Atuagagdliutit - 04.03.1976, Blaðsíða 2

side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — Kupe
atuagaK akimasoK
„niuvertarfingmit naKiterisitsi-
ssarfingmut", taima taiguteKar-
poK atuagaK nunavtine atuagka-
nik naKiterisitsissarfiup sarKU-
mersitå, nangminerissaminik ig-
dlutitårnine malungnartiniardlu-
go. igdlutitårineKartoK tåssa Nup
niuvertarfitOKå 1850-imérsoK niu-
vertoKarfitorKamitoK. atuagaK ka-
låtdlisut Kavdlunåtutdlo agdla-
gauvoK kalåtdlinit mardlungnit i-
lisimaneKardluartunit Frederik
Nielsenimit Peter Egedemitdlo tå-
ssauvdlunilo „Nup niuvertarfiata
erKåne pisimassunik erKaimassa-
lerssårut".
atuagaK nuånivigsortumik ag-
dlagauvoK OKalugtuardlune ukiut
1900 autdlartilårneråne Nungme i-
nusimassunik pissusiusimassunig-
dlo. kingugdliarssuit tusåmåinali-
gait atuagkame KagfakåtineKar-
put pissusitorKanik angumerssisi-
massunut ilisarssivdlune sikisa-
mernåinartumik. pingårtumik Pe-
ter Egedep misigissalerssårutai
KungujungnartoKarput. Kanganit-
sanigdlo angumerssisimångikalu-
artunut atuagaK agdlagdluagaoKi-
ssok mikingitsumik nuånårutig-
ssauvoK.
taimanernitsanik åssiliartarpag-
ssuaKarpoK kalåtdlit åssilissut su-
jugdlersåta John Møllerip åssili-
ssainik Nungme niuvertoKarfitor-
Kamérsunik. åssilissat tamåko
mana nunavtine katerssugausi-
viup torKortarai.
atuagaK påpiaramut kussanartu-
mut naKineKarsimavoK naKiner-
nik angisunik atuaruminartunik.
2000-ngordlugo sarKumersineKar-
poK atuagkat tamarmik ingmikut
normoKartiterdlutik. atuagaK aki-
masoK tunissutigssarKigdluartoK.
Julut.
Frederik Nielsen:
uvdlune ingerdlavigissavne
nunane avdlane atortorineKardlu-
arpcK inuit ilisimaneKartut misi-
gissalerssårutimingnik sancumer-
sitsissardlutik, kalåtdlisutdle ta-
måko KaKutigorput. taimaingmat
alutornarpoK atuagkamik misigi-
ssalerssårumik kalåtdlisumik na-
KitoKarmat, tåssa nalungitdluag-
kavta, taigdliortorssuavta Frede-
rik Nielsenip erKaimassalerssåru-
tå, taiguteKartoK: uvdlune inger-
dlavigissavne.
massaKardlune uvdlumikut Nuk
sagdluiornåsaKaoK.
Farip inunermine OKalugtuami-
ne erKartugai amerdlaKaut. ilå-
ngusimavai piniarnerinarmik inu-
tigssarsiuteKarnermit pissutsit av-
dlångulerfiat sårugdligpagssuit
tåkuneratigut taimalo pigssarig-
siartulerfiup nalå. erKartorsima-
véitaoK nunasiaunivta nalå, ila-
giussuseK avdlatdlo nunavta OKa-
lugtuarissaunerane ukiut 1900 i-
ngerdlaneråne soKutiginauteKar-
tut.
nåmagsissaminut tungassut i-
maKa ilåtigut ingassaginalårsinau-
ssumik sangmisimavai, tamånale
kingunigsså issigalugo iluating-
nautiligtut OKautigissariaKarpoK.
kalåtdlit nalivtine kulturikut su-
niuteKarnerpåt ilåta misigissai
måna atuagautigilerpavut inuata
nangmineK agdlagånik. Julut.
mikissunguvdlune K’ornume a-
tåtaerunerminit radiup pissortar-
Kåvatut soraerningornine tikit-
dlugo erKaimassane Farip oKalug-
palårisimavai tusarnersumik.
