Atuagagdliutit - 26.04.1973, Blaðsíða 18

inussanik issigingnårtitsineK
agdl.:
Otto Steenholdt
uvdlumikut nunavtine mérKanik
aluartitsineK atautsimut issigalu-
go åssersuterKajånarpoK, inussa-
nik issigingnårtitsissulerdlune i-
ssigingnårnermut. iliniartoK ilini-
artitsissordlo angnertumik ing-
mingnut påseKatigigatigdlo ing-
mingnut påsisinåungitdlat, ardlå-
ta ardlane KanoK erKarsamersoK
erKoriaivfigisinauvå, OKausé påsi-
neK saperamigit. —
mérKat atuartikuminarsarniar-
dlugit avalagtineKartarput avata-
ngissinut takomartardluinamut
mérKamut pitsaussuinamik suni-
uteKarsinåungitsut akomånut. i-
laKutanit, ikingutinit, inungnit o-
KauseKaKatinit nunagissamigdlo
KimataKarnikut tamikut navia-
naratarsinaussut entarsautigine-
Kangitdlat ... Kavdlunåtut ilika-
lårsimavdlutik uterunik namang-
mata. — suname avdla Kitomav-
tinut sujunigssamik isumavdluar-
narnerussumik isumavdlusiniåsa-
guvta uvdlumikut avKutigssari-
gavtigo? — isumaicarpunga inga-
ssagtajårineiuséngitsoK OKaråine
mérKamingnik avalagsimatitsisi-
massut amerdlanerit malugissa-
låt mérKap OKautsiminik, nuna-
gissaminik angerdlarsimavfing-
minigdlo Kanga tugdlusimårute-
icamera avalagsimaneratigut mig-
dlisarneKartartOK. — mérKat si-
larssuavta sussuvdlunit ilånik ta-
kussaKartarnertik inunermingne
sukutdlunit iluaKutigssarsivfigi-
ssarpåt. taimåitumik takussag-
ssarsiortineKartamiardlit atuar-
nermingne iluaKUtigssait anguni-
ardlugit DanmarkJnåungitsumut,
Island Savalingmiut nunatdlo av-
dlat nunavta inutigssarsiomikut
assipaluine pissutsit takussag-
ssarsiorfigititdlugit. — taima nu-
nanut avdlanut angalassamigssa-
nik OKarama erKåingitsorsinåu-
ngilara uvdluvtine mérartavta i-
niisugtortavtalo nunagissavtinik
sianigissaKångissusiat sukutdlu-
nit eKérsartariaKalermat, sordlo
iliniartut pårdlåussorneKartarne-
risigut. — uvdlumikut tamåko er-
K&ineKarneK ajorput ajoraluartu-
mik KavdlunåtorKussaunipiloru-
jugssuavta periarfigssaerutisi-
mangmagit. — méncavta atuagait
KavdlunåtuinaK agdlagaussut på-
sineK saperpavut mérKavutdlo i-
liniardlutik nalulerångata ikioru-
sugkaluardlugit nåpåinartarpu-
gut. iliniartitsissue OKaloKatige-
rusugtaraluarpavut OKalugtilersu-
tinagitdle oKalOKatigisinaunagit.
— nunavta atuarfisa Kutsingner-
ssåt realskole angerdlarsimav-
fingnut Kavdlunåtorfiussunut
pigssarigsårfiunerussunutdlo isu-
mavdlutauneruvoK ... kalåtdli-
suinardle pikorigsunut avKutig-
ssiussisinaunane ... OKautsit tu-
ngåt atautsimut OKautigisagåine
imailersimavoK, Kavdlunåtorsi-
naussut pigssarigsårtutut kalåt-
dlisuinardlo OKalugsinaussut pig-
ssardliomerussutut issigineKanta-
jålersimavdlutik. — tamåna sule
erssarigsiartusaoK uvdlumikut a-
tuartitsineK ingerdlatitdlugo ama-
lo inuiaKatigingne ingerdlauser-
put Kavdlunåtut OKalugtuinarnit
kalåtdlinitdlo Kavdlunåtutdlar-
Kigsisimassuinarnit aKuneKartit-
dlugo ... kisa naggatågut kalåt-
dlisuinaK OKalungneK iliniagaKå-
ngissutsimut ilisamautaulisaoK.
