Atuagagdliutit - 04.03.1976, Blaðsíða 10

Stor undersøgelse skal
kaste nyt lys over
konfrontationen mellem
eskimoer og nordboer
Ca. 50 deltagere i fælles grønlandsk-dansk projekt
i den indre Ameralik til sommer
En af de mest spændende og gå-
defulde perioder i Grønlands hi-
storie er perioden 1200-1500, da
det første kulturmøde mellem
eskimoer og europæere fandt sted.
Godthåb-distriktet, specielt „Ves-
terbygden", var en af hovedskue-
pladserne for konfrontationen.
Derfor er dette område valgt som
centrum for „Inuit-Nordbo-pro-
jektet“, der gennemføres til som-
mer af Det Grønlandske Lands-
museeum og Nationalmuseets Et-
nografiske Samling.
Undersøgelsen skal foregå fra
15. juni til 15. august fra to felt-
lejre i bunden af Ameralikfjor-
den. Deltagerne på det ene hold
er fortrinsvis grønlændere, mens
det andet hold udgøres af danske
arkæologer, zoologer, museums-
folk samt eskimologen, professor
Robert Petersen og nordboeksper-
ten Jens Rosing.
CA. 50 DELTAGERE
I starten af undersøgelsesperioden
oprettes en „feltskole", hvor beg-
ge hold instrueres om fremgangs-
måden. Det er meningen, at der
skal ske en udveksling mellem de
to hold. Der bliver behov for de
samme specialister i begge lejre
— f. eks. grønlandske fangst-
mænd, danske zoologer, opmålere,
m.v.
Ved udgravnings- og undersø-
gelsesarbejdet lægges vægt på
fund, der fortæller om ernæring
og erhvervsforhold i perioden
1200-1500. Ved pollen-analyser og
kulstof 14-dateringer søges den
drastiske klimaændring i 1300-
1350 godtgjort. Man mener, at
denne klimaændring, som resulte-
rede i de koldeste århundreder i
Grønland i 2000 år, kan have med-
virket til, at nordboerne bukkede
under.
I undersøgelserne medvirker
omkring 50 deltagere, fordelt på
de to hold. Det er hensigten efter
undersøgelsens afslutning at få
resultaterne publiceret hurtigt i
Grønland og Danmark.
Hvordan pengene fik deres værdi
Egentlig har man vel svært
ved at tro, at små metal-
mønter kan være mere attråvær-
dige end en køn pige, en kamel,
en okse eller en tønde jord.
Men når nu de vidtberejste køb-
mænd ser deres interesse i kun
at handle med disse små let
transportable genstande som
betaling. Ja, så vågner interes-
sen for selv at eje nogen af dis-
se genstande - især hvis metal-
let er »helligt« fordi guden er
indpræget i det. Sådan bl. a.
blev pengene populariseret som
betalingsmiddel.
kan tilbyde Dem
Rente 16-18% p.a.
ved investering i pantebreve.
Til koberes disposition står hele REALIA's beholdning på adskil-
lige millioner kroner. Pantebrevene har pant i eenfamiliehuse,
landbrugsejendomme samt sommerhuse og sælges i størrelses-
ordenen fra kr. 15.000,00 og med en løbetid fra 7-15 år.
REALIA
kan også tilbyde Dem en mere fleksibel investeringsform.
PANTEOBLIGATIONER
Rente 153/»-181/2% p.a.
I ovennævnte rente er indeholdt 2 °/o bonus, der udgor den bonus,
som panteobligationsejerne fik udbetalt for året 1974. Bonussen
forventes mindst at udgore 2 % for året 1975.
Kob af panteobligationer er en kollektiv investering i pantebreve.
Panteobligationerne sælges i en størrelsesorden delelig med kr.
1.000,- og med en løbetid fra 1 måned til 12 ar, alt efter købers
onske.
Ved begge investeringsformer ydes
REALIAGARANTI
som sikrer investor mod ethvert tab.
