Atuagagdliutit - 02.12.1976, Blaðsíða 12

Grønlænderne som et folk
Professor ved Institut for Eskimologi Robert Peter-
sen skriver i dagbladet Information, at det er tem-
melig absurt, hvis et „folk“ først bliver til et „folk“
ved dannelsen af deres egen stat. Og at „rigsfælles-
skabet" først kan blive til fælles glæde, hvis „fæl-
lesskabet" betyder gensidig respekt for hinanden.
I forbindelse med debatten om det
grønlandske hjemmestyre blev
spørgsmålet, om grønlænderne
kan kaldes for et „folk" i betyd-
ningen særskilt folkeslag, bragt
frem. I den forbindelse forklarede
formanden for hjemmestyrekom-
missionen, professor Isi Foighel,
at ordet „folk“ bruges i forbindel-
se med FN’s menneskerettigheds-
erklæring i betydningen „et suve-
rænt folk, folk med en statsdan-
nelse bag sig“. En i sig selv så
tydelig defination gør det natur-
ligvis vanskeligere at fortsætte
debatten om grønlændernes egen
etniske identitet, men også den
politiske drøftelse af særlige ret-
tigheder, der er fremkommet i
Grønland, vil derved blive berø-
vet de grundprincipper, den byg-
ger på. Spørgsmålet om grønlæn-
dernes egen etniske identitet ind-
går i så mange sammenhænge, at
en definitiv forklaring virker me-
get forenklet, og bør derfor un-
derkastes en nærmere betragt-
ning.
IDENTITET
Når grønlænderne taler om deres
„forfædre“ (siuaasat), mener de
dermed deres eskimoiske forfæd-
re, selv om de åbent erkender den
genetiske blanding med dansker-
ne. Derfor bruges betegnelsen
„forfædre" af grønlænderne ikke
for at tale om afstamning, men
for at betegne en etnisk identitet,
som i forbindelse med egen kultu-
relle arv, egen sociale kontrol,
eget sprog og eget særskilt om-
råde er erkendt, som særskilt ken-
detegn, uden hensyn til de race-
mæssige forhold i øvrigt. Som
mange ville tro, har det intet med
separatisme at gøre, men er en
forudsætning for sameksistens
med danskerne. Det er således
ikke alene spørgsmål om Grøn-
land og Danmark, men også om
forskellen mellem danskere og
grønlændere i Grønland, som har
meget til fælles, og som arbejder
sammen i harmoni med hinanden
på alle mulige måder. Den særlige
etniske identitet er forudsætnin-
gen for, at man kan respektere
hinanden, også på de områder,
hvor man ikke forstår hinanden.
ABSURD
I dette århundrede blev mange
nye stater til i de tidligere koloni-
områder. Forudsætningen for den-
ne udvikling synes at være den,
at man erkender, at „folk“ har
ret til at kontrollere deres egen
skæbne. Men denne udvikling er
temmelig- absurd, hvis befolknin-
gen i disse områder først bliver
til „folk“ ved dannelsen af deres
stat. Desuden må man også tro, at
de ikke er „folk“ den ene dag,
men er „folk“ den næste dag.
Endvidere er denne definition
mærkværdig i forbindelse med f.
eks. USA, hvor de enkelte „stater"
mere bygger på administrative en-
heder uden hensyn til de egentlige
etniske forhold i samme område.
Selv om man fra dansk politisk
side går ind for grønlandsk veto-
ret, i forbindelse med under-
grundsspørgsmål, fastholder man,
at grønlænderne xke kunne være
eneejere af undergrunden, hvis
der skal være et „rigsfællesskab".
Men hvorfor grønlænderne skal
have vetoret, hvis det ikke skyl-
des, at de har grundlag for at have
denne vetoret? Enten er under-
grunden fællesskabets, så befolk-
ningen på 50.000 må forsvinde i
fællesskabet, eller også er de lige-
stillet som en gruppe, et folk. Det
er jo det, der sker hvis deres ve-
toret principielt skal have samme
vægt som statens.
