Atuagagdliutit - 15.03.1973, Blaðsíða 14

Sprogforskelle og
modsætninger
Et internationalt erfaringsmateriale.
I dagene 25.—30. september sidste
år afholdtes i Ottawa en konfe-
rence om sprog og kultur, arran-
geret af den canadiske Unesco-
kommission og med deltagere fra
hele verden. Også Danmark og
Grønland var repræsenteret, og i
det følgende skal en række obser-
vationer fra mødet lægges frem,
eftersom mangt og meget på den-
ne konference viste sig at være
overordentlig relevant i den til
hver en tid aktuelle sprogdebat
her til lands.
Det var ikke tilfældigt, at netop
Canada havde taget initiativet til
denne konference. Canada er et
hus i splid med sig selv. Ud af en
befolkning på ca. 20 millioner er
de ca. 15 millioner engelsktalende
og de ca. 5 millioner fransktalende.
At forklare baggrunden for denne
situation vil her føre for vidt, lad
det være nok at sige, at de to
sprog — fransk og engelsk — som
bekendt er eksponenter for to kul-
turer, som i mange henseender er
vidt forskellige, og som har en
lang historisk tradition for at kon-
kurrere og spænde ben for hinan-
den. Den ulykkelige situation i
Canada danner ingen undtagelse.
Og den kendsgerning, at den
fransktalende minoritet, som i ho-
Arbejde søges
Dansk malersvend, 33 år, søger arbejde i Godthåb. Selvstæn-
dig bolig må kunne anvises, da jeg ønsker at tage kone og
barn med. Vi har begge været på Grønland i l'A år. Betaler
selv rejsen. Henv. til:
KRAG,
Tingvej 16, st. th. 2300 København S.
Kontormaskiner,
kasseapparater og
f rankeri ngsmaskiner!
Salg - service - reparationer ved
fag- og specialuddannet personale
Agent for:
NATIONAL:
bogholderimaskiner etc.
OLYMPIA:
skrive- og regnemaskiner etc.
3 M:
kopimaskiner og papir.
PITNEY BOWES:
frankeringsmaskiner.
Alle mærker indenfor kontormaskiner repa-
reres og modtages fra hele kysten.
ARCTIC ELECTRONIC '/,
Box 619 . 3900 Godthåb . Telefon 21286 - 21486
Telegramadr.: Alboship
kulturelle
ved FINN LYNGE
vedsagen bor i Quebecprovinsen
— den relativt folkerigeste og
stort set også den frugtbareste del
af det store land — i realiteten i
så mange henseender er mere til-
bagestående end den engelskta-
lende majoritet, afføder jo straks
spørgsmålet: hvorfor? Til dette
spørgsmål får man unægteligt for-
skellige svar, alt efter om man
spørger sig frem på engelsk eller
på fransk, og tilbage bliver et
spørgsmåltegn inde i os, som står
udenfor det hele: er det fordi den
fransktalende kultur mangler
fremsynethed og dynamik (som de
engelsktalende vil sige)? — Eller
er det fordi den engelsktalende
majoritet i Canada gennem år-
hundreder har ført en undertryk-
kelsespolitik overfor den fransk-
talende minoritet (som der tales
om overalt i Quebecprovinsen)?
Hvorom alting er, så vil det
fransk-engelske problem altid
være lidt af et mareridt for den
siddende regering i Ottawa. For
regeringen Trudeau gælder det, at
man fra begyndelsen har villet
sætte sig fast på en utvetydigt
dobbeltsproglig og dobbeltkulturel
politik, f. eks. ved at gøre faget
fransk obligatorisk i de engelsk-
sprogede skoler overalt, hvor det
lokalpolitisk har været gennem-
førligt og ved at opbygge en dob-
beltsproget administration overalt
hvor de to sprog tales i den brede
befolkning. Canada er under Tru-
deau officielt blevet til en dob-
beltsproget nation. Hvor stærkt
Trudeau står som regeringsleder
på et program af denne art, er den
god grund til at sætte spørgsmåls-
tegn ved. Det var med nød og
næppe, han vandt det sidste valg,
for han kæmper sin kamp mod et
mangehovedet uhyre, hovedsage-
ligt polariseret dels i den engelsk-
talende befolknings uvilje mod at
skulle tvangsindlægges til noget
som helst, der kan give een en
fransk smag i munden, dels i de
yderligtgående Quebecboeres se-
paratisttendenser. Men det er en
anden historie.
