Atuagagdliutit - 04.03.1976, Blaðsíða 12

Ingen laksekrig
ved Grønland —
Amerika har jo
fået sin vilje
Direktør Frede Sørensen fremsætter i denne artikel
en alvorlig kritik mod de senere års fiskeripolitik ved-
rørende Grønland. — Grønland bør have en fag-
minister
— Norske, spanske, russiske og færøske stortrawlere er ved at rense de grønlandske rejefelter. Jeg begri-
ber ikke, at ingen gør forsøg på at standse dette overgreb, skriver Frede Sørensen bl. a.. Her på billedet
rejekuttere i Godhavn. (Foto: Bent Olsen, Godhavn).
norgemiut, spaniamiut, rusit savalingmiormiutdlo kilisåussuisa kalåtdlit kingugpaKarfé erisalerpait. påsislnåu-
ngilara ardlåinåtalunlt igdlersorniarssarlngingmagit taima ingassagtajårfigineKartigissut, taima agdlagpoK Fre-
de Sørensen ilåtigut. åssime uvane K’eKertarssuarme kingugpangniutit ilåt. (åss.: Bent Olsen, K’eKertarssuaK)
Lige før min afrejse til Grønland
(NapassoK) læser jeg vedlagte ud-
klip fra „VESTKYSTEN" den 14.
februar 1976.
Grønlandsministeren siger, at
der under hans besøg ikke har
været tale om forhandlinger om
en udvidelse af laksekvoten for
Grønland, og at dette først kan
komme på tale næste år, d.v.s.
fem år efter klausulerne blev gen-
nemført af en stab af embeds-
mænd, der ingen forudsætninger
har for at lave en retfærdig lak-
sekvoteringsordning.
Nu i år, hvor fiskere fra Fær-
øerne og Danmark er udelukket
fra laksefiskeriet ved Grønland,
burde det være indlysende at de
grønlandsk indregistrerede både
skulle have deres kvota fordoblet
d.v.s. ca. 2000 tons.
Dette kvantum vil foreløbig væ-
re passende og kunne senere sæt-
tes op.
Den grønlandske laksebestand
tåler, der bliver fisket 2000 tons,
det er der nu fisket i de senere
år, og bestanden er vokset støt
de sidste år. Beviset er, at de 1100
tons, som grønlandske fiskere har
tilladelse til, bliver fanget i løbet
af ca. 3 uger, det er endda så
galt. at de ældre fiskere dårligt
kommer igang, før ballet er forbi.
Det ligner ikke noget, at de
grønlandske kyster om efteråret
skal være foderplads for laks for
at fornøje de engelske og ameri-
kanske lystfiskere. Disse har, som
vi har set, truet med boycot af
danske eksportvarer, dersom vi
fanger vore egne laks, men så
må Grønland hurtigst muligt løs-
rive sig fra Danmark og tage sa-
gen i egen hånd.
Jeg skrev sidste år til „Grøn-
landsposten" at et regulært over-
fald på de grønlandske rejefelter
var i fuld gang.
Norske, spanske, russiske og
færøske stortrawlere er ved at
rense de grønlandske rejefelter.
Jeg begriber ikke, at der ikke bli-
ver gjort et alvorligt forsøg på at
få dette overgreb standset.
At lave en kvotaordning med
disse nationer vil være værdiløs,
da det vil være umuligt at kon-
trollere, om kvoteringen bliver
overholdt. For eksempel må rus-
serne fiske 17000 tons sild i Nord-
søen årligt, men en Esbjerg fiske-
skipper, jeg kender, mener at
have set russiske kæmpefiskefar-
tøjer tage ca. 5000 tons på een
dag.
Torsken er næsten opfisket, re-
jerne tåler ikke et år mere af det
nuværende rovfiskeri. Laksekvo-
taen er så lille, at ingen fiskere
får noget ud deraf. Hvad skal
grønlandske fiskere efterhånden
satse på?
Dersom der ikke gøres noget al-
vorligt m.h.t. udvidelse af fiskeri-
grænsen til 100 sømil omgående
og næste år til 200 sømil, hænger
de grønlandske fiskeres fremtid
i en tynd tråd.
Med hensyn til laksen vil no-
gen måske sige, at det er mærke-
ligt, at der i de senere år er op-
vokset så mange laks.
Men man må vel regne med, at
både England og Amerika har
fået står på forureningen som i
Danmark på såvel floder som åer
og andre vandløb. Grundet udled-
ning af alt muligt affald har den
forgiftning, der er opstået, sikkert
haft en stor del af skylden for
den overfiskning de grønlandske
fiskere fik tudet i ørerne.
I dansk TV den 15. februar 1976
blev det meddelt, at der ikke ef-
ter ministerens rejse til Amerika
bliver nogen laksekrig i Grønland,
og hvordan i alverden skulle den-
ne kunne opstå, når amerikanerne
Officielt
„Under 10. januar 1974 er der i Ak-
tieselskabs-registret optaget føl-
gende ændringer vedrørende „Ege-
desminde Supermarked A/S“ af
Egedesminde:
Under 1. november 1973 er sel-
skabets vedtægter ændret. Selska-
bet tegnes af en direktør alene
eller af den samlede bestyrelse. Til
revisor er valgt: Revisionsfirmaet
Christiansen & Engelbrechtsen,
Adelgade 15. København.
