Atuagagdliutit - 19.07.1973, Side 7

Hvem er pengeinstitutterne
i Grønland til for?
Pastor Henrik Wilhjeim har givet Grønlandsposten tilladelse til at trykke
hans artikel, der var bragt i Kangatsiax bladet „Inugsuk":
Landrådet skal i en kommende
samling nærmere drøfte „Betænk-
ningen vedrørende KGH’s frem-
tid" og tage stilling til om det er
ønskeligt, at KGH privatiseres,
bliver udstykket i andelsselska-
ber eller fortsætter med større
eller mindre ændringer. Det må
blive en meget vanskelig beslut-
ning, for det er svært at bedømme,
hvad der vil være til størst gavn
for det grønlandske samfund som
helhed.
Men helt umulig synes opgaven
dog ikke at være, for i de sidste
år er jo allerede en del af KGH’s
virksomhed blevet overdraget an-
delsforeninger og private virk-
somheder, og det må være muligt
tor landsrådet at foretage under-
søgelser af fordele og bagdele ved
disse overdragelser. Det må i disse
afgørende år for Grønland være
landsrådets ret og pligt at få me-
get nøje indsigt i disse nye fore-
tagenders drift og funktion i alle
dele af det grønlandske samfund.
„Inugsuk" er blevet gjort be-
kendt med en sag, der har givet
anledning til at stille nogle spørgs-
målstegn ved de „grønlandske"
Pengeinstitutters virksomhed.
Sagen er følgende: en grøn-
landsk bygdefisker i distriktet øn-
skede at købe en ældre nummer-
båd til ca. 15.000 kr., hvoraf han
selv kunne skaffe de 2.000,- kr.
De resterende 13.000 kr. ønskede
han at låne i Bikuben. Hans kau-
tionister var begge fastlønnede, —
den ene efter GAS-overenskomst,
den anden tjenestemandsansat.
Undertegnede forelagde person-
ligt sagen i Godthåb.
Jeg vil holde næsten alle 13.000
På, at fiskeren ikke havde haft
en chance 1) hvis han ikke havde
kunnet stille så solid kaution (og
kan fiskerne det?), og 2) hvis jeg
hvor mange grønlandske bygde-
— dansker — ikke havde opbudt
al min veltalenhed. Dette indtryk
kan pengeinstitutterne imidlertid
afkræfte ved at oplyse, hvor man-
ge erhvervslån de har ydet til
bygdebeboere og småfiskere i de
forløbne år — og under hvilke
omstændigheder. — Mit indtryk
bygger imidlertid også på den om-
stændighed, at man i pengeinsti-
tuttet udtalte, at man strakte sig
meget langt, når man lod lånet
løbe over 2V2 år, hvilket — med en
reel rente på 11 pct. p. a. — giver
månedlige afdrag på 500 kr. Hvor
mange nummerbådsfiskere kan
klare det? Men at der findes men-
nesker, for hvem dette er mange
Penge, og hvor der alligevel kun-
ne være god mening i at yde lån,
forstod man ikke. — Men denne
Indstilling har konsekvenser for
det grønlandske samfund: de æl-
dre nummerbåde, der skulle være
mange yngre fiskeres chance for
at komme igang, afhændes idag
ikke til dem, men til fastlønnede
danskere og grønlændere, der har
mulighed for at betale kontant,
og anvendes derefter til fornø-
jelsesture. Samtidig med at de
fiskere, der afhænder dem — evt.
for at få udbetaling til større båd
— får for lidt for dem, fordi det
Pengestærke publikum trods alt
er begrænset.
Havde sagen stillet sig ander-
ledes, hvis man i stedet havde mo-
derniseret KGH’s bankvirksom-
hed? — Med ganranti: ja! Det gi-
ver sig alene af det forhold, at
KGH idag sælger påhængsmoto-
rer på afbetaling til bygdefisker-
ne, som er henvist til at købe dis-
se, fordi de ikke på samme betin-
gelser kan købe de billige brugte
motorbåde, — fordi dette område
er blevet privatiseret betingelses-
løst.
Ved optagelse af lån i pengein-
stitutterne skal der udfærdiges
mange dokumenter, bl. a. „gælds-
brev", „løsørepantebrev" samt
„panthaverklausul" Disse doku-
menter er meget afgørende og
før alle er behørigt underskre-
vet — eventuelt i flere omgange
og adskillige eksemplarer — kan
ingen penge udbetales. De skal
underskrives af 6—10 personer
(låntager og hustru, kautionister
og alle disse underskrifter skal
hver især bevidnes af to personer).
Og de findes kun på dansk ....
DE FINDES KUN PÅ DANSK!! —
efter at Bikuben har drevet lane-
virksomheden i Grønland i 5 ar.