KOLONI
I 1953 fik Danmark en ny grund-
lov. Forud for folkeafstemningen
i Danmark (der mærkværdigvis
ikke fandt sted i Grønland, selv
om det drejede sig om ændring af
grønlændernes status) blev der
gjort rede for, at Grønlands kolo-
nistatus skulle ophøre. Der var
således tale om kolonistatus i for-
bindelse med Grønland, men ikke
med de øvrige landsdele i Dan-
mark. Denne forskel skyldes, at
danskerne hører til eet folk, hvor-
for de øvrige landsdele forfat-
ningsmæssigt, ikke kan kaldes for
„kolonier", mens Grønland til den
tid var „koloni", selv om man i '
Grønlands administration foretrak
at kalde det for „biland" med den
begrundelse, at grønlænderne
havde egne lokale politiske orga-
Institut for Eskimologime professo
re Robert Petersen.
Professor ved Institut for Eskimo-
logi Robert Petersen.
ner. Men lokale råd med øremær-
kede opgaver er vel nærmest klas-
siske i koloniområderne. I en ord-
bog over de sociale videnskaber
defineres „koloni" som et område,
hvor befolkningen styres økono-
misk, administrativt, intellektuelt
og fysisk af et andet folk, som re-
gel europæisk. For at man kan
tale om en koloni, må man så tale
om separat etnisk identitet. Dan-
mark har vel strengt taget be-
tragtet grønlænderne som et sær-
skilt folk, som man har fået en
skæbne sammen med gennem en
kolonisation.
„RIGSFÆLLESSKABET"
Der er ingen tvivl om, at man fra
begge sider fortsat ønsker at be-
vare denne sameksistens. Hidtil
er meget gået glat uden en nær-
mere afklaring af de ligheder og
forskelle, man har med hensyn til
synet på udviklingen i Grønland.
Men vi er kommet til det stade,
hvor man må få afklaret disse
spørgsmål, for at grønlænderne
mere bevidst kan bidrage til deres
eget bedste og tit fællesskabet. I
formuleringsfasen kan der kom-
me skarpe udtalelser fra begge
sider, og der kan komme mange
misforståelser fra begge sider. Vi
kan ikke mere undgå en prøvelse,
thi hvis vi venter for længe med
denne diskussion, kan debatten
blive voldsommere endnu, og det
er der vel ingen grund til. Men en
gensidig tolerance og forståelse
kan blive påkrævet i nogen tid, og
„rigsfællesskabet" som er det
„nye ord, kan blive til fælles glæ-
de, hvis „fællesskabet" betyder
gensidig respekt for hinanden.
angerdlarsimavfingne
nujalerissartutit
takuk sipårit torKåinar-
tumik pisivdlutit
Vs 1 Cold Permanent
mJ skummeutralisering .. kr. 21,75
’/< 1 Mini Permanent ... kr. 10,95
V» 1 Skumneutralisering .. kr. 7,45
‘/i 1 Eftervask (Creme
Rinse) ................ kr. 12,50
1/1 1 Vandondulation .. kr. 17,25
1/1 1 Proteinshampoo .... kr. 11,95
1 El. krøllejern frisørmodel
(1 års garanti) ....... kr. 39,95
1 pk. Permanentspoler, plastic
m/ gummistropper 12 stk. kr. 14,95
1 pk. spidspapir 1000 stk. kr. 690
.sumutdlunit någsiussissarpugut ti-
gunerane akiligagssanik, nagslu-
nera ilångitdlugo.
finga agdlagit:
Jysk Frisørlager
v/lb Bertram
Fredericiagade 8 . 6000 Kolding
sanågssanik
titartaussartoK
KALÅTDLIT-NUNÅT
Nanortalik kommune sanågssanik titartaissartumik tekniki-
mut tungassutigut pissortaunermik misiligtagaKalårtumik
pigssarsiorpoK 1. januar 1977 imalunit tamatuma kingoma
sapingisamik piårtumik atorfinigtugssamik.
suliagssarineruvai igdlutit avdlatdlo, sordlo igdlorssualiat,
atorfigdlit igdlue, kommunip igdlutai, erKaiveicarfit erxai-
ssarfitdlo, imexarfit sånavitdlo il. il. teknikikut pissortaKar-
fingmut atassut nåkutigalugitdlo aserfatdlagtailinigssåt. aser-
fatdlatsailinermik suliaxarput ilåtigut uvagut nangmineK
sulissugut åmalo sanassut nålagait nangminerssortut. tamåko
saniatigut aputaiainermut erKaissarnermutdlo ilenrorerKU-
ssat sulisitsissunik isumaKatigingnissutitai ilångutdlugit pi-
ssortauvfigineKåsåput. kisiånile Kinutexartup piarérsimavfi-
gisavå kommunime teknikimut tungassutigut suliagssat su-
ssutdlunit peKatauvfigissarnigssåt.
pingårtiparput Kinutekartup agssagssornermik misiligtaga-
Kartunigsså, piumaneruvdlugulo sanassutut sutdlivingme su-
lisimassunigsså.
akigssarsiaKåsaoK Kinutekartup peKatigigfiata Kalåtdlit-
nunånutdlo ministereKarfiup isumaKatigisutai nåpertordlu-
git. inigssaKartitsineKåsaoK maligtarissagssat maligdlugit.
