Atuagagdliutit - 01.12.1971, Blaðsíða 22

Grønlandsmaleren
Harald Moltke
14. dec. 1871 — 14. dec. 1971
I anledning af hans 100 årsdag
HARALD MOLTKE var og er en
af de mest kendte Grønlands-
malere. Efter at han havde været
i Grønland to gange for mange
år siden, havde han skabt meget
værdifulde Grønlandsbilleder. Det
drejer sig om oliemalerier, teg-
ninger (dertil må der tilføjes
Moltkes meget fine grønlænder-
og eskimoportrætter) og akvarel-
ler. Mange af dem benyttes sta-
digvæk som illustrationer i bøger
og i tidsskrifter. Den sidste rejse,
Harald Moltke foretog, var i 2-
årsperioden 1902-04 som deltager
i den berømte ekspedition „Den
danske litterære Grønlandsekspe-
dition", som gik langs Grønlands
vestkyst med overvintring i Ja-
kobshavn 1902-03, og ved Thule
1903-04. Det var Mylius-Erichsen
og Knud Rasmussen, som fik
Moltke til at tage med som maler,
og det var på denne rejse, Moltke
blev dødssyg mens de var på vej
med hundeslæde til Kap York
langs med Melvillebugten.
Harald Moltke var født i Hel-
singør den 14. december 1871,
men han tilbragte det meste af
barndommen i Nordamerika,
nemlig fra sit 3. år til 13. år. Han
blev student i 1888 og i 1893 tog
han afgangseksamen fra Akade-
miets Tegneskole. Derefter tog
han militæruddannelse og blev
sekondløjtnant i 1895. Aret før
debuterede han som udstiller på
Charlottenborg. Sin første rejse
til Grønland foretog han i 1898
som deltager i professor K. J. V.
Steenstrups ekspedition til Disko-
øen. Fra denne tur fik han tegnet
og malet mange billeder; nogle af
lem kan stadigvæk beses i hans
„Mindestuer" på Zartmannsplads
i København. Året efter sommer-
ekspeditionen til Grønland, var
Moltke deltager i „Nordlysekspe-
ditionen til Island (1899-1900) og
i 1901 var han i Lapland også
som deltager i den såkaldte Nord-
lysekspedition.
Og det var som nævnt journa-
listen fra Politiken Mylius-Erich-
sen og Grønlandsforskeren Knud
Rasmussen, som fik Harald Molt-
ke overtalt til at tage med til en
Grønlandsekspedition, som skulle
vare i 2 år.
Det hele begyndte en nytårs-
aften 1901. Knud Rasmussen hen-
vendte sig til Moltke og spurgte
om han ville med til Grønland.
Men Moltke havde andre planer,
men da Mylius-Erichsen senere
også henvendte sig, sagde Moltke
ja. Det var dengang, at det var
meget svært at indhente en rejse-
tilladelse til Grønland, særlig i
dette tilfælde, hvor ekspeditionen
havde et „litterærpræg", altså at
man gerne ville skrive om Grøn-
land, som jo var lukket land den-
gang. Men takket være et rege-
ringsskifte og Moltkes deltagelse
(han kunne jo få anbefalinger fra
dr. Steenstrup — en af de „grøn-
landske autoriteter") fik ekspe-
ditionen højtidelig rejsetilladelse
fra indenrigsministeriet.
Da alt var klaret, var man klar
til rejsen. Først gik rejsen med
skib fra København til Godthåb
i 1902. Fra Godthåb rejste man
videre med konebåd til Holsteins-
borg, og derfra igen med robåd
til Jakobshavn. Dér skulle man
overvintre. På vej til Nordgrøn-
land havde Moltke travlt med at
male og tegne portrætter. Efter
opholdet i Jakobshavn (hvorfra
illustrationen til artiklen stam-
mer) tog ekspeditionen afsted
igen, dennegang til Kap York. Af-
rejsen fra Jakobshavn skete i fe-
bruar 1903 og første mål var
Upernavik. Fra Upernavik skulle
de køre den lange strækning til
Kap York. Og på denne slæde-
rejse havde Moltke særlig travlt,
især med at tegne landskaber og
det foregik jo allesammen ude i
det fri. Og det var muligt, at
Moltkes lange udendørs opholde
var skyld i hans sygdom. Moltke
fortæller selv i sin bog „Livsrej-
sen" hvordan han første gang
følte de første symptomer:
„...Den næste dag, 11. april,
kørte Jørgen (Jørgen Brønlund,
som deltog i ekspeditionen som
tolk) og jeg mod depotøen, telt-
plads nr. 6. Da jeg som sædvan-
lig sad på min slæde, og hundene
i jævnt rejsetrav bevægede sig
hen ad den gode, jævne is, fik
jeg pludselig nogle mærkelige hal-
lucinationer. Det var, som om den
nærmeste is hævede sig, slæde,
hunde og jeg befandt os på et
mægtigt skråplan, der dannede
som en vældig rutschebane for-
ude. Jeg greb fat i slæden, troede
den måtte tage stærk fart frem-
efter og var forbavset over, at
hundene travede roligt af sted
på denne skrå flade.
Hvad er det? Du må jo være
træt! tænkte jeg.
Jeg kneb mig selv i armen for
at føle, om jeg var vågen —
eller om det skulle have været
en drøm.
Jeg sprang af slæden for at få
opklaring på denne uhyggelige
fornemmelse, som jeg aldrig tid-
Officielt
Den 27. september 1971 er følgende
optaget i aktieselskabsregistret:
„Grønlands-Agenten Nanortalik
A/S“ hvis formål er at drive han-
del, fabrikation, agentur og finan-
sieringsvirksomhed. Selskabet har
hovedkontor i Nanortalik kommu-
ne, Nanortalik, Grønland; dets
vedtægter er af 15. december 1970.
