Atuagagdliutit - 24.06.1971, Blaðsíða 3

nangmingneK ikiorsinaungitsut
najugait pissariaKaleidssut —
ukiune kingugdlerne utoncait igdluinik Kalåtdlit-nunane tai-
ma sanaortorneKartigigaluartoK, sulivfigssaKartitsiniamerme
ikiuissamermilo KutdlersaKarfingme, Nungmitume, atorfilik
Oluf Græm Manitsume nakorsap Gorm Jensenip nangming-
neK ikiorsinåungitsunut angerdlarsimavfeKalernigssamik kig-
sauteKarneranut akissumine oKartoK
—• utorKait igdlue ukiune kingug-
dlerne sukaKissumik amerdliler-
neKaraluartut Kalåtdlit-nunane
nakorsanarfingne amerdlanerpå-
ne nangmingneK ikiorsinåungitsu-
nut angerdlarsimavfit p issaria-
KartineKarput. taimatut pissaria-
KartitsineK K’aKortume llulissa-
nilo angnerpauvoK, ikiussarnerme
sujunersuissoK Oluf Græm, Ka-
låtdlit-nunåne sulivfigssaKartitsi-
niarnerme ikiiussarnermilo Kut-
dlersaKarfingme, Nungmitume,
sulivfilik oKarpoK nakorsap Gorm
Jensenip nangmingneK ikiorsi-
nåungitsunut Manitsume anger-
dlarsimavfiliornigssamik kigsau-
teKarneranut A/G-me nr. 11-me
ngdlautiginenartumut akissumi-
ne.
—• nangmingneK ikiorsinåungit-
sunut angerdlarsimavfeKalemig-
ssaK aitsåt OKatdlisigineKalingi-
laK. 1967-imile Kalåtdlit-nunånut
ministereKarfingmit ilisimatine-
Karpugut suliagssaK måne Kut-
dlersaKarfingmit isumagissaria-
KartoK, suliagssavdlo nåmagsine-
Kamigssåta tungånut nåparsima-
vingne sinigfit atomeKångitsut a-
torneKartariaKartut. Kanganit isu-
magineKartuarpoK nangmingneK
ikiorsinaungitsut pårineKamerine
nåparsimavingne sulissut peKa-
tåusassut. taimåitumik pilerssåru-
tigineKartuarpoK nangmingneK i-
kiorsinåungitsut inigssåinik angi-
ngikaluanik nåparsimavit encå-
nguine sanaortortoKåsassoK, iki-
uissamerme sujunersuissoK Oluf
Græm OKarpoK nangigdlunilo:
nunavtinit sujunersutit
måne KutdlersaKarfingme suli-
ssut ministereKarfingme sulissut
kingusingnerussukut OKaloKati-
gait. uvagut sujunersutigårput u-
toncait akomutigdlitdlo angner-
tumik pårissariaKartut, uninga-
ssariaKartut nakorsartitariaKar-
tutdlo nåparsimavingne nang-
mingneK ikiorsinåungitsunut inig-
ssianut unigtineKartåsassut, ing-
^ikut nakorsameKamigssåt su-
junertaralugo nåparsimavingnut
unigtineKångikångata. sujunersu-
terput maligdlugo tåuko isuma-
SineKamerat nakorsaKarfiup aki-
ssugssauvfigisavå. sujunersuti-
SårputaoK utorKait akomutigdlit-
dlo nåparsimanertik pissutigalu-
80 nakorsartariaKartut nåparsi-
mavingnut unigtineKartåsassut
oakorsaKarfit isumagingningne-
risigut. nakorsarterémermik ki-
ogornagut sivisumik isumagine-
KartariaKarunik nangmingneK i-
kiorsinåungitsunut inigssianisi-
naussariaKarput.