En pjece, »Penge for og nu«, udgivet at REAUASELSKABERNE, kan gratis
rekvireres ved henvendelse til selskaberne. Ring eller skriv etter denne og
materiale om investeringsmuligheder.
REALIA
realkred.itkon.tor A/é
VESTERBROGADE 16 • 1620 KBHVN. V
TLF. (01) 31 55 77
"»•••••••••••••••••i
ET BLODIGT MØDE
Om undersøgelsens emne og bag-
grund hedder det i planen for
projektet bl. a.:
Emnet for undersøgelsen vil
være den eskimoiske kulturs før-
ste møde med europæisk kultur.
Dette kulturmøde fandt sted i pe-
rioden 1200-1500 i Vest Grønland.
Kontakten blev etableret nordpå
i egne, hvortil nordboer om som-
meren drog på fangstrejser fra
kolonierne i Vesterbygd og Øster-
bygd. Herom har den europæiske
kilde fra o. 1200 specielt at be-
mærke, at de andre folk bløder
på en mærkelig måde, når de
rammes af våben. Arkæologiske
udgravninger viser, at eskimoiske
folkegrupper i løbet af 1200-årene
breder sig sydover fra Thule di-
striktet og efterhånden bebygger
kysterne fra Upernavik til Disko
Bugten, som havde været eski-
moiske fangstområder i flere
tidsperioder under de foregående
2000 år.
Uanset den tilsyneladende blo-
dige optakt fortsætter en form for
samvær i de følgende århundre-
der, og det må formodes, at dette
har været mest intenst i og om-
kring nordboernes to faste bygde-
områder.
Undersøgelsen vil søge at bely-
se forholdene i Godthåb distriktet,
hvor eskimoiske traditioner taler
om såvel fredelige tilstande som
kampe ved bopladser og nordbo-
gårde, og hvor de europæiske kil-
der antyder en brat slutning for
Vesterbygden o. 1350.
Undersøgelsen vil især lægge
vægt på at få kulturmødet alsi-
digt belyst. Forudsætningen her-
for er et bredt samarbejde mel-
lem sagkyndige: arkæologen, bio-
logen og eskimologen, pædagogen
og den lokale fanger; grønlændere
og danske. Og som forskningen i
felten må ligeledes dens resulta-
ter kunne formidles af deltagerne
i et samarbejde, hvor hver med
sin særlige sagkundskab, sine
midler og målgrupper, bidrager til
den bredest mulige oplysning.
IVAR BÅRDSØNS
BERETNING
Undersøgelsen vil som et af sine
udgangspunkter tage den sidste
historiske kilde, der beretter om
eskimoer og nordboer i Godthåb
distriktet. Den er kortfattet og
flertydig, og den er blevet taget
til indtægt for ganske modstri-
dende teorier: Eskimoerne udryd-
dede nordboerne/ nordboerne dø-
de pludseligt uden eskimoisk ind-
blanding/ eskimoerne optog
rejenut Kalut
aulisagkanut Kalut
bundgarn-it
Kagssutit
Iver Christensens
Vaadbinderi A/S
9990 Skagen
nordboerne i deres fangersamfund
/nordboerne udvandrede til Vin-
land (Amerika). Kilden er Ivar
Bårdsøn, præst ved bispesædet
Gardar i Østerbygden. Omkring
1350 er han „en af dem, som ud-
peges af lagmanden til at rejse til
Vesterbygden mod skrællingerne,
at uddrive skrællingerne af Ves-
terbygden. Og da de kom dertil,
da fandt de ingen mennesker,
hverken kristne eller hedninge,
men blot vilde køer og får. Og de
forsynede sig af de vilde køer og
får og sejlede derefter hjem".
