Atuagagdliutit - 13.09.1973, Blaðsíða 21

Samfundsforskningen
Lederen af samfundsforskning n i Grønland, professor Anders From,
fortæller her om de fortsatte undersøgelser, som ventes afsluttet i løbet
af det næste år.
Af: HENNING FRIIS
1 efteråret startede Socialforsk-
ningsinstituttet — på Grønlands-
niinisteriets foranledning — en
undersøgelse med det officielle
navn: „Undersøgelsen vedrørende
familiers trivsel i Grønland". Un-
dersøgelsen er nu nået midtvejs,
en stor del af materialet er ind-
samlet, og inden dette års udgang
ventes udgivet en publikation med
foreløbige resultater.
Forskningsleder Anders From,
Socialforskningsinstituttet, siger:
— Resultaterne vil formentlig
fremkomme i flere tempi med de
første i løbet af dette år og en af-
sluttende rapport i 1974. I som-
meren 1971 startede vi projektet
ved at gennemføre en prøveun-
dersøgelse for at få erfaringer
med hensyn til materialets nær-
mere udformning, og derefter
kunne vi i efteråret 1972 gennem-
føre hovedundersøgelsen.
FRA nanortalik
til jakobshavn
Der er tale om en interview-un-
dersøgelse med på forhånd udar-
bejdede spørgeskemaer. Det er en
metode, der er velkendt i det syd-
lige Danmark, men som kun har
været anvendt få gange tidligere
i Grønland. Som interviewere an-
satte vi en række grønlandske
medarbejdere, ialt 28, der efter en
nærmere instruktion påtog sig
denne opgave.
Rent geografisk har vi begræn-
set os til den del af Grønland,
hvor vi mener, at erhvervsudvik-
lingen er slået stærkest igennem,
det vil sige den sydlige del af
Vestgrønland fra Nanortalik i syd
fil Jakobshavn-Godhavn i nord.
Interviewerne har stillet en
række spørgsmål om forhold, som
vi mener kan belyse, hvordan
samspillet mellem den politik, der
er ført i Grønland, og den bag-
grund befolkningen i Grønland
bar, påvirker tilpasningen til det
moderne samfund.
Vi har bl. a. spurgt de intervi-
ewede om, hvordan de bor, om
deres økonomi, både indtægter og
udgifter, deres barndomsmiljø,
hvilken skolegang de har haft,
hvilken uddannelse, de har fået,
°g om flytningerne har været
mere eller mindre frivillige. Vi
har temmelig grundigt spurgt ud
om ervhervsforhold: Hvad folk
beskæftiger sig med, hvor stabil
deres beskæftigelse har været,
hvordan de har været tilfredse,
°g hvordan kontakten til kolle-
gerne har været. Vi har ligeledes
spurgt om, hvordan kontakten til
det danske befolkningselement
Officielt
ifølge generalforsamlingsbeslutn.
ff 23. juni 1973 er „Naja’s forretning
J Julianehåb A/S“, reg. nr. 51.996
trådt i likvidation med underteg-
nede som likvidator og advokat
Arne H. Krusholm, Godthåb, som
hiedlikvididator.
Under henvisning hertil opfor-
ures alle og enhver, som måtte
h^ve noget at fordre hos selska-
bet, til overfor undertegnede at
anmelde og bevisliggøre deres krav
inden 6 måneder fra nærværende
benkendtgørelses første indryk-
ning i Grønlandsposten, jfr. her-
ved aktieselskabslovens § 65.
3900 Godthåb, den 25. juni 1973.
K. Koefoed-Petersen
advokat
box 36, Godthåb
telex nr. 9 11 32.
har været, kontakter såvel under
arbejdet som i fritiden, hvilke
vanskeligheder der har været i
denne kontakt, om de taler og
skriver dansk etc. Det er i virke-
ligheden en sondering af, om de
interviewede har oplevet nogen
herrefolksmentalitet.