Den tegnede aktiekapital udgør
25.000 kr. fuldt indbetalt, dels kon-
tant, dels i andre værdier. Aktie-
kapitalen er fordelt i aktier på
500. 1.000 og 5.000 kr. Hvert aktie-
beløb på 500 kr. giver 1 stemme.
Aktierne lyder på navn. Aktierne
er ikke omsætningspapirer. Der
gælder indskrænkninger i aktier-
nes omsættelighed, jfr. vedtægter-
nes § 3. Bekendtgørelse til aktio-
nærerne sker ved anbefalet brev.
Selskabets stiftere er: Direktør
Conny Pedersen, fru Conny Elita
Pedersen, begge af Annexgårds-
vej 10 A, Rødovre, landsretssag-
fører Per Rønnow Kønig, Ny
Østergade 7, København. Besty-
relse: Nævnte Conny Pedersen
samt Ib Gunner Kromann Ibsen,
Ole Ibsen, begge af Julianehåb,
Erik Tommerup Pedersen, Nanor-
talik, alle af Grønland. Selska-
bet tegnes af to medlemmer af
bestyrelsen i forening, ved afhæn-
delse og pantsætning af fast ejen-
dom af den samlede bestyrelse.
Eneprokura er meddelt: Conny Pe-
dersen.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 11. november 1971.
Søren Sørensen,
tg.
ligere havde mærket det mindste
til. Men isen forude skrånede sta-
dig og bugtede sig som en mæg-
tig rutschebane. Noget svimmel
kastede jeg mig atter på slæden.
Du må være overanstrengt,
tænkte jeg og lukkede øjnene for
at blive fri for det skrækkelige
syn. Hundene travede videre, og
jeg forsøgte at tage en lille skra-
ber.
Om jeg faldt i søvn, ved jeg
ikke, men da jeg åbnene øjnene
igen, var isen jævn og lige ud
som sædvanlig.
Et par timer efter nåede vi telt-
plads nr. 6, hvor mine kammera-
ter var i færd med at udlægge
et større depot til hjemrejsen. Da
de allerede dagen før havde ven-
tet Jørgen og mig, var de noget
ængstelige for vor skæbne, uvi-
dende som de var om „hunde-
revolutionen".
Jeg kunne ikke beklemme mig
til at fortælle kammeraterne om
mine mærkelige hallucinationer.
Da jeg befandt mig ret vel, men-
te jeg, det var noget rent forbi-
gående ...“.
Sådan fortæller Moltke, men
det viste sig at det bare var be-
gyndelsen til sygdommen. Han
blev meget syg, mens de var på
vej nordpå. Han blev godt pak-
ket ind i tremandssoveposen og
surret fast på slæden. Mylius-
Erichsen skriver om ham: „Ofte
skreg han højt, tit klagede han sig
våndefyldt...“. Og da Moltkes til-
stand blev forværret skriver My-
lius-Erichsen : „... Moltke var for-
vandlet til et hjælpeløst spæd-
barn uden kontrol over egne funk-
tioner og lå omtrent bevidstløs
hen ...“. Der var ikke andet end
at køre mod nord — mod menne-
sker. Og mens Moltke var syg,
var en af rejsekammeraterne sær-
lig hjælpsom og tålmodig, og det
var Jørgen Brønlund.
Endelig den 20. april kom de til
Agpat, og mødte dermed de før-
ste Kap York-mennesker, og
straks blev Moltke lagt i en sne-
hytte.
For året var kommet til Kap
York og Moltkes tilstand blev
bedre og bedre, men som Moltke
selv skriver: „Min opvågnen til
livet, til virksomhed, ville have
været helt lykkelig og lys, om
jeg ikke havde opdaget, at mine
hænder ikke kunne gengive det,
jeg så. Jeg opdagede, at jeg ikke
mere kunne tegne og male ...“.
Han måtte begynde helt forfra —
opøve sig i tegnekunsten. Og det
kom.
Ekspeditionen arbejdede flittigt.
Gamle sagn blev nedskrevet, eski-
moernes boliger, transportmidler,
husgeråd osv. blev tegnet og be-
skrevet. Foråret 1904 var man
på vej sydpå, og Moltkes tilstand
var meget bedre. Som den første
deltager i ekspeditionen, tog han
med skib til Danmark. Hans kam-
merater var blevet i Grønland
for at berejse Sydgrønland.
Harald Moltkes billeder blev
udstillet i København; hans eski-
moportrætter blev købt af Carls-
bergfondet og skænket til Natio-
nalmuseet. Billederne blev siden
udstillet i Norge og Sverige. Også
i Tyskland, Frankrig og Italien
har de været udstillet. Og så fik
Moltke travlt med at tegne illu-
strationer til den store bog „Grøn-
land" som Mylius-Erichsen og
Moltke udgav i 1906. Moltke teg-
nede ca. 250 sort/hvide tegninger,
som blev gengivet i bogen, så
blev 10 af hans malerier fra Grøn-
land gengivet i farver. Og bogen
er en meget værdifuld kilde, hvad
Kap Yorkernes kulturhistorie an-
går.
I 1910 blev Moltke gift med
komtesse Else Moltke og det blev
et lykkeligt ægteskab, som først
blev opløst ved Harald Moltkes
død den 24. juni 1960.
Karl Kruse.
Vi ønsker alle vore kunder
på Grønland en rigtig glædelig jul
samt et godt nytår 1972
UNIRDYAL
Kalåtdlit -nunane pisissartuvut tamaisa
jutdlisiordluarnigssamik ukiortåmigdlo
1972-imik ajungitsumik kigsåupavut
UNIR0YAL AS . MOLESTIEN 19-23 . 2450 KØBENHAVN SV.
22