Atuagagdliutit - 04.03.1976, Blaðsíða 28

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
SPROGLIGE SMÅTING...
Af Henrik Aagesen, Nuuk
Jeg har nogle små kommentarer,
især til de grønlandske stednavne
som AG vil til at bruge.
Hvis man vil stave de østgrøn-
landske navne på østgrønlandsk,
skulle man så ikke gøre noget til-
svarende for stednavne andre ste-
der i Grønland? Men den grøn-
landske retsskrivning er lavet til
centralt vestgrønlandsk, og den
er ikke særlig egnet til at gengive
dialekterne; den nye retsskrivning
er en bedre basis for det end den
gamle, men den må så udvides
med nogle bogstaver. I Thule si-
ger man f.eks. ikke Qeqertarsuaq
I Grønlandsposten nr. 4 af 22. ja-
nuar 1976 omtales en hjemmesyge-
plejeskeordning, der har kørt for-
søgsvis i snart et år. Både social-
og sundhedsvæsenet har haft po-
sitive erfaringer med ordningen,
der på samme tid er forebyggende
og revaliderende.
Afdelingsleder Storch Lange,
Kriminalforsorgen i Julianehåb er
overbevist om, at ordningen —
foruden at virke forebyggende på
andre områder — også er til gavn
for kriminalforsorgens klienter.
Det er indlysende, at der i mange
tilfælde er tale om fælles klien-
ter. Hjemmesygeplejerskens „kon-
takmandsrolle" muliggør en mere
samlet indsats m.h.t. forebyggelse
og hjælp til familier, hvor måske
flere familiemedlemmer har for-
skellige problemer, der behandles
af forskellige instanser.
(Herbert 0) men noget i retning
af Kikertarhwar, i Diskobugten
(hvad skal vi forøvrigt kalde den
på grønlandsk?) siger man ikke
Oqaatsut (Rodebay) men Oqaattut,
og både i nord og i syd siger man
Tasiisaq i stedet for Tasiusaq.
Skal vi forsøge at stave, som man
siger på stedet, eller skal vi følge
den fælles retskrivning?
Hvis man som AG vælger at
stave de østgrønlandske navne (og
kun dem) efter udtalen, så må
man helst gøre det konsekvent
(så vidt muligt), og det bør f.eks.
hedde Uunarteq og ikke Uunartoq
(Kap Tobin). Iderajivit for det
man plejer at skrive Igterajivit
Alle ved, at forebyggelse er bed-
re end helbredelse (ja, at helbre-
delse undertiden er umulig, når
skaden er sket). Det ser underteg-
nede alt for mange eksempler på.
Netop derfor føler jeg trang til
at udtale min glæde over, at sund-
hedsvæsenet og socialvæsenet i
Julianehåb har taget dette initia-
tiv. Håber, at det vil blive fulgt
op andre steder. Jeg er overbevist
om, at de få penge det koster,
er givet usædvanligt godt ud, og
det er under alle omstændigheder
bedre end tidkrævende og dyre
undersøgelser, der udelukkende
beskriver tilstande, hvorefter der
ikke sker noget alligevel. Bravo,
Julianehåb.
Alf Rosendal,
kriminalforsorgsleder,
Postboks 606,
3900 Godthåb.
( = HIukasiit, Kap Hope) kan ikke
være korrekt, d’et (eller t’et) må
være langt (dobbelt).
AGs forslag Iderideq for Kap
Stewart er jeg heller ikke tilbøje-
lig til at godtage uden videre —
hvordan siger man derovre, og
hvad svarer det til i vestgrøn-
landsk? Kangikasik (Kap Brew-
ster) plejer man måske nok at
skrive Kangikajik, men mon ikke
vi skal skrive det Kangikaik, når
vi går over til den nye retskriv-
ning? Hvordan har AG tænkt sig
at skrive f.eks. det, der på vest-
grønlandsk hedder Tiniteqilaaq og
som danskerne derovre udtaler:
dileridahr eller noget i den ret-
ning?