FORSIGTIGE SVAR
Jeg nævnte, siger Anders From
videre, at vi spurgte om indtægts-
og formueforhold. Vi fik her no-
get tøvende svar, åbenbart fordi
folk var lidt nervøse i forbindelse
med debatten om indførelse af
indkomstskat på Grønland. Det er
imidlertid helt klart, at vore ind-
tægtsoplysninger ikke skal an-
vendes i forbindelse med nogen
form for beskatning.
Vi har også prøvet at få noget
at vide om det sociale liv i almin-
delighed, herunder hvor meget
folk kommer sammen med ven-
ner og naboer, hvor meget de
kommer sammen med folk fra an-
dre byer og lidt om, hvordan
sumværet forløber, om det fore-
går f.eks. på restaurant eller i
hjemmene. Vi har også stillet en-
kelte spørgsmål om alkoholfor-
brug, men har været forsigtige
her, fordi vi på forhånd vidste, at
det var et ømfindligt emne.
FINT RESULTAT
Vi har endvidere stillet nogle
spørgsmål om de interviewedes
forhold til eventuelle børn. Der
er dels direkte spørgsmål om bør-
nenes skolegang og dels spørgs-
mål om forældrenes medleven i
børnenes kontakt til skolen, noget
vi mener, det er væsentligt at
spørge om for at få klarhed over
forældrenes stilling til det miljø,
børnene får presset ned over sig
udefra. Vi har også været op-
mærksomme på vanrøgtsproble-
mer, det vil sige utilfredsstillende
pasning af børnene. Vi er helt klar
over, at det kan være svært at
definere, hvad man skal forstå ved
„utilfredsstillende pasning", men
der må være visse minimumskrav,
der kan stilles op, og som alle vil
være enige i.
Interviewerne har afsluttet med
nogle spørgsmål, der skal belyse
folks indleven i samfundsudvik-
lingen. Vi har taget en række ak-
tuelle problemer, som vi ved har
været debatteret, f. eks. spørgs-
målet om indførelse af TV, føde-
stedskriteriet, enhvervsudviklin-
gen o.s.v. og bedt om kommenta-
rer hertil.
Oprindelig blev 1000 mennesker
trukket ud, som skulle intervi-
ewes, men vi vidste godt, at vi
næppe ville få kontakt med dem
alle. 500 besvarelser ville være
tilfredsstillende, i virkeligheden er
vi nået op over 600, og det synes
vi er fint.
PÅ GRØNLANDSK
De 1000 mennesker blev udvalgt
ved lodtrækning i de grønlandske
boligregistre; der er altså ikke
foretaget nogen udvælgelse af fa-
milier med særlige sociale pro-
blemer. Såvidt vi har kunnet
skønne efter rapporter fra inter-
viewerne, er de blevet positivt
modtaget de allerfleste steder.
Men vi har måttet acceptere, at
der har været større frafaldspro-
cent, end vi er vant til ved lig-
nende undersøgelser i det egentli-
ge Danmark, simpelthen fordi folk
har været vanskeligere at få fat
i. De fleste interviews er foreta-
get på grønlandsk, og det er før-
ste gang, Socialforskningsinstitut-
tet har foretaget undersøgelser på
et andet sprog end dansk. Vi har
haft grønlandske medarbejdere til
at klare oversættelsen her på in-
stituttet.
Spørgeskemaets informationer
har vi suppleret med oplysninger
fra offentlige myndigheder i
Grønland om de personer, vi har
med i undersøgelsen. Det er sket
på kæmnerkontorer, sygehuse, i
Arbejds- og Socialdirektoratet i
Godthåb og hos politiet, hvor vi
har spurgt, om man kender vore
interview-personer. Oplysninger-
ne bliver brugt som supplement
til det materiale, vi har indhentet
gennem skemaerne. Anonymite-
ten er sikret, bl. a. fordi navne og
spørgeskemaer er holdt helt ad-
skilt. Fremgangsmåden er ikke
usædvanlig, vi har brugt den
ved adskillige undersøgelser i det
egentlige Danmark.