— utorKait kisimitdlutik anger-
dlarsimavfeKarsinåungitsut, påri-
ssariaKartut isumagissariaKartut-
dlo utoncait igdluinitariaKarput
ikiuissamikut isumagineKartu-
*^ik. utoncait ikiomeKartinatik
kisimitdlutik angerdlarsimavfe-
Karsinåungitsut angerdlarsimav-
fingne ikiutartunit ikiomeKarta-
riaKarput, imalunit utoncamut
oa.iugagssianitariaKardlutik ig-
dlulianilunit nalinginamitaria-
Kardlutik ikiuissamikut isumagi-
oeKartumik.
— igdlulianut ikiorsissamerme
udvalgip ikiuissartutdlo isumagi-
ssånik akomutigdlit timimikutdlo
akornutigdlit angnertflmik påri-
ssariaKångitsut igdluliane nali-
hginaussunisinaussariaKarput, i-
lait inigssiane ingmikut ilusiler-
sugkanitariaKardlutik, pissariaKa-
rångat angerdlarsimavfingne iki-
utartunit ikiorneKartariaKardlu-
tik. inusugtut tarnikut (silaKå-
ssutsikut) akomutigdlit inusug-
tunut inigssiatut ingerdlåneKarsi-
naussunitarput ikiuissamikut i-
sumagineKartumik. tamatumu-
ngale tungassumik pilerssåmsiat
sule suliarineKångitdlat.
— inusugtut ajorungnaersinau-
natik nåparsimassut, pårineKar-
tuartariaKartut imaKalo sungiu-
sarneKardlutigdlo sulisitaussaria-
Kartut danskit OKartugssautitait
suleKatigalugit Danmarkime su-
livfeKarfingnut autdlartitariaKar-
tåsåput, tåuko sulissuneKamig-
ssåt ukiorpagssuame måne uva-
gut isumagineK sapisagavtigo. i-
lisimavarputaoK taimatut nåpau-
tigdlit Danmarkime ajungineru-
ssumik angussaKarsinaussut, tå-
ssane periarfigssat pitsaunerung-
mata.
— inusugtujungnaertut sulisit-
dlutik ajutomertik pissutigalugo
akomuteKalersimassut Danmarki-
mut autdlartisinaussariaKåsåput
ingmikut itumik nakorsartikiar-
tordlutik, nakorsarneKamermig-
dlo kingornagut najugarisima-
ssamingnut utersinaussariaKar-
put.
akilissartugssat eminaK
aula j anger tariaKalerput —
— nangmingneK ikiorsinåungitsut
igdloKarfingme pigissåinilo naju-
gagdlit atautsimut najugagssåinik
sanaortortoKåsanersoK oKatdlisi-
gigaluarparput, isumaKarpugut-
dle taimailiortoKartariaKångitsoK,
taimåitunik sanaortortoKésaga-
luarpat utorKait ikingutimingnik
ilisarisimassamingnigdlo Kimatsi-
naKinangmata — taimalo sungiu-
simångitdluinagkamingnik atuga-
KaleKinangmata.
— utorKait akomutigdlitdlo
angnertoKissumik isumagissaria-
Kartut utorKait igdluinitineKar-
nigssåinut nangåssuteKamivtinut
pissutigissavta ilagåt utorKait ig-
dluine iliniardluarsimassunik ma-
namut sulissoKånginerput. nakor-
sat pikorigsiartortitdlugit inuit
utorKalinerussariartuinarput, ta-
matumalo nalåne utoncait pårine-
Karnigssåne malingnauniarneK
ajomaussarpoK.
— nangmingneK ikiorsinåungit-
sut angerdlarsimavfigssaisa inger-
dlåneKamerat kikunit akilersor-
neKåsanersoK uvdlune måkunane
aulajangivfigineK saperparput.
nakorsaKarfit tåssa nålagauvfiup
månilo KutdlersaKarfiup Kanos
aningaussarttiteKamigssåt aulaja-
ngivfigencårtariaKarparput. tama-
tumunga tungassunik Kalåtdlit-
nunåta ministereKarfianit tusaga-
Karnigssarput utancivarput. su-
liagssaK isumagissagssångortine-
KarpoK, pissariaKartitsinerdlo
ukiut tamaisa agdleriartarmat er-
ninaK aulajangissoKarnigsså ne-
riutigårput.