Nungme méraunilerssårutå ajoKi-
tigssaunerminigdlo OKalugtuå a-
tuagkap soKutiginarnerssainut i-
låuput, takussutigssauvdluardlu-
tik Nup igdloKarfiata ukiune ki-
ngugdlerpåne KanoK ineriartorsi-
matigineranik. mérauvdlune uv-
dlorsiuteKarsimagame Kuperneri-
sa ilåne ima titarsisimanerarpoK:
„365 nup inue kisipavka 1917 7.
April", taimanikornitsanit erKai-
Otto Sandgreen:
AjoKe
anersåkut kulturikutdlo nunavti-
ne ineriartornerme ukiut 250 mig-
ssiliulersut pingåruteKardluarsi-
massut tåssa ajoKit. kalåtdlinik
ajoKeKarneK malungnarsiartuler-
simavoK Hans Egedep nalånile.
taimanernit ukiut 1900 autdlarti-
lårnera tikitdlugo ajoKiussarsima-
ssut ilisimaneKarnerit Otto Sand-
greenip agdlauserisimavai ajoKi-
nik atuagkiamine.
Otto Sandgreen agdlagkatigut
oKalugtualdlandgsuvoK, tamånalo
malungnardluarpoK ajoKilerssåru-
tåne. Papik, ArnarsaK, Hans Pu-
ngujoK, Pavia „kalåleK" avdlat-
dlo soKutiginardluinartumik ag-
dlauserineKarsimåput. kalåleK
palasingortineKartoK sujugdleK
Apakumigdlo agssortuissoK Fre-
derik Berthelsen (NaparutaK) pi-
sanganartumik oKalugtuarineKar-
poK. tåuna timimigut åma pit-
dlåmagssusimavoK 65-inik uki-
OKalerérdlune palasingortitausi-
magame ukiutdlo 12 Kujatå ta-
måt palasiuvfigalugo sulisimav-
dlune.
„AjoKe" nunavta OKalugtuari-
ssaunerane ilisimassariaKartunik
pingåruteKartunigdlo tikuartui-
ssok nunavtine atuagkiornikut pi-
sungortitsivoK. atuagkap nangine-
Karnigsså ilimasårissutigineKarsi-
mavoK, tugdligssålo Kilanårnarse-
rérpoK.
Julut.
Oversigt over
artikler om
grønlandske emner
Det kongelige Bibliotek vil nu
udgive en „Grønlandsk Avis- og
Tidsskrift-Index" for at skabe et
overblik over den voksende litte-
ratur om Grønland, Der startes
fra 1950, eg index’et påtænkes ud-
givet som femårige fortegnelser
op til 1975. Fra 1975 bliver der
tale om årsfortegnelser.
Index’et vil omfatte alle større
atikler i dagblade, tidsskrifter, m.
v. om grønlandske emner.
„Grønlandsk Avis- og Tids-
skrift-Index vil blive udgivet på
tre sprog, engelsk, dansk, grøn-
landsk. Publikationerne henven-
der sig til biblioteker, forsknings-
institutter og interesserede verden
over. Førte udgave, som dækker
perioden 1950-56, koster 138,00 kr.
og kan bestilles gennem Biblio-
tekscentralen, Telegrafvej 5, 2750
Ballerup.
atuarérpiuk?
