Atuagagdliutit - 24.06.1971, Blaðsíða 28

ANNO 1971:
Prisen for en by:
764 millioner kr.
Det er, hvad det koster at bygge en by så stor som Nyborg. Eksperi-
mentet er allerede en realitet — og „byen i byen" halvvejs færdig i
Vollsmose nordøst for Odense.
, AF PETER MEINEL.
Odense (RB-special).
En bygherres drøm — et stort stykke bart jord til fri rådighed for
et byggeri anlagt fra grunden af — var tilfældet for Vollsmose-projek-
tet nordøst for Odense, hvor det første spadestik blev taget i 1966 —
ikke til et nyt kvarter, men til en hel by. I dag fem år efter er byg-
geriet halvvejs gennemført, og prisen for anlæggelse af byen til ca.
20.000 indbyggere eller lidt mere end i Nyborg kan i 1971-priser
anslås til 764 milt. kr.
Et grundareal på ca. 3,3 millio-
ner kvadratmeter omfattende
landbrugsjord, mosedrag med
kratbevoksning, engarealer langs
Odense Å, fritidshaver og frugt-
plantager samt en grusgrav dan-
nede grundlaget for den nye „by
i byen". Tre boligselskaber er i
Samvirkende Byggeselskab i
Odense gået sammen om projek-
tet, hvoraf i dag følgende er fær-
digt: Et gymnasium, en sports-
plads og tre boligafdelinger med
diverse børnehaver, vuggestuer
og fællesvaskerier. Der er taget
hul på andet byggeafsnit, og de
første spadestik til et hovedcen-
ter med kulturfaciliteter m. v.
tages i denne tid.
En befolkningseksplosion gjor-
de en planlagt og hurtig udbyg-
ning af boligkapaciteten i Oden-
se nødvendig. Omkring år 1900
havde byen ca. 40.000 indbyg-
gere. 60 år senere kulminerede
indbyggertallet med omkring
111.150 for i 1969 at være faldet
til ca. 102.400.
Faldet i indbyggerantal i de
seneste år skyldes nedrivninger
i den indre del af byen med
efterfølgende udflytninger til
omegnskommunerne.
I alt bor der på Fyn ca. 450.000
mennesker. Eksperternes tommel-
fingerregel er, at omkring en
fjerdedel af fynboerne hører
hjemme i Odense.
TRIVSEL
Når man skal planlægge en ny
by, trænger det spørgsmål sig na-
turligt på, hvordan der skabes
mulighed for trivsel og kontakt
mellem de mennesker, som skal
udfylde byens rammer.
Det hovedcenter, der nu er be-
gyndt på, vil rumme en lang
række faciliteter som på den ene
side skal give mulighed for kon-
takt og på den anden side stille
en række servicefunktioner til
rådighed. Der bliver tale om kol-
lektive anlæg, butiksanlæg, kon-
torer m. v., kollegium, beboerho-
tel, ungdomsklub, plejehjem, om-
2 busser sælges
1 Opel Blitz, 16 personer (kørt
ca. 40.000 km med ny motor).
1 Mercedes 309, 16 personer
(ilagt komplet ny motor).
GODTHÅB LYNBUSSER
Postboks 201 . 3900 Godthåb
sorgsboliger, gågader og torve,
kirke ovs.
Et højhus på 20 etager skal
danne kernen med lav bebyggel-
se ud til siderne. I højhuset ind-
rettes en reception, hvis funk-
tion først og fremmest tager sigte
på at yde beboerne i området al-
mindelig orientering. De tre øver-
ste etager i højhuset skal reser-
veres til beboerhotel, hvilket vil
sige, at det skal kunne benyttes
billigt til udlejning til familie på
besøg m. v. Andre gæster vil
kunne bo på hotellet, men da til
lidt højere priser.
Der bliver cafeteria og restau-
rant, møde- og selskabslokaler,
biograf, der også kan bruges til
kongreshal og teatersal, og der
skal anlægges en række hobby-
rum.
