Atuagagdliutit - 04.03.1976, Blaðsíða 27

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Et svar til direktør
Gunnar P. Rosendahl
kan kun glæde mig over, at
GTO’s direktør fremkommer med
en kommentar til mine artikler i
og Atuagagdliutit, selv om den
kommer efter 3-4 mdr.s betænk-
ningstid.
Men et skår i glæden er det jo,
at han hæfter sig mere ved „over-
skrifter", som jeg ikke selv har
Vseret herre over, og at jeg jo ikke
giver et fuldt færdigt forslag til,
På hvilken måde og til hvad man
burde bruge det kæmpemæssige
°g meget komplicerede tekniske
aPparat, der hedder GTO, end han
argumenterer eller oplyser.
Ligeledes synes det mig, at vi
aile burde have været fritaget for
ket meget suspekte „Jeg adlød
kun mine ordrer" eller „Det var
Grønlandsrådet og de grønlandske
Politikere, der ville have det så-
dan".
Endelig kunne han have spurgt
sig selv, at når A. O.’s indlæg i
1975 var så „utidssvarende og uin-
teressant", hvordan mon så den
Øvrige befolkning opfatter GTO
°g dets virke? Hvis forståelsen for
GTO er så ringe efter 20 års virke,
er det så ikke katastrofalt i sig
selv — og må man så ikke som
direktør for foretagendet gribe sig
selv i barmen og erkende, at man
også har svigtet sørgeligt på in-
formationsområdet?
Det ville have været så dejligt,
hvis GTO havde grebet mulighe-
den for en principiel debat om
GTO og dets virke — for trods alt
er der et og andet i min artikel,
Under overskriften „Havde for
ooeget med — vil ikke betale bø-
den" rejstes i AG nr. 3 den 15.1.
1976 spørgsmålet, om man ikke
hge så godt kunne fortolde varer-
Pe, nemlig de afgiftspligtige va-
rer som rejsende til Grønland
medbringer ud over det kvantum,
som det er tilladt afgiftsfrit at
føre ind i Grønland.
Som det blev fastslået i samme
forbindelse, har KGH ikke nogen
bemyndigelse hertil.
Por god ordens skyld skal vi
fil læsernes orientering kort for-
klare, hvorfor det forholder sig
sådan.
Når man på samme måde rej-
ser ind i Danmark og i de fleste
lande, møder man en permanent
toldkontrol, der har til opgave at
Påse, at der ikke ulovligt indføres
varer. Det er ikke ulovligt at
medbringe større kvanta afgifts-
Pligtige varer, end bestemmelser-
ne for afgiftsfri indførsel fastsæt-
ter, man kan deklarere sådanne
overskydende mængder for told-
kontrollen og betale de fastsatte
afgifter. Hvis man afgiver urigtig
deklaration, konfiskeres de af-
giftspligtige varer, og samtidig
vanker der så en bøde.
I Grønland er der ikke en per-
manent toldkontrol, og ud over
at der er tale om afgiftspligtige
varer, er der tillige tale om, at
de pågældende varer er enerets-
varer, som for at beskytte lands-
kassens interesser kun må indfø-
res af KGH. Bestemmelserne giver
de rejsende adgang til afgiftsfrit
der opfordrer dertil. Men det er
kun til disse i indledningen nævn-
te undskyldninger, selv om det
for mig er en gåde, at en moderne
virksomhedsleder skal have 10 år
for at opdage sin virksomheds
uønskede virkninger og om at fa
ændret målsætningen, er de op-
rindelige nok så fastlagte af denne
og hin politiske instans. Det fore-
kommer mig også at være „en
kasten til brønden, efter at barnet
er druknet" — når man kan skri-
ve „for nogle år siden, da toppen
var taget af bygge- og anlægs-
virksomheden, udarbejdede GTO
et materiale, hvor vi gjorde op-
mærksom på, at Grønland ville
være bedre tjent med en kortere
varende og mere alment anven-
delig uddannelse af bygnings-
håndværkere". Men som et andet
ordsprog jo siger: „Bedre sent end
aldrig":
G. P. R. gør sig skyldig i en
skrivefejl, når han skriver, at sa-
gen om Grønlands Radio’s bygge-
sag og radiofonichefen „er et dår-
ligt valgt eksempel". Samtidig
skriver han nemlig videre: „fordi
vi med samme radiofonichef for
et år siden har aftalt en samar-
bejdsform, der gør proceduren
væsentligt enklere og som radio-
fonichefen, efter hvad jeg ved, har
været tilfreds med". — Ja, en ind-
rømmelse kan jo gøres på mange
måder. Men tilbage står, at alle
andre, der ikke er så velformule-
rende og stærke som Grønlands
Radio og radiofonichefen, må køre
en besværlig arbejdsgang.
