Atuagagdliutit - 08.06.1972, Blaðsíða 6

Fåreholdere i vanskeligheder
på grund af en streng vinter
En lang debat i landsrådet angående hjælp til fåreholdere — Bestyrelsen
for de samvirkende fåreholderforeninger understreger, at den ikke har
bedt om hjælp.
På grund af hård vinter med dyb sne og islagte fjorde i den sydligste
del af Grønland var der en overgang fare for, at en del af fåreholderne
ville blive ramt af en katastrofe. For at undgå denne fare bevilgede
erhvervsstøtten et lån under landsrådets forårssamling. Pengene skulle
benyttes som betaling til transport af hø til de mest truede fåreholdere.
Hjælpeaktionen til fåreholderne
udløste en lang debat i landsrå-
det. Rådets næstformand Jona-
than Motzfeldt foreslog, at lands-
rådet ydede en garantisum for
transport af foder til de mest
hårdtramte fåreholdere, hvis er-
hvervsstøtten ikke skulle være i
stand til at yde lån.
HELIKOPTERTRANSPORT
I sin forelæggelsestale sagde
Motzfeldt, at beslutningen om at
transportere hø med helikopter
til nogle af fåreholderstederne
blev taget under hans møde med
kommunalbestyrelsesmedlemmer
i Julianehåb by, handelschefen og
dyrlægen. Under mødet oplyste
handelschefen, at KGH havde fo-
der nok til resten af sæsonen.
Der skulle transporteres foder bl.
a. til K’agssiarssuk og Igaliko,
blev der oplyst under mødet. Da
fåreholdernes 1 procent-fond
ifølge oplysningerne var ved at
være tom, foreslog Jonathan
Motzfeldt, at landsrådet ydede en
garantisum til fåreholdernes lån
fra pengeinstitutter, hvis er-
hvervsstøtten ikke skulle være i
stand til at yde lån. For at kunne
imødegå katastrofer p. gr. af hår-
de vintre, oprettede fåreholderne
efter katastrofen i 1967 en såkaldt
1 procent-fond. Kapitalen bliver
skaffet ved at tilbageholde 1 pro-
cent af fåreholdernes salgsind-
tægter.
Det blev foreslået, at landsrå-
det og bestyrelsen for de sam-
virkende fåreholderforeninger
fastsætter afdragstidens længde,
og at låntagerne betaler deres
årlige afdrag til deres respektive
'handelschefer.
Formanden sagde, at landsrå-
det kunne yde en garantisum for
lån, optaget fra pengeinstitutter,
til drift af erhverv, hvis erhvervs-
støtten ikke kunne yde lån. Han
spurgte, om landsrådet kunne gå
med til at yde en garantisum.
KØBTE MASSER AF FODER
Den lange debat blev startet af
Johan Knudsen (det ene af de
medlemmer, der støttede forsla-
get). Knudsen sagde, at støtten
burde ydes på hurtigt som mu-
ligt. Han oplyste, at ca. totredje-
dele af en bestand på 45.000 får

il!

iiiflttli i

...........jllll!
Det transportable el-værk
Ingnåtdla- * ■
mj. i|i.
Mm........ %
...
ED 250 /E 300