I hovedcentret forsøger man
ligeledes at skabe et levende
miljø ved at anlægge en lang,
overdækket butiksgade, placere
plejehjem og omsorgsbolig ved
centret og lærlingehjem i højhu-
set, så beboere i alle aldre mødes
og naturligt færdes i og omkring
centret. For at skabe mulighed
for nær kontakt helt ned i den
enkelte boligenhed, er der i for-
bindelse med det andet boligaf-
snit afsat lokaler til brug til
ønsket aktivitet.
AKTIVITET
Man kan sige, at der på en gang i
centret er forsøgt at skabe plads
for hver enkelt aldersgruppes be-
hov for aktivitet som mulighed
for kontakt på tværs af de tradi-
tionelle miljødannelser. Således
er de ældre ikke alene gruppe-
ret i hjem ved hovedcentret, men
også ude i den øvrige boligmasse,
hvor der er opført særlige lejlig-
heder for ældre, handicappede
m. v.
Ligeledes er der i de boligkar-
reer, der nu opføres, indrettet et-
værelseslejligheder ved siden af
de store lejligheder på f. eks. to
værelser og to kamre netop med
henblik på, at den et-værelses
funktion i virkeligheden ikke bli-
ver for den enligt fremmede, men
for en ung eller ældre, der gerne
vil være nær familien i den fire-
værelses, men alligevel gerne vil
have sit eget.
Foruden de aktiviteter, der er
mulighed for i hovedcentret, er
der spredt en række muligheder
ud over hele området. Alt efter
alder og behov er eller bliver
der mindre legepladser, bygge-
legepladser, skøjtebane, kælke-
bakke, skibakke, sportsanlæg og
midt i det hele anlægges fritids-
haver. En del af mosearealet er
bevaret som rekreativt område.
Byggelegepladsen er et helt
kapitel for sig. Et ret stort hus
med spidst tag skal danne ker-
nen i legepladsen, som får plads
til ca. 200 børn. Et stort rum på
200 kvadratmeter og med en bal-
kon i 1. sals højde, hvortil bør-
nene bl. a. vil kunne entre ad
rebstiger, bliver et såkaldt „rå-
rum", hvor en lang række lege-
redskaber kan tages i brug. Der
bliver desuden køkken, et cafete-
riearrangement, mindre beskæf-
tigelsesrum til fritidsbetonet ar-
bejde og en ret betydelig dyre-
gård med ti stalde for kaniner,
geder, marsvin, eller hvad bør-
nene nu kunne tænke sig af
kæledyr.
PLANLÆGNING
Et avanceret planlægningssystem
ligger bag opførelsen af centret,
hvis boligmasse i stor udstræk-
ning bliver opført af elementer,
som skal ankomme præcis til
byggepladsen for ikke at med-
føre, at hele planlægningen for-
skubbes. Byggerytmen er således,
at der færdiggøres to lejligheder
om dagen.
Samtidig med, at vejanlæg i
sin tid blev anlagt, blev der
støbt fundamenter, og på fabrik-
ker rundt om i landet blev der
færdiggjort betonelementer, hele
vinduer m. v. Flere af disse fa-
brikkers produktion er datasty-
ret.
Betonelementerne var klar til
omgående at kunne tapetseres,
badeværelseselementeme var
med mosaik og indstøbt afløb.
Så snart elementerne var på
plads, stod håndværkerne parat
til at gå igang, og de kunne fær-
diggøre lejlighed efter lejlighed.
Anlægsgartnerne arbejdede på
pladsen udenfor, og da de første
beboere kunne flytte ind, var der
anlagt græsplæner og beplant-
ning.
Boligbyggeriet er etagehusbyg-
geri med fra to til 12 etager.
Familieboligerne er placeret i
den lave bebyggelse, de mindre
lejligheder til enlige er lagt i
højhusene. I en kreds om dette
centrale byggeri er parcelhus- og
rækkehusgrundene udlagt.
Den kørende og den gående
trafik holdes skarpt adskilt, og et
net af stier gennemskærer om-
rådet og forbinder det med by
og fjord.
Pr. husstand er der afsat halv-
anden parkeringsplads. Yderli-
gere er der indrettet et stort an-
tal garageanlæg. Foruden det
egentlige hovedcenter skal der
indrettes to eller tre mindre, så-
kaldte nærcentre med butikker.
