Atuagagdliutit - 02.12.1976, Blaðsíða 10

tugtut norgimiup ting-
missartumrt kisfsavai
umassunik nujuartanik ilisimatoK dr. phil. H. Strand-
gaard, umassunik nujuartanik misigssuivingne Kalø-
mltume suiissoK, oKarpoK pitsaunerpåmigdlumt mi-
sigssuigaluaråine umassut ikilerujugssuarnigssåt pi-
ngitsorneKarsinåungitsoK ikiliartulerérsimagpata
misigssuinerup suvdlunit tugtut
ikilerujugssuarsinaunerat akornu-
sersinåungilå angnerussumik
mingnerussumigdlunit ikiliartule-
rérsimagpata, umassunik nujuar-
tanik misigssuivingme Kalø-mi-
tume suiissoK taima AG-mut ona-
lugtuarpoK. ardlalingnik takussu-
tigssaKarpoK månarpiaK ikiliar-
tortut, OKarpoK.
1977-ime aprileKalinartoK tug-
tunik misigssuineK autdlartisaoK.
misigssuinigssame autdlareåu-
mut tugtut amerdlåssusiat påsini-
arneKartugssauvoK, Strandgaard
OKalugtuarpoK.
— tamatumanilo pingårnerutit-
dlugit misigssuivfigissariaKarpa-
vut Sisimiut Nuvdlo ereait, su-
jugdleK taineKartoK 40.000 kvad-
— Ingen undersøgelse kan hindre
et drastisk fald i rensdyrbestan-
den, hvis der allerede er tale om
en større eller mindre opløsning
af den, fortæller vildtbiolog, dr.
phil. H. Strandgaard, Vildtbiolo-
gisk Station, Kalø, til AG. — En
række iagttagelser tyder på, at
der i øjeblikket er tale om en ned-
gang i bestanden, siger han.
ratmeterinik kingugdlerdlo 28.000
kvadratmeterinik angnertussuse-
Kartut.
suliagssaK imåinåungilaK. kisi-
ånile nåmagsissariaKarpoK tugtut
amerdlåssuisat Kanordlo siåmar-
simanerat misigssuinerit inger-
dlarKingnigssånut pissariaKarma-
ta.
kisitsineK ingerdlåneKartug-
ssauvoK norgimiumit ilisimatumit
ukiorpagssuit tingmissartumit
tugtunik kisitsissarsimassumit.
angussaisalo Kanos inerat aut-
dlarniutigalugo aussaK tamåt ki-
sitsineK ingerdlåneKåsaoK
agdlerue
tugtut tunissausimassut misig-
ssordluartariaKarput. tamåna mi-
Undersøgelserne af rensdyrbe-
standen indledes allerede i april
1977.
— En undersøgelse tager i før-
ste række sigte på at få bestanden
talt op, fortæller Strandgaard. —
Og her må vi primært koncen-
trere os om Sisimiut og Nuuk di-
strikter men henholdsvis 40.000
og 28.000 kvadratkilometer. Det
sigssuinerup ingmikortortå tug-
dliussoK pingåruteKardluinartar-
dlo, tamatumanilo pissariaKardlu-
inarpoK piniartut ikiunigssåt.
Strandgaard OKalugtuarpoK
tugtut Sipenermut tunineKartar-
tut 6000-inik amerdlåssuseKara-
jugtartut piukunardluartussut pi-
ssaussartut sunerussarnerinik på-
siniainigssame tungavigisavdlu-
git. Kanordlo utorKåussuseKarti-
ternerat ersserKigsumik påsisa-
gåine agdlerue takussariaKarput:
— nalungitdluinarparput neKe
agdleruinitoK mamarnerpånut
ilaussoK, Strandgaard OKarpoK. —
taimaingmat ånussariaKarpugut
tunineKarnermine agdlerue ta-
kuvdlugit ugtorsinångordlugit
imaKalo åma kigutaisa ilåt atau-
seK pértarsinångordlugo.
åma pissariaKåsaoK piniartut
OKautigissåsavdlugo tugtut sume
pissarisimanerdlugit KanoK amer-
dlatiginersut il. il.
bliver en betydelig opgave. Men
den må løses, fordi netop kend-
skab til bestandens størrelse og
dyrenes fordeling i områderne er
nødvendig for de videre under-
søgelser.