JAMES HOUSTON
uvdlulernerup
akisungnera
^ akia 38,50
pisiniarfmgme pisiaruk - imalumt agdlagit Onga
\ Kalåtdlit - nunane naKiterisitsi s sa r f iU:
^ DET GRØNLANDSKE FORLAG
' eox 609 . 3900 GODT H AB . GRØN l_ A rsj D
Ugens billede sap. ak. åssinga
aukua igdlut pingasut. tåssa
Kangilinerme atuarfiup aut-
dlaorsimårtitsissarfia. silåmut
Kiviaråine, kagssumineK kisi-
me takussagssauvoK, putsume
erssisagpat. ilungmutdle Kivia-
råine, iliniartut pikorigsut ta-
marmik ingmikut sulissut ta-
kussagssåuput. ilait titartai-
ssut, ilait Kilagtaissut, ilaisa
naussut ivsere misutigigait il.
il.
suliagssatdle nalinginaussut
åma suliagssåuput. tamåna
piarérsimavfigineKarérsima-
vok, autdlånginermile. sisamå-
ngordlutik avgorsimåput, niki-
tautdlutik sulissartugssat uv-
dlune sisamane tåssanlner-
mingne.
suliagssat sisamat tåssåuput:
nerissagssiorneK, erruineK,
imertarneK anartarfingnigdlo
imaersaineK.
sorunalime åma sungivfe-
KartarpoK, nuniagkiarfiusinau-
ssumik pisugtuåinarfiusinau-
ssumigdlunit.
tåssalo KangilineK-me uv-
dlut atortagkavut.
Eli.
Her er tre huse. Det er lejr-
skolen på Kvanø. Kigger man
udendørs, ser man kun en lille
skosse, hvis man ellers kan se
den for tåge.
Men kigger man indenfor,
ser man nogle dygtige elever
sidde og arbejde, hver med sit
arbejde. Nogle tegner, nogle
knytter, nogle plantefarver
garn o.s.v.
Men de praktiske ting skal
også ordnes. Det har man for-
beredt sig på, før man tog
herud.
Man har delt sig op i fire
hold, som skal skiftes om at
passe fire arbejder i de fire
dage man er herude.
De fire arbejder er: at lave
mad, at vaske op, at hente
vand og at tømme lokum.
Så har man selvfølgelig også
fritimer, hvor man kan gå ud
og plukke bær eller bare gå
en tur eller sådan noget.
Det var så lidt om hverdagen
på Kvaneøen.
Eli.
„Ugens Billede" de næste uger vil være lavet af elever fra 2. og
3. real ved skolen i Påmiut. De to klasser har sendt AG et hæfte
indeholdende en række fine tryk med tilhørende tekst eller digt.
Hæftet blev lavet i forbindelse med et lejrskoleophold i Kangili-
neK på Kvaneø, og både tekst og tryk er så gode, at AG mener,
de bør offentliggøres. Denne uges tryk og tekst er lavet Eli Fuglø.
„sapåtip akunerata åssiliartå" sapåtip akunerine tugdliutune real-
skole-me illniartunit 2. åma 3. real-init Påmiune atuarfingmérsunit
suliåusåput. klassit tåuko mardluk AG nagsfkamfko kussanarto-
rujugssuarmik naxitanik oKausertaKardlutigdlo taigdlartalingnik.
kåkersagaK sanasimavåt Kangilinerme atuarfiup tangmårsimatit-
sinerane, OKausertailo naKitartailo pitsaungårmata, AG isumaKar-
poK, tamanut takussagssiarissariaKartut. uvane sapåtip akunerane
naKitaK OKausertailo Eli Fuglø-p sanårai.
Kvindebevægelsens
Politikens Forlag har udgivet en
ny håndbog, Kvindebevægelsens
Hvem-Hvad-Hvor. Bogen inde-
holder bl. a. beskrivelser af kvin-
debevægelsens udvikling i 8 lan-
de, heriblandt Grønland.
Afsnittet om Grønland er skre-
Hvem-Hvad-Hvor
vet af Rita Knudsen og giver et
historisk tilbageblik, omhandler
kvindernes deltagelse i det of-
fentlige liv, kvindeforeningerne
samt fremtiden.
Politikens Forlag: Kvindebevæ-
gelsens Hvem-Hvad-Hvor, 464
sider, ca. 60 kr.
2
i