E 800
angatdlåta-
gaK
SarfagssaileKivit-
HONDAgssaileKivit
Type ED 250 Jævnstrøm E 300 E 800 Veksel-jævnstrøm ED 1000 Jævnstrøm EG 1500 E Vekselstrøm E 2500 E 4000 Vekselstrøm - Jævnstrøm
Spænding 6 V 12 V 24 V 220 V 12 V 220 V 12 V 12 V 24 V 220 V 220 V 220 V
12V 24V 12V 24V
Ydelse 9 AMP 14,5 AMP > T> 300 W 8 AMP 800 W 8 AMP 40 AMP 1500 W 2500 W 4000 W
4,2 AMP 8,3 AMP
Frequenz 50 Hz ±1,5 % 50 Hz ±1,5% 50 Hz ± 1,5 % 50 Hz ± 1,5 % 50 Hz ± 1,5 %
Tankindhold 2 Itr. 2 Itr. 2 Itr. 3 Itr. 3 Itr. 9 Itr. 13 Itr.
Benzinforbrug 0,4 Itr./time 0,4 Itr./time 0,6 Itr./time 1,2 Itr./time 1,2 Itr./tme 1,8 Itr./time Dieselolie ca. 2 Itr. pr. time
Vægt 18,5 kg 18,5 kg 35 kg 45 kg 40 kg 79 kg 187 kg
Generalagent:
Er De i strømnød -
er De i HONDAnød.
Tingleff & Mathiassen A/s
STRANDGADE 44 . 1401 KØBENHAVN K . TELEFON (01 27) ASTA 765
Autoriseret lagerførende forhandler af HONDA el-værker, stationære motorer og påhængsmotorer.
TAGE SCHJØTT ■ NARSSAK
NOTA-BENE ■ GODTHÅB.
døde i katastrofeåret 1967, og at
bestanden nu er oppe på ca. 37.000
får. I forhold til 1967 havde fåre-
holderne i vinter haft meget stør-
re lagre af foder, og der var rige-
lige mængder af foder i KGHs
depoter. En fåreholder havde købt
foder til et beløb mellem 30.000
og 35.000 kr. — udover det foder,
han samlede i løbet af efteråret.
Han havde hørt, at transporten
af foder med helikopter var be-
regnet til at koste ca. 25.000 kr.
Han mente ikke, at beløbet var
afskrækkende.
Otto Steenholdt sagde bl. a.,
at landskassen på forhånd havde
ydet ret store beløb til fårehol-
derne. Selv om man bør yde hjælp
til selvhjælp, mente han, at fåre-
holderne bør lære at klare sig
selv. Han pegede på, at mange
arbejdere er arbejdsløse, og ejer-
ne af mindre fiskerfartøjer træn-
ger til hjælp på grund af den
strenge vinter.
Formanden pegede på, at den
drøftede sag var et isoleret til-
fælde, og at afgørelsen burde ske
hurtigt.
Niels Carlo Heilmann: -— Alle-
rede ved årsskiftet var vi klar
over, at fåreholderne ville komme
i vanskeligheder, hvis den hårde
frost fortsatte. Havde der ikke
været for megen is på fjordene,
kunne fåreholderne have fragtet
det foder, de havde købt, med
egne både, og da de ikke beder
om almisser, mener jeg, at vi bør
støtte forslaget.
ALT FOR STORE BESTANDE?
K’issunguaK Kristiansen mente,
at fåreholderne påtager sig byr-
der, de ikke magter ved at have
alt for store bestande. Andre frie
erhververe bliver truet med at
blive frataget f. eks. deres far-
tøjer, når de ikke længere kan
klare deres forpligtelser. Da en
sådan fremgangsmåde antagelig
endnu ikke er blevet anvendt
overfor fåreholderne, ønskede
han, at den også bliver anvendt
i de kommende år.
Formanden mente ikke, at
landsrådet skulle være tilbage-
holdende med at give garantisum
til et lån, der kan betragtes som
hjælp til selvhjælp. Han nævnte,
at lånet skulle ydes for at undgå
en katastrofe.
Lars Emil Johansen krævede,
at landsrådet skulle yde garanti-
sum med et krav om, at fårehol-
derne bliver bedre rustet til at
møde hårde vintre i fremtiden.
Da det som regel er svært at få
lånene tilbagebetalt, spurgte han,
hvor stort et lån, fåreholderne
agtede at optage. Han nævnte, at
landskassen havde forudbetalt
alimentationsbidrag på flere mili.
kr. hidtil.
Formanden sagde, at der ifølge
et telegram fra Julianehåb skulle
lånes højst 25.000 kr.
FORSKELSBEHANDLING?
Knud Kristiansen sagde bl. a.: —
Da hjælpen til fåreholderne efter
katastrofen i 1967 blev diskuteret
Bo godt og billigt i
København