Optællingen foretages af en
norsk videnskabsmand, der har
mange års erfaringer med rens-
dyrtælling fra fly. Og med ud-
gangspunkt i hans resultater fort-
sættes tællingen hele sommeren.
Kæberne
Indhandlede dyr må analyseres.
Det er en anden og meget vigtig
del af undersøgelserne, og her er
det helt nødvendigt, at fangerne
hjælper med.
Strandgaard fortæller, at de
6000 dyr, som normalt indhandles
til SipineK, vil være et godt
grundlag for en vurdering af jagt-
udbyttets sammensætning. Men
for at fastslå alderen er det nød-
vendigt at se dyrenes kæber:
— Vi er udmærket klar over, at
det kød, der sidder på kæberne, er
det mest delikate, siger Strand-
gaard. — Derfor må vi finde frem
til en ordning, så der ved selve
indhandlingen bliver lejlighed til
inernera
umassunik nujuartanik ilisimatoK
H. Strandgaard OKalugtuarpoK
ukiut mardlugsuit ingerdlanerå-
ne — kisitsinerit misigssuivdluar-
neritdlo tungavigalugit — ajorna-
rungnåisassoK påsisavdlugo Ka-
noK tugtoKartiginera åmalo tug-
tut ukiup ingerdlanerane sume
katerssunerussarnersut. åma to-
Kussarnerinut patsisaussut ilisi-
maneKalersugssåusåput.
— kisiånile erKortumik OKåsa-
gåine oKartariaKarpoK Kalåtdlit-
nunåta kitåne tugtoKåssusia piv-
dlugo aperKumut akissut tamåna
ilåinakussoK, Strandgaard oKar-
poic. — tugtutdlo sujunigssame
nåmaginartumik pigssarsiviusså-
sagpata pingårteKartugssauvoK
nerissagssaKåssusiat ilisimåsav-
dlugo — pingårtumik amerdlå-
ssusiat najortagaisa nerissagssa-
Kåssusiånut sanigdliutdlugo. tai-
maingmat tamånarpiaK misig-
ssuinerit ingmikortuata åipåne
pingåruteKardluartugssauvoK.
at se og måle kæberne og eventu-
elt trække en tand ud.
Det vil også være nødvendigt, at
fangerne giver oplysninger om,
hvor dyrene er nedlagt, hvor
mange der var o.s.v.
Resultatet
Vildtbiolog H. Strandgaard for-
tæller, at det i løbet af et par år
— på baggrund af optælling og
analyser — bliver muligt at kende
bestandenes størrelse og deres for-
deling i områderne på de forskel-
lige årstider. Også de forskellige
former for dødelighed vil man få
kendskab til.
— Men det er i virkeligheden
kun en delvis besvarelse af de
aller mest påtrængende spørgs-
mål om de vestgrønlandske rens-
dyr, siger Strandgaard. — Og skal
rensdyrbestanden fremover give
et rimeligt udbytte, så vil det
være betydningsfuldt at kende
deres fødebetingelser — specielt
bestandenes størrelse i forhold til
terrænernes fødeproduktion. Der-
for vil netop det udgøre et væ-
sentligt element i undersøgelser-
nes anden del.
Hans Lynge
Ujuånåt
atuagkiortup Hans Lyngep, Nuk.
atuagkame ukiumortume Han-
dels- og Søfartsmuseet på Kron-
bcrg-ip naKitertitåne sarKumer-
Kåmersume OKalugtuarisimavå pi-
niartorssuaK kalåleK Ujuånåt, Jo-
hannes Kreutzmann, utorKaliga-
me Kissungmik inungnik åssiliv-
dlune KiperuissarsimassoK.
katerssugausivingme tåssane
Kiperugkat tåuko ingmikortut ar-
dlarlngordlugit pigineKarput, tåu-
kualo åssilineKarnerat atuagkap
ukiumortup santåne åssiliartau-
VOK.
kalåtdlit igdluata Københavni-
mitup pissortå, Poul Madsen åma
ukiune ardlaKartune suliniuteKar-
simaKaoK Johannes Kreutzmannip
kigartugainik taimåitunik Kalåt-
dlit-nunåt pigssarsiniutdlugo.
Poul Madsen-ip taimaisivdlune
ukiut sisamat migssiliordlugit ma-
tuma sujornagut Kiperugkat arfi-
neK-pingasut pigssarsiarisimavai
Sisimiune Højskolimut, åmalo u-
kiut mardluk matuma sujorna su-
le åma Kiperugkanik tåukunånga
arfineK-pingasut pigssarsiarisi-
mavdlugit Kalåtdlit-nunåne K’éu-
marsainermut Kåtuvfingmut.
