Atuagagdliutit - 08.06.1972, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit asule
akerdlilmiåinarnerat
iluagtitsissardlune iluagtitsingå-
sananilo J. F. agdlagtarpoK Atua-
gagdliutine agdlautigissat pingår-
nerssåinik. agdlagarissartagai pit-
såussutsimikut avdlångcraKaut a-
jorpatdlangitsunit ajuvigsortunut,
KaKutigutdlo erKuivdluartarpoK.
taimåipoK nangminerssulernigssa-
mik agdlautigissaK ministerimit
agdlåt tusarneKartoK. ajoraluar-
tumigdle tamåko KaKutigordlui-
narput.
J. F.-ip agdlagarissartagai er-
Kortunik tungaveKartångitdlat.
amerdlanerpagssuartigut issor-
nartorsiuiniåinardlune agdlagau-
ssarput. tamåna sujunertarine-
Karsimångigpat taimailiorneK a-
jussårnardluinarpoK, tåssame
A/G avisinit Kalåtdlit-nunåt ta-
måkerdlugo siaruartartunit kisi-
artaussutut, Kalåtdlit-nunåmiu-
nut tamanut ångiitarmat ama
A/G kalåtdlit isumåinik nivtar-
nerissutut pingåiringmat, Dan-
markime avisinut danskinutdlu-
me ångutardlune. tåuko mardluk
pissutigalugit pissarianarpoK J. F.
erKarsardluarKangårtåsassoK ag-
dlalersinane.
agdlagkame kingugdlerme ku-
leKutaKartume „ineriartorneK u-
lorianartoK" noKautdlugo ilunger-
sungårdlune nangeriarneKarpoK
„nangminerssulernigssamik" ag-
dlautigissaK. agfåta sujugdliup å-
ssiginarpai J. F.-ip agdlagarissar-
tagai amerdlanerit: — Kalåtdlit-
nunåne ineriartorneK, — nåla-
gauvfiup tapissutigissartagai mig-
dliartortut, — napaniamigssamut
periarfigssat kigdleKartut il. il.
sulilo åma akerdliliniåinartumik
nimåruteKarKigkujoK: ingerdla-
niésavdlutagoK saperpugut nior-
Kutigssiorfigssanik pilersitsisso-
Karsimångingmat. tåssa Dan-
markip nålagauvfianut agssuar-
dlerneK ersserKarigsoK.
agdlagaK atuardlugo paitsorta-
riaKångilaK J. F. isumaKartoK nå-
lagauvfiup aningaussalissutau-
ssartut ikilisitariaKångikai nior-
Kutigssiorfigssanik tunissuteKar-
tOKarsimatinago. (suname niorKU-
tigssiåusagame?) agdlagarissar-
pagssuarmine J. F. måkulugtar-
simavoK nangminerssomigssaK
ingminutdlo nålagkersulernigssaK
tåikartordlugit, månale tåuko ar-
dlåinåtdlunit tåssångåinaK piu-
majungnaerpai, sut tamarmik pia-
rérdluinardlugit tuniuneKartina-
git åtataussardlo tuinariångorti-
nago.
sorme erKortumik tungaveKar-
nerulårnigssaK misilingniångiliuk,
J. F.? sorme misilingniångiliuk
pivfigssaK sivisoK atordlugo sor-
dlo landsrådip sujuligtaissuata
Lars Chemnitzip oKausé iluaKU-
tiginiardlugit. tåussumame OKau-
sé erKarsautigivdluardlugit ajorl-
nagagssåungitdlat: kalåtdlit pi-
korigsarnermikut, suliniarnermi-
kut nikatdlujåinermikutdlo ino-
Katigingne suniuteKarnerujartui-
nartariaKarput tamatumunåkut-
dlo akissugssauvfik angnerussoK
tigujartuinåsavdlugo. erKarsautit
tåuko u.jalugssiatutdlusoK augpa-
lugtutut nalunaitsigissariaKarput
agdlagarineKartartune pingårute-
Kardluinartune, nimårutit uputit-
dlo danskitdlo avisinut Kaning-
niarujorutit pinagit.
