 5

Provokation til debat om
skolens målsætning
KEDELIGT FORORD
Grønlandsrådet vil diskutere den
grønlandske skoles målsætning.
For at få „sagkyndiges*1 vurde-
ring ønskede man emnet behand-
let på skoleledermødet i efter-
året. I et oplæg hertil spurgtes
bl. a.: „Skal den grønlandske
skole i fremtiden fortsat efterlig-
ne den danske, eller skal den gå
sine egne veje?**.
Efter skoleledernes konklusion
at dømme fandt de det ikke ulej-
ligheden værd at fordybe sig i
dette spørgsmål. De tegnede uan-
fægtet strukturlinier for fremti-
dens skole efter devisen „så dansk
som muligt**.
Mindre fantasiforladt blev Fæl-
leslærerrådets behandling af
emnet kort efter. Her gik man
dog ind på målsætningsspørgs-
målet. Og det forlyder, at en
gruppe af netop grønlandske re-
præsentanter gik i brechen for
en kursændring: et NEJ til efter-
aberiet og et JA til en original
grønlandsk skole.
Og grønlænder må man vel
egentlig være for at have kom-
petance i denne sag. Skolen som
sådan er vel ikke skoleinspektø-
rernes, men samfundets, befolk-
ningens.
Skolens hensigt og mål vil i
høj grad få følger for samfundets
liv og befolkningens kultur. Der-
for er det den grønlandske be-
folkning, der må spørges om sko-
lens målsætning, og en samling
danske skoleinspektørers menin-
ger herom er uden betydning.
Grønlandsrådet står i begreb
med at træffe („indstille til“)
principbeslutninger om den grøn-
landske skoles fremtid. Det er på
høje tid at forhindre, at disse
beslutninger træffes hen over ho-
vedet på befolkningen. Men kun
befolkningen selv kan forhindre
det.
Derfor må der komme en bra-
gende debat om skolens målsæt-
ning. Den må komme i befolk-
ningen. Den må komme på grøn-
landsk. Og den må komme nu.
Denne provokation burde na-
turligvis være på grønlandsk. —
Det kan ophavsmanden desværre
ikke klare. Han håber alligevel,
den på mystisk vis vil provokere
til en grønlandsk debat. Han
fremsætter sine private menin-
ger vel vidende, at han — som
dansker — er præcis så inkompe-
tent som inspektørerne på skole-
ledermødet. Men han lider af den
tro, at det er noget nær livsaf-
gørende for det grønlandske folk,
at denne målsætningsdebat kom-
mer, og i sin kvide kan han ikke
finde på noget bedre end dette.
SKOLEN FØR
For 50 år siden var skolen i
Grønland grønlandsk. Den lånte
stof fra danske skolebøger, men
drømte herudover ikke om at
sammenligne sig med en dansk
skole.
Dens mål var at dygtiggøre
grønlændere til at leve i Grøn-
land. Den var national, — folkets
skole, som opdrog nye slægter
religiøst, kulturelt og fagligt.
Dens lærere var kateketerne.
De var „sønner af folket**, mange
kom fra fangerfamilier på gan-
ske små steder. De havde ikke
brug for sprogstudier eller psy-
kologiske terorier for at forstå
elevernes baggrund, de var født
med den. De fik ikke en uddan-
nelse, der mindede ret meget om
den, man gav de danske semina-
rister, men de fik uddannelse nok
til, at der ud af dem rejste sig
fortræffelige personligheder som
lederskikkelser på flere områder.
Og de fik uddannelse nok til, at
man i Grønland kom analfabetis-
men til livs på et enestående
tidligt tidspunkt i forhold til den
tekniske udvikling. (Formentlig
var Grønland det første land
uden for den europæisk-ameri-
kanske sprog- og kulturkreds,
hvor dette skete).
Hvem bærer mon ansvaret for
likvideringen af den grønlandske
kateketuddannelse?. — Det er
den sørgeligste handling i den
grønlandske historie. Det var et
dolkestød mod hjertet af den na-
tionale, grønlandske kultur. En
direkte følge blev naturligvis den
grønlandske skoles død.
SKOLEN NU
Skolen i dag er af navn grøn-
landsk, af ambition dansk, af
indhold og gavn hverken det ene
eller det andet.
Skoledirektion og ministerium
vil antagelig hævde, skolen er
grønlandsk. Skoleskemaer, læse-
planer og eksamensordninger vil
vise, den er dansk. Eleven vil
opleve skolen som det kaos, den
er, fordi lærerne ikke aner hvad
Af skoleleder
FILIP ANDREASEN
Såtut skole
den er eller bør være, og fordi
de fleste lærére og elever er ude
af stand til at forstå hinanden.
Modersmålsundervisningen er
dårlig, fordi timerne og lærerne
er alt for få. Danskundervisnin-
gen er dårlig, fordi lærerne er
ustabile og ukvalificerede. Resul-
tatet er, at de fleste elever for-
lader skolen med to ynkeligt be-
skedne lillesprog (det danske for
hovedparten det „lilleste**). Spro-
get er forudsætningen for al kom-
munikation og al konstruktiv og
argumenterende tankevirksom-
hed. Skolen i dag udklækker alt-
så samfundsborgere, som hverken
er udrustet til at kommunikere
eller tænke.
Skolen har ikke nogen identi-
tet, men det er dens udprægede
ambition at blive „lige så god“
(d.v.s.: ligesådan) som den dan-
ske. Den elev, der nærmer sig
danske normer, har succes i sko-
len; den, der kun får lært sit
modersmål, er tabt. — Under
skoleforløbet lokkes eleverne mod
slaraffenlandet, Danmark. Man-
ge får en dansk uddannelse (her
eller i Danmark). Under uddan-
nelsen foregår en fremmedgørel-
se for alt grønlandsk, så de ud-
dannede unge ikke siden kan
føle sig hjemme i deres egen
familie, samfund og kultur. De
kan få gode stillinger og frem-
trædende positioner, men de har
mistet deres grønlandske sjæl og
er lige så isolerede fra befolk-
ningen som de udsendte danske.
