Atuagagdliutit - 13.09.1973, Blaðsíða 5

Ferguson stereo
for perfektionister
som ikke er
kapitalister
S r i
I u
Tværkaj • Trafikhavnen
6700 Esbjerg
^ra venstre markedsminister Ivar Nørgaard og to fra spørgepanelet på
'-IkaliussaK-skolen i Godthåb, landsrådsformand Lars Chemnitz og folke-
tingsmand Moses Olsen.
sårnigdlerntt: markedsminister Ivar Nørgaard åmalo atuarfingme Ukaliu-
Ssarne NOngmTtume aperKuteKartarfingmérsut mardluk, landsrådip suju-
kgtaissua Lars Chemnitz åma folketingimut ilaussorta« Moses Olsen.
- Ingen dansk modstand mod
grønlandsk udmeldelse af EF
A/G gengiver de mest principielle og opsigtsvækkende udtalelser fra
markedsminister Ivar Nørgaards debat med grønlandske politikere i
UkaliussaK-skolen i Godthåb.
Markedsminister Ivar Nørgaard:
Jeg kan ikke forestille mig,
at der kan være modstand i Dan-
mark mod, at Grønland udskilles
fra Fællesmarkedet. Hvis det er
ansvarlige grønlandske politikeres
Ønske, så må de pågældende poli-
tikere formulere ønsket og frem-
satte det over for Folketinget,
derefter kan der findes en frem-
gangsmåde for at gennemføre øn-
sket, sagde markedsminister Ivar
Nørgaard, da han besøgte Grøn-
iand.
— Det er en misforståelse, når
^et i debatten om Grønlands for-
hold til Fællesmarkedet har væ-
ret hævdet, at Grønland ikke kan
odmeldes. Efter min opfattelse
kan de ske på to måder:
klan kan ændre Grønlands
statsretlige forhold til Danmark.
Grønland er jo netop blevet med-
lem af Fællesmarkedet, fordi det
er en del af Danmark. Efter at
he statsretlige forhold er ændret,
kan udmeldelsen foretages.
Man kan også foretage en ud-
meldelse ved at påberåbe sig, at
torudsætningerne ved indmeldel-
sen er bristet for Grønlands ved-
kommende. Jeg har dog svært ved
at se, at der kunne findes argu-
menter herfor.
Hvis man i Grønland har øn-
sker om udmeldelse, så bør man
foretage en forudgående analyse
af de økonomiske følger for lands-
delen. Mig bekendt er en sådan
analyse ikke foretaget. Men umid-
delbart ligger det ganske klart,
at Grønland i økonomisk hen-
seende har fordele af medlems-
skabet. Jeg kan blot nævne bort-
faldet af toldsatser for fisk, der
eksporteres til Fællesmarkedslan-
dene samt de ret betydelige mu-
hgheder, som Grønland har for
at få del i Fællesmarkedets in-
'■'esteringstilbud til egnsudvik-
hngsområder.
Hvis Grønland — af andre år-
sager end økonomiske — ønsker
at stå uden for Fællesmarkedet,
så må befolkningen indstille sig
på ulemper i form af en langsom-
mere økonomisk udvikling, sagde
markedsminister Ivar Nørgaard.
Hans redegørelse var et svar til
landsrådsmedlem Lars Emil Jo-
hansen, Godthåb, som spurgte, om
den danske regering havde ud-
arbejdet planer, der kunne sættes
i kraft, hvis Grønland udtræder
af Fællesmarkedet. Ivar Nørgaard
sagde — indirekte — at der ikke
findes sådanne planer.
FORKASTELIGT
AT BRYDE FOLKERETTEN
Lars Emil Johansen borede også
i problemerne omkring fiskeri-
grænsen. — De grønlandske fi-
skere og Grønlands Landsråd øn-
sker klart at udvide 12 sømile-
grænsen til en 50 sømilegrænse.
Den danske regering har taget
hele fiskeriordningen op til ny
drøftelse i Fællesmarkedet. Er det
fordi regeringen ikke ønsker 50
sømilegrænsen gennemført?
Ivar Nørgaard: — Jeg vil an-
se det for en ulykkelig situation,
hvis de nordatlantiske samfund
selv begynder at fastsætte deres
sømilegrænser. Det er brud på
folkeretten. Det er særlig for-
kasteligt, hvis de mindste natio-
ner bryder med internationale af-
taler, fordi det kan give de større
nationer anledning til også at sæt-
te sig ud over aftalerne. Jeg ser
meget heller, at problemet be-
handles inden for Fællesmarkeds-
institutionerne og på den fore-
stående internationale havrets-
konference. Jeg tror, at man i
disse forsamlinger vil være langt
mere lydhøre over for de små,
nordatlantiske fiskerinationer og
samfunds særlige vanskeligheder,
hvis man fremlægger problemer-
ne på normal måde fremfor egen-
mægtigt at proklamere sine egne
fiskerigrænser. Hvis f. eks. Fær-
øerne gør det, vil Danmark blive
bragt i en overordentlig vanske-
lig situation. Grønland kan ikke
gøre det, sålænge det nuværende
statsforhold gælder.
Ivar Nørgaard oplyste, at den
fiskeriordning, som Danmark læg-
ger op til, og som man håber kan
godkendes i Fællesmarkedsorga-
neme inden 1974, i høj grad til-
godeser netop områder som Grøn-
land og Færøerne, hvis økonomi
helt afhænger af fiskeriet. Ivar
Nørgaard erklærede, at han har
begrundet formodning om, at
Fællesmarkedslandene i store
træk kan tilslutte sig ordningen,
og at den derefter kan blive Fæl-
lesmarkedets fælles oplæg på den
internationale havretskonference
i Santiago næste år.
