Atuagagdliutit - 26.04.1973, Blaðsíða 4

LAVTLØNSPROBLEMET:
Et politisk spørgsmål
Landsrådet anmodede grønlandsministeren om at søge finansudvalget
om en tillægsbevilling til at rette på de værste lønurimeligheder i Grøn-
land.
Landsrådet erkendte, at lavtlønsproblemet i Grønland er et politisk
spørgsmål, som kun kan løses ved politisk indgriben. Det samlede
landsråd tiltrådte Lars Emil Johansens forslag om, at rådet yder en
principiel og moralsk støtte til GAS ved overenskomstforhandlingerne
til efteråret. Landsrådet anmodede samtidig ministeren for Grønland
om nødvendigt at søge finansudvalget om en tillægsbevilling til for-
bedring af de laveste GAS-lønninger, uden at det går ud over fisker-
nes indtjening. Landsrådet anmodede desuden lavtlønskommissionen
om at fortsætte sit arbejde.
Forslaget til løsning af lavtløns-
problemet blev rejst af Lars Emil
Johansen, som bl. a. sagde i sin
f orelæggelsestale:
DEN STORE LØNKLØFT
— Den nuværende lønpolitik med
fører, at den bedste lokale ar-
bejdskraft søger over til de pri-
Kalåtdlit-nunåne sulivfig-
ssakartitsiniarnerme
ikiuissarnermilo pissortanarfik
sulivfigssaKartitsiniarnerme ikiuissarnermilo pissortaicarfiup
Nungmltup pigssarsiariniarssarai ingmikortOKarfingme sujuler-
ssuissugssaK 1 åma ikiuissarnerme sujunersuissartut 2, 1. junime
1973 imalunit kingusingnerussukut.
sulivfigssaKartitsinermut tungassut: ingmikortOKarfingme su-
julerssuisscK akissugssautilauvoK Kalåtdlit-nunåne agdlagfit su-
livfigssarsiussissarfit pilerssårusiornerånut, tamatumunga atatit-
dlugit suliagssarsiussissarneK, iliniartitaunigssamik årKigssussi-
neK åmalo inussutigssarsiutinik ilitsersussineK åmalo ungbo-
Karfingnik pilersitsinermut tåukulo ingerdlatitaunerånut aki-
ssugssautitauvdlune.
piarérsausiornermut aningaussanutdlo tungassut: socialkon-
sulentip åipå ingmikortOKarfingmut tåssunga sulissugssarsiari-
niarneKarpoK, tåssane erKarsautigineKarneruvdlune inungnik
isumagingningnerme sulivfeKarfit piarérsausiornerine, pilersi-
neKarnerine ingerdlåneKarnerinilo åma inungnik isumaging-
ningnermut tungassut pivdlugit budgetiliortarnerme suleKatåu-
savdlune.
mérKanik isumagingningneK: ikiuissarnerme sujunersuissar-
toK ingmikortOKarfingme suleKataussugssatut pigssarsiariniar-
neKarpoK. nåmagsiniagagssat sujulerssuinermut tungassuneru-
put, sulissutaKarnigssardlo nautsorssutigineKartariaKångilaK.
atorfingne tamane nangminerssordlune sulinigssamut pigi-
nåussuseKarnigssaK piumassarineKarpoK, taimåtaoK angalassar-
nigssat nautsorssutigissariaKardlutik.
ingmikortOKarfingme sujulerssuissutut atorfik akigssauteKar-
tineKarput Kalåtdlit-nunåne tjenestemandit inatsisåt nåpertor-
dlugo, akigssautit kigdlingisa 27-åne, tåssanilo Kalåtdlit-nunåne
najugaKartunut akigssautit autdlarniutait åma naggatait 1/10
1972-ime tugdleringnermikut Kåumåmut imaitdlutik kr. 4217,65
åma kr. 4963,21. kisalo Kalåtdlit-nunåne najugaKartungitsunut
Kalåtdlit-nunånlnerme tapisiat tugdleringnermikut kr. 791,42
åma 931,25.
tjenestemanditut atorfinigtitaunigssaK — kigsautigineKarpat
— anguneKarsinauvoK pivfigssap misiligauvfiussup nåmaginar-
tup kingornatigut.
ikiuissarnerme sujunersortitut atorfit akigssauserneKarumår-
put Kalåtdlit-nunåne tjenestemandit inatsisåt nåpertordlugo 16.
lønklassime (åssigå Danmarkime akigssautit soraernerussutisia-
Kartarnerdlo pivdlugit sujornatigut inatsime 18. lønklasse), aut-
dlarKautåne akigssarsiat kr. 3.381,26 — akigssautit naggatåt kr.
