Atuagagdliutit - 02.12.1976, Blaðsíða 13

kalåtdlit inuiagtut
Institut for Eskimologime professoriussoK Robert Pe-
tersen avisime uvdlormut sarxumersartume Informa-
tionime agdlagpox isumaKångitsuliornerusassoK „i-
nuiait kikugaluartutdlumt nangminerissamingnik nå-
lagauvfeKalernermfkut „inuiagtut „taineKalersfnau-
ssarsimåsagpata. åmalo „nålagauvfeKatigingnex"
aitsåt tamavtinut nuånårutigssångorsinaussoK „pe-
KatigéKatigTngnex" isumaKarsimåsagpat atarxeKati-
gingnermik
„ineriartornerdle isumaKångivigsusimåsaoK nålagauvfingorartune tamåku-
nane nutåne mugtaussut aitsåt „inuiångortarsimåsagpata" nangmingneK
nålagauvfeKalernermi'kut".
„Men denne udvikling er temmelig absurd, hvis befolkningen i disse om-
råder først bliver til et „folk" ved dannelsen af deres stat“.
kalåtdlit nangminerssorneruler-
nigssånut tungassumik oKatdli-
nerme aperKutitut sarKumersine-
KarpoK kalåtdlit inuiaussutut ing.-
mikortutut taineKarsinaunersut.
tamatumunga tungatitdlugo
hjemmestyrekommissionip suju-
ligtaissua, professor, dr. jur. Isi
Foighel, navsuiauteKarpoK OKau-
seK „inuiait" FN-ip inuit piginau-
titaunerånut nalunaerutåne ator-
neKarnermine isumaKartineKar-
toK „inuiait avdlanik OKausigssa-
KarfigineKaratik ingmingnut kisi-
mik OKausigssaKarfigissut nåla-
gauvfingmik nangminerssortumik
nangmingneK nålagauvfigissa-
mingnik tunuleKutaKartut". taima
ersserKigtigissumik navsuiaute-
Karnerup soruname ajornakusu-
lersipå kalåtdlit nangmingneK
nagguveKåssusiånik tungaveKar-
tumik kikussusiånik cKatdlineK
ingerdlaterKisavdlugo, taimatut-
dlo navsuiauteKarnerup nunavti-
ne ingmikut piginautitauvfigssa-
nik politikikut CKatdlineK tunga-
vigissånit inerikiartorfigissagsså-
nit piaivfigå.
aperKul kalåtdlit kingorKivfing-
mingnit tungaveKartumik kiku-
ssusiånut tungassoK ima ataKati-
giånut amerdlatigissunut akuliu-
simavoit taima iniverigautigissu-
mik navsuiauteKarneK pissariu-
nginerulersitseriarnertut påsissa-
riaKardlune, taim.åitumigdlo su-
kuminerussumik misigssortaria-
Kardlune.
kikussuseK
kalåtdlit sujuaissamingnik emar-
tuigångamik isumagissarpait su-
juaissatik ingmingnut inungnik
taissartut (eskimut) nauk ukiut
ingerdlanerine danskinit akune-
Karsimanertik akuerissariaKartu-
tut issigissaraluardlugo. taimåitu-
mik oirauseK „sujuaissat“ kalåt-
dlinit atorneKarångame isuma-
KartineKarneK ajorpoK angajor-
Kånik — kisiånile atorneKartar-
dlune inuiagtut nangmineK nag-
guveKåssuseK tungavigalugo ki-
kussutsimik erssersitsiniautitut —
nangmineK nangminerissamik
kulturikut kingornussarsiaKarsi-
manermut, inoKatigingnikut
nangmineK nåkutigisimanermut,
nangminerissanik OKauseKarner-
mut ingmikutdlarigsumigdlo nu-
nagissaKarnermut atatitdlugit ing-
mikut ilisarnautitut akuerine-
Karsimassutut issigineKartartut —
aperKutiginago inuiangnik kiku-
nik Kaningnerpåmik angajorKå-
KarneK. nauk amerdlasut imaKa
taima isumaKarsinaugaluartut ta-
måna ingmikorniarnermik tunga-
veKångilaic Kavdlunånigdle ino-
Katigingningnigssap tungaveKar-
tup taima akuerssissuteKarsima-
neK tungavigssarå. taimailivdlune
aperKut tamåna nunavta Dan-
markivdlo taimågdlåt akornåne
aperKutåungilaK — kisiånile åma
aperKutauvdlune nunavtine dan-
skit kalåtdlitdlo åssiglngissutai-
nik erssersitsinertut — tåssame
danskit kalåtdlitdlo nunavtine pe-
KatigiårfigpagssuaKarput akåre-
Katigigdlutigdlo amerdlaidssuti-
gut suleKatigigput. nangmineK
nagguveKåssutsimik tungaveKar-
tumik kikussutsip påsisimanera
tungavigssauvoK atarKeKatiging-
nigssamut ama ardlåtigut ingmiv-
tinut påsingivfigissaraluavtigut.