— Kalåtdlit-nunane angerdlar-
simavfingne ikiutartut sulinerat
autdlarKåumut pitsaussumik
ingerdlåsinausimångilarput. måna
pitsaunerussumik ingerdlatsine-
KalerpoK, utorKaitdlo najugarisi-
massåinit sungiusimassåinitdlo
avdlaunemssunut nugtertisångi-
kuvtigik angerdlarsimavfingne
ikiutartut ikiutariaKarput, ikiui-
ssarnerme sujunersuissoK Oluf
Græm naggatågut OKarpoK.
utorKait igdlue
Kalåtdlit-nunavtine utoncait ig-
dlue måna 16-iuput katitdlutik
275-inik inigssagdlit.
Nanortalingme utorKait igdluat
16-init inigineKarsinaussoK 1970—
71-ime sananeKarpoK ukiordlo
måna martsip autdlancautåne a-
torneKalerdlune. pingasunik mar-
dlutarissanik Kulinigdlo atautsi-
mik sinigfilingnik initaKarpoK.
ine mardlungnik sinigfilik atau-
seK initdlo atautsimik sinigfigdlit
mardluk pisungneK sapernertik
pissutigalugo igsiavingnik agssa-
kåssulingnik angatdlatilingnut
inigssiåuput.
K’aKortume utoncait igdluat 21-
nit najugarineKarsinaussoK 1957-
ime sananeKarpoK nutartemeKar-
tariaKardlunilo.
Narssame utoncait igdluat 1968-
ime sananeKartoK 15-init najuga-
rineKarsinauvoK, mardlungnik si-
nigfilingnik tatdlimanik atautsi-
migdlo sinigfilingnik tatdlimanik
initaKarpoK. igdlo ukioK måna ag-
dlineKåsaoK nåparsimassunut
inigssiamik atautsimik pigårtuv-
dlo inånik atautsimik.
Påmiune utoncait igdluat 14-
init najugarineKarsinaussoK 1959-
ime sananeKarpoK. igdlup erKåni-
put åiparit utorKalinersiutigdlit
najugait nutåliat arfinigdlit.
Nungme utoncait igdlutoKåta
taortå 36-nik initalik 1969-ime
atorKårtineKarpoK. atautsimik si-
nigfilingnik 28-nik mardlungnig-
dlo sinigfilingnik sisamanik inita-
KarpoK. igdlup encånguaniput u-
toncalinersiutilingnut åiparingnut
inigssiat tatdlimat.
Manitsume utorKait igdluat 20-
nit najomeKarsinauvoK. 1958-ime
sanåj ugame nutartemeKåsassoK
nautsorssutigineKarpoK. erKåniput
utorKalinersiutigdlit igdlue arfi-
nigdlit.
Sisimiune utoncait igdluat 16-
inik sinigfilik 1956-ime sanane-
KarpoK nutartemeKagssamårdlu-
nilo.
Kangåtsiame igdlo type 25 D
mardlungnik sinigfilingnik pi-
ngasunik atautsimigdlo sinigfi-
lingnik mardlungnik initalik 1968-
ime utorKait igdluåtut atomeKa-
lerpoK.
Ausiangne utoncait igdluat 32-
nit najugarineKarsinaussoK mar-
dloriardlune sananeKarpoK. piso-
Kartå 1956-ime sanåjussoK nutar-
terneKåsangatineKarpoK. nutaune-
russortå 1965-ime sananeKarpoK.
K’asigiånguane utorKait igdluat
1969-ime sananeKartoK atautsimik
sinigfilingnik Kulingiluanik mar-
dlungnigdlo sinigfilingnik mar-
dlungnik initaKarpoK. init mar-
dluk pisungneK sapernertik pi-
ssutigalugo igsiavingnik agssakå-
ssulingnik angatdlatilingnut inig-
ssiåuput.