3.956,26. kisalo Kalåtdlit-nunåne najugaKartungitsunut Kalåt-
dlit-nunåninerme tapisiat tugdleringnerisigut kr. 557,70 åma
kr. 650,10 Kåumåmut.
atorfit ilimagineKarput piårnerpåmik inigssineKåsassut Kalåt-
dlit-nunåne tjenestemandit inatsisåt nutåK nåpertordlugo.
igdlugssaK, imaKa inOKUtigingnut igdlugssaK, atugagssångor-
tineKarsinauvOK maligtarissagssat nålagauvfingmut atortussut
nåpertordlugit.
udsendtit akeKångitsumik Kalåldlit-nunånukåsåput åmalo Ka-
låtdlit-nunåne ukiune 2-ne sulerérsimagunik inoKutitigdlo ake-
Kångitsumik Danmarkimut angerdlarsinauvdlutik. udsendtit
Kalåtdlit-nunånukalerneråne pisatsersutigssanut tuniuneKartar-
put kr. 400,—.
KinuteKautit anbefalingit åssilineKarnerinik ilagdlit nagsiu-
neKåsåput Kalåtdlit-nunåne sulivfigssaKartitsiniarnerme ikiui-
ssarnermilo pissortaKarfingmut, postbox 615, 3900 Godthåb, ki-
ngusingnerpåmik 14. maj 1973.
vate arbejdsgivere, således at de
offentlige arbejdspladser må an-
sætte flere udsendte end ellers
nødvendigt. Det skal heller ikke
være nogen hemmelighed, at den
billige arbejdskraft gør det ekstra
profitabelt for danske virksomhe-
der at etablere sig i Grønland.
Det harmonerer ikke med de se-
neste års bestræbelser om grøn-
landsk overtagelse af virksomhe-
der og anvendelse af grønlandsk
arbejdskraft i videst mulig ud-
strækning.
Et velfærdssamfund er efter
min opfattelse et samfund, hvor
goderne af uddannelses-, ind-
komst-, arbejds- og boligmæssig
karakter er ligeligt fordelt, fort-
satte Lars Emil Johansen. Sådan-
ne forhold er der slet ikke tale
om i dagens Grønland, i hvert
fald ikke, hvad angår indkomster-
ne. Det kan ikke være tilfældet,
sålænge trefjerdedele af den grøn-
landske befolkning må nøjes med,
hvad den øvrige fjerdedel tjener.
Det grønlandske samfund er i dag
et bevis på, at de rige bliver
rigere og de fattige fattigere.
V. NIELSEN’s
STENHUGGERI
ujaragtagssiortarfik
Vestre Kirkegårdsalle 28 —
Kbhvn. SV. — Danmark.
Dåseåbner
kivdlertussap
angmautå ?
åp, angmaruk
Ja,
lukop
Lars Emil Johansen beklagede
grønlandsministerens bestræbel-
ser for lønudligning ved at skære
ned på de højeste lønninger. Det
er meget svært at skære ned på
de højeste lønninger, fordi ved-
kommende har så stærke organi-
sationer. Desuden har GAS-arbej-
deren ikke megen glæde af be-
skæringer af tjenestemandsløn-
ningerne. Hans interesse er for-
bedring af egen løn. Derfor er det
nødvendigt med en ekstra bevil-
ling til de lavestlønnede GAS-
folk, sagde han.
DE HØJERE LØNNINGER
Landsrådsformanden kom i sin
svartale ind på de store nedskæ-
ringer på statsbudgettet, som også
vil ramme Grønland. Hvis en hen-
vendelse om væsentlige lønfor-
bedringer skal have mulighed for
at give det ønskede resultat, må
rådet påpege andre områder, hvor
man kan spare på udgifterne.
Formanden fandt det rimeligt, at
rådet støttede grønlandsministe-
rens hensigt om begrænsning af
de højere lønnedes goder, herun-
der også en begrænsning af grøn-
landspræmien til de udsendte.
Yderligere besparelser kan også
opnås ved at gøre retten til bør-
netilskud trangsbestemt.