isumaKångilaK
ukiune untritilingne ukunane
ingerdlassune nunasiarineKarsi-
massorpagssuit nangminerssor-
dlutik nålagauvfingorarsimåput.
ineriartornermut tamatumunga
tungaviusimagunarpoK ekuerssi-
ssutigineKarsimangmat „inuiait"
nangmingneK KanoK sujunigssa-
Karnigssartik nåkutigissariaKaråt.
ineriartornerdle tamåna isuma-
KångivigsusimåsaoK nålagauvfi-
ngorartune tamåkunane nutåne
inugtaussut aitsåt „inuiångortar-
simåsagpata" nangmingneK nåla-
gauvfeKalernermikut. taimåisi-
måsagpatdlo ugperissariaKåsaoK
inugtaussut tamåko uvdloK aula-
jangersimassoK nålagauvfeKaler-
nigssartik tikitdlugo „inuiåunge-
riardlutik" uvdlorme nålagauvfe-
Kalernermingne aitsåt „inuiångor-
tarsimåsassut". åmalo taimatut
navsuiauteKarneK sordlo USA-
mut atatitdlugo erKumitdluinar-
tuvoK — tåssa Amerikame nåla-
gauvfeKatigingne nålagauvfit a-
tausiåkåt aKiineKarnertik tu-
ngavigineruvdlugo atausiussute-
icartineKarmata nålagauvfingme
inuiåussutsimik nagguveKartiter-
nermut tungaviussut aperKutau-
tinagit.
danskit politikerit tungånit ka-
låtdlit nunamik nunatåta pisu-
ssutainut tungassutigut någgårsi-
naunerat akuerigaluardlugo naKi-
ssusernigpåt kalåtdlit nunaming-
nik pisussutainigdlo „nålagauvfe-
Katigingnerup" iluane kisimik pi-
gingnigtusinåungitsut. sordlo ka-
låtdlit någgårsinautitåusagpata
någgårsinautitaunigssåt tamåna
tungavigssaKarsimångigpat? nuna
pisussutailc nålagauvfeKatiging-
nerup pigisinauvai — taimailiv-
dlune inugtaussut 50.000-it nåla-
gauvfeKatigingnerme ingmikut
pineKartugssaujungnaerdlugit —
imalunit inuiagtut ingmikortutut
inuiangnut avdlanut naligigsitau-
ssariaKarput. tåssalo tamåna pi-
saoK kalåtdlit någgårsinaunerat
nålagauvfiup någgårsinauneratut
nukigtutigisagpat.
nunasiaK
1953-ime Danmark tungaviussu-
nik inatsisitårpoK. Danmarkime
inuit taisilineKartinagit (nunavti-
ne inuit tupingnakujoKissumik
taisisineKångitdlat nauk taisissu-
tigineKartoK tåssaugaluartoK ka-
låtdlit nunasiaunermingnit nuna-
siaujungnaernigssamingnut issigi-
neKalernigssåt) påsisitsissutigine-
KarpoK nunavta nunasiatut pine-
Karnera soråisassoK. tåssane er-
KartorneKartoK tåssauvoK nunav-
ta nunasiausimanerminit avdlau-
nerussumik pineKalernigsså —
Danmarkivdle ingmikortuine av-
dlane nunasiausimanermit av-
dlaussumik pineKalernigssaK ta-
matumane erKartorneKångilaK.
åssiglngissut tamåna patsiseKar-
poK Kavdlunåt inuiangnut ataut-
sinut atangmata taimåitumigdlo
nunap ingmikortue avdlat inatsi-
sit maligdlugit „nunasianik" (ko-
lonier) taineKarsinaunatik, nu-
narputdle uvdloK tamåna tikit-
dlugo „nunasiauvdlune" — nauk
nunavtimk aKutsinerme Kutdler-
saKarfit nunarput „nunamik av-
dlatut atassuteicartumik (biland)
taiumanerussaraluaråt patsisiga-
lugo kalåtdlit nålagkersuinikut
ingmikut itunik årKigssussivigi-
neKarsimangmata. nunasianile
nålagkersuinikut ingmikut itunik
årKigssussivigineKartarnerat na-
lunaerKutsersorigkanigdlo suliag-
ssaKartineKartartut nunasiaKar-
fiusimassune tamane atortorine-
Ksrdluartarsimåput. inoKatiging-
nerme ilisimatusautit OKauser-
taisa navsuiarneKarnerine oKau-
seK „nunasiaK" (koloni) navsuiar-
neKarsimavoK imatut: nuna, inue
aningaussarsiornikut, agdlagfe-
Karf igt igut aKutsinikut, anerså-
kut suliagssanut tungassutigut ti-
mikutdlo atugagssaKartineKår-
nermikut inuiangnit avdlanit aKU-
neKartut — amerdlanertigut eu-
ropamiunit. nunasiaKarnermik er-
Kartuisagåine inuiait nangming-
neK nagguveKarnermingnik tu-
ngaveKardlutik ingmikut kikussu-
seKarnerat erKartortariaKåsaoK.