2. min. fra Amalienborg,
til Københavns rimeligste
priser efter kvaliteten,
alle moderne
bekvemmeligheder,
værelserne ny-moderniseret,
tlf. på alle vær.
Dejlig restaurant, bar, TV,
HOTEL VIKING
Bredgade 65, 1260 København K
Tlf. (01) 12 45 50, Telex 19590.
Rekvirer brochure.
i landsrådet, var et af kravene,
at fåreholderne fik staldkapacitet
nok. Han var ikke imod, at lands-
kassen stillede en garantisum men
ønskede en nærmere undersøgelse
af, om kravene er blevet fulgt.
— For to år siden spurgte jeg,
om landskassen kunne stille en
garantisum ved bygning af et
fryseri i et fangerdistrikt. Jeg fik
svar, at hverken landskassen eller
Ministeriet for Grønland kunne
stille garantisum. Hvorfor er der
forskelsbehandling mellem fan-
gere og fåreholdere, når der gi-
ves garantisum for lån? sagde
han.
Formanden sagde, at det ikke
er tale om forskelsbehandling. I
dag er mulighederne anderledes
end i 1967, da Knud Kristiansen
spurgte, om der kunne stilles ga-
rantisum til et fryseri.
Alibak Josefsen støtter forsla-
get om, at landskassen stille en
garantisum.
Jonathan Motzfeldt oplyste, at
en ny strukturordning for fåre-
avlen er på trapperne.
Andreas SanimuinaK støttede
forslaget. Han var ikke i tvivl om,
at fangernes vanskeligheder ville
stige, hvis skindpriserne går ned
igen. Da han snart skulle rejse,
håbede han, at hans bemærknin-
ger blev husket, når fangernes
forhold skulle debatteres.
Ole Berglund mente, at man
ikke burde nævne fædre, der
undgår at betale deres alimenta-
tionsbidrag, i forbindelse med få-
reholdernes andragende om ga-
rantisum.
Johan Knudsen fremhævede, at
fårene ikke hører med til Grøn-
lands naturlige dyr. De blev ind-
ført til Grønland af myndighe-
derne. Derfor syntes han, at det
var på sin plads, hvis myndig-
hederne ydede hjælp i en nød-
situation. Fåreavlen har en stor
betydning for beskæftigelsen —
ikke alene for fåreholderne, men
også for deres familier.
Formanden forstod, at lands-
rådet ikke var imod en henven-
delse til erhvervsstøtten. — Hvis
erhvervsstøtten skulle sige nej til
låneandragendet, må vi have en
afstemning om forslaget i morgen,
sagde han.
K’issunguaK Kristiansen kræ-
vede, at det samlede landsråd af-
gjorde sagen og ikke forretnings-
udvalget alene.
FÅREHOLDERNES MENING
Debatten i landsrådet foregik om
formiddagen, og samme dags ef-
termiddag bevilgede erhvervs-
støtten fåreholderne det lån, de
'havde søgt om.
Bestyrelsen for de samvirkende
fåreholderforeninger, der ikke
var blevet spurgte angående det
omtalte lån, hørte gennem Radio-
avisen debatten i landsrådet om
hjælp til en del af deres medlem-
mer. Bestyrelsen var samlet i Ju-
lianehåb for at behandle andet
end eventuel- hjælp i forbindelse
med den hårde vinter. Bestyrel-
sen blev straks enig om at sende
en kommentar, men da bestyrel-
sesmedlem Abel Kristiansen sam-
men med konsulent H. Bjerre
snart skulle rejse til Godthåb for
at forhandle om fåreholdernes
overtagelse af Uperniviarssuk,
blev bestyrelsen enig om, at Abel
Kristiansen skulle henvende sig
både til Radio-avisen og til Grøn-
landsposten og fremkomme med
bestyrelsens kommentar.
— Jeg blev bedt om at under-
strege, at bestyrelsen for de sam-
virkende fåreholderforeninger
kritiserer, at den ikke blev spurgt
og at bestyrelsen ikke havde bedt
om hjælp. Bestyrelsen beklager,
at landsrådet brugte så megen tid
til den omtalte debat, da vi me-
ner, at forholdene ikke længere
var så grelle som de blev udma-
let under debatten, sagde Abel
Kristiansen.
6