Kinutexaut måna tikitdlugo iliniarsimassat sulisimanerdlo,
kisalo ilaKutarit Kavsinik inugtaKarnerat nalunaerdlugit åma-
lo soraerumérnermut ugpernarsautit, sulivfigisimassamit
oKauseKautit, il. il. åssilinere ikivdlugit 15. december 1976 ti-
kitinago unga nagsiunekåsaoK:
NANORTALIK KOMMUNE
Box 56 . 3922 Nanortalik.
Konstruktør
GRØNLAND
Med tiltrædelse 1. januar 1977 eller snarest derefter søger
Nanortalik Kommune en konstruktør med nogen erfaring til
teknisk forvaltning.
Arbejdsområdet vil fortrinsvis omfatte tilsyn med og ved-
ligeholdelse af de under forvaltningen hørende bygninger og
anlæg, såsom etagehuse, tjenesteboliger, kommunehuse, reno-
vationsanstalter og pladser, vandværker og værksteder, m.v.
Vedligeholdelsesarbejderne udføres dels af vore egne sjak
og dels af håndværksmestre. Herudover administration af
sne og renovationsvedtægterne med de tilhørende entrepre-
nørkontrakter. Ansøgeren så dog være indstillet på at deltage
i alt forefaldende kommunalteknisk arbejde.
Vi lægger vægt på, at ansøgeren har en praktisk fortid og
helst fra et håndværkerfirma.
Aflønning sker efter overenskomst mellem vedkommendes
organisation og Ministeriet for Grønland Bolig anvises efter
de gældende regler.
Ansøgning med oplysning om forudgående uddannelse og
beskæftigelse, samt fanjjjiestørrelse, bilagt fotokopier af ek-
samensbeviser, anbefalinger, m. v. inSsendes inden den 15.
december 1976 og stiles til
NANORTALIK KOMMUNE
Box 56 . 3922 Nanortalik.
»Håbet« til salg
Norsk kutter, byggeår 1934, egetræ, 45 fod, 24 tons. Motor
hovedrepareret, 6 cyl. British Leyland 125 HK så god som ny.
Hydraulisk rorgrej, hydraulisk linespil, nyt lysanlæg, 60 amp.
ekkolod, 40 wat sender. Motor, lysanlæg og linespil er så gode
som nye og alene disse ting er værd at købe. Alt sælges for
højeste bud, evt. bytte med mindre båd.
BOX 97 — 3922 NANORTALIK — TLF. 3 32 16
Tjenestemandsstillinger
Sundhedsvæsenet
Et antal tjenestemandsstillinger som sundhedsplejerske ved
sundhedsvæsenet i Grønland er ledige.
Der søges således sundhedsplejerske til Angmagssalik med
tiltrædelse efter nærmere aftale og sundhedsplejerske til
Julianehåb med tiltrædelse 1. marts 1977.
Herudover søges konstitution i en sundhedsplejerskestilling
i Sukkertoppen indtil 31. juli 1977.
Stillingerne er klassificeret i lønramme 17 i henhold til lov
om tjenestemandslønninger m.v. og klassificering af statens
tjenestemandsstillinger i Grønland.
Ansættelse sker fortrinsvis som tjenestemand, men kan
undtagelsesvis ske med tjenestemandslignende lønning sva-
rende til samme lønramme. Såfremt tjenestemandsansættelse
ikke ønskes, bedes dette anført i ansøgningen.
Ansøgning bilagt fotokopi af eksamensbevis stiles til Mi-
nisteriet for Grønland, og indsendes til Landslægen, Box 76,
3900 Godthåb.
Ansøgninger der skal påtegnes af ansøgerens foresatte kan
evt. fremsendes telegrafisk.
Ansøgningsfristen udløber den 23. december 1976.
atorfit Kulåne pineKartut pivdlugit erssenungnerussumik
påsiniaissoKarsinauvoK kommunekontorimut sågfigingningni-
kut.
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND
12