De, som slår sig ned i Danmark,
opdager, at de også der altid
vil være fremmede.
Stærkt sagt er skolen i dag til
skade for det grønlandske sam-
fund og til ulykke for det enkelte
menneske.
Mildt sagt er den helt forkert.
ANDRE MULIGHEDER
Men er der overhovedet et alter-
nativ til denne vor skole, som
hverken er dansk eller grøn-
landsk? Naturligvis. Der er to:
En dansk skole — og en grøn-
landsk skole.
EN DANSK SKOLE som led i
et totalt („Boserupsk?**) danifice-
ringsprogram. Skolens målsæt-
ning: at gøre grønlændere dan-
ske. I løbet af en årrække depor-
teres hele befolkningen til Dan-
mark. Det vil koste mindst een
generations lidelser og spildte liv.
Men det vil være billigt i penge.
Det vil give anledning til vold-
somme raceproblemer i Dan-
mark. Men efter 50 år vil race-
præget være tyndet ud, og spro-
get forsvundet.
Man vil med rette kalde det
folkemord. Men effektivt vil det
være. Er „effektivt folkemord**
da ikke et fornuftigt alternativ
til „ineffektivt folkemord**.
EN GRØNLANDSK SKOLE er
den anden mulighed.
Modersmålet er skolens grund-
lag. Derfor er grønlandsk ikke
alene det suveræne hovedfag,
men det sprog, hvorigennem alt
andet læres. Uddannelsessyste-
met bygges op uden fordomme og
uden skelen til danske forhold —
alene efter dette: Hvad må man
kunne for at klare de nødven-
dige erhvervs- og samfundsfunk-
tioner i Grønland?.
Danske embedsmænd, pædago-
ger og politikere får intet at gøre
med skolens udformning, hvortil
inspirationen hentes fra et grøn-
landsk ideforum om emnet: „en
original, selvstændig, national
grønlandsk skole**. Udformningen
administreres af et grønlandsk
folkevalgt råd (som ikke under-
kastes et sekretariats eller eks-
perters diktatur!).
Lærerstaben uddannes på frie
grønlandske lærerskoler — gerne
placeret på bygder, hvor befolk-
ningen endnu har sin selvagtelse.
Dansk er frivilligt fag på disse
skoler, grønlandsk er hovedfaget,
me nvigtigere end fagene er det
engagement, som ligger i den na-
tionale og kulturelle udfordring
til disse læreraspiranter: at støbe
fundamentet for et grønlandsk
Grønland i en moderne verden.
Væsentlig bliver deres kontakt
med den lokale befolkning, for
hvem lærerskolerne samtidig er
højskoler. Lærerskolen vil tilby-
de sine elever uddannelse til kir-
ketjeneste.
Denne skole vil være en del
af et selvstændigt, i sig selv hvi-
lende, Grønland. Befolkningen
vil komme til at affinde sig med
en langt mindre levefod, end den
stiler mod i dag; men hvor galt
er så det?
REPARATION
af alle fabrikater dieseludstyr
udføres på de mest moderne maskiner og med den højeste præ-
cision til absolut konkurrencedygtige priser.
Stort lager af dieselreservedele for alle gængse motorer.
KARISE DIESEL
Erik Jensen, Søndergade 12, 4653 Karise,
telefon (03)688 . Karise 477.
URE URE URE
HERREUR nr. 72, vand-
tæt, stødsikkert, 17 stene.
Et fint og stærkt ur, m.
en pæn skive. I stål .... kr. 134,—
Samme ur i gulddouble kr. 139,—
Automatisk herreur, nr.
74, vandtær, stødsikkert,
med dato. Stål eller guld-
double kosse ........ kr. 188,—
DAMEUR nr. 83, stød-
sikkert, 17 sten guld-
double, m. rem. Et smukt
og tydelig ud ...... kr. 142,—
Samme ur med guld-
doublelænke 1 murstens-
mønster ............. kr. 178,—
URREPARATIONER
Urreparationer godt og hurtigt, de
bliver afsendt senest 1 uge efter
modtagelsen.
URMAGER SVEND BILDE
Købmagergade 23, København K.
Postnr. 1150 . Telefon (01) 11 45 53
JLtlasCopcc trykluft
Atlas Copco • Valhøjs Alle 160 • 2610 Rødovre • Telefon (01) 70 55 11
Vi har gjort det lettere at købe bil på Grønland
MORRIS MG-ROVER
LAND-ROVER
Hos vore forhandlere over hele
Grønland kan De få alle oplysninger
og brochurer om det store DOMI-program:
Morris (Mascot-Marina-Monaco) - MG - Rover -
Land-Rover, Leyland lastvogne til ethvert behov.
Kommer De til København, er De også
altid velkommen til at komme ind og få en
prøvetur i en af de spændende biler.
Tal med:
Egedesminde: Herluf Andersen Box 43
Frederikshåb: Frederikshåb olie og autoservice v/Jens Nielsen
Godthåb: Godthåb autoservice v/Kaj Knudsen & Ib Rasmussen
Polar Auto v/Kaj Hansen Postbox 581
Holsteinsborg:Holsteinsborg Autoservice v/TonnyJohnsen Box4
- Hansen &Tychsen
Julianehåb: Autocompagniet v/Lars Jensen, Postbox 9.
□ VILH. NELLEMANN A/S
LEYLAND
Vodroffsvej 55, 1900 København V. -Tlf. (01)353333