Atuagagdliutit - 01.12.1971, Síða 15

GH-p jutdlianut
tikitdluaritse
Velkommen
i KGH’s
\ jule-
butikker

nekit aKerdlortigkat
kødkonserves
tttf rrrr
erxat Kitigtartunik
msimånigdlumt V*
pigssaKarput r4
Der er sprællemæ
eller kravlenisse
til børnene
jul og godt nytéi
tfigssamilo pivdlu

land end i Danmark, hvilket dog
på grund af P-pillens udbredelse
i Danmark ikke tillader konklu-
sion om forskelle i seksuel aktivi-
tet. Ved en sexologisk interview-
undersøgelse af alle 15-19 årige
(500) i det sydlige Grønland i
1968 kunne det imidlertid påvises,
at 14 pct. af de 17 årige grønland-
ske piger var eller havde været
gravide. I Danmark er det fundet
(Ref. 22), at 13-14 pct. af de unge
kvinder var gravide eller havde
født, inden de fyldte 18 år. Inter-
viewundersøgelsen, der blev fore-
taget af forfatteren, og i det væ-
sentlige med fru Cecilie Lund,
K’anisartut, som tolk, kan belyse
visse sider af den seksuelle aktivi-
tet og adfærd i Grønland, samt de
unges sociale baggrund og ud-
dannelsessituation. Undersøgelsen
var inspireret af tilsvarende dan-
ske undersøgelser af Auken, Her-
toft og Ekstrøm, hvorfor spørgs-
målene til de unge var formuleret
enslydende med henblik på at
kunne foretage sammenligninger.
De gennemgribende forskelle i
kulturel baggrund, sociale skikke
og aktuel problematik i de to
samfund gør det imidlertid van-
skeligt at udlede relevante kon-
klusioner af disse sammenlignin-
ger, idet vor viden, om hvilke
sociale stimuli, der ligger til grund
for adfærdsmønstret i den en-
kelte socialgruppe, trods alt er
begrænset.
Kun enkelte resultater og sam-
menligninger er relevante i den-
ne forbindelse. Set i relation til
Danmark, viste de unge i Grøn-
land sig at have en tidlig seksuel
debut. Gennemsnitsalderen ved
første samleje var for pigerne i
Grønland 15 år, i Danmark 17-18
år. Tilsvarende gennemsnitsalder
for drengene viste sig at være
16 år i Grønland, mod 17 år i
Danmark, og 16 år i Sverige. Det
må dog indskydes, at man udfra
erfaringerne om seksuel debut i
forskellige socialgrupper, netop
med den grønlandske socialgrup-
pefordeling måtte have forventet
en tidlig debut. At de grønlandske
unge i hvert fald i 1968 gennem-
gående forlod skolen tidligere end
danske jævnaldrende må også til-
lægges en vis betydning. Alt i
alt forekommer det rimeligt at
skønne, at de unge i Grønland
næppe debuterer seksuelt tidligere
end unge i Danmark under til-
svarende omstændigheder.
Både Berthelsen og Garber —
fra eskimoisk Canada — er inde
på den tanke, at den fælles briks
i eskimoiske huse tidligt konfron-
terer børnene med forældrenes
seksual vaner, hvorved de selv
disponeres for en tidlig seksuel
debut. Interviewundersøgelsen
kan ikke bekræfte dette syns-
punkt. Uanset, at 55 pct. af de
unge oplyste at have været vidne
til seksuel samkvem, havde kun
6 pct. iagttaget forældrene, me-
dens de øvrige havde iagttaget
unge eller voksne par og væsent-
ligst udendørs. Første iagttagelse
fandt for 2 pct. vedkommende
sted før det 8. år, for 20 pct. inden
de var 13, og de resterende 33
pct. efter at være fyldt 13 år.
Der kunne ikke påvises nogen
sammenhæng mellem tidlig sek-
suel debut og iagttagelse af sam-
leje, men det må dog tilføjes, at
det især var i bygderne, at de
unge overværede disse intimere
handlingsforløb, og at debutalde-
ren der indtræffer tidligere end
i byerne.