Danmarkivdlo kalåtdlit inuiagtut
ingmikortutut issigissarsimavai
nunasiaKarneK avKutigalugo ki-
ngornamut inoKatigissagssamisut.
„nalagauvfeKatigingneK“
KularnångitdluinarpoK igdluatu-
ngiliutunit tamanit sule kigsau-
tigineKartoK taimatut inoKatiging-
nigssap ingerdlatlnarneKarnigsså.
uvdloK måna tikitdlugo angner-
tunik akornutigssanik nåpitag-
ssauarnane nunavta ineriartorti-
neKarneranut isumagissat åssigl-
ssutait åssigingissutaitdlo ersser-
Kigsumik isumerfigissamagit i-
ngerdlaneKarsimavoK. uvdlumi-
kutdle måna angusimavarput a-
perKutit tamåko ersserKigsumik
isumerfigissariaKalerdlutigik ka-
låtdlit påsissaKarneruvdlutik
nangmingneK pitsaunerutitaming-
nut åmalo peKatigéKatigingne-
rup pitsaunerussortagssånut i-
ngerdlalemiåsaguvta. oKatdlise-
Katigingnerup nalåne igdluatu-
ngeringnit såkortunik oKauseKar-
toKartarsinauvoK åmalo igdlua-
tungeringnit tamanit paitsorner-
pagssuit tåkussusinåuput. misi-
lingneKarfigssarput ajagtuinar-
sinåungilarput — tåssame OKat-
dlinigssaK tamåna sivisuvatdlå-
mik utarKisikaluaruvtigo oKat-
dlineK sule såkortunerujugssuå-
ngorsinauvoK — tamånalo pissa-
riaKarunångilaK. akåreKatiging-
nerdle påseKatigingnerdlo sule
pivfigssame ungasigpatdlångitsu-
me pissariaKarsinåuput — åmalo
„nålagauvfeKatigingneK" „nutå-
mik" OKausiulersoK tamavtinut
nuånårutigssångorsinauvoK „pe-
KatigéKatigingneK" isumaKarsi-
magpat atarKeKatigingnermik.
Konstruktør
En stilling som konstruktør ved Sukkertoppen kommunes
tekniske forvaltning er ledig til besættelse 1. januar 1977
eller snarest derefter.
Teknisk forvaltning ledes af kommuneingeniøren, og kon-
struktøren skal under dennes ledelse være med i løsningen
af diverse opgaver i det kommunalt-tekniske forvaltnings-
område i byen og på bygderne omfattende bl.a. drifts- og
anlægsarbejder, herunder vejvæsen, vandforsyning, renova-
tion, byplanlægning og kommunale bygninger. Endvidere er
funktioner for udvalget for tekniske anliggender, bebyggelses-
udvalget og anlægsudvalget henlagt til den kommunalt tek-
niske forvaltning.
En kvalificeret dobbeltsproget ansøger vil blive foretrukket.
Stillingen forventes aflønnet i henhold til overenskomst
mellem Ministeriet for Grønland og vedkommende organi-
sation.
Sukkertoppen kommune vil være behjælpelig med at frem-
skaffe bolig, for hvilken der betales husleje efter gældende
regler.
Ansøgning bilagt afskrift af eksamensbeviser og anbefalin-
ger bedes senest den 22. december 1976 fremsendt til
SUKKERTOPPEN KOMMUNALBESTYRELSE
Postbox 100, 3912 Sukkertoppen
de forenede
revisionsfirmaer/
statsautoriserede revisorer
SKIBSHAVNSVEJ . 3900 GODTHÅB
BOX 12 . TLF. 2 15 11
TITTUSVEJ 1 . 3911 HOLSTEINSBORG
BOX 33 . TLF. 1 44 49
<lr
& Internationalt revisionssamarbejde med Touche Ross & Co.
Førsteassistent
Sundhedsvæsenet
En tjenestemandsstilling under Sundhedsvæsenet i Grønland
som førsteassistent med foreløbig placering ved distrikts-
sygehuset i Egedesminde er ledig til besættelse snarest og
efter nærmere aftale.
Stillingen er klassificeret i lønramme 11/12 i henhold til lov
om tjenestemandslønninger m.v. og klassificering af statens
tjenestemandsstillinger i Grønland.
Ansættelse sker fortrinsvis som tjenestemand, men kan
undtagelsesvis ske med tjenestemandslignende lønning sva-
rende til samme lønramme. Såfremt tjenestemandsansættelse
ikke ønskes bedes dette anført i ansøgningen.
Ansøgning med angivelse af tidligste tiltrædelsestidspunkt
samt bilagt fotokopi af eksamens- og autorisationsbevis stiles
til Ministeriet for Grønland og indsendes til Landslægen, Box
76, 3900 Godthåb.
Ansøgninger, der skal påtegnes af ansøgerens foresatte, kan
eventuelt fremsendes telegrafisk.
Ansøgningsfristen udløber den 31. december 1976.
atorfik Kulåne pineKartoK pivdlugo ersserKingnerussumik
påsiniaissoKarsinauvoK kommunekontorimut sågfigingningni-
kut.
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND
13