Foruden Kraulshavn er der
endnu et Nutaarmiut i Upernavik
norddistrikt, og det kan vel for-
volde misforståelser — ligesom
de mange andre tilfælde hvor fle-
re forskellige steder har samme
grønlandske navn. Upernavik hed
Hvad mener
GAS-folkene?
Prisudviklingen i Grønland er i
dagg for voldsom. Man undrer sig
over de dyre priser i butikkerne.
Sommetider tror man ikke sine
egne øjne. Hvordan kan man gøre
noget ved det problem. Der er jo
ingen, der kritiserer KGH’s pris-
politik.
KGH forhøjer priserne gang på
gang efter eget forgodtbefinden-
de. Jeg nævner KGH som et ek-
sempel, men der er sikkert også
andre, som burde nævnes.
Det er påfaldende, at GAS al-
drig viser utilfredshed med de hø-
je priser. GAS-folkene får ellers
en meget lille løn.
Marie Larsen.
KGH's eneretsvarer
I Deres ledende artikel 12.2. 1976
skriver De bl.a., at KGH har mo-
nopol på en række livsvigtige
madvarer.
Det har KGH imidlertid ikke.
Eneretsordningen omfatter kun
varer som chokolade, malt, humle,
øl, vin, spiritus og cigaretter eller
tobak, som altsammen kun må
indføres til Grønland af KGH.
Det må vel snarere siges at
være nydelsesmidler.
Med venlig hilsen
Den Kongelige Grønlandske
Handel
Handelsinspektoratet
forøvrigt Upernivik i gamle dage,
ligesom mange andre steder i
Grønland hedder; a’et skyldes
sandsynligvis danskernes ufor-
stand. Ordet er afledt af uperna
(aq) „forår, sommer (i Nordgrøn-
land)" — jvf. upernalerpoq „(det
bliver forår" — på samme måde
som f.eks. aasivik af aasaq „som-
mer", ukiiuik af ukioq „vinter";
afledningerne betyder „sted hvor
man tilbringer foråret/sommeren/
vinteren".
Medens jeg er ved rodgransk-
ningen har jeg lyst til at sige til
Otto Sandgreen (AG aliikkuta-
ssiaq nr. 1 side 11) at ordet angut
„mand, han" sandsynligvis er af-
ledt af angivoq „er stor" på sam-
me måde som aput „sne" af api-
voq „(det) sner"; hvis det var af-
ledt af anguvoq „fanger" eller af
anguvaa „indhenter den" måtte
det hedde anngut (gammel ret-
skrivning ångut) med konsonant-
forlængelse, ligesom f.eks. qinnut
„bøn, ansøgning" af qinuvoq „be-
der". Angut kan så måske opfat-
tes som „den større slags (af men-
nesker eller af en dyreart)".
Når man kan noget grønlandsk,
krøller man iøvrigt ofte tæer ved
at høre danske radiomedarbejde-
res (og andres) mærkelige udtale
af grønlandske ord. Og så er de
grønlandske udtaleregler endda så
enkle (især med den nye retskriv-
ning), meget enklere end de dan-
„I Atuagagdliutit, Grønlandspo-
sten, nr. 46 af 20. november 1975
har de socialpædagogstuderende
i en artikel: „35 studerende føler
sig sat i skammekrog" udtalt sig
om forholdene på Socialpædago-
gisk Skole i Godthåb.
I forbindelse med en kritik af
lokaleforholdene udtales blandt
andet følgende: „Det harmer os,
fordi vi for få uger siden havde
besøg af en belgisk embedsmand
fra EF i Bruxelles, som erklærede,
at EF uden tvivl ville bekoste op-
førelsen af en socialpædagogisk
skole i Grønland. Men der var
altså ingen, som havde søgt EF
om penge til formålet..
Snorksover vore egne og de
danske politikere? spørger de fire
studerende fra Socialpædagogisk
Skole i Godthåb".
Da Ministeriet for Grønland un-
der møder med De Europæiske
Fællesskabers Kommission, Gene-
raldirektoratet for Sociale Spørgs-
mål, klart har fået oplyst, at støtte
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
ske. Det lyder heller ikke godt
når de siger „inuitter" i radioen;
inuit er flertal af inuJc „(eskimo-
isk) menneske", inuitter er dob-
belt konfekt.
Jeg ved da godt, at der er andre
og større problemer i Grønland
end sproglige korrekthedsproble-
mer, men jeg synes alligevel, at
når man „grønlandiserer", bør
man på alle områder gøre det
ordentligt — tænke sig om og ud-
nytte eksisterende viden.
Henrik Aagesen
Nuuk
til den socialpædagogiske uddan-
nelse ikke kan gives efter de gæl-
dende EF-regler, har artiklen væ-
ret forelagt generaldirektoratet til
udtalelse.
Generaldirektoratet har i denne
anledning svaret følgende:
„I skrivelse nr. 139585 af 2. de-
cember 1975 (J. nr. 1535-01-10-05-
04) har ministeriet anmodet kom-
missionen om en udtalelse om en
artikel den 20. november 1975 i
den grønlandske avis Atuagag-
dliutit/Grønlandsposten, hvori
studerende fra den socialpædago-
giske skole i Godthåb udtaler sig
om skolens forhold samt henviser
til, at en embedsmand fra Kom-
missionen under et nyligt besøg i
Godthåb skulle have erklæret, at
EF uden tvivl ville bekoste opfø-
relsen af en socialpædagogisk
skole i Grønland.
I den anledning skal man med-
dele, at to af Kommissionens tje-
nestemænd under deres oriente-
ringsrejse i Grønland i slutningen
af september 1975 i forbindelse
med et besøg på uddannelsesin-
stitutioner i Godthåb også besøgte
den socialpædagogiske skole og
blev orienteret om de socialpæda-
gogiske uddannelser af skolens
forstander, hr. Whitta Jørgensen,
spørgsmålet om støtte fra Den
europæiske Socialfond til disse
uddannelser blev ikke drøftet med
forstanderen eller andre.
Man er fortsat af den opfattelse,
at det ikke er muligt for Fonden,
at yde støtte til disse former for
uddannelse, hvor omskolingens
karakter ikke kan anføres.
Det bemærkes i øvrigt, at Den
europæiske Socialfond ikke be-
koster opførelse af uddannelsesin-
stitutioner, men alene kan yde
støtte til afskrivning af sådanne
bygninger.
Med venlig hilsen
W. Stabenow
direktør"
P. M. V.
E. B.
J. A. Nolsøe
BIL I DANMARK
Skal De på ferie eller forretningsrejse?
Vi klarer Deres bilproblem.
Kontakt os i god tid for køb af ny afgiftsfri
Volvo evt. leje.
Vi tilbagekøber gerne Deres vogn igen ved
afrejse.
A/S K. Dahl Pedersen
Volvo i Skive
Viborgvej 2 — (07) 52 25 55
God smag breder#
mamardluåssuseK siaruarpoK.
MINI GOLF
smager af
succes.
MINI GOLF
mamåssusia
akimarpalårtoK.
*
>
Z
g
z
>
<
c/>
*
H
O
CD
>
*
C/)
7C
O
S
■u
>
CD
Z
K’EK’ERTARSSGP KOMMUNIA
søger
fuldmægtig (souschef)
Til ledelse af kommunekontorets regnskabsafdeling søges
med snarlig tiltrædelse en fuldmægtig, som i kommunal-
direktørens ferier m.v. skal fungere for denne.
Stillingen er normeret i 17. lønramme, hvor begyndelses-
løn/slutløn for en ikke-hjemmehørende udgør henholdsvis
kr. 62.692,72 og kr. 69.784,36 og for en hjemmehørende hen-
holdsvis 54.782,72 og kr. 60.967,36. Aflønning kan eventuelt
efter aftale ske efter gældende overenskomster mellem Mi-
nisteriet for Grønland og HK og GAS.
Ansøgninger bilagt eksamensbeviser, anbefalinger mv. be-
des sendt senst den 29. marts 1976 til:
KOMMUNALBESTYRELSEN
Postbox 63 — 3953 Godhavn
Glædeligt initiativ i K'akortok
Ingen løfter fra Bruxelles
28