Poul Madsenip ukiut ardlagdlit
ingerdlaneråne åma Kalipagarpå-
luit Kalåtdlit-nunånérsut pigssar-
siarisimavai Københavnime erKU-
mitsulianik niuvertut pulaukula-
nerisigut. sujorna Nungme Semi-
nariap pisimavå Nup kangerdlua-
ta Kalipagartå I. C. Rasmussenip
åma Grønlands-Rasmussen-imik
taineKartartup Kalipagå, Kanigtu-
kutdlo Poul Madsen landsrådip
forretningsudvalgiata pulaordlugo
Kalipagålungnik pigssarsivigisi-
mavå. -rg.
Ujuånåt
Forfatteren Hans Lynge, Nuuk
fortæller i den netop udgivne år-
bog fra Handels- og Søfartsmuse-
et på Kronborg om den grønland-
ske storfanger Ujuanat, Johannes
Kreutzmann, der på sine gamle
dage skar træfigurer af folkety-
per.
På museet findes to grupper ai
disse figurer, og et fotografi ai
disse pryder årbogens forside.
Lederen af Grønlænderhjemmet
i København, Poul Madsen, har
iøvrigt gennem nogle år gjort et
stort arbejde for at sikre Johan-
nes Kreutzmanns sjældne figurer
for Grønland.
Poul Madsen skaffede således
for ca. fire år siden otte figurer til
Højskolen i Sisimiut, og for to år
siden lykkedes det ham at sikre
endnu otte figurer til Grønlands
Oplysnings Forbund.
Poul Madsen har gennem årene
også skaffet en del malerier fra
Grønland tilbage til Grønland ved
flittige besøg hos kunsthandlere i
København. Sidste år fik Semi-
nariet i Nuuk således et maleri
fra Nuuk-fjorden af I. C. Rasmus-
sen også kaldet Grønlands-Ras-
mussen, og for nylig havde Poul
Madsen besøg af landsrådets for-
retningsudvalg, som sikrede sig
nogle malerier. -rg.
Konstruktør
sanågssanik titartaissartoK
konstruktøritut atorfik Manitsup kommuniane teknikikut pi-
ssortaKarfiane inugtagssarsiorneKarpoK 1. januarime imalunit
tamatuma kingornagut piårnerpåmik.
teknikikut pissortaKarfik kommuneingeniørimit sujuler-
ssorneKorpoK, konstruktørilo tåussuma sujulerssugånlsaoK
suliagssat åssiglngitsut igdloKarfingme nunaKarfingnilo isu-
maginigssåinut peKatåusavdlune ilåtigut måkununga, inger-
dlatitsinerme sanaortornermilo sulianut, tåukununga ilauv-
dlutik avKusernit, imeKarneK, evKiluisårneK, igdloKarfiup
pilerssårusiornera åmalo kommunip igdlutai. åmalo suliag-
ssat teknikimut tungassunut udvalgimut, bebyggelsesudvalgi-
mut åmalo anlægsudvalgimut tungassut kommunip tekniki-
kut pissortaKarfianitineKartut.
KinuteKartoK pisinåussuseKartoK kalåtdlisut Kavdlunåtutdlo
OKalugsinaussoK piumaneKarnerusaoK.
atorfik akigssauserniarneKarpoK Kalåtdlit-nunåta ministe-
riåta KinuteKartuvdlo peKatigigfiata isumaKatiglssutåt tunga-
vigalugo.
Manitsup kommunia inigssamik pigssarsiussinigssamut iki-
ukumavoK, igdlumik åtartornerme akiliutit atortussut malig-
dlugit akeKartugssamik. KinutigissaK soraerumérnerme agdla-
gartap åssilineranik åmalo tapersissumik ilaKartineKartoK
kingusingnerpåmik 22. december 1976 nagsiuterKuneKarpoK
unga
SUKKERTOPPEN KOMMUNALBESTYRELSE
Postbox 100, 3912 Sukkertoppen
-den.
-den.
Rensdyrene skal tælles
af flyvende norsk ekspert
Vildtbiolog, dr. phil. H. Strandgaard, Vildtbiologisk
Station, Kalø, siger, at selv den bedste undersøgelse
ikke kan hindre et drastisk fald i bestanden, hvis det
allerede er på vej
10