DEN BEGRUNDEDE OPTIMISME
Folketingsmand Moses Olsen var
stærkt interesseret i at høre be-
grundelserne for ministerens op-
timisme:
Ivar Nørgaard: — Der er be-
tydelig større international for-
ståelse for fiskeriets økologiske
virkninger, end der nogensinde
tidligere har været: Nationerne
anerkender, at der skal ske be-
grænsninger i fiskeriet gennem
internationale aftaler for at hin-
dre en katastrofal mangel på fisk.
Samtidig er der stigende inter-
national erkendelse af, at visse
samfund er helt afhængige af fi-
skerierhvervet. Der er også for-
ståelse for, at den slags nationer
— eller måske dele af nationer —
bør sikres særlige fordelagtige fi-
skeriordninger for at forhindre,
at de pågældende landes økonomi
bryder sammen.
LANDSRÅDET IKKE FASTLÅST
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz: — For retfærdighedens skyld
skal jeg nævne, at Landsrådet øn-
sker en 50 sømilegrænse, men at
vi ikke har låst os fast i ønsket.
Vi har nedsat et havretsudvalg,
der skal analysere virkningen for
Grønland af den fiskeriordning,
som den danske regering foreslår
gennemført inden for Fællesmar-
kedet. Når vi har fuldstændig
klarhed over, hvad ordningen be-
tyder for grønlandske fiskere og
for fiskeindustrien, så træffer
Landsrådet sin endelige afgørelse.
Indtil da opretholder vi princi-
pielt ønsket om en 50 sømiles-
grænse, sagde landsrådsforman-
den.
Ivar Nørgaard oplyste, at det
danske forslag til ny fiskeriord-
ning er videregående end 50 sø-
mile-kravet. Forslaget omfatter
også mulighed for at trække på
Fællesmarkedets investeringsbank
til finansiering af grønlandsk fi-
skerierhverv. Der skulle også væ-
re muligheder for, at regional-
fonden, der i øjeblikket opbygges
inden for Fællesmarkedet, kan
komme grønlandske fiskere til
gode.
VI HAR SELV SKABT INTERES-
SEN FOR GRØNLAND I EF
Formanden for Grønlands Arbej-
der Sammenslutnings afdeling i
Godthåb, OdåK Olsen, var utryg
ved den interesse, som Fælles-
markedslandene efter hans opfat-
telse pludselig viser for Grønland
— bl. a. for naturforekomster som
metaller og gas.
Ivar Nørgaard: — Jeg mener
ikke, at Fællesmarkedet viser
speciel interesse for Grønlands
naturforekomster, men interessen
for Grønland er bevidst skabt fra
dansk side, idet vi flere gange har
fremhævet, at Grønland er en af
de landsdele, som Fællesmarkedet
bør investere nogle af sine egns-
udviklingspenge i.
Om de grønlandske naturfore-
komster sagde markedsministeren
i øvrigt: — Risikoen for, at kapi-
talstærke udenlandske firmaer
etablerer sig i Grønland er imøde-
gået med de særlige etablerings-
regler, som gælder for Grønland,
og som bl. a. omfatter et halvt
års bopælspligt, før man kan eta-
blere sig. Jorden og naturfore-
komsterne er nationaliseret. Det
betyder, at ingen udenlandske fir-
maer kan købe arealer i Grønland
eller udvinde naturalier, før de
har en lejekontrakt eller en kon-
cession. Kontrakter og koncessio-
ner fastsættes af den danske stat.
I praksis betyder det, at der skal
tages hensyn til lokale grønland-
ske synspunkter i disse spørgs-
mål. Kommuner og Landsråd skal
inddrages i den slags beslutnin-
ger.
LANDSRÅDET BØR DELTAGE
DIREKTE I FORHANDLINGERNE
Markedsministeren udtalte sig
med stor klarhed om grønlandske
politiske organers mulighed for
medindflydelse på beslutninger i
Fællesmarkedet, der får betyd-
ning for Grønland:
— Ingen beslutning af betydning
for det grønlandske samfund bør
træffes i Fællesmarkedet, før de
grønlandske instanser — specielt
Landsrådet — er hørt. Jeg mener
desuden, at Landsrådet bør del-
tage direkte i forhandlinger om
ordninger, som får konsekvenser
for Grønland. Det vil betyde en
forlængelse af forhandlingerne,
men dette er demokratiets vilkår.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz bragte det problem på bane,
at eventuelle tilskud fra Fælles-
markedet til Grønland kunne
medføre en tilsvarende nedgang
i de danske investeringer i Grøn-
land.
— Det ville være en urimelig-
hed. Penge fra Fællesmarkedet
skal bruges som udviklingshjælp
i Grønland — ikke som besparel-
sesmulighed for statskassen. Det
er muligt, at vores budgetmini-
ster har en anden opfattelse. Der-
for skal mit råd til Grønlands
Landsråd være at presse meget
hårdt på for at sikre, at udvik-
lingsmidler fra Fællesmarkedet
bliver den ekstraordinære hjælp
til Grønland, som hensigten er.
Dette synspunkt vil jeg selv frem-
hæve i den danske regering, fast-
slog markedsminister — og for-
mand for Fællesmarkedets mini-
sterråd — Ivar Nørgaard.
H
BRILLER
Vi har åbnet en ny grønlandsafdeling for briller. Skriv til
os, og vi sender omgående store farvefotos af de sidste nye
brillestel. Vi yder 10% rabat.
Med åbning af den nye grønlandsafdeling er vi i stand
til at ekspedere ordrene omgående.
OPTICA
Poul E. Heden, Strøget 43, 7430 Ikast.
5