DE VÆSENTLIGSTE
SPØRGSMÅL UBESVAREDE
Kulturmødet mellem eskimoer og
nordboer er et emne, hvor mange
har forsket, opstillet problemer,
og fremsat teorier. Men de væ-
sentlige spørgsmål står endnu
ubesvarede. Af hvilken art var
deres samvær? Hvorfor måtte
nordboerne opgive bygderne og
hvilken rolle spillede eskimoerne
ved nordboernes „undergang"?
Hvorledes overlevede den eskimo-
iske livsform?
.Forskningen har været præget
af ensidighed. Hovedproblemet
har været for det europæiske for-
skere rascinerende: Nordbkoloni-
ernes skæbne. Eskimoerne er kun
inddraget i denne sammenhæng,
hvor de som modpart kan behand-
les som een af flere mulige fak-
torer, der kan have medvirket til
de to koloniers undergang eller
opgivelse. Denne faktor får til-
delt mere eller mindre vægt alt
efter en personlig bedømmelse af
hvor „krigerisk" man forestiller
sig det eskimoiske folk. En grøn-
landsk kommentator har bemær-
ket, at graden af krigeriskheden
kan formodes at have været af-
hængig af nordboernes adfærd!
Inuit-Nordbo undersøgelsen vil
interessere sig for adfærden hos
begge parter og søge at belyse ar-
ten af deres samvær — og de en-
delige følger af kulturmødet —
som et samlet problemkompleks.
KATASTROFE-TEORIER
AFPRØVES
Under den primære undersøgelse
i felten inddrages forhistoriske
vidnesbyrd gennem udgravninger
af særligt udvalgte ruiner og mød-
dinger fra kontaktperioden 1200-
1350, samt senere eskimoiske tom-
ter. Undersøgelsesfeltet indsnæv-
res geografisk til et område, hvor
de to folk har haft bosteder og
Træsnittene, som illustrerer
denne artikel, er fra Lars
Møller og Rasmus Berthel-
sens bog fra 1860 „Grøn-
landske Træsnit". Træsnitte-
ne skildrer sagnene om de
kampe, der fandt sted mel-
lem nordboere og eskimoere
i „Vesterbygden", før nord-
boerne forsvandt.
Kissungmit kigartugkat, ag-
dlauserissamut åssiliartaliu-
neKarsimassut Lars Møller
åma Rasmus Berthelsenip
atuagkiånit 1860-imérsumit
„Grønlandske træsnit“-imit
pissuput. Kissungmit kigar-
tugkat oKalugtuaråt oKalug-
tuatorKat sorssugtarnilersså-
rutit, Kavdlunåtsiait kalat-
dlitdlo sujuaissavta „Vester-
bygden“ime sorssutarnerinik
Kavdlunåtsiait tåmångikat-
dlarmata.
kan forventes at have haft delvis
sammenfaldende interesser i ud'
nytteisen. Viden om erhvervsfor-
hold og ernæring kan for en stof
del graves op af jorden på disse
lokaliteter i Godthåb distriktet
hvor bevaringsforholdene er
usædvanlig gunstige. Fangst- og
bondekulturens redskaber anviser
metoderne til erhvervelsen af fø-
den, for hvis art og sommensæt-
ning møddingernes indhold af
knogler m.v. giver retningslinier-
„Katastrofe-teorier" om nordbo'
ernes endelige undergang ved
pludseligt angreb af eskimoer/ eu-
ropæiske pirater/ græsædende in-
sekter/ pest, med død eller ud-
vandring til følge, kan tænkes af-
prøvet, men de forudsætter hel-
dige fundomstændigheder og nøje
„modeller" for, hvilke spor diss®
kan tænkes at afsætte i det ar-
kæologiske stof.
Det anses som en naturlig for-
udsætning for gode resultater fra
denne undersøgelse, at samarbej'
det skabes mellem repræsentan-
ter og talsmænd for begge de in'
volverede parter i det forhistori'
ske kulturmøde: Grønlændere oå
danske; understreges det i oplæg-
get til „Inuit-Nordbo-projektet".
H.
10