Man har endnu ikke lavet en
grønlandsk — forklarende føl-
geskrivelse. — Man vil formentlig
undskylde dette forhold med, at
de er meget vanskelige at over-
sætte. Men det turde være den
dårligst mulige undskyldning, for
netop da var der grund til at over-
sætte dem. — Fordi pengeinsti-
tuttet har villet sikre sig i alle en-
der og kanter, har det hverken
sprogligt eller indholdsmæssigt
villet grønlandisere disse blan-
ketter. Og vælger i stedet at
umyndiggøre kunderne totalt. For
det er dog en sjælden grad af
umyndiggørelse: at forlange af en
person, at han skal skrive under
på noget, som han ikke har ringe-
ste mulighed for at vide hvad er
— ud over, at det er meget vigtigt.
— Man skal ikke alene kunne
overmåde meget dansk — for det
er i reglen slet ikke det afgøren-
de — men man skal være meget
fortrolig med dansk tanke- og
forretningsgang for at kunne se
stort på denne umyndiggørelse.
Og ikke blot skal låntageren selv
skrive under, men han skal også
have to andre til at skrive under
på, at det er ham selv, der har
skrevet under — man har jo hørt
om grimme konsekvenser af så-
dan en underskrift .... — Dette
forhold synes at lægge det meget
nær, at pengeinstituttets låntagere
stort set er danske eller stærkt
fordanskede grønlændere, og at
det er for disses skyld det fra
starten er oprettet (i modsat fald
er det som nævnt en uforskam-
methed over for kunderne) •— men
er det af hensyn til disse, man
udformer grønlandspolitikken?
Havde sagen stillet sig ander-
ledes, hvis man i stedet havde
moderniseret KGH’s bankvirk-
somhed? — Med garanti: ja! Det
giver sig alene af det forhold, at
KGH’s afbetalingsformularer er
dobbeltsprogede.
NB: at det dansksprogede er
den selvfølgelige forudsætning i
pengeinstituttet, viser følgende:
Efter at jeg havde gjort opmærk-
som på det uheldige i at formu-
larerne var på dansk og forklaret,
at det var meget vanskeligt at gi-
ve låntageren en nogenlunde or-
dentlig og tydelig oversættelse
deraf, ankom der endnu et doku-
ment til underskrift — en fuld-
magt udfærdiget på skrivemaski-
ne — også på dansk!
Allerede ovennævnte forhold
synes at pege på, at oprettelsen
af de private pengeinstitutter (el-
ler er forholdene blevet anderle-
des i Grønlandsbanken?) kun har
betydet en styrkelse af danskernes
og fordanskningens position i da-
gens Grønland — og det er vist
ellers ikke netop med landsrådets
politiske målsætning?!
Men altså indtil videre: —
Hvordan kan overskriftens spørgs-
mål „Hvem er pengeinstitutterne
til for?" bevares? — Det kan man
godt gøre med KGH’s gamle slo-
gan „.. er til for Dem", — bare
det ikke bliver oversat til grøn-
landsk! Men det gør det nok hel-
ler ikke ..
sassoK.
KNAPP-ip atautsimérssuamera-
ne KNAPP-iP inatsisai xavsitigut
avdlånguteKartineKarput. kredse-
KarneK atorungnaersineicarpoK,
hovedbestyrelsimutdle ilaussor-
tautitaKarfit Kinersivingnut sisa-
manut avguarsimassut atatlnar-
neKardlutik.
Kinersinerme periautsit inatsisit
avdlångutaisa pingårnerssarait.
atautsimérssuarnerme hovedbe-
styrelsigssamik formandigssa-
migdlo KinersissalerneK. sujorna-
tigut kredsbestyrelsit hovedbesty-
relsimut Kinersissarnikugaluar-
put, hovedbestyrelsimutdlo ilau-
ssortat akunermingne formandig-
ssamik Kinersissarnikugaluardlu-
tik.
inatsisit avdlånguteKartinerisa
rejerniat pexatigigfiat ingmikut
hovedbestyrelsimut ilaussortauti-
taicarsmautilerpåt, taimatutdlo
kapisilingniarnerup OKatdlisigi-
nerane Kagssutit monofilit ato-
rungnaersinigssåinik sinerissap
ilånit sarKumiuneKartoK itigartit-
sissutigineKarpoK.
augustip 1-iånit
ukiumut kapisiligtarineKartugssa-
tut nunavtinut aulajangersimassut
1100 tonsiussut sinerissamut av-
guatåmeKamigssåinik sujunersu-
taussoK akuerssåmeKavingilaK,
piviussungordlugo akuerssåme-
Kåsagpat ajornartorsiutitaKartug-
ssåusaKingmat. hovedbestyrelsile
pisinautitauvoK KanoK iliuseKar-
niartugssatut kapisilingniarnerup
autdlarterKåmeranit malungnar-
sisagpat^lOO tonsit piårpatdlåmik
angunexarnigssåt.
kapisilingniarnerup uvdlormik
aulajangersimassumik nunavti-
nut tamarmut atutugssamik aut-
dlartitarfeKalernigsså akuerssl-
ssutigineKarpoK, augustivdlo aut-
dlancautå autdlartitarfigssatut
aulajangerneicardlune, ukiormå-
namitdlo atortineKarsinaunersoic
misigssorneKåsavdlune.