Antallet af coituspartnere kan
tjene til belysning af, hvor libe-
ralt partnervalget er i et om-
råde. Man må dog også her erin-
dre sig forskelle i normer mellem
by og land, socialgrupperne imel-
lem, og derved også fra den ene
erhvervsgruppe til den anden.
Hertoft fandt, at blandt de stude-
rende og skolesøgende 18-19 årige
mænd i Danmark havde 13 pct.
af de seksuelt erfarne haft 4 part-
nere eller derover, mod 60 pct. hos
de ufaglært beskæftigede. 71 pct.
af de ufaglsfert beskæftigede, sek-
suelt erfarne grønlandske mænd
oplyste om mere end 3 forskel-
lige partnere, medens 15 pct. af
de skolesøgende havde lignende
erfaringer. Hertoft fandt, at 13,6
pct. af de danske mænd, der hav-
de debuteret seksuelt, oplyste om
mere end 10 forskellige partnere,
hos de grønlandske mænd havde
25,8 pct. tilsvarende erfaringer.
Med forskellene i samfundsstruk-
tur in mente er det på det fore-
liggende grundlag usikkert at
konkludere. Da gennemsnitsalde-
ren i det grønlandske materiale
imidlertid er lavere end i det
danske, må man dog kunne slutte,
at de mandlige teenagere i Grøn-
land har større seksuel erfaring
end de danske på samme alders-
trin.
Tilsvarende sammenligninger
lader sig ikke gennemføre for
kvindernes vedkommende, men
vurderet i relation til Kirsten
Aukens undersøgelser i slutnin-
gen af 40’erne, synes konklusio-
nen at måtte blive som hos mæn-
dene. Gennemsnitsalderen for før-
ste masturbation hos drenge viste
sig at være den samme i Grøn-
land som i Danmark — 14 år.
Gennemsnitligt indtræder piger-
nes første menstruation nu også i
13 års alderen i Grønland.
Den heteroseksuelle aktivitet i
form af coitus er som påvist
utvivlsomt større hos de grøn-
landske teenagers idag end hos
de danske. Der er dog ikke hol-
depunkt for, at den samlede sek-
suelle aktivitet inden det 20. år
skulle værre større i Grønland
end i Danmark — i det mindste
ikke for de unge mænd, idet disse
teenagers i Danmark kun får ud-
løst en begrænset del af deres
seksuelle spænding ved egentligt
samleje, medens det modsatte er
tilfældet i Grønland. Det kan i
denne forbindelse nævnes, at
homoseksualitet — omend ikke
ukendt i Grønland — dog er be-
tydeligt mindre udbredt end i
Danmark. Ingen af de unge
mænd, men een af de grønland-
ske piger i undersøgelsen, havde
været involveret i et homosek-
suelt forhold under ophold i Dan-
mark. I Hertofts undersøgelse
vedrørende danske mænd, havde
7 af de 400 probander haft eet
eller flere homoseksuelle forhold.
Modsat Danmark, er der endnu
ikke rapporteret om homoseksuelt
erhvervede veneriske sygdomme i
Grønland.
Som den seksuelle adfærd mel-
lem de unge i Grønland manife-
sterer sig gennem interviewun-
dersøgelsen, øjnes der ikke mange
lighedspunkter til den adfærd, de
tidligere beretninger lader ane.
Enkelte af de oprindelige eski-
moiske seksualnormer kan dog
endnu spores. Ifølge betænknin-
gen fra den juridiske ekspedition
til Grønland i 1948-49 bedømtes
voldtægt væsentligt mildere i
Grønland end i Danmark, idet det
opfattes som legemsbeskadigelse,
men ikke som en krænkelse af
et etisk og religiøst begrundet
tabu. Dette levn fra tidligere eski-
moisk opfattelse af kvinden som
mandens ejendom kom også frem
ved samtalerne med de unge.
Spørgsmålet, om kvinden burde
underkaste sig mandens ønske om
samleje, blev af 7 pct. (15) af de
unge mænd og 3 pct. (8) af de
unge kvinder besvaret med et ja.