Kalåtdlit-nunåta atuarfit suju-
nigssSnik isumaliutigssissut su-
juline taigugkavnik nangitsineru-
vok taimåitordle nunavtine Kav-
dlunåtornerulersimanerput OKili-
sainiarnermut iluaKutigssarujug-
ssuångorsimassoK påsinarpoK ...
kisiåne nangartomeKarsinåungi-
lagut kigsautigisaguvtigo mér-
Kavta kalåtdlisut oKautsisik ili-
kardluarérpatigit aitsåt takornar-
tat OKausinik iliniartineKalisassut
... atualerKåjussat ukiune mar-
dlungne kalåtdlisuinaunerussoK
OKaluneKardlutik atuarfingmik
påsingnigkiartomigssåt piuma-
ssariaKarparput, åmalo klassit si-
samåta tungånut sapingisamik ka-
låtdlisuinaK atuarterKunåsagalu-
aKalutik, atuartitsissugssaKarpa-
ta.
nauk iluaKutaunera angnikisa-
galuaKissoK pissari aKardluinar-
poK iliniartitsissoK KavdlunåK
nunavtinut autdlartinane OKaut-
sivtinik kulturivtinigdlo sangmi-
ssaKarérsimåsassoK, nunavtine su-
linermine pivfigssaKartitauvdlu-
ne ineriartortitagssamingnik.
isumaliutigssissume ingmikor-
tut sujugdliat åipåtdlo tunga vi -
galugit påsinarpoK ministeriaKar-
fiup nunavta atuarfeKarfiata ili—
niartitaminut tuniusinaussai Kav-
dlunåt nunåta atuarfisa iliniarti-
taminut tuniusinaussait nagdler-
simatiniarniarai, uvanga tamåna
ugperissapalåtut tikuarumavara.
Kalåldlit-nunåne iliniartitsissut
iiiniarsimassut periarférutdlugit
Kavdlunåtdle nunåne iliniartitsi-
ssut amerdlanerit sulivfigssaler-
sorneKåsagpata kisalo atuarfivta
anguniagkatut sujunertå unior-
KuterujugssuarneKåsagpat tamå-
na aitsåt pisinauvoK. tåssame a-
tuarfiup anguniagkatut sujuner-
tå inatsime 1967-imérsume ima
agdlagsimavoK: „atuarfiup suju-
nertarisså tåssauvoK mérKat inu-
ngutsimingnit piginåussusisa pi-
sinaussaisalo ineriartortineKar-
dlutigdlo pissutsimikut aulajåi-
AF OTTO STEENHOLDT
Undervisningen i den grønlandske
skole kan sammenlignes med en
dukketeaterforestilling. Eleven og
læreren kan stort set ikke forstå
hinanden, derfor er de nødt til at
gætte sig til, hvad den anden tæn-
ker.
De grønlandske børn sendes til
Danmark for at gøre dem „let-
tere" for læreren. Dermed sendes
barnet i en ung alder til frem-
mede omgivelser, som ikke altid
kan give barnet nyttige påvirk-
ninger. Ved denne Danmarks-tur
tænker man ikke særlig på de
psykiske farer, der kan opstå ved
savn af familien, venner og de
personer, man kan tale med på sit
nerulersineKarnigssåt, kisalo ilua-
tingnautilingnik iliniagaKamig-
ssåt. klassine tamane ilungersu-
tigalugo anguniarneKåsaoK ilini-
artut nangminerssomeruleriartor-
nigssåt". sujunertaK uvdlumikut
tunugdliuneKardluinarsimassu-
tui OKautigissariaKarpoK soraeru-
mérnerpagssuarnik Kavdlunåtut
ingerdlåneKartunit tuniontaine-
rujugssup iliniartoK (inuk) suliag-
ssaK tunordlingortisimavå, nauk
ineriartortitdlugo, pissusisigut au-
lajåineruleriartortitdlugo ilua-
tingnautilingnigdlo iliniagaKarti-
tugssaugaluardlugo. atuarfiup a-
nguniagkatut sujunertå angune-
KarsinåungilaK atuartitsinerme pi-
ngårnerit mardluk nunavtine a-
migautigititdlugit tåssalo iliniar-
titsissut kalåliussut kisalo atuag-
kat iliniartitsissutigssat tamar-
dluinarmik kalåtdlisut agdlang-
neKarsimassut. — atuarfit piv-
dlugit inatsime aulajangemeKar-
simångilaK OKautsit sut nunavti-
ne atuartitsinerme atomeKåsa-
ssut. tamatumane periarfigssaKa-
runarpoK atuagkat atuartitsissu-
tigssat kalåtdlisut agdlagsimassut
amerdlisineitarpata, kalåtdlisut-
dio OKalugtunik amerdlanerussu-
nik iliniartitsissugssaKalisagalu-
arpat fagit ardlagdlit kalåtdlisut
modersmål, man tænker kun på
en ting, og det er, at de lærer
at tale dansk.