landsrådimut ama
atautsimérssuartunit piumassa-
rineKarpoK tugdliane landsrådi-
mut Kinersinigssame åma KNAPP
tunuleralugo kåtugsseKatigigdlu-
ne KinigagssångortitsissoKésassoK,
månamitdlo tamåna piarérsarne-
KalerértariaKartoK.
aulisariutine inugtaussut, tai-
matutdlo angatdlatit aulisarner-
me atorneKartut, akigssarsiagssait
OKatdlisigineKarput maligtari-
ssagssaliuneKardlutigdlo, sineri-
ssamutdlo siåmarneKåsavdlutik.
tunissagssiat ilaisa, sordlo så-
rugdlit akisa igdloKarfingne nu-
naKarfingnilo åssigingisineKame-
rat såkortumik issornartorsiorne-
KarpoK. hovedbestyrelsilo såkor-
tumik piumavfigineKarpoK tug-
dliane akinik isumaKatigingniar-
nigssame akinik åssigilersitsinig-
ssamik angussaKarniarKUvdlugo.
taimatutdlo åmit akisa pitsaune-
rulernigssånik angussaKarniar-
KUvdlugo.
Carl Egedes Fond
atautsimérssuarnerup nalåne, tå-
ssa 12. juni KNAPP kåtuvfiuner-
minit ukiunik 20-1ivok. uvdlordlo
tåuna erKordlugo formandimit
nalunaerutigineKarpoK KNAPP-
ip aningaussauteKarfia Carl Ege-
des Fond pilersineKartoK. tåssa
aningaussauteKarfiup maligtari-
ssagssai maligdlugit aningaussau-
tit 50,000 kr. angungmatigik, tå-
ssalo atoriåinångordlutik. naut-
scrssutigårput ukiumit tugdler-
mit KinuteKartoKarsinaulisassoK
aningaussauteKarfingmut, tama-
tumanilo aulisartut peKatigigfé,
kcmmunalbestyrelsitdlo avKUsår-
neKartartugssauvdlutik.
KNAPP-ip ukiunik 20-lineranut
atatitdlugo ilaussortat ilisarnauti-
tut sarKarmiugssåt atulersineKar-
poK. tåuko ilaussortat angerdla-
mut nagsarpait, ilaussortanut aki-
lersitdlugit avguagagssatik.
sujuligtaissugssarsiornerme
Niels Carlo Heilmann Kinigaor-
KigpOK.
hovedbestyrelsimut uko Kiner-
neKarput:
Kinersivik 1-ime: Hendrik Niel-
sen, Agdluitsup-På (Kinigaor-
KigtOK)
Kinersivik 11-me: Ulrik Rosing,
Nuk, næstformand (nutåmik
Kinigaic)
Kinersivik 3-me: David Broberg,
K’eKertarssuaK (Kinigaoncig-
tOK)
Kinersivik 3-me: Nikolaj Karl-
sen, Agto (KinigaorKigtoK)
Kinersivik 4-me: Vilhelm Kri-
stiansen, Prøven (Kinigaor-
KigtoK)
Kinersivik 4-me: Pavia Nielsen,
K’aersut (nutåmik KinigaK).
Niels C. Heilmann
KNAPP-ip sujuligtaissua.
nalunaerKutanik
iluarsaineK
nalunaerKiitat pitsaussumik
pilertortumigdlo iluarsameKå-
såput, tamékerdlugitdlo ting-
missartukortitdlugit nagsiu-
neKartåsåput.
URMAGER SVEND BILLE
Købmagergade 23 . København K.
Postnr. 1150 . Telefon (01) 11 45 53
KNAPP-ip
atautsimérssuarnera
apericutit åssigingitsut sangminenartut ilåtigut aulajanger-
neKardlune kapisilingniarneK augustip 1-iånit autdlartitali-
UmånaK Upernivigdlo atautsimut
mardlungnik hovedbestyrelsimut
ilaussortautitaicartugssångordlu-
git. sujornatigut atautsimik ho-
vedbestyrelsimut ilaussortautita-
Karnikugaluartut. hovedbestyrel-
silo tåssautineKalerpoK akinut
isumaKatigingningniartartugssaK.
Flytning
TIL GRØNLAND: Bohave afhentes uanset fraflytningssted
for emballering, stuvning i container og levering til KGH.
FRA GRØNLAND: Destiner Deres forsendelse via KGH til
vort firma. Ved ank. forestår vi toldbehandling og indflyt-
ning på Deres adr. landet over.
OPBEVARING: Vore møbelvenlige magasiner er til Deres
disposition ved opbevaring i København eller Aalborg.
STATSFLYTNINGER: Udføres indenfor gældende refusions-
rammer uanset fra/til flytningssted.
Spar Dem selv for ærgrelser — Benyt Dem af vore mange
årige erfaring.
FLYTTEFIRMAET „AALBORG"
Grundlagt 1936
A/S
Lygten 2-4, 2400 Kbhvn. NV. — Tlf. (01) Ta (72) 6300
Telex 19228
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
7