Atuagagdliutit - 19.07.1973, Side 29

Fugle i Grønland
Vandrefalken
Vandrefalken kan jeg virkelig ik-
ke give nogen objektiv beskrivel-
se af. Jeg er dens mest oprigtige
beundrer, og når nogen regner
den for en bandit, vil jeg forsvare
den som en mor sit barn, der er
Srebet på fersk gerning i naboens
sebletræ.
Lad blot læserne elske kanari-
fugle og vandrefalkens bytte. Der
er bedre grund til at elske og be-
undre deres frygtelige overmand,
s°m efterhånden alt for sjældent
■bed sin rå, elegante stil jager
bandelschefens duer.
Vandrefalken, min yndling, bli-
Ver næsten en halv meter lang,
°g den er meget karateristisk med
sine smalle vinger og lange, lige
hale. Og ikke bare er falken ka-
rakteristisk — ingen kan tage
fejl af den og andre fugle.
Falken bruger ikke sine vinger,
M s°rn andre fugle. Den strækker
dem helt ud fra kroppen og be-
væger kun den yderste halvdel
meget hurtigt og svirrende. Flug-
ten bliver derfor stiv eller „ner-
vøst svævende".
Men i sit beundrede, berømte
°g besungne styrtdyk ændres vin-
bøjes bagud, og til sidst i dykket
gernes stilling. Den yderste del
samles hele vingen ind til krop-
pen. Virkningen er frygtelig. Med
en fart, som i videnskabelige for-
søg er målt til omkring 350 kilo-
meter i timen, styrter den ned
over byttet.
I lande og egne, hvor mange ar-
ter af falke findes, betyder det
noget at vide, at vandrefalken ad-
skiller sig ved at synes meget
mørk i flugten — næsten sort. Og
det er jo et altafgørende kende-
tegn i Grønland, hvor den hvide
jagtfalk er den eneste fugl, van-
drefalken kan forveksles med.
Tæt på dens sorte skægstribe og
hvide kind et tydeligt kendetegn.
Vandrefalken findes overalt i
Verden, men er ingen steder al-
mindelig. Den yngler på stejle,
utilgængelige klippeskrænter og
placerer reden under et frem-
spring.
Skal man være sikker på at
træffe vandrefalken, må man sø-
ge den i øde landskaber.
Snemanden.
nunavtine tingmissat
kinåléraK
ernInaK navsuinardlanga. tåssame
SaPåtip akunerane tåssane ting-
teiaK osalugtuagssara nersordlu-
Sulo tusåmassångortiniautigalugo
“gdlauseringitsorsinåunginavko,
s°rdlo anånap Kitornane igdler
s°rtarå sanilimik ipilinik ineriti-
*■ teKartartumik orpiutånit ipilinik
bgdlingniarsimagpat. atuartut
bngrniårautitik kanariefuglit ima-
tenit Kingmitik nalaussårfingmi-
Ltagkatik nuånareriånguardlisi-
Sik. kinålérKap nuånissusianut
tamåko nalenuussagssautingilåka.
ajoraluartumik KanutiguinaK ta-
kussarparput, tingmissap tåussu-
tea tingmitdlarKigsup niuvertup
tuiutai malerssorai. akugtuvatdlå-
teik. kisiånile isumaKarpunga
teiutigdlit ardlanaleKissut uva-
Suvtitut avdlatutdle kinålérKap
teerniardlune malerssuinera issi-
glr>gnågaK nuåneKissoK åma nuå-
harilersimagåt, Kulivtine ilåne ta-
teanut issigerKUSsartoK. tingmiaK
^0 cm-ingajavingnik angissuseKa-
tersarpoK, agsut ilisamardlune.
Sulue amitsut papialo nardlusoK
tekisoK. tåssa kigssaviarssuit ting-
teissut ilisarnautigissartagait.
bngmissanut avdlanut pårdlåune-
barsinåungitdlat. kinålérKap su-
* mne suluit aulassarneråtut ilisi-
teassavtitut aulatineK ajorpai,
.tegmisitdlunile avåmordluinaK
1Slyisimassardlugit. tåssalo nor-
Måinait sukasumik åmut Kumut-
ute erfagtitaussarput, tamatumalo
Keratarpalungaj agtumik ei'Kumit-
®Umik tingminerat issikoicalersi-
arPåt. sordlo sajukulugtumik
a°rsauginartut. taimågdlåt åmui-
nak piortitdlutik taima sulumik
P’ssusiat avdlångortitarpåt. tauva
Suteisa nue tunungmut peKine-
V Kartarput, tauvalo aorsaordlua-
lugtulerångamik sulutik timi-
mingnut tugtivigdlugit isivisima-
jungnaertardlugit. kinåléraK pior-
titdlune aorsaortoK sukasupiloru-
jugssussarpoK. sukåssusia ugtor-
neKarsimavoK nal. ak. 350 km-
inut. oKalugtuarineKarpordlo Ka-
noK sikumut aporsimassoK måssa
siko 25 cm-inik ivssutigigaluartOK
putusimavdlugo. tåssa kinålérKap
Kérdlutup sikuvdlo ingmingnut
ungasissusiat iluamik takusinau-
simångilå, åmuinårdlune piordlu-
ne tikikamiuk. tingminerårxe issi-
kue kigssaviarssuit ilagissåinut
tamarmik åssigigsutut oKautigi-
ssariaKarpoK, taimåitordle eraar-
dlerit åssigingissutait ajornångit-
sumik takuneKarsinaussarput, er-
Kaimajuminardlutigdlo. kinåléraK
merKOKarpoK tårnerujugssuarnik
— ilame tingmisitdlugo Kernertu-
tut issikoKarnerussardlune. kisiå-
ne umigtut nungarutausså uluå-
nitoK ilisarnautauvoK kukussag-
sséungitsoK. åmalume såva mila-
kulårtoK KassertOK suluilo agdlag-
tarfigssiatut Kasserujugtut ilisar-
nautaussarput, KaumaneK iJuamik
takussutigssaKartitseriartoK. piar-
Kat kajcrneruput, taimåitumigdlo
Kaumanerussutut issikoKarlardlu-
tik. åmalume inersimassunit
mingnerussarput. arnaviaK angu-
tivissanit angnerussarpoK Ker-
nernerussumigdlo KalipauteKar-
dlune. kinåléraK silarssuaK tamå-
kingajagdlugo siaruarsimavoK,
tamanile amerdlångitaKalutik.