PUBLIKATION I 1974
Anders From fortsætter: Nu er
undersøgelsesmaterialet i hus. Der
mangler blot nogle enkelte ske-
maer fra et par udsteder. Materi-
alet skal bearbejdes på den sæd-
vanlige måde, det vil sige over-
føres til hulkort og derefter til
magnetbåndstape. Derefter kan vi
gå videre med at opstille tabeller,
påvise statistiske sammenhænge,
bekræfte eller afkræfte de hypo-
teser, vi har opstillet, o.s.v. Del-
resultater kan som sagt ventes i
løbet af dette år og det endelige
resultat i løbet af 1974.
Undersøgelsen skulle gerne give
praktiske resultater. Hele oplæg-
get går tilbage til en kontakt med
Grønlandsministeriet i slutningen
ef 1960’erne på et tidspunkt, hvor
både ministeriet, de grønlandske
myndigheder og mange andre ud-
trykte bekymring over, at den so-
ciale udvikling begyndte at give
sig udslag i bl. a. stigende krimi-
nalitet, alkoholmisbrug, vanrøgt
af børn, uoverskuelig økonomi og
dårlige boligforhold for mange
familier. Man frygtede, at disse
uheldige bivirkninger af udvik-
lingsprocessen kunne true hele
den videre opbygning af et mo-
derne samfund i Grønland. Der-
for ønskede man en bred under-
søgelse, som kunne give mulighed
for indgriben f. eks. ved en æn-
dret social- bolig- eller lokalise-
ringspolitik — (' r-idste er man
jo forøvrigt allerede igang med at
forandre. Grønlandsministeriet
har iøvrigt — sideløbende med
vor undersøgelse — taget initia-
tivet til flere andre. Instituttet
for organisation og arbejdssociolo-
gi på Handelshøjskolen foretager
således en sociologisk undersøgel-
se af, hvordan det lokale grøn-
landske samfund fungerer, me-
dens andre, ledet fra Instituttet
for Eskimologi på Københavns
Universitet, søger at belyse grøn-
lændernes relationer til deres so-
ciale omverden.
NOGLE MISFORHOLD
Anders From slutter: Jeg håber
Socialforskningsinstituttets un-
dersøgelse kan vise, om der har
været nogle misforhold i den før-
te grønlandspolitik. Vi skulle f.
eks. nærmere kunne belyse, om
skolevæsenet har fået sine mål-
sætninger kommunikeret til be-
folkningen, og om befolkningen
omvendt har fået kommunikeret
sine målsætninger på det område
til skolevæsenet.
På boligområdet har der været
rettet skarp kritik på adskillige
felter, og undersøgelsen kan må-
ske vise, om der er noget at rette.
Vi kan måske vise noget om, hvil-
ke konflikter, der er mellem de
to befolknings-elementer, og om
den måde henholdsvis danskere
og grønlændere beskæftiges på,
medvirker til at forhøje de soci-
ale spændinger i samfundet. En-
delig håber vi også, at undersø-
gelsen vil fortælle noget om virk-
ningerne af lokaliseringspolitik-
ken.
Personale søges
NY DAGINSTITUTION PÅ RADIOFJELDET I GODTHÅB med
plads til 95 børn under skolealderen åbner ca. medio oktober i
år. 2 førsteassistenter, 2 assistenter og 12 barnemedhjælpere skal
ansættes, lederen såvidt muligt 1/2 måned før.
Lønoverenskomst mellem landsrådet og BUPL vil forhåbent-
lig foreligge inden ansættelserne skal finde sted. Lønningerne
efter overenskomsten forventes at blive således, at assistenterne
på første løntrin skal have kr. 2.374,40 mdl., hvortil for udsendte
kommer grønlandstillæg på kr. 509 mdl.
