Atuagagdliutit - 01.12.1971, Side 4

Politiet er underbemandet
Årsagen til manglende interesse for politiarbejdet i Grønland skal sik-
kert søges i den omstændighed, at politiet er overbebyrdet, siger den
nyudnævnte politiassistent Vilhelm Olsen, Christianshåb.
De tre første grønlændere blev i
slutningen af oktober i år ud-
nævnt til politiassistenter. Det er
Niels Holm, NarssaK, Christian
Nielsen, Vmånan, og Vilhelm Ol-
sen, Christianshåb. Det skete 20
år efter oprettelsen af politi i
Grønland. Christian Nielsen og
Vilhelm Olsen har længst ancien-
nitet blandt grønlandske politi-
folk. De har været med fra star-
ten i 1951.
Den ældste af de nyudnævnte
politiassistenter er den 45-årige
Vilhelm Olsen. Ægteparret Olsen
har et smukt hjem i Christians-
håb, hvor Olsen har været sta-
tionsleder siden 1969. Som politi-
mand har Vilhelm Olsen prøvet
lidt af hvert, og han er ikke
kommet sovende til sin nye stil-
ling.
PRIMITIVE FORHOLD
— Jeg blev politimand i Hol-
steinsborg i 1951, fortæller Vil-
helm Olsen. Jeg var på politisko-
len i København fra 1955 til 56, og
samme år blev jeg politibetjent
i Sukkertoppen, som dengang hør-
te ind under Holsteinsborg politi-
kreds. Jeg var ene mand den-
gang. Der fandtes ingen deten-
tion heller ingen politibil. Jeg
havde et lillebitte kontor i en af
barakkerne. Der var ingen bolig
til mig. Jeg boede i et hus, hvis
ejer var sendt til et forvarings-
hjem i en anden by. Huset var
meget dårligt bygget. Det var så
utæt, at blæsten gik lige igen-
nem.
I 1961 fik jeg besked på, at jeg
skulle arbejde som politimand i
Danmark i tre år. Det skete efter
min anmodning. Jeg ønskede at
arbejde på lige fod med andre
politimænd i Danmark. Jeg var
ansat ved politistationen i Hunde-
sted fra august 1961 til august
1964. Derefter arbejdede jeg i to
måneder hos kriminalpolitiet i
Frederikssund.
Efter hjemkomsten til Grønland
var jeg i Christianshåb i tre må-
neder og arbejdede under meget
primitive forhold. Så flyttede jeg
til Julianehåb og blev derefter
stationsleder i CmånaK 1. oktober
1966. Jeg afløste en dansk stati-
onsleder, men det var ingen øko-
nomisk gevinst for mig. Efter
loven kunne man dengang kun
blive ansat som politibetjent, og
der var ingen avancementsmulig-
heder. Men allerede dengang af-
lønnedes danskerne som politi-
assistenter og havde et stations-
ledertillæg.
Jeg var i tJmånaK i to og et
halvt år og kom tilbage til Chri-
stianshåb som stationsleder. Hel-
3 NYHEDER
o
GRØNLANDSKE FANGERE
PHOT/PI I PD 206sider,smukt illst.
lACLLCIx indbundet m.kasset.
2)
Q/tnimals of the Arctic
Superb colour photographs show polar
animals at home in their cold environments.
Every species of mammal, birds and fish
is detailed and illustrated.
172 sider
3)
KAJ BIRKET—SMITH
ESKIMOERNE Sii„d0er«.,o‘os
kr.
I&MO
170.65
BESTILLINdKUPON
NAVN
ADRESSE
ex.no.1
ex.no.2
ex.no.3
BOX 6o9
39oo GHB
Den 45-årige politiassistent Vilhelm Olsen,
politiassistente 45-nik ukiulik Vilhelm Olsen.
ler ikke denne gang fik jeg noget
økonomisk ud af det. Men jeg
var ikke tilfreds med den behand-
ling, de grønlandske politibetjente
fik. Jeg gjorde gældende over for
mine foresatte, at en grønlandsk
betjent, der har gennemgået en
uddannelse i Danmark, har krav
på at blive behandlet som sin
danske kollega, hvad angår af-
lønning og avancementsmulighe-
der.
LØNNEN ER GOD NOK
— Der er ikke ret mange unge
grønlændere, der ønsker at blive
ansat hos politiet?
— Man må håbe, at flere unge,
dygtige grønlændere får lyst til
at komme ind i politiet. I modsat
fald bliver det nødvendigt med
flere udsendte politifolk, og det
må man prøve på at undgå. En
dansk politimand kan ikke arbej-
de alene i Grønland. Han må have
grønlandske hjælpere af hensyn
til sproget. Ved at ansætte en
grønlænder kan man spare een
mand.
Lønninger kan ikke længere
være årsag til den manglende in-
teresse. I følge den nye ordning
får politiaspiranter ca. 3.000 kr.
om måneden. De har fri uniform,
og de får også ekstra, når de
har vagt lørdag og søndag.
Men årsagen til den manglende
interesse findes sikkert i den om-
stændighed, at politiet i Grøn-
land er overbebyrdet med arbej-
de. Politifolk i Grønland har in-
gen tid til normalt hjemmeliv.
De arbejder i døgndrift. Med an-
dre ord er der stor mangel på
politifolk. Det vil betyde meget,
hvis vi kan blive så mange, at
der kan etableres en permanent
vagtordning på politistationerne.
I dag er der ikke mandskab nok
til en sådan ordning.
STORT ANSVAR
— Kriminaliteten er stigende i
Grønland?
— Grønlændere har ikke større
kriminelle tilbøjeligheder end an-
dre folk. Men vi grønlændere er
mere flinke til at klage over små-
ting. Det giver masser af arbej-
de for politiet. Men man kan
ikke se bort fra, at der eksisterer
et stort spiritusproblem i Grøn-
land. Vold og husspektakler som
følge af spiritusmisbrug er meget
almindeligt.
Politiarbejdet i Grønland er
tungt, fordi det berører mange
forskellige forhold i samfundet.
De enkelte politikredse er areal-
mæssigt meget større end i Dan-
mark, og en stationsleder i Grøn-
land har et meget større ansvar
end sin kollega i Danmark. Efter-
søgninger og redningsaktioner
hører til de tungeste opgaver. Det
er ikke altid let at skulle afgøre,
hvor længe en eftersøgning skal
fortsætte. I de fleste tilfælde
spørger man vedkommende sta-
tionsleder om hans mening.
— Voldshandlinger bliver mere
og mere almindelige?
— Det er ikke tilfældet her i
Christianshåb, men det kunne
man ikke sige for nogle år til-
bage, da byen voksede stærkt.
Det store vokseværk er nu forbi.
I dag kender byfællerne hinan-
den, og der er skabt rolige for-
hold. Jeg tror, at det samme for-
hold vil gøre sig gældende i andre
byer.
Julut.
Stenværktøj — Økser — Hamre — Hakker —
Stengrebe — Skovle — Spader
INDREC vare m
=■“G
ujarxerlssut såkOtalt — ulimautit — kåutat — lkugtautit — ujaricanut
tlgdnrautlt, ajagsrautaussaruult — nlvåutat — nlvåutat lvssorsiutit
Et primo fa brikat — Leverandør til Grønlandske Handel
DANSK STAAL INDUSTRI */, af 1933
Grejsdalen, pr. Vejle.
4