Hvilke andre muligheder har vi
for at give vores børn en lysere
fremtid? — Jeg tror ikke, at det
er nogen overdrivelse, hvis jeg si-
ger, at de forældre, som har sendt
deres børn til Danmark, ved bør-
nenes hjemkomst konstaterer, at
børnenes glæde og stolthed over
deres modersmål, deres fædre-
landskærlighed og glæde over
hjemmet er blevet reduceret. —
Det er godt og nyttigt at de unge
rejser til andre verdensdele. Der-
for må vi blive ved at sørge for,
at de unge rejser på en studie-
tur, men ikke som på nuværende
tidspunkt for at blive „blødgjort"
for det danske sprog. Man kan
forestille sig studieture til de lan-
de med et lignende erhvervsliv
som Grønland som for eks. Is-
land, Færøerne og Norge. Når
jeg nævner udenlandsrejser, kan
jeg ikke lade være med at sige,
at det også er på tide, at den grøn-
landske ungdom må lære deres
land at kende. Dette kunne prak-
tiseres ved at udveksle klasser
mellem de grønlandske byer for
kortere eller længere tidsrum.
Denne tanke kommer aldrig frem,
da børnene ikke kan lære at tale
dansk ved sådanne udvekslinger.
Skolebøgerne er kun trykt på
dansk, og hvis vi ikke behersker
ingerdlatilisavdlugit. tamatumu-
ngalo tungatitdlugo soraerumér-
nerne oKalugtigssamik piarérsi-
matitaKartalemigssaK. tamatu-
mane encarsautigåra soraerumér-
dlune suna pineKartoK nalungit-
dluaraluardlugo Kavdlunåtut
KautigineK sapilerdlugo karakte-
rimik migdlissomartarmat.
(atuarfingme ingerdlautsit uv-
dlumikutut ingerdlatitdlugit atu-
arfiup sujunigsså pivdlugo suju-
nersut ingerdlatitamut tamatu-
munga OKiliatdlagtitsissugssau-
vok, tamavtale neriutiginiartigo
ukiut taineKartut Kångiugpata a-
tuarfik uvagut isumarput najor-
Kutaralugo atuartitsinermik i-
ngerdlatsissugssaK aitsåt tékuni-
eussålerumårtoK: ...) sujunigssa-
me kalåtdlip nunåmiup kiavdlu-
nit kigsautigiuåsavå mérKame o-
Kautsine atugkane ikiortigalugit
atuarfingme faginik tamanik a-
tuartineKardlunilo, iliniartitsissu-
mit OKaloKatigineKartalerumår-
tOK. iliniartitsissup ajomartorsiu-
tine uvagutdlume angajorKåju-
ssut ajomartorsiutivut OKalugte-
Karata påseKatigigfigisinauleru-
mårivut. — uvdlumikut OKautsi-
nik pigissaKarneruvdlo tungåti-
gut ajomartorsiutivut taima ang-
nertutigititdlugit Danmarkime a-
nguneKartut nagdlersomiarsinéu-
ngilagut. suliagssaK Kiviancågag-
ssaK kalåtdlit inuiaKatigit ajor-
nartorsiutåinipoK, téssalume pi-
ngitsorane mérKap atuarfingme
nåpitagssånitdlune.
dette sprog, kan vi ikke hjælpe
vores børn med deres lektier. Vi
vil tale med deres lærere om pro-
blemerne, men dette kan ikke lade
sig gøre uden at engagere en tolk!