Lønnen til førsteassistenterne forventes at blive kr. 2.598,40
mdl. og grønlandstillæg kr. 544 mdl. Lederlønnen forventes at
blive kr. 3.360,00 mdl. med grønlandstillæg på kr. 680 mdl. Til
disse lønninger lægges alderstillæg kr. 67,20 mdl. for hver 2
års tjeneste efter endt uddannelse, — samt evt. sprogtillæg.
Bamemedhjælperne lønnes efter barnemedhjælperregulativet,
efter hvilket første løntrin giver kr. 1257,75 mdl. stigende med
kr. 30,— mdl. for hvert løntrin, — samt evt. sprogtillæg.
For udsendt personale stilles bolig til rådighed, og bestyrel-
sen vil være hjemmehørende personale behjælpelig med at frem-
skaffe bolig. Udsendte betaler bolig efter tjenestemandsregler-
ne, hjemmehørende efter boligstøttereglerne.
Institutionen er bygget således, at børnene kan opdeles både
traditionelt efter alder og i blandede grupper.
Ansøgning sendes til Børnegårdens bestyrelse, c/o socialmed-
hjælper Agnethe Lundblad, box 605, 3900 odthåb.
Ansøgningsfristen udløber 20. september 1973.
Nanortalingme utornait igdluat
ningiugssarsiorpoK
1973-ime oktoberip auidlarKautåta migssåne atorfinigtugssamik
Nanortalingme utorKait igdluat 20-nik najugarineKartoK pisi-
nåussuseKardluartumik ningiugssarsiorpoK.
atorfinigtitsinerme piumassarineKartutigut najorKutarineKå-
saoK ningiut, oldfruit, økonomatdlo Kalåtdlit-nunåne najuga-
Kartut iliniarsimångitsut nålagauvfingmilo atorfeKartut pivdlu-
git akigssarsiatigut atorfinigtitsissarnermilo piumassarineKar-
tartutigut aulajangersagkat, taimailivdlune atorfinerKårnerme
aningaussarsiagssat ningiur.ermut sulivfiuvdlo avatåtigut suli-
nerme tapissutaussartut ilånguterérdlugit katitdlugit angissuse-
Kardlutik kr. 1.637,- Kåumåmut.
sygeplejerskit pivdlugit aulajangersagkat åssigalugit nerissa-
Karnermut najugaKarnermutdlo akiliuteKartoKartåsaoK.
lejlighede peKutilerscrneKångitsoK init pingajua-Kencanik
angissuseicartoK najugagssaritineKåsaoK.
ningiungorumavdlune KinuteKaut septemberip 15-iat 1973 ti-
kitinago iliniagaKarsimanermut sujusingnerussukutdlo sulivfi-
gisimassanik nalunaerssuserdlugo Nanortalingme kommunalbe-
styrelsimut nagsiuterKuneKarpoK.
Bestyrerinde til Nanortalik
alderdomshjem
Med tiltrædelse ca. 1. oktober 1973 søges en velkvalificeret be-
styrerinde til alderdomshjemmet i Nanortalik, hvor der er plads
til 20 beboere. Ansættelsesvilkårene jfr. regulativ om løn- og
ansættelsesvilkår for hjemmehørende ikke-uddannede pleje-
modre, oldfruer og økonomaer i statens tjeneste i Grønland,
hvorefter begyndelseslønnen p. t. udgør kr. 1.637,00 månedlig
incl. leder- cg rådighedstillæg.
Der betales for kost og logi efter samme regler, som gælder
for sygeplejersker.
Der stilles umøbleret 2 ‘/a-værelses lejlighed til rådighed.
Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæf-
tigelse bedes sendt til kommunalbestyrelsen, Nanortalik, inden
1. oktober 1973.
NANORTALIK KOMMUNALBESTYRELSE
p. k. v.
Peter Lundblad
21