Atuagagdliutit - 13.09.1973, Blaðsíða 26

Færøernes hjemmestyre
Af: ZAKARIAS WANG, cand. scient, pol. og lærer i samfundsfag ved
Færøernes Gymnasium.
I anledning af, at man på Grøn-
land er begyndt at undersøge,
hvorvidt det ville være ønskeligt
at få en ordning i lighed med den
færøske hjemmestyreordning, er
jeg blevet bedt om at udtale mig
om den færøske ordning.
Denne ordning er et resultat af,
at det færøske folk i slutningen
af forrige århundrede kom til den
erkendelse, at det ikke var en del
af den danske nation, med ud-
gjorde et særligt folk med eget
sprog, egne sædvaner og i kke
mindst, egen beliggenhed. Årsa-
gen til at vi var kommet sammen
med Danmark var lang og ind-
viklet, men da vi udgjorde en
egen nation, måtte vi få større
mulighed for at bestemme over
vores egen skæbne end vi havde
som borgere i Danmarks rige.
Den mest nærliggende mulig-
hed var den at udvide det kom-
munale selvstyre for den kommu-
nale enhed, som Færøerne ud-
gjorde i det danske rige. Dette
var nationalbevægelsens færøske
krav. Allerede i 1920’erne var der
enkelte der mente, at dette ville
være en blindgyde for vort folk,
og at vi straks skulle satse på at
få selvstændigheden, men dette
krav blev ikke hørt.
I løbet af 1920’erne hlev der
oprettet en selvstændig admini-
stration under lagtinget, og i
1930’erne blev der indført ind-
komstskat, ikke til staten, men
til amtskommunen—lagtinget. Det
hermed lagte fundament kom til
gavn, da Færøerne i 1940 blev
faktisk adskilt fra Danmark. Da
blev det ikke statens repræsen-
tant (amtmanden), der alene kom
til at bestemme, men han blev
nødt til at dele magten med lag-
tinget.
Efter krigen forhandlede lag-
tinget med regeringen om den
fremtidige styreform, og her vi-
ste det sig, at intet af lagtingets
partier gik ind for uafhængighed,
medens der var uenighed om gra-
den af det kommunale selvstyre.
Regeringen lavede så et kompro-
misforslag, der i meget høj grad
ligner den nuværende ordning, og
lagtingets flertal besluttede, at
dette forslag skulle til folkeaf-
stemning, hvor vælgerne enten
skulle erklære sig for dette for-
slag eller erklære sig for uafhæn-
gigheden. Folkeafstemningen blev
afholdt den 14. september 1946,
og den gav flertal for uafhængig-
heden. Men de partier i lagtinget,
der havde gennemtrumfet denne
afstemning, ville under ingen om-
stændigheder realisere folkets øn-
ske, og da lagtingets flertal er-
klærede, at folkets ønske skulle
respekteres, lykkedes det dette
illoyale mindretal i samarbejde
med den yderst villige danske re-
gering at opløse lagtinget og for-
kludre tingene så meget, at netop
den ordning, der var blevet for-
kastet ved folkeafstemningen,
blev sat i kraft som Færøernes
hjemmestyre den 1. april 1948.
På det tidspunkt, hvor denne
lov blev givet, var der tale om
et temmelig vidtstrakt kommu-
nalt selvstyre. F. eks. var det ikke
amtmanden ( = rigsombudsman-
den), der var formand for amts-
rådet ( = lagtinget), men en af
amtsrådet valgt formand. Men nu
har udviklingen i Danmark ind-
hentet og overhalet denne ord-
ning. Efter kommunalreformen af
1970 vælger amtsrådene ikke blot
deres egne formænd, men amts-
mændene er ikke engang til stede
ved de amtskommunale møder, og
amtsrådenes folkevalgte formænd
administrere ikke blot de områ-
der, der finansieres gennem de
amtskommunale skatter, men og-
så forvaltningsområder, der ho-
vedsagelig drives ved tilskud fra
staten. Den tilsvarende regel i
hjemmestyreloven er krystalklar:
for at et administrationsområde
skal administreres af den færøske
forvaltning, skal det 100fl/o være
finansieret af de færøske skatte-
borgere.