Ilulissane utoncait igdluata
1956-ime sananeKartup 18-init
inigineKarsinaussup nutarteme-
Karnera agdlilemeKarneralo su-
joma autdlamemeKarpoK ukior-
dlo måna nangineKardlune. igdlo
atautsimik sinigfilingnik ancani-
lingnik mardlungnigdlo sinigfi-
lingnik mardlungnik initaKåsaoK.
init atautsimik sinigfigdlit mar-
dluk pisungneK sapernertik pi-
ssutigalugo igsiavingnik agssakå-
ssulingnik angatdlatilingnut inig-
ssiåusåput.
K’eKertarssuarme utorKait ig-
dluat type 25 D Kulingiluanit na-
jugarineKarsinaussoK 1965-ime
sananeKarpoK. pilerssårutigine-
KarpoK igdlo agdlineKåsassoK
imalunit nutåmik igdluliortOKåsa-
ssok 1973/74-ime.
K’utdligssane utorKait igdluat
arfinilingnit najugarineKarsinau-
ssoK ukioK måna martsip autdlar-
Kautåne atornérupoK igdloKarfiup
åipågo inuerutugssaunera pissuti-
galugo.
tJmåname utoncait igdluat 15-
init najugarineKarsinaussoK 1967-
ime sananeKarpoK.
Upernavingme utoncait igdluat
17-init najugarineKarsinaussoK
mardloriardlune sananeKarsima-
vok, sujugdlermik 1956-ime tug-
(Fortsat fra side 2).
boliger eller i den almindelige
boligmasse med hjemmehjælp.
— På boligstøtteudvalgets og
socialvæsenets foranstaltning
skulle handicappede og fysisk in-
validerede uden særligt kræven-
de plejebehov kunne bo i den
almindelige boligmasse, i visse
tilfælde specielt indrettede boli-
ger og have hjemmehjælp, når
det er påkrævet. Unge, psykisk
handicappede skulle kunne bo i
beskyttede boliger (pensionater,
der drives i lighed med Ungbo)
på socialvæsenets foranstaltning.
Planerne herom er endnu ikke
udarbejdet.
— Unge, kronisk syge med be-
hov for konstant pasning og pleje
og eventuel optræning og beskæf-
tigelse, kan henvises til danske
institutioner i samarbejde med
danske myndigheder, fordi vi i
mange år ikke kan klare arbej-
det med dem heroppe. Vi ved
også, at de har en bedre fremtid
i Danmark, fordi der findes større
mligheder for dem dér.
— Ældre mennesker, der er
blevet handicappede på grund af
arbejdsulykker, skulle før sendes
til Danmark til speciel behand-
ling.
ØKONOMISKE ASPEKTER
— Vi har diskuteret, om der skal
opføres distriktsplejehjem, men
vi synes, at tanken er utiltalen-
de, fordi de gamle kan risikere
at skulle rejse fra venner og be-
kendte — og så at sige blive ryk-
ket op med rod.
— Een af grundene til, at vi er
betænkelige ved at sende ældre
og handicappede, der er stærkt
plejekrævende til aldersdoms-
hjemmene, er, at vi ikke har per-
sonale med den fornødne ud-
dannelse. Efterhånden som læ-
gerne bliver dygtigere og dygti-
gere og folk bliver ældre og
ældre, kniber det med at følge
med i pasningen af ældre men-
nesker.
— For tiden kan vi ikke træffe
en afgørelse om de økonomiske
aspekter i forbindelse med pleje-
hjemsspørgsmålet. Vi må først
finde frem til en fordeling af op-
gaverne mellem sundhedsvæse-
net, d.v.s. staten og socialdirek-
toratet heroppe. Vi venter at høre
nærmere om sagen fra Ministeriet
for Grønland. Sagen er rejst, og
da behovet vokser år for år, hå-
ber vi på en snarlig afgørelse.
— Vi har i starten haft besvær
med at gøre hjemmehjælpen i
Grønland effektiv. Nu er der
fremgang, og den er fortsat nød-
vendig, hvis vi skal bevare de
ældre i deres gamle miljø, slutter
socialkonsulent Oluf Græm.