J. F. avisimine sukutdlunit pe-
KataussariaKarpoK pissutsimik er-
KVALITET
til
KONKURRENCEDYGTIGE
PRISER
har altid været
vort mål
og er det også
fremover
Bestil derfor
Deres
FOTO-KINOVARER
hos os
Forlang eventuelt
vort tilbud
P0LAR-F0T0
Gothersgade 113
1123 København K.
Telegramadr.: POLARROSE
Kortumik Kimagtalernigssamigdlo
siaruarterinigssamut, åssigingit-
sut pivdlugit akerdliuniåinarnerit
piungnaerdlugit. taimåitut nangi-
neKartuarångamik ajoraluartumik
ugperineKalerKajåssarput. encai-
ginarsigime utertuainerit kalåt-
dlit tutsuviginångissusiånik nang-
minérsinåungissusiånigdlo. isumat
tåuko nangeKåtårneKangårmata
årdlerinarsisimavoK erKortoK i-
lumut taimåitOK. imaKa J. F.-ip
tamåko ugperai? isumat taimåitut
navianauteKardluinarputaoK så-
ngitsunit utorKatsissutipalåtut a-
torneKarniarsinaugamik.
A/G kisermåussissutut pissuse-
Karame avisinit nuna tamåker-
dlugo siaruartartunit Kalåtdlit-
nunåne kisiartaunine pissutigalu-
go, ajoraluartumigdlo kalåtdlit i-
sumavinik siåmarterissutut Dan-
fra
LÆSERNE
Det er med vekslende held J. F.
forfatter sine ledere i A/G. Kva-
liteten svinger fra det hæderlige
til det elendige, og en sjælden
gang er skytset rettet ind. Det
var tilfældet i lederen om selv-
styreordningen, som gav genlyd
helt op på ministertaburetten.
Men det hører desværre til und-
tagelserne.
Der mangler en konsekvent
linie i de ledere, som J. F. skri-
ver. I langt de fleste tilfælde
varierer de inden for negativite-
tens grænser. Med mindre dette
netop er hensigten, er det yderst
beklageligt i betragtning af, at
A/G som eneste landsdækkende
avis i Grønland kommunikerer
til hele den grønlandske befolk-
ning, samt at A/G i så høj grad
tegner den officielle grønlandske
holdning i hele den danske presse
og dermed i den danske befolk-
ning. Disse to forhold kræver den
omhyggeligste overvejelse hos
J. F., hver gang han sætter et
stykke papir i skrivemaskinen.
Den seneste leder med overskrif-
ten „En farlig udvikling" forsø-
ger krampagtigt at følge „selv-
styre-lederen" op. Første halvdel
ligner de fleste J. F.-ledere: —
udviklingen i Grønland, — de
vigende statstilskud, — de be-
grænsede eksistensmuligheder
etc. Og så bryder endnu en ne-
gativ klagesang ud: Vi kan ikke
klare os selv, fordi der ikke er
skabt et produktionsapparat. En
tydelig henstilling og bebrejdelse
til og mod den danske stat.
Det står tydeligt både på og
mellem linierne, at staten ikke
— efter J. F.s mening, må siægge
på investeringerne, før der er
serveret et produktionsapparat.
(Til produktion af hvad?) I nok
så mange ledere har J. F. tordnet
om selvstændighed og selvstyre,
og nu vil han pludselig ikke have
nogen af delene, før alt er klap-
pet og klart, så man kan sidde
og trykke på knapperne.
Hvorfor ikke forsøge at få lidt
konsekvens i tingene J. F.? Hvor-
for ikke forsøge over en længere
periode f. eks. at tage landsråds-
formand Lars Chemnitz’ ord til
indtægt. De er ikke så tossede
markime isumaKarfigineKarnine
pissutigalugo, piårnerpåmik misi-
lissariaKalerpoK sangoriassårni-
ardlune ajortugssarsiuinarnermit
piviussorsiornermut, tamåkulo
angnikitsunguåkutårdlugit inung-
nut pigiliutiniardlugit. ingminut
tatiginermik aserorterissut tamå-
ko pinagit kalåtdlit inuiait ing-
mingnut tatiginerata amiåkua kI-
magsarniarneKartugpat, nangeKå-
tåriuarnikut imaKa A/G peKa-
tausinåusagaluarpoK ukiut inger-
dlaneråne pivdluarnartumik ima
pissoKarsinaunigssånut, isumat
nutåt erKortutut nutåtut isuma-
KarfigineKalernigssånut. — tamå-
na nalerKutusagaluarpoK A/G-
mut anguniagagssatut.
Helge Krogh,
tusardlissartoKarfingme
agdlagte.
ved nærmere eftertanke: Grøn-
lænderne må ved dygtiggørelse,
initiativ og gåpåmod gøre sig sta-
dig mere gældende i samfundet
og ved denne markering tiltage
sig et stadigt større ansvar. Disse
tanker burde gå som en rød tråd
gennem disse meget vigtige leder-
artikler frem for klagesang og
flirten med den danske presse.