Hovedtrækkene i systemet er
i øvrigt følgende:
Der oprettes en særlig færøsk
forvaltning, der administreres af
lagtinget og det af dette valgte
landsstyre. Landsstyrets formand
hedder lagmanden. I tilknytning
til loven har man to lister med
lovgivningsområder, der på hen-
holdsvis enkel (liste A) eller kom-
pliceret vis (liste B) kan blive
overført til den færøske forvalt-
ning. De områder, der således er
overført, benævnes færøske sær-
anliggender.
Lovgivernes hensigt var utvivl-
somt, at de færøske særanliggen-
der gradvis skulle udvides, såle-
des at man med rette kunne sige,
at man her havde en rammelov,
der gik lige til uafhængighedens
grænse. Men dette er ikke sket.
De eneste områder, der er blevet
særanliggender, og de, der ved
lovens givelse mente, at den ville
blive en effektiv forhindring for
den færøske nations selvstændig-
hedsbestræbelser, har derfor fået
fuldstændig ret.
Men hvordan har befolkningen
stillet sig til denne lev?
Ja, siden 1946, da folket vragede
dette forslag, har ordningen ikke
været underkastet folkeafstem-
ning, men resultatet af lagtings-
valgene har været, at flertallet
har godkendt ordningen.
Det eneste, utilfredse enkeltin-
divider har kunnet gøre, har væ-
ret at udvandre, og hvis man skal
tage udvandringstallene som in-
dicium for, hvordan folk er til-
freds med forholdene i deres land,
så er utilfredsheden formidabel
på Færøerne. Danmark har aldrig
haft så stor en udvandring som
Færøerne har haft årlig siden
hjemmestyreordningens indførel-
se. Men udvandrerne, der stem-
mer med deres fødder, tæller ikke
med til de færøske lagtingsvalg.
Det gør derimod de danske em-
bedsmænd og soldater, der er ud-
stationeret på Færøerne, og der-
til kommer, at de færinger, der
er direkte afhængige af den dan-
ske statskasse, har en tilbøjelig-
hed til at forveksle deres afhæn-
gighed med en for helheden uund-
værlig nødvendighed.
Det er billigt for Danmark at
have Færøerne. Bruttobeløbet er
på 100 millioner kr. om året, og
når man tager i betragtning, hvor
stor en del af disse penge kom-
mer til Danmark som betaling for
varer, kapitalflugt, samt hvor me-
gen fremmed valuta Færøernes
eksport bibringer den vaklende
danske krone, samt hvor meget
de velkvalificerede færinger der
arbejder for det danske samfund
indbringer, så er der ikke tale
om nogen udgift af Færøerne,
men om en indtægt af Færøerne.
— Hertil kommer, at der er op-
daget betydelige naturrigdomme
på den færøske landsakkel, rig-
domme, der i kraft af vores stil-
ling i riget med et pennestrøg kan
gøres til dansk ejendom eller sæl-
ges til udlændinge ved hjælp af
en færøsk golddigger. Men natur-
ligvis — de danskere, der gen-
nem deres skatter betaler de 100
millioner til Færøerne, er ikke
de samme som de, der får fordel
ud af, at Færøerne er i riget.
Fælles for dem er dog, at de kan
bryste sig, når det' engang imel-
lem går op for dem, at denne
fjerne del af verden tilhører Dan-
mark.
Medens der ikke er sket no-
gen udvikling i forholdet mellem
den færøske nation og Danmark
i 25 år, er der ude i verden sket
en epokegørende udvikling i for-
holdet mellem forhenværende ko-
lonilande og deres oversøiske be-
siddelser. Kolonimagterne har gi-
vet deres kolonier uafhængighe-
den, og disse forhenværende ko-
lonimagter skal hjælpe de tilbage-
værende kolonier til at stå på
egne ben. Der er kun to af de
forhenværende kolonimagter, der
har forsøgt at gå den vej at ind-
lemme deres oversøiske besiddel-
ser i riget og hævde, at de ikke
længere har nogen kolonier. Den
ene af disse magter er Portugal.