Jonathan Motzfeldt erklærede
sig helt enig med Lars Emil Jo-
hansen om, at lønproblemet ikke
alene er organisationsspørgsmål.
— Nu må staten og landsrådet
sætte sig ned og drøfte løn, sagde
han. — I dag er staten ikke alene
arbejdsgiver i Grønland. Mange
private arbejdsgivere er kommet
til, som har sprængt G-60-lønpo-
litikken. Derfor må staten nu re-
videre den eksisterende lønpoli-
tik.
Motzfeldt var enig med for-
manden om begrænsning af grøn-
landspræmien. Den er stadig nød-
vendig i yderdistrikterne, men er
unødvendig i en by som Godthåb.
Desuden støttede Motzfeldt f°r"
manden i hans forslag om at gøre
børnetilskud trangsbestemt.
FISKERNE MA IKKE GLEMMES
Otto Steenholdt ville ikke gå med
til nedskæring af lønninger, men
foreslog i stedet fastfrysning af
lønningerne.
Ole Berglund efterlyste mål-
sætning i lønpolitikken. Hvad vil
man opnå? Han mente, at målet
må være samme realløn i Grøn-
land som i Danmark. Han var
enig med Otto Steenholdt i fast-
frysning af lønningerne og støt-
tede Lars Emils forslag om ekstra
bevilling til lønforbedringer.
Formanden ville nødig beskyl-
des for at ville skære ned på de
højere lønninger. Men de højere
lønninger har accelereret hurti-
gere end lavtlønningerne. Derfor
må landsrådet bakke Lars Emil
Johansens forslag om en ekstra
bevilling op.
Niels Carlo Heilmann var be-
tænkelig ved, at en generel for-
højelse af GAS-lønningerne vil
få konsekvenser for produktions-
omkostningerne. Statens fabrik-
ker i Grønland kører med stort
underskud. Det kan ikke være
meningen, at fiskerne skal bære
de øgede udgifter, som forbedrin-
en af GAS-lønningerne vil forår-
sage. Mange fiskere og fangere
tjener endnu mindre end de la-
vestlønnede GAS-folk. Det må
man tænke på og ikke ensidigt
sikre bedre indtjeningsmulighe-
der for de GAS-ansatte.
Formanden opfordrede til slut
til at godkende Lars Emil Johan-
sens forslag med den tilføjeis, at
en forbedring af GAS-lønninger-
ne ikke går ud over fiskerne.
Det blev tiltrådt af det samlede
landsråd.
Julut.
Fast ejendom i Danmark?
Eget hus? — Byggegrund? — Sommerhus? — Landejendom?
Har De også planer i den retning?
Efter at have opholdt mig på Grønland i 10 år ved jeg,
at de fleste danske under Grønlandsopholdet gør sig tanker
i den retning.
Men------så melder problemerne sig.
Hvordan finder man i ferien, hvor man skal nå så mange
ting, netop det hus eller den grund, man er ude efter?
Hvis det så lykkes, hvordan får man det så lejet ud?
Hvordan med evt. tilliggende jord med hensyn til dyrkning
og forpagtning?
Hvilken sikkerhed har man for at lejen bliver betalt?
Hvilke mennesker er det der kommer til at bo i huset?
Disse problemer sætter som regel en stopper for yderligere
spekulation — desværre, for grundet inflationen må alle før
eller senere konstatere, at man havde gjort klogt i at købe
„dengang".
Her er det så, jeg som ejendomshandler tilbyder min assi-
stance. (Som jeg af praktiske årsager må begrænse til Nord-
og Midtjylland).
Skriv et par ord om hvad De søger? Hvor? Hvornår De
er hjemme på ferie? Hvad der kan udbetales? Og ikke
mindre vigtigt — hvilken husleje ønsker De at sidde for?
Disse oplysninger vil naturligvis blive behandlet fortroligt.
Ud fra disse fakta vil jeg så forsøge at finde netop det
De søger. Alle oplysninger om evt. emner vil blive tilsendt
løbende, indtil vi finder frem til det rigtige. Jeg påtager
mig udlejningen, jeg påtager mig at holde øje med om lejen
bliver betalt, og jeg påtager mig at sørge for at der bliver
skredet ind, hvis den ikke betales.
Skriv i dag! Det koster kun 70 øre i første omgang —
men det kan blive dyrt at vente.
GULDBÆK EJENDOMSKONTOR
v. Kjeld Gramkow Nielsen Guldbæk 9230 Svenstrup J.
4