Vores højeste skole, realskolen,
favoriserer de dansk talende børn,
og rammer de grønlandsktalende
hårdt, fordi de ingen chancer har
for at tage nogen form for eksa-
men. Der viser sig efterhånden en
tilbøjelighed til at skifte til det
sprog, som synes at repræsentere
en højere social position — og
tidsvarende at svigte det sprog,
som synes at være kendetegnet
for de lavere sociale grupper. Så-
længe situationen på Grønland
er den, at nærmest hele sam-
fundsapparatet, og dermed også
skolevæsenet på Grønland, er be-
hersket af dansktalende personale
og en lille elite af grønlændere,
vil dansk uværgerligt indtage en
meget stærk stilling som det
sprog, den præger samfundets
maskineri, mens grønlandsk om-
vendt let bliver karakteristisk for
de brede masser uden uddannel-
se.
Den grønlandske skoles frem-
tid, som bliver forelagt til befolk-
ningen, er fortsættelse af de nu-
værende tilstande. Det ideelle
ville være at vores børn først
undervises på fremmede sprog,
når de er blevet rodfæstet i de-
res modersmål. Jeg hilser med

■ KAST I
HANDELSKOSTSKOLE
IKAST
HANDELSKOSTSKOLE
SØNDERPARKEN 21 -7430 IKAST
Lærlingeskole-handelseksamen-fagprovenspecialkurser
Balance pr. 30. marts 1973
Debet: Kredit:
Kassebeholdning kr. 811.234,39 Aktiekapital kr. 4.500.000,00
Indeni, banker indskud kr. 38.238.516,95 Lovmæssig reservefond kr. 155.000,00
*) Fr. mønt og veksler på udlandet. kr. 714.002,54 Ekstra reservefond kr. 540.000,00
Indeni, obligationer og aktier kr. 27.513.008,50 Overførsel til næste år kr. 302.856,90
Indeni, veksler kr. 211.463,65 Konto kurant, indeni, regning kr. 33.732.262,70
Konto kurant, indeni, regning .... kr. 29.351.516,96 *) Konto kurant, udenl. regning .. kr. 9.017,08
Forskellige debitorer kr. 303.334,51 *) Indlån på anfordring kr. 16.188.796,50
Garantier kr. 7.893.160,15 *) Indlån på 1 måned eller længere
Faste ejendomme kr. 1.300.000,00 tid kr. 30.719.186,38
Inventar og boksanlæg kr. 101.795,50 Indeni, banker, indskud kr. 163.265,51
Kuponer børs- og stempelmærker kr. 12.755,20 Indeni, banker, kreditter og lån .. kr. 116.470,17
Omkostninger kr. 484.536,34 Garantier kr. 7.893.160,15
Forskellige kreditorer kr. 9.573.072,94
Rente og provision kr. 532.620,13
Tabs- og vindingskonto kr. 2.509.616,23
kr. 106.935.324,69 kr. 106.935.324,69
*) Mellemværende med udlandet kr. 714.002,54.
*) Mellemværende med udlandet kr. 17.286,67.
GRØNLANDSBANKEN A/S
Både til udlejning i Vest-Grønland
Nyere, velholdte og veludstyrede motorbåde i prisklassen
50.000 til 150.000 kroner søges til udlejning til sejlkyndige
turister for sommersejlads i en begrænset del af det vest-
grønlandske fjordkompleks i sæsonen 1973-74.
Vort forsikringsselskab tegner i hvert enkelt tilfælde de
nødvendige forsikringer, hvorved De garanteres fuld sikker-
hed — og udlejningen kan påregnes at give Dem en god ind-
tægt.
Venligst kontakt os snarest med nærmere oplysninger om
Deres fartøj.
Billet mrk. 15, Bladforlagene, Dr. Tværgade 30, 1302, Kø-
benhavn K.
En dukketeaterforestilling
18