Den anden er Danmark. Færøerne
blev indlemmet i 1850 uden at
befolkningen blev spurgt. Da den
færøske befolkning i 1946 blev
spurgt, om den ønskede hjemme-
styre eller uafhængighed, svarede
den, at den ønskede uafhængig-
hed.
Den forventning, man kunne
have næret til, at den færøske
hjemmestyreordning kunne have
givet det færøske folk øget magt
over sin skæbne, er gjort ynke-
ligt til skamme af den manglende
udvikling, der har været i hjem-
mestyrets kompetence de sidste 25
år. Efter at den danske kommu-
nalreform har givet de amtskom-
muner større beføjelser over lo-
kale anliggender end det færøske
hjemmestyre, er denne udvikling
stillet yderligere klart op. Sam-
tidig har man i udviklingen i ud-
landet en klar model for løsnin-
gen af det problem, der opstår
ved, at et land har oversøiske
besiddelser: uafhængighed for
den oversøiske besiddelse.
Det er dette, det færøske folk
stræber efter til trods for den
elastiske modstand, danskerne
fører. Det er ingen tvivl om, at
Færøerne vil blive et uafhængigt
land. Dette er udelukkende et
spørgsmål om, hvornår udviklin-
gen går den vej, og stadig flere
kommer til det resultat, at det
er den rigtige løsning. Dette gæl-
der indenfor alle partier på Fær-
øerne; eksistensen af uafhængig-
hedspartiet er alene en katalysa-
tor for denne udvikling. Men det
mislykkede eksperiment med
hjemmestyret burde være et me-
mento for andre om ikke at ind-
lade sig på den slags unødven-
dige omveje frem til det eneste
naturlige forhold til det forhen-
værende herrefolk.
Zakarias Wang.
MSS
Kjolestoffer
Uovertruffen i udvalg og kva-
litet. Prøver sendes omg.
mod kr. 2,— i frimærker.
Lykkepakker (begrænset
antal) med stof til 6-7 kjoler,
ekstra fine, spændende, kun
kr. 100,-eller pakker m.
nylonfoer, 140 cm bred, for-
skellige farver, ca. 15 m. kun
kr. 50,—. Efterkrav plus por-
to.
MIDTJYDSK
STOF SERVICE
Box 22 . 7430 Ikast
NerissagssiordluarneK
Otto Mønstedip makarinånik
autdlarKauteKartarpoK
Otto Mønstedip måkarinå mamåssutsip,
tipigfssutsip sujatsissausinauneruvdlo
tungaisigut angumassagssåungilaK.
atortugssat pineKarsinaussut pitsaunerpåt
atortoralugit sanåjuvoK - taimåitumik
angussaK pitsaunerussarportaoK - tamatigut.
Sikker madlavning
begynder med
Otto Mønsted margarine
Otto Mønsted margarine står i særklasse
hvad angår smag, aroma og stegeegenskaber.
Den bliver kærnet af de bedste råvarer,
der findes - derfor bliver resultatet også
PERSISKE TÆPPER
EN FRYD FOR ØJET — EN GOD INVESTERING
Vort store lager af finere, håndknyttede, orientalske tæpper i Fri-
havnen giver Dem mulighed for at erhverve et værdifuldt tæppe
til en rimelig pris, da varerne er fri for told og moms — vi sender
gerne udvalg.
Skriv blot til os i hvilken retning
Deres ønsker går med hensyn til pris-
lag, størrelse og farver.
GOTHERS
GADE 43
1123
Københ. K.
Tlf. By 5061
GOTHA TÆPPER a/s
\
FINERE PERSISKE TÆPPER EN GROS OG DETAIL
SVENDBORG
-VARME
— med olie-ovne i særklasse:
OLIEOVNE Svendborg Olieovne er
driftsikre, økonomiske, de
brænder både Gasolie og
og O 305 Petroleum. Brochure sen-
des uden forbindende.
HLlAKGEiCa
f'.i Kongevej 70. København
(OD *21 99 41
UUULJLl
UQQULJ
UUULilJ
UULJLJU
UU4U
UL! LILJ
LiUulj'J

SJJLIL!
26