J. F. bør benytte enhver an-
ledning til i sin avis at medvirke
til at udbrede en positiv hold-
ning og begyndende begejstring
frem for ustandselig at fremture
med negativiteter om det ene og
det andet. Den slags ender des-
værre i reglen med at fremstå
som halve sandheder, blot de gen-
tages ofte nok. Tænk bare på
gentagelserne om, at grønlænder-
ne er tilskuere til udviklingen i
deres eget land, at grønlænderne
er ustabile og uselvstændige.
Disse påstande er gentaget så
ofte, at man kan frygte at den
overvejende del af den grønland-
ske befolkning virkelig tror, at
det er hele sandheden. Måske
tror J. F. selv på dem? Disse på-
stande er der også en virkelig
fare for går hen og bliver let-
købte undskyldninger for svage
sjæle.
I kraft af sin næsten monopo-
liserede stilling som den eneste
landsdækkende avis i Grønland
og som den avis der i Danmark
uheldigvis i mange tilfælde tages
som talerør for den virkelige
grønlandske mening, skulle A/G
snarest forsøge en kovending fra
den negative til den positive op-
muntrende holdning og i sma
indsprøjtninger tale til det bedste
i befolkningen. Hvis sådanne sti-
mulerende artikler i stedet for
at undergrave den vaklende selv-
tillid forsøgte at stimulere den
resterende selvtillid i den grøn-
landske befolkning, kunne i kraft
af tilstrækkelige gentagelser må-
ske medvirke til, at det lykkelige
med årene skete, at de nye im-
pulser gik hen og blev den nye
sandhed. — Det ville være en
værdig målsætning for A/G.
Helge Krogh,
informationssekretær.
Reje- og laksekutter
Peter-Anker, GR. 1-106, 35 tons til salg.
Reje- og lakseredskaber kan medgå i handelen efter aftale.
Båden er velholdt og fremtræder i fin stand. Kan overtages
til november eller før efter aftale. Båden kan beses i Godthåb.
Henvendelse: Svend Hessner, box 24, Nanortalik eller Erhvervs-
støtten, Godthåb.
POLITIBEKENDTGØRELSE
vedrørende
kørehastigheden i Godthåb kommune
Efter forhandling med kommunalbestyrelsen for Godthåb kom-
mune bestemmes det herved i medfør af § 23, stk. 2 i færdsels-
lov for Grønland af 8. juni 1966 at kørehastigheden i Godthåb
kommune ikke må overstige følgende grænser:
1. / Personmotorvogne, motorcykler og lukkede varemotor-
vogne: 40 km i timen.
2. / Snescootere, der kører i bymæssigt bebyggede område'--
10 km i timen.
3. / Alle andre køretøjer: 30 km i timen.
Overtrædelse kan medføre foranstaltninger efter kriminal-
loven.
Nærværende bekendtgørelse træder 1 kraft straks.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND, Godthåb, den 25. maj 1972.
Nup kommuniane kamutit motorig-
dlit sukåssusigssait pivdlugo politit
nalunaerutåt
Nungme kommunalbestyrelsimik isumaKatigingniarérnerup ki-
ngorna matumuna — Kalåtdlit-nunåne angatdlånerme inatsisip
8. juni 1966 atulersup § 23, ingm. åipå tungavigalugo — aula-
jangerneKarpoK Nup kommuniane Kamutit motorigdlit sukå-
ssutsit atåne agdlagsimassut måko Kångisångikait.
1./ Kamutit inungnik angatdlåssissutit, motorcykelit, Kamu-
titdlo niorKutigssanik angatdlåssissutit ma tone assut: na-
lunaerKutap akuneranut 40 km.
2.1 snescooterit, igdlOKarfigtut sanaortorfiusimassup iluane
angatdlåssissutigineKartut: nalunaerKutap akuneranut 10
km.
3./ Kamutit motorigdlit avdlat tamarmik: nalunaerKutap aku-
neranut 30 km.
uniorKutitsinerit pinerdlugtuliornernut inatsisit maligdlugit
pineKautigssissutigineKarsinåuput.
nalunaerut måna månåkorpiaK atortulerpoK.
KALÅTDLIT-NUNÅNE POLITIMESTERE, uvdlOK 25. maj 1972.
Grønlandspostens
negative holdning
4