Ganske illustrerende stammede 6
af disse 8 kvinder fra familier,
oprindeligt hjemmehørende på
Østkysten, som jo kun siden 1889
har været i kontakt med euro-
pæiske normer. Indtil for 30 år
siden blev leg med småbørns
kønsdele enkelte steder i Grøn-
land betragtet på linie med andre
kærtegn indenfor familien. Gold-
schmidt har påvist, hvorledes den-
ne norm „europæiseredes" på få
år efter en domfældelse på grund-
lag af retsregler, der afveg fra det
lokalt accepterede.
DE ÆNDREDE NORMER
Man kan sige, at interviewunder-
søgelsen bekræfter, hvad antallet
af uægteskabelige fødsler havde
ladet formode — at der er en om-
fattende heteroseksuel aktivitet
mellem de ugifte i Grønland i
dag. Da der ikke foreligger tid-
ligere undersøgelser over disse
parametre for hele befolknings'
grupper i Grønland, er man i
vurderingen af de åbenbare æn-
dringer i seksueladfærd henvist
til at benytte de omtalte beret-
ninger og fødselsstatistikker som
sammenligningsgrundlag. I de
250-300 år, der foreligger beret-
ning om, øjnes der, som førhen
antydet, en langsomt fremad-
skridende ændring af de seksuelle
normer i Grønland. For 200 år
siden kom de første tilkendegivel-
ser af, at de grønlandske pigers
holdning overfor det fremmede
mandlige element i samfundet var
ved at ændres. For godt 100 år
siden kom de første tilfælde af
kønsygdomme hos grønlandske
kvinder, der holdt til hos danske
arbejdere. I dette århundrede er
der ved stigningen i antal fødsler
udenfor ægteskab og det tiltagen-
de antal registrerede tilfælde af
kønssygdom fremkommet indicier,
der må tydes som tegn på en radi-
kal ændring af den seksuelle ad-
færd blandt de ugifte i Grøn-
land og ganske særligt mellem de
helt unge.
Baggrunden for at der er sket
så udtalte forskydninger i de sek-
suelle normer i det grønlandske
samfund, er utvivlsomt af kom-
pleks natur. Den tidsmæssige re-
lation til den stadig bredere kon-
takt flade med det skandinaviske
normsæt gør det dog naturligt at
mene, at der må være en causal
sammenhæng. Fra missionens før-
ste år søgtes de eskimoiske nor-
mer for ægteskabeligt samliv kor-
rigeret til, hvad der var accepta-
belt i Europa, og et par menne-
skealdre efter Hans Egedes lan-
ding gav konebytning og fler-
koneri sig stort set ikke mere til
kende i Grønland. Missionen og
fattende heteroseksuel aktivitet
handelen søgte at modvirke, at
kolonisationen virkede „nedbry-
dende i sædelig henseende" ved
at begrænse søfolks og overvint-
rende hvalfangeers muligheder
for at kontakte de grønlandske
kvinder. Missionærerne i Grøn-
land prøvede som præsterne i
Danmark at holde de officielle
seksualnormer — d.v.s. overklas-
sens normer — i hævd. De ugifte
danskere, der af nød eller even-
tyrlyst lod sig lokke til Grøn-
land, medbragte imidlertid al-
muens eller underklassens nor-
mer. Hjulpet af, at deres sociale
position var gunstigere i Grøn-
land, vandt de pigernes bevægen-
hed. At de derefter søgte at prak-
tisere de normer, der var accep-
teret i deres kreds i Danmark,
må vel betragtes som en selvføl-
gelighed. Uanset, at de bedste in-
tentioner har ligget bag, må man
vel idag sige, at forsøgene på at
fastholde de eskimoiske normer
ikke havde udsigt til at kunne
lykkes. Den påvirkning, et sam-
fund udsættes for gennem en
kolonisateion, er — uanset hvor
lempelig en politik, der føres —
en så afgørende ændring af de
politiske og sociale forhold, at de
sociale normer i løbet af kortere
eller længere tid må tilpasse sig
den nye situation. Denne tilpas-
ning af seksualnormerne for de
unge, synes for Grønlands ved-
kommende at være nået omkring
1950. Forskydningerne i den sek-
suelle adfærd er imidlertid fort-
sat i Grønland, medens der endnu
ikke er klart påviselige ændrin-
ger i Danmark. Dette har medført,
(Fortsættes næste side)
15