ALDERDOMSHJEMMENE
Der findes i dag 16 aldersdoms-
hjem der tilsammen har 275 plad-
ser i de grønlandske byer.
Hjemmet i Nanortalik har 16
pladser og blev taget i brug 1.
marts i år. Det har tre dobbelt-
og ti enkeltværelser. Et dobbelt-
dlianigdlo 1965-ime. igdlo ukioK
måna nutartemeKåsaoK sulissut-
dlo inigssånik agdlissuteKåsavdlu-
ne.
Thuleme utoncait igdluat ukioK
måna agdlineKåsaoK Kulingiluanit
inigineKarsinaulisavdlune.
Angmagssalingme utoncait ig-
dluat 14-init najugarineKarsinau-
ssoK 1962-ime sananeKarpoK.
Scoresbysundime utorKait igdlo-
Kéngitdlat, utoncalfners'hrfiling-
nutdle arfineK-mardlungnut ig-
dloKarpoK.
Janus.
værelse og to enkeltværelser er
indrettet til kørestolspatienter.
Hjemmet i Julianehåb har 21
pladser og blev opført i 1957. Det
trænger til at blive moderniseret.
Hjemmet i NarssaK, der blev
opført i 1968, har plads til 15 i
fem dobbelt- og fem enkeltvær-
elser. Hjemmet udvides i år med
en sygestue og et vagtværelse.
Hjemmet i Frederikshåb med
14 pladser blev opført i 1959 og
påregnes moderniseret. I tilknyt-
ning til hjemmet findes seks mo-
derne aldersrenteboliger, beregn
net for ægtepar.
Som erstatning for det gamle
alderdomshjem i Godthåb blev et
nyt hjem med 36 pladser indviet
i 1969. Der findes 28 enkelt- og
fire dobbeltværelser. Nogle af
værelserne er indrettet til køre-
stolspatienter. I tilknytning til
hjemmet er der fem aldersrente-
boliger, beregnet for ægtepar.
Hjemmet i Sukkertoppen med
plads til 20 blev opført i 1958 og
påregnes moderniseret. I tilknyt-
ning til hjemmet findes seks al-
dersrenteboliger.
Hjemmet i Holsteinsborg med
plads til 16 blev opført i 1956 og
påregnes også moderniseret.
I KangåtsiaK blev et type 25
D hus med tre dobbelt- og to
enkeltværelser taget i brug som
alderdomshjem i 1968.
Hjemmet i Egedesminde med 32
pladser er bygget i to tempi. Den
første afdeling, der blev opført i
1956, forventes moderniseret. Den
anden blev opført i 1965.
Christianshåb fik et alder-
domshjem i 1969 med ni enkelt-
og to dobbeltværelser. To af væ-
relserne er indrettet til kørestols-
patienter.
Modernisering og udvidelse af
hjemmet i Jakobshavn, der blev
opført i 1956 og har 18 pladser,
blev startet sidste år og fortsæt-
ter i år. Hjemmet får ni enkelt-
værelser, to dobbeltværelser og
to enkeltværelser til kørestolspa-
tienter.
Godhavns alderdomshjem, et
type 25 D-hus, med ni pladser,
blev opført i 1965. Der er planer
om at udvide hjemmet eller byg-
ge et nyt alderdomshjem i
1973/74.
Hjemmet i K’utdligssat med
seks pladser blev nedlagt 1. marts
i år. Byen bliver nedlagt næste
år.
Hjemmet i OmånaK har 15
pladser og blev opført i 1967.
Hjemmet i Upernavik med 17
pladser blev opført i to omgange,
henholdsvis i 1956 og 1965 og skal
moderniseres og udvides med en
personalebolig i år.
Hjemmet i Thule skal udvides
i år og får plads til ni beboere.
Hjemmet i Angmagssalik med
14 pladser blev opført i 1962.
I Scoresbysund findes der ingen
alderdomshjem, men byen har
aldersrenteboliger til syv perso-
ner.
Janus.
De fleste lægedistrikter . . .
s