nunane najorneicångitsune S0Kå-
ngitsune takujumagåine ajornå-
nginerussarput. tåssalo nuliarig-
kutåt ingmingnut ungasigtardlu-
tik. kisiåne — Københavmme Ho-
vedbanegårdime Ballerupimilo
kinåléi'Kamik takusimavunga u-
kiunerilo tamaisa Kularnångitsu-
mik tikerårtigissarpavui.
kisiånile sunerat kiavdlunif a-
perKutigigaluarångago OKarumå-
ngitdluinartarpunga sanilimalunit
akimut suaordlunga aperigaluarå-
nganga: „sunauna tingmiaK taima
erKumitsigissoK-" tåssame ilisi-
magavtigo kinålérKat piumane-
Kartorujugssussut agdlåt sujorna-
gornit angnerussumik. tåssalo
tingmissat umatitdlugit pissat tu-
pingnåinartumik akisunårdlugit
pisiariumaneKartarput. tupigiså-
ngilarale pigineKartut kiserngo-
ruteratarsinausorigavkit uvdluv-
tine pingortitap mingugtigaunera
anigorsinåusaguniko, mingugteri-
nermut sumorssuaK måna sia-
ruåusimalermat. taimåisagpatdlo
kinålérKanik pissaKartarlut ima-
Ka akiligagssartik akilerdlugo siv-
YANKIE BAR
Toms Yankie Bar
giver energi og godt humør
nakussagsaut ximagsautdlo
nerussunik umatitsissujumårput.
agsorssuaK ajornakusunguatsiar-
poK tingmissat tamåko umassu-
tigineKartitdlugit kinguågssiorti-
niarnerat, sorunalume piigingnig-
tuisa piniatdlanrissusiat iluaKuti-
giniartarpåt, sukisaersautigalugo
tingmissanik avdlanik autdlai-
niarnermingne piniartorissardlu-
git, taimatutdlo sukisaersauteKar-
neK siaruariartOKaoK. nujuartat
uvdlOKartarput ivnåi'Kigsune
Kaersussune tikikuminaitsune, ki-
siåne sagdliarnartarasårnerine
ivassardlutik terKingaussat atåi-
ne. åmåtaoK imailioratarsinau-
ssarput tingmissat avdlat uvdlu-
kuine måniliorsinaussardlulik, ki-
siåne ivnane pavanerssuarnitune.
najorumassaKait nunat avKutigiu-
minaitsut, orpit Kaersutdlo aku-
neriårfé. tauvalo kinålérKap ag-
dlauserinera imatut naggaseriar-
tigo:
ukiup åipå KiterKutdlugo pe-
riarfigssaKarsimavunga kinåléraK
misigssugarisavdlugo piniarniar-
titdlugo. tåssångåinaK orpigåluit
akomine eriagsisimajungnaerto-
KartoK malungnarsissarpoK, kup
igdluatungåne. tauva Kumut Kine-
råine pavanerssuaK meterit un-
trilikutåt KutsissuseKardlune Ker-
nertunguaK takussariaKartarpoK.
kinguningua kinåléraK aorsåpi-
lordlune piortarpoK, orpigåluit tu-
ngéinånut, tåssa sivisulårtumik
tagpavånga misigssuatårérsima-
gamigit tingmiårKat tamånitut,
tamåkule tåssa isumangnaikulug-
tumitarput. meterit Kulit Kulåni-
lerdlunilo sulune siårtarpai, tå-
ssa piniagkame ersigissartik ta-
kuvdluaråtdlo, tauvalo sivinga-
neK Kulautdlugo nardlutsitdlune
ingerdlarKigtaraoK endgsisima-
ssumik, Kimagutdlunilo. tauvale
sukasorujugssuvdlune tåkutipat-
dlagtarpoK tingmiårKat najugå-
nut. tåssane sajukulugtunguamik
silåinarme unigtaraoK tingmiår-
Kat kingornatungåne 4—5 mete-
rinik KutsissuseKardlune. tåssalo
ånilårsimavdlutik uivssumeKalu-
tigdlo tingmiårKat kup tungånut
Kimåriartutdlo, toKugssartik Ki-
marratiginiardlugo, kinålérKap
angorérarai sukaKalune. aorsaor-
dlune piornine kukungisåinarpå.
1færsgo:..
Kenwood
"WCHEFETTE
Kom ind og se denne ele-
gante og robuste køkkenma-
skine til den lidt mindre hus-
holdning. Med blender-glas,
piskeris, dejkroge, samt stativ
og ovnfast skål. C
Kontantpris kr. /09r,"<
29