Under alle omstændigheder for-
står man straks, med hvilke bag-
tanker den canadiske regering be-
taler sin Unescokommission til at
sammenkalde til dette symposium,
som skulle prøve at kaste lys
over, hvorledes en flersproget og
flerkulturel situation indenfor en
og samme nations rammer kan
lovgives og administreres ind i
konstruktive baner, så de forskel-
lige kulturelle grupper ophører at
bekrige hinanden mere eller min-
dre åbenlyst og i stedet indleder
et samarbejde og en gesidig be-
frugtning. „Den tid er nu kom-
men", hed det i kommissionens
indledende oplæg, „hvor canadi-
erne har indset, at deres sam-
funds forskelligartede sammen-
sætning, karakteriseret som det er
ved en mangfoldighed af kulturer
og to forskellige sprog, ikke blot
er en uafvendelig realitet, men
tillige en positiv og ønskværdig
situation, som provinsregeringer-
ne og samfundet som helhed bør
gøre en indsats for at opmuntre
og vedligeholde".
Konferencen i september havde
da til formål at få lagt lignende
erfaringer frem fra hele verden og
yde et bidrag til en verdensom-
spændende samtale om, hvorledes
indbyrdes afvigende sprog- og
kulturgrupper kan leve sammen
på kollektiv vis og drage nytte af
forskellighederne i stedet for at
lade dem virke nedbrydende. I
sandhed et prisværdigt initiativ!
I det følgende skal der gives et
resumé af en række af diskussi-
onsindlæggene, idet jeg holder
mig til den del af symposiet, jeg
selv fik lejlighed til at overvære
(vi var delt op i flere underkom-
missioner og havde således ikke
mulighed for at høre alle oplæg-
gene eller overvære alle samta-
lerne), og idet jeg af materialet
udsorterede de ting, som jeg me-
ner er mest relevante for læserne
af dette blad. Til slut skal der så
drages et par konklusioner med
henblik på vor grønlandske situa-
tion.
Diskussionsindlæggene resume-
res med angivelse, ikke af taler-
nes navne, men af de nationer, de
repræsenterede.
Mandag.
Diskussionsoplægget (Canada):
Hvorledes skal man bedst op-
bygge en samordnet sprogpolitik?
I hvilken udstrækning skal mino-
riteterne have vetoret overfor be-
slutningerne taget ovenfra? I
hvilken grad vil en sådan vetoret
kræve en decentralisering af den
sprogpolitiske beslutningsmyndig-
hed? Vil den teknologiske udvik-
ling verden over af sig selv løse
sprogproblemerne for os?
Kenya: Sprogforskelle er en god
ting, hvis de som hos os kan kom-
plementere hinanden.
Her er Deres nye
scan-i
stereoradi
00 med m
idio, der også er hjemr
P
ixerpult
ediskotek
Den nye Scan-Dyna 2400
er en total nyskabelse
med et helt usædvanlig
elegant design og med
meget fine data.
Komplet FM/AM modta-
ger med 7 forvalgte FM
stationer. En stereofor-
stærker med mixerpultog
tilslutningsmuligheder for
flere grammofoner, bånd-
optager og mikrofon med
separate reguleringer.
2X60 watt musik ved 4
ohm giver den fuldendte
musiknydelse.
Scan-Dyna 2400 sætter
helt nye normer for mo-
derne radioteknik.
scanldyna
Ir 'i
* i Tværkaj
L A Trafikhavnen
WM 6700 Esbjerg
14