Desuden bygges der to kommu-
neskoler foruden det allerede
færdige gymnastium. Selve ho-
vedcentret beregnes bygget så
hurtigt, at dets forretninger kan
være med i julehandelen i 1972.
FREMTIDEN
Erfaringerne fra det første byg-
geafsnit får rige muligheder for
at smitte af på det andet, som
nu er igang. En typisk lejlighed
i byggeafsnit 2 bliver den om-
talte på to værelser og to kamre
med en lejlighed på bare et vær-
else ved siden af. Desuden ind-
rettes lejligheden på de fire vær-
elser, så et kammer og gæste-
toilet så at sige udskilles i be-
gyndelsen af entreen. Det giver
lejlighedens lejer mulighed for
at udleje videre til logerende —
og alligevel frede privatlivet fol
begge parter.
Køkkenet er praktisk indrettet
med bryggers med vaskemaskine
og tørreskab og meget stor spise-
krog ud til en hall og samtidig
med adgang til stuen. Der er
indrettet en både lang og bred
altan, som kan bruges både som
lege- og samlingssted.
Eksperimentet med at skabe en
by på den bare jord er fulgt
med interesse fra nær og fjern.
Der har allerede været en række
delegationer fra ind- og udland
for at se byggeriet, og der er nu
opført en særlig bygning i om-
rådet, hvor gæsterne kan se plan-
cher over projektet og få fore-
vist en nyoptaget film om byg-
geriet.
Eet spørgsmål melder sig na-
turligt, når hele den nye by står
færdig i 1977: Er der skabt et
menneskevenligt miljø eller et
monument af stenkolosser?
Lokalerne til fællesaktivitet
skaber trivselsfremmende mulig-
heder, men det vil nok vare no-
gen tid, før fællesskabet udvik-
ler sig. Næstformanden i Sam-
virkende Boligselskab, forret-
ningsfører Thorvald Christensen,
siger, at man har forsøgt at skabe
fællesrum som et slags møde-
sted for beboerne i andre bolig-
blokke, men hidtil uden længere
varende resultat.
— Vi vil bare ikke af den grund
lade være med at indrette så-
danne faciliteter. Det er vigtigt,
at vi skaber plads også for even-
tuelle fremtidige behov, siger
forretningsføreren. Vi har for
eksempel også udlagt en del fri-
arealer, som ikke skal bruges til
noget, men blot ligger der klar til
brug for det helt nye — det vi
slet ikke har tænkt på i dag.
Arkitekt Svend Eriksen fra
arkitektfirmaet Jørgen Stærmose,
der har været med til at plan-
lægge byggeriet, mener, at det
må være de mange valgmulig-
heder, der giver trivslen.
— Vi har forsøgt at skabe så
mange alternativer, at alle skulle
kunne føle sig tilpas, siger han.
Endnu mangler kunsten at
komme ind i billedet, og det bli-
ver beboerne selv som gennem
initiativ og opfindsomhed skal
forsøge at skabe et miljø, hvor
de bor — i en by i byen, hvor
de kan leve fra vugge til grav
uden at behøve at bevæge sig
udenfor de 3,3 mili. kvadratme-
ter, som arealet udgør. Det kan
blive en ghetto, et „vat-miljø“
eller et sted fuld af aktivitet,
kommunikation og inspiration.
Beboerne afgør det selv.
En model af en del af Vollsmose-planen, der bliver en by med et indbyggerantal større end Nyborgs.
En by opføres på den bare jord med mulighed for at udvikle sig til alt muligt fra en ghetto, et „vat-
miljø" eller til et sted fuldt af aktivitet, kommunikation og inspiration.
Vollsmosime igdloKarfiliap mikissunguångordlugo takussagssiarineKarnera. igdloKarfik Nyborgimit inug-
tunerussugssauvoK. igdloKarfiliaK nuname igdloKarsimånglkaluartume suliarineKarpoK, tåssane naju-
gaKartugssat nangminérdlutik aulajangigagssaralugo nuånitsusanersoK nliånersusanersordlunTt.
28