at indføre et begrænset kvantum
afgiftspligtige varer ved indrejse
i Grønland — men som følge af
eneretsbestemmelserne og den
omstændighed, at det ikke er øko-
nomisk muligt at have en perma-
nent indførselskontrol i Grønland,
er der ikke åbnet adgang til ind-
førsel af større kvanta mod be-
rigtigelse af afgiften.
Enhver kan sikkert se, hvad
konsekvenserne ville blive, hvis
der var adgang til en sådan af-
giftsberigtigelse. I så tilfælde
kunne de rejsende roligt hver
gang medbringe ubegrænsede
kvanta. I de 9 af de 10 tilfælde
(mindst) kunne de indføre alt,
hvad de havde med, uden at er-
lægge afgift til landskassen — og
den ene gang, de blev udsat for
en stikprøvekontrol, kunne de blot
deklarere de overskydende mæng-
der og betale afgiften.
Den eneste mulighed, man med
de begrænsede stikprøvekontrol-
ler har for at beskytte landskas-
sens interesser, er derfor i over-
ensstemmelse med bestemmelser-
ne kun at tillade de rejsende at
medføre det fastsatte kvantum
ved indrejse i Grønland — og der-
for må „hammeren falde", når no-
gen forsøger at snyde landskas-
sen, fordi kontrolsystemet fore-
kommer dem tilpas svagt og ind-
bydende til at tage en chance.
Den kongelige Grønlandske
Handel
Handelsinspektoratet
p. h. v.
Peder Bierrum.
Jeg glæder mig meget til at se,
hvorledes de fra politisk hold be-
nævnte „Grønlandiseringsbestræ-
belser" vil slå igennem hos GTO,
hvilke ændringer af målsætnin-
ger og politikker samt praktiske
tiltag til bedste for grønlænderne,
det vil give sig udslag i.
Til slut vil jeg gerne vedgå, at
jeg har modtaget den af GTO
nævnte redegørelse om produk-
tion af byggematerialer. I Atua-
gagdliutit har G. P. R. skrevet, at
den er sendt i april 1974. Den
kopi jeg har fået, har brev nr.
45116 af 18. april 1975, og den er
sendt til mig med et følgebrev fra
Landsrådets sekretariat dateret 9.
dec. 1975. Den blev behandlet ved
I AG nr. 3 har Bjørn Barfod un-
der flittig brug af Henrik Lund’s
smukke digt om NarssaK rettet en
kritik mod det boligbyggeri, der
finder sted i byens centrale del.
Bjørn Barfod’s egne lyriske
frembringelser må tale for sig
selv, men der findes her og der
i artiklen udtalelser vedrørende
GTO’s dispositioner, spm kan
trænge til en kommentar.
Det er rigtigt, at man i byplan-
forslaget fra 1950 ikke anså det
pågældende område for at være
egnet for byggeri. Det må imid-
lertid erindres, at en byplan (eller
som vi i dag kalder den „disposi-
tionsplan") ikke kan forventes at
have en holdbarhed udover 10—15
år afhængig af, hvor hurtigt den
samfundsmæssige, økonomiske og
tekniske udvikling løber. For Nar-
ssaK’s vedkommende er der da
også i 1969 udarbejdet en ny dis-
positionsplan, der er godkendt af
kommunalbestyrelsen. På denne
plan udlægges området til „tæt
boligområde" ud fra ønsket om
at holde mest muligt sammen på
byen og dermed give boligerne
muligheder for vand- og kloak-
forsyning.