Under 22. januar 1976 er følgende
ændringer optaget vedrørende
samme selskab:
Helge Robert Iversen og Lars
Juul er udtrådt af. og Kerstin Mar-
garetha Flensted, Ravnsnæsvej 195,
Birkerød og landsretssagfører
Svend Vilhelm Kayser, Gammel
Torv 8, København er indtrådt i
bestyrelsen. Under 20. november
er selskabets vedtægter ændret.
Selskabets hjemsted er Køben-
havns kommune, postadresse Ry-
esgade 19-21, København. Selska-
bets regnskabsår: 1. april — 31.
marts.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 24. februar 1976
Siersbæk
f g.
har fået den ordning, de ønskede.
Man føler, at vi overhovedet intet
har at skulle have sagt, fordi vi
er de små i denne sag.
Nu har jeg været i Grønland
gennem 25 år, og jeg ved, hvad
jeg taler om. Grønland trænger
til en fagminister. Vi får sikkert
ingen bedre fagminister end Jør-
gen Peder Hansen, men man kan
ikke forlange, at han kan være
inde i de virkelige problemer m.
h.t. grønlandsfiskeriet.
Som allerede sagt er der kun
een vej at gå, dersom det grøn-
landske fiskeri skal reddes, og det
Jørgen Peder Hansen.
Grønlandsminister Jørgen Peder
Hansen sagde til radioavisen 17.
februar, at han er bekymret for
en for højrøstet debat omkring
laksespørgsmålet. Han er bange
for, at pressionsgrupper i Canada
og USA igen kan få øje på sagen,
er at udvide fiskerigrænsen til
100 sømil straks og til 200 sømil
næste år.
Til slut vil jeg sige, at det også
er forstemmende, at de tre na-
tioner, der er ved at ødelægge de
grønlandske rejefelter d.v.s. Spa-
nien, Rusland og Norge, ikke er
medlemmer af EF, og derfor efter
min formening ikke burde have
de rettigheder ved vore kyster.
Norge fører iøvrigt for tiden for-
handlinger om udvidelse af fiske-
rigrænsen til 200 sømil.
Med venlig hilsen
Frede Sørensen.
som det skete for nogle år siden,
da de store lystfiskerorganisatio-
ner søgte at rejse en opinion mod
bl. a. at købe danske varer.
Til radioavisen sagde grønlands-
ministeren ved samme lejlighed,
at vejen er banet for en udvidelse
af den grønlandske laksekvota.
Men udvidelsen kan først blive
aktuel, når man har sikkerhed
for, at laksebestnden kan tåle det
intense fiskeri.
Ministeren sagde videre til radi-
oavisen, at han på møderne i USA
og Canada enedes med de to lan-
de om at bilægge laksestridighe-
derne og i stedet samarbejde om
at beskytte og ophjælpe bestan-
den. Derefter er de amerikanske
og canadiske myndigheder parate
til — måske allerede næste år —
at optage forhandlinger om forhø-
jelse af den grønlandske lakse-
kvota.
Jørgen Peder Hansen tilføjer, at
USA og Canadas fiskeri- og uden-
rigsministre har lovet Grønland
ubetinget støtte til en kvoterings-
ordning for rejer på ICNAF-mø-
det i juni.
NUUK KOMMUNE
Ved Nuuk kommunes socialforvaltning er en stilling som
sagsbehandler ledig til besættelse omgående eller efter nær-
mere aftale.
Arbejdsområdet vil blive klientbehandling på socialkon-
toret.
Dobbeltsprogede vil blive foretrukket.
Ansøgning med oplysning om forudgående uddannelse og
beskæftigelse, bilagt bekræftende afskrifter eller kopier af
eksamensbeviser og anbefalinger bedes indsendt senest den
15. marts 1976.
Eventuelle yderligere oplysninger om stillingen kan fås
ved henvendelse til socialforvaltningen tlf. 2 12 77 lokal 35.
NUUK KOMMUNE
NUUK KOMMUNE
Nup kommuniane inungnik isumagingningnerme pissortatut
ingerdlatsinerme sag-inik sulialigtut (sagsbehandler) atorfik
piårnerpåmik imalunit isumaKatigtssuteKarnikut inugtag-
ssarsiuneKarpoK.
suliagssai téssåusåput socialkontorimut sågfigingnigtunik
sulissussineK.
kalåtdlisut Kavdlunåtutdlo OKalugsinaussoK perusungne-
KarneruvoK.
atorfiningnigssamik KinuteKaut sujornatigut iliniarsimassat
ama sulivfigisimassat pivdlugit påsisutigssanik ilalik, åmalo
soraerumérsimanermut agdlagartat åssinge kopivilunit ug-
pernarsautitagdlit ilångutdlugit anbefalingitdlo kingusingner-
påmik 15. marts 1976 nagsiuterKuneKarput.
atorfik pivdlugo påsissutigssanik amerdlanerussunik piu-
magåine unga sågfigingnigtoKarsinauvoK. Socialforvaltningen
tlf. 2 12 77 lokal 35.
NUUK KOMMUNE
Vejen er banet for
større lakse-kvota
siger grønlandsminister Jørgen Peder Hansen, som
er bekymret for en højrøstet diskussion om laks
1?