Som Barfod er inde på, kunne
man selvfølgelig have opsøgt
fjeldterræner uden for byen og
Erhvervsudviklingsrådets møde
22-23 jan. 1976. Det må jeg nok
her sige, at vi ikke i rådet kan
påtage os at prioritere GTO’s for-
skellige praktiske planer og tiltag,
hverken efter art eller tid, kun
anbefale eller give principiel til-
slutning eller afslag. Så det er op
til Direktøren af GTO om i prak-
sis at gennemføre de forskellige
planer og tiltag til bedste for den
grønlandske håndværker- og me-
sterstand. Det har han både res-
sourcer og kompetance til.
Allersidst vil jeg gerne erindre
Gunnar P. Rosendahl om, at vi her
i denne barske verden bliver dømt
efter vore resultater — eller man-
gel på samme. Ingen er i det lan-
ge løb det bitterste interesseret i
at høre om vore ellers gode hen-
sigter, eller meget skudfaste und-
skyldninger.
AngmalortoK Olsen.
Gunnar P. Rosendahl har i AG
nr. 7 korrigeret tidspunktet for
ovennævnte korrespondance.
Redaktionen.
opført husene der, hvilket ville
have medført betydelige stignin-
ger i anlægs- og driftsudgifter til
vand, vej og kloak og i givet fald
kunne have medført, at disse go-
der måtte opgives.
Da byggeriet blev planlagt i
1970, var det oprindeligt menin-
gen, at der skulle opføres en blan-
det bebyggelse med rækkehuse
og etagehuse, og vejanlæg samt
hoved-vand- og kloakledninger
blev udført i relation hertil. Un-
der den etapevise udbygning æn-
dredes opfattelse — bl.a. på grund
af de lokale synspunkter — og
det blev besluttet, at arealet ude-
lukkende skulle bebygges med
rækkehuse. Det skal medgives
Bjørn Barfod, at arealet ingen-
lunde er nogen ideel baggrund,
og at det kan forekomme urime-
ligt at skulle udføre en så for-
holdsvis omfattende pælefunde-
ring for et lavt byggeri. Disse
overvejelser var GTO selvsagt
igennem, da man ændrede på be-
byggelsesplanen, men man fandt,
at der på dette tidspunkt alle-
rede var investeret så meget i
områdets ydre byggemodning, at
det måtte være rigtigt at gennem-
føre planen.
I følge foreliggende overslag er
håndværkerudgiften for byggeriet
Gunnar P. Rosendahl.
beregnet til 4.200 kr. pr. m2 (pris-
niveau april 1975), hvilket ikke er
dyrere end byggerier under til-
svarende omstændigheder andre
steder i Grønland. I kvadratme-
terprisen er inkluderet bygge-
modning og terrænpleje til i alt
1,4 mili. kr. omfattende sane-
ringslegepladser, tilsåning af are-
aler mellem husene osv.
Barfod’s „løselige overslag" på
en kvadratmeterpris på 6—7.000
kr. rammer således et godt styk-
ke ved siden af, og det samme
gælder sammenligningen med et
„fornuftigt placeret" traditionelt
boligstøttehus til en kvadratme-
terpris på 2.500 kr. Bjørn Barfod
kan ikke være ubekendt med, at
der i sidstnævnte pris ikke er
indregnet udgifter til vand- og
kloakstik, terrænarbejder, parke-
ringspladser, legepladser m.v.
En stor byggeplads midt i en
by vil altid være til gene for bor-
gerne og kan — alt efter sindelag
— give sig udslag i irritationsud-
brud af den art, der fremgår af
Bjørn Barfod’s artikel. Forhåbent-
lig vil han interessere sig lige
meget for det færdige resultat,
når det om et års tid står der —
for der er god grund til at tro, at
det bliver godt.
Palle Jensen
Bestil Grønlandsposten
Hel- års Halv års Hel- års- pris Halv års- pris
□ □ abonn. + porto, Godthåb kr, 175 87,50
□ □ abonn. + porto, Grønland • ■ • ■ kr. 225 112,50
□ □ abonn. + porto, Danmark, fly • ■ • • kr. 300 150,00
□ □ abonn. + porto, Danmark, skib ••• • kr. 200 100,00
□ Jeg ønsker afregning for hele året.
□ Jeg ønsker afregning halvårligt.
Navn ...........
Stilling .......
Postbox ........
Postnummer, by
Grønlandsposten
Abonnementsaf delingen
Postbox 39
3900 Godthåb
Indførsel af afgifts-
pligtige varer
